Prioritér det sociale liv

Et rigt socialt liv er vigtigt for os alle. Vi bliver glade af at mødes med vores venner, tage en tur i biografen, spille i den lokale håndboldklub eller gå til foredrag på biblioteket. En stor gruppe mennesker har desværre stadigt større udfordringer ved at få disse aktiviteter ind i hverdagen. Det gælder voksne mennesker med handicap.

Socialpædagogerne har netop offentliggjort en undersøgelse om forholdene på voksenhandicapområdet. Undersøgelsen indeholder mange interessante – men knap så opløftende konklusioner. For at sige det lige ud, går det den forkerte vej – det mener i hvert fald 73 procent af socialpædagogerne. Det, synes jeg, er alarmerende!

Et af de områder, hvor socialpædagogerne råber vagt i gevær, er, hvor meget voksne med handicap deltager i lokalsamfundet – eller rettere hvor lidt. For hvad enten det gælder indkøbsture, foreningsliv, lokale arrangementer eller samvær med naboer, så deltager personer med handicap markant mindre end i 2011, hvor foreningen lavede en lignende undersøgelse.

Faktisk oplever hver fjerde socialpædagog at få eller ingen af de borgere, de arbejder med, har et socialt netværk. Det er først og fremmest trist og uværdigt for den enkelt borger. Men det er også en skidt udvikling for samfundet som helhed.

I Det Centrale Handicapråd arbejder vi meget med, hvordan vi kan ændre holdninger og nedbryde fordomme om mennesker med handicap. Uanset hvem vi har snakket med i den forbindelse; personer med handicap, fagpersoner, skoleelever og erhvervsfolk, så er konklusionen uomtvistelig: Hvis vi vil nedbryde fordommene, så kræver det, at mennesker med og uden handicap mødes.

Det sker indlysende nok ikke, hvis personer med handicap i stigende grad bliver isoleret fra det samfund, som de lever i. Jeg vil påstå, at det vil være en god investering at prioritere ressourcer, så personer med handicap kan deltage i det sociale liv. Det vil både højne livskvaliteten hos den enkelte og nedbryde berøringsangsten over for handicap i samfundet.

Hvis mennesker med handicap bliver isolerede og usynlige, så risikerer vi også, at politikere og borgere ikke er opmærksomme på denne målgruppe. Jeg kan frygte, at det ender med ”ude af øje – ude af sind”. Det må ikke ske! For som Socialpædagogernes undersøgelse tydeligt viser, er der fortsat plads til forbedringer og et stort behov for støtte på området.

36 procent af socialpædagogerne i undersøgelsen vurderer, at det kræver planlægning mindst en uge i forvejen at tage en tur i biografen. Jeg kan næsten ikke forestille mig, hvor begrænsende og kompliceret en ellers afslappende og hyggelig tur i biffen med vennerne kan blive. Det ville være rart, hvis vi kunne komme lidt af bureaukratiet til livs – så det bogstavelig talt ikke bliver så svært at komme ud ad døren i fremtiden.

 

Her kan du læse hele undersøgelsen: Voksenhandicap 2016

Dato: 

Mandag, 17 oktober, 2016