Skræddersyet beskæftigelsesindsats?

Regeringen præsenterede i går sit udspil til en beskæftigelsesreform: "Vejen til varig beskæftigelse - den enkelte i centrum". Omdrejningspunktet for udspillet er den enkelte arbejdsløse og virksomhederne. Der skal ske en målrettet individuel indsats, som skal starte med en profilafklaring af den arbejdsløses situation, muligheder og udfordringer.

Det er helt afgørende, at en reform rettet mod gruppen af dagpengemodtagere fungerer i forhold til folk, der har et handicap. En stor del af dagpengemodtagerne er faktisk ramt af sygdom eller handicap – en tredjedel alene af en svær eller moderat psykisk lidelse. Det hænger naturligt sammen med, at de fleste mennesker med handicap, der har et arbejde, er ansat på ordinære vilkår – ikke i for eksempel skånejob eller fleksjob. Når der ikke er endnu flere med handicap i arbejde, skyldes det i høj grad manglende fastholdelse på arbejdsmarkedet – og her er netop indsatsen i denne del af systemet afgørende. Der er et stort potentiale for, at flere mennesker med handicap kan bidrage på arbejdsmarkedet – og dermed gøre en betydelig forskel for samfundsøkonomien.

På den baggrund ser jeg to indfaldsvinkler til udspillet. Den ene er at problematisere, at mennesker med handicap ikke er nævnt med et ord. Den anden er de positive muligheder i, at det netop er den individuelle og virksomhedsrettede tilgang, der gør det muligt at tilpasse indsatsen til blandt andet et handicap og lette vejen for et match med en virksomhed.

Jeg synes faktisk, det kan være udmærket, at mennesker med handicap ikke trækkes frem som en særlig kategori. Men jeg kan være bekymret for, om man i praksis får bygget en struktur, der tager højde for handicap og optimerer indsatsen derefter, når reformen skal gennemføres.

Lad mig give nogle eksempler:

For det første er den indledende profilafklaring vigtig. Den skal – hvis den skal være et brugbart redskab – rumme en præcis forståelse af et givet handicap, uanset om det for eksempel er en sindslidelse eller et bevægelseshandicap. Det kræver svar på spørgsmål som: Hvor giver handicappet udfordringer? Hvordan kan man kompensere med for eksempel et hjælpemiddel eller tilpasning af arbejdspladsen? Hvilken betydning kan det have for transport til, fra eller på arbejdet? Det betyder, at de relevante medarbejdere skal have adgang til viden om det enkelte handicap, de forskellige støtteordninger og så videre – ligesom et samarbejde med social- eller sundhedsvæsenet kan være nødvendigt. Det er svært at se for sig, hvis man ikke har tænkt grundigt over et set-up på forhånd.

For det andet er et element i reformen, at den enkelte arbejdsløse person skal have større indflydelse på indsatsen og dermed også et større ansvar. Den arbejdsløse skal selv have ansvar for at booke samtaler med jobcentret eller a-kassen og melde sig til relevante jobsøgningsaktiviteter, der kan forbedre jobmulighederne. Jobsøgningsaktiviteterne skal samles i en digital jobboks på Jobnet.dk.  Jeg er helt enig i værdien af et personligt ansvar for mennesker både med og uden handicap. Derfor håber jeg også, man tænker over, at systemet skal kunne bruges af mennesker, der ikke kan se, ikke kan læse eller på anden vis er afhængig af, at systemet er indrettet tilgængeligt fra A til Z.

For det tredje lægger reformen op til, at samarbejdet med virksomhederne om jobformidling skal styrkes. Igen er der brug for, at der er en viden i systemerne, der effektivt kan afdække om og hvordan, en person med et givet handicap kan bestride et givet arbejde – så det ikke bliver fordomme og usikkerheder, der bestemmer jobudsigterne.

Uanset om det gælder profilafklaring, større personligt ansvar eller samarbejde med virksomheder, så kan begrebet om den individuelle indsats rumme meget. Men i praksis kræver den målrettet omtanke, hvis udspillets idealer skal blive virkelige for alle. Sporene fra andre initiativer skræmmer – for eksempel SU-reformen, der har nogle uheldige effekter for studerende med handicap. Jeg vil gerne opfordre regering og folketing til, at de i indretning og udførelse af den endelige reform viser rettidig omhu, så den individuelle indsats også i praksis fungerer for individer med et handicap.

Dato: 

Torsdag, 1 maj, 2014