Kommuner afprøver bevidst lovens grænser

Klagesystemer skal sikre borgernes retssikkerhed i forhold til myndighederne. Men selv om man får ret i en klage til det sociale nævn, vil man ofte lide et tab i form af manglende hjælp eller støtte i den tid, sagen verserer. Kommunen kan til gengæld beholde den besparelse, den har haft i samme periode. En forkert afgørelse kan altså give økonomisk overskud for kommunen.

I den senere tid er flere kommuner begyndt bevidst at udfordre lovens grænser og afvente, om ankeinstansen tillader den strammere fortolkning. Det fik i foråret Statsforvaltningen Midtjylland til at indskærpe over for samtlige regionens kommuner, at det er kommunernes ansvar at træffe korrekte og lovlige afgørelser efter de bestemmelser, der gælder; at man kun som en sjælden undtagelse må nægte en borger en ydelse, hvis man ikke med stor sandsynlighed anser afslaget for juridisk korrekt; og at det vil være klart ulovligt og ansvarspådragende, hvis "grænseafprøvningen" tager sigte på andet og mere end afprøvning af en velbegrundet tvivl i den konkrete sag.

Efterfølgende har Aarhus Kommune vedtaget en spareplan for den udsatte gruppe af mennesker med handicap, som får bevilget støtte til at ansætte en personlig hjælper i et antal timer om ugen - den såkaldte BPA-ordning. Formålet med BPA er at skabe en fleksibel og helhedsorienteret ordning med borgerens selvbestemmelse i centrum. Kommunen vil bl.a. udmåle hjælpen tættere efter den tid, det tager at udføre konkrete opgaver. Det kan gøre det vanskeligt at sætte en vagtplan sammen for en hjælper, fordi der ikke er afsat tid mellem opgaverne. Man kan læse i beslutningsoplægget, at nogle borgere kan komme til at måtte opgive at få ordningen til at hænge sammen, og at andre må flytte fra deres egen bolig til "en art bofællesskaber."

Af spareplanen fremgår det, at der er tvivl om lovligheden af besparelserne, så nogle måske skal opgives, hvis en ankeafgørelse viser, at de ikke er lovlige. En borger kan altså opleve at få ret af en ankeinstans efter at have måttet opgive sin bolig som følge af den oprindelige afgørelse.

Kommunerne er selvstændige, demokratisk styrede myndigheder. De skal prioritere og kan vælge at gå efter det laveste lovlige serviceniveau for f.eks. mennesker med handicap. Men det er ikke rimeligt, at kommunekassen vinder, og borgeren taber, når kommunen udfordrer lovens grænser. Især i en sparetid kan det skabe en tvivl om kommunens motiver, som ingen kan være tjent med.

- Tue Byskov Bøtkjær.

 

OBS: Dette indlæg har også været bragt som et debatindlæg i Politiken 22. november 2012.

 


Find os på Facebook ved at trykke på dette link.

Dato: 

Torsdag, 22 november, 2012