M-faktoren

Mennesker med handicap er i stor risiko for arbejdsløshed, hvis de ikke kan læse og skrive. Jeg savner noget M-faktor i dansk politik. M for mangfoldighed.

Det er svært at få et arbejde, hvis man ikke kan læse og skrive. Det ligger fast. Men det er endnu værre for jobchancerne, hvis man har et handicap. 78 procent af mennesker uden handicap er i beskæftigelse. Det gælder kun 44 procent af dem, der har et handicap. Det er en stor – og for stor – forskel i sig selv. Men det bliver værre, hvis man ikke kan læse og skrive. Så er det nemlig 69 procent uden handicap og sølle 29 procent med et handicap, der er i beskæftigelse. Det rammer altså mennesker med handicap hårdere ikke at kunne læse og skrive.

Tallene stammer fra undersøgelsen ”Handicap og Beskæftigelse”, som SFI udgav for nylig. Og konklusionen er ikke overraskende, at der kan være et potentiale i at lære flere at læse og skrive. Det potentiale er størst i handicap-gruppen, hvor 15 procent har svært ved at læse og skrive mod kun seks procent blandt dem, der ikke har et handicap.

Undersøgelsens interessante og brugbare resultater blev præsenteret på et dialogmøde om uddannelse og beskæftigelse, som jeg deltog i. Mødet skulle give input til regeringens kommende handlingsplan på handicapområdet. Her hørte vi også om regeringens mange initiativer i forhold til blandt andet inklusion i folkeskolen og reform af fleksjob og førtidspension.  

Der sker nemlig rigtig meget, og regeringens ”reformstorm” berører de fleste. Men der kan være stor forskel på, hvordan man mærker forandringerne, afhængigt af om man har et handicap eller ej. På samme måde som det har stor betydning om man kan læse og skrive eller ej. Sådan nogle forskelle bliver vi nødt til at interessere os for, hvis vi for alvor skal have nytte af en handlingsplan. For hvor langt kan vi egentlig komme med velmente job-ordninger, som fokuserer på forskellige handicap, hvis det største problem er, at man ikke kan læse og skrive?

Hvis vi skal flytte mennesker med handicap mod blandt andet mere beskæftigelse, så skal der introduceres noget M-faktor i udviklingen af ny politik. M for mangfoldighed. Det er tvingende nødvendigt, at vi forstår, at mennesker ikke er ens, og de påvirkes forskelligt af nye initiativer. Vi skal lave politik, der passer til hele mangfoldigheden, og vi skal interessere os for effekten og udviklingen for de forskellige grupper, hvor det er relevant. For eksempel mennesker med handicap. Først da har vi et solidt grundlag for at lægge en plan for handicappolitikken.

Mennesker med handicap skal inkluderes i samfundet. Men det sker først for alvor, når mangfoldigheden og handicapperspektivet bliver inkluderet i den almindelige politik. Det er vi ikke i mål med, så det vil jeg gerne se nogle ambitioner for i regeringens handlingsplan.

- Tue Byskov Bøtkjær - 

Dato: 

Onsdag, 20 marts, 2013