Hvad kan danskere med handicap gøre for Danmark?

Når du ser en person med et handicap – det kan være en kørestolsbruger eller en psykisk syg person – hvad tænker du så? Jeg vil næsten vædde på, at dine første tanker kredser om en person, der har brug for offentlig forsørgelse. Men det billede bør ændres. Personer med handicap har masser at bidrage med - og det er deres ret at bidrage til samfundet i højere grad, end tilfældet er i dag. Ikke mindst på arbejdsmarkedet. Udfordringen er at vende offertilgang til ressourcetilgang.
 

I Danmark har de 500.000 personer med handicap eller nedsat arbejdsevne sværere ved at fastholde et job og få adgang til det danske arbejdsmarked, sammenlignet med vores svenske naboer, hvilket netop er dokumenteret i Ph.d.-afhandlingen ”I job med handicap”. Faktisk er kun omkring en fjerdedel af alle med handicap og nedsat arbejdsevne i beskæftigelse i Danmark, mens over halvdelen er i beskæftigelse i Sverige. Undersøgelsen burde give anledning til granskning, refleksion og inspiration. Den danske flexicurity-model er ikke svaret på alle udfordringer.
 

For at få gode ideer frem var Det Centrale Handicapråd for nylig vært for en beskæftigelsescamp. Hvordan kan flere personer med handicap komme i arbejde? lød opgaven. Og hvad efterlyste eksperterne? Flere penge? Nye ordninger? Nej. Eksperterne producerede et idékatalog med ideer om blandt andet pligt til partnerskabsaftaler mellem myndigheder i forhold til den enkelte handicappede, håndholdte procedurer, skattefradrag for socialt ansvarlige virksomheder og mere målrettede støttefunktioner til både arbejdsløse og virksomheder. Alt sammen noget, der på forskellig vis styrker aktørerne selv.
 

Foto af en masse deltagere til beskæftigelsescampen
Deltagerne til beskæftigelsescampen

Fra arbejdsgivernes side er interessen til stede – om end der er plads til forbedring. Cirka halvdelen af virksomhederne ser ifølge en ny undersøgelse positivt på muligheden for at ansætte personer med handicap – på den betingelse, at ansættelsesforholdet relativt let kan slutte, hvis samarbejdet ikke fungerer.  Mange virksomheder kan godt se et fornuftigt formål med at ansætte personer med handicap, der udover den almindelige arbejdsindsats bidrager til at sende et signal om virksomhedens værdier og normer til kunder og omverdenen i øvrigt. 
 

Det behøver ikke være svært. Creative Company i Holstebro har for eksempel valgt, at 15 procent af de ansatte altid er personer, der har været væk fra arbejdsmarkedet i flere år. Firmaet høster den ene pris efter den anden. Aarhus Kommune har lavet aftaler med supermarkeder, museer og sportsforretninger om ansættelse af udviklingshæmmede – ifølge Aarhus Stiftstidende en meget pligtopfyldende arbejdskraft. Og Dansk Supermarked har netop ansat 100 personer med udviklingshæmning – ikke af social filantropi, men fordi de tilfører forretningen værdi.
 

Som fremhævet af cand.scient.soc. Brian Esbensen i Information 8. juni tyder meget på, at vi hver især primært arbejder for at være en del af arbejdsfællesskabet. For den enkelte er de virkelige problemer ved arbejdsløshed er ikke mangel på cool cash, men stigmatisering, social eksklusion, mindreværd, skam og isolation. Disse faktorer bliver ikke mindre nærværende, hvis man får et handicap. Fysisk eller psykisk. Det er afgørende, at vore social- og beskæftigelsessystemer kan være medspiller i dén virkelighed.
 

Kompetencer forsvinder jo ikke nødvendigvis som dug for solen, fordi man er udsat for sygdom eller en ulykke. Ligesåvel som de er lige så gode hos dem, der har levet med et handicap hele livet. Cirka ni ud af ti med handicap har fået det i løbet af livet – typisk arbejdslivet. Den lærer, der bliver ramt af en blodprop, vil i rigtig mange tilfælde have masser af lyst og evne til at undervise. Og et trafikuheld eller en arbejdsskade behøver ikke betyde et endegyldigt farvel til arbejdsmarkedet. Det gør det alt for ofte i dag.
 

Vi har brug for at sætte alle ressourcer i spil. På arbejdsmarkedet og i civilsamfundet. Det kræver et nyt perspektiv, hvor vi ikke starter med at spørge, hvad Danmark kan gøre for sine borgere med handicap, men hvad de kan udrette i Danmark – og hvad der skal til, for at de kan forfølge deres mål i livet som alle andre.
 

-Tue Byskov Bøtkjær.

 

Denne tekst er samtidig bragt som et debatindlæg i Politiken 5. juli 2012.

 

Dato: 

Fredag, 13 juli, 2012