I grundlovens ånd

Grundlovsdag er en anledning til at tænke over både grundloven og de principper, den repræsenterer. Principper, som helst skal være robuste over lang tid, men som også ind imellem må lade livet for tidens tand.

Kvindernes valgret i 1915 er det måske fremmeste eksempel på, at tiden løb fra en grundlov, som så måtte laves om. Derfor er det også tankevækkende, at når jeg støder på grundloven i arbejdet med handicap, så er det faktisk det sidste levn af det, som vi tog hovedopgøret med i 1915 – nemlig, at der er samfundsgrupper, der ikke er velkomne i demokratiet. Personer, der er under værgemål, fratages stadig stemmeretten til folketingsvalg. Hvis man er under værgemål, fordi man ikke kan styre sin økonomi, så må man ikke være med til at vælge de mennesker, som for eksempel bestemmer, hvad værgemålsreglerne skal være. Denne bestemmelse må på skrotlisten til næste grundlovsrevision.

Alligevel er grundloven mere generelt vores demokratiske anker. Langt ud over sit bogstav er den et symbol på vores demokratiske samfund og de rettigheder, vi har i det. Derfor er det også i grundlovens ånd, når vi i Det Centrale Handicapråd arbejder for at give mennesker med handicap mere reel mulighed for at deltage i demokratiet – med mere tilgængelige valgsteder og stemmesedler og en offentlig debat, hvor flere kan være med. Det er en hjertesag. Og det er en principsag.

Også grundlovens fremhævelse af det enkelte menneskes autonomi og integritet er så aktuelt som nogensinde. Vi ser en tendens til, at blandt andre mennesker med handicap flyttes rundt i offentlige tilbud fra at passe ind i planlægningen af velfærdsydelsernes levering. Der er mennesker, som fjernes fra deres netværk for at bo et sted, hvor det passer myndighederne bedst at levere de ydelser, de har brug for. Vi skal passe på, at vi ikke glemmer, at formålet med at kompensere mennesker for deres handicap ikke er kompensationen i sig selv, men at give mulighed for, at alle kan udfolde sig så vidt muligt på lige fod. Det kræver – også – at man kan bevare og udbygge sit sociale liv.

Det Centrale Handicapråd har dokumenteret en tillidskrise mellem myndighederne og de mennesker, der er afhængige af dem. Vi har også dokumenteret, at det stadig kniber med at inddrage brugerne. Men der er også lys for enden af tunnelen. Vi bidrager selv med et charter for brugerindflydelse, som skal værdsætte, at folk får indflydelse på deres egne forhold og hjælpe til, at man kan få det til at ske i praksis. Det vil jeg gerne opfordre alle til at tilslutte sig.

Men først og fremmest er mit budskab på grundlovsdag dette: Løsningerne har først en chance, når vi tør anerkende de gode intentioner. Midt i tidens smalhals formuleres der konstruktive visioner på alle niveauer. Fra statens ressourceforløb til regionernes patientinddragelse og kommunernes visioner om samskabelse med borgerne sættes der en dagsorden om at give borgerne mere stemme og bringe deres ressourcer i spil. Taget alvorligt kan disse visioner tilsammen sætte skub i grundlæggende forandring og bidrage til at løse tillidskrisen. Vi kommer først videre, når vi bidrager til at løsninger udvikles og føres ud i livet.

På Grundlovsdag vil jeg gerne opfordre til, at vi retter fokus på de gode visioner og støtter dem, der vil gøre en positiv forskel. Og selvfølgelig også hjælper med at holde dem fast på sporet, hvis modet skulle svigte.

God Grundlovsdag!

Dato: 

Onsdag, 5 juni, 2013