Formanden mener

 

21. juni 2017:

Tak for et godt Folkemøde

Det har været en fornøjelse at deltage i så mange spændende debatter, møde en masse interessante mennesker og være en del af den helt fantastiske stemning, der indtager Bornholm i folkemødedagene. 

Det var anden gang, jeg deltog i Folkemødet som formand for Det Centrale Handicapråd, og årets debatter bød på alt fra god sagshandling over udfordringer i psykiatrien til et mere rummeligt arbejdsmarked. Selvom emnerne for debatterne spænder bredt, så var der alligevel flere overordnede pointer, der gik igen. Tre af dem vil jeg gerne fremhæve.

For det første må vi aldrig glemme, at uanset hvad, så er borgeren ekspert i eget liv – og derfor skal indsatser og nye initiativer tage udgangspunkt i borgerens behov og ønsker. For det andet, så skal vi blive bedre til at måle borgernes oplevelser og tilfredshed med indsatserne. Flere kommuner beskriver, at de er ved at drukne i dokumentation. Men selvom vi måler på det ene og det andet, så glemmer vi at se systematisk på, om borgerne faktisk får den hjælp, som de har behov for. For det tredje, er de kommunale handicapråd blevet nævnt i flere af de debatter, jeg deltog i. Rådene rummer et potentiale til at løfte store og vigtige opgaver, da medlemmerne i de kommunale handicapråd sidder med en viden om mennesker med handicaps potentialer og udfordringer. Det er afgørende, at den viden kommer i spil, når kommunen skal planlægge og gennemføre nye tiltag.

Jeg håber, at disse tre ting, vil komme højere op på dagsordenen fremover: Borgeren i centrum, måling af oplevelser og tilfredshed, samt større involvering af kommunale handicapråd. Jeg vil i hvert fald gøre mit for, at det kommer til at ske – eksempelvis har rådet taget hul på et samarbejde med KL og Danske Handicaporganisationer, der skal styrke de kommunale handicapråd. 

Allerførst er det dog tid til sommerferie. Jeg håber, at I alle får en rigtig god sommer!

 

9. maj 2017:

Alle skal med online

Internettet og sociale medier er blevet en central del af vores hverdag. De beriger os, men giver også en lang række udfordringer. Jeg gætter på, at vi alle har stået i situationer, hvor vi har haft svært ved at navigere på nettet, er udfordret af at skulle være på konstant eller har været i tvivl om, en kommentar på Facebook skal tolkes ironisk eller alvorligt – jeg har i hvert fald. Men for nogle mennesker er livet online ekstra svært.

En ny rapport fra IT-Universitetet viser, at mennesker med kognitive handicap og udviklingshæmning kan have det så svært i de digitale universer, at de helt fravælger dem. Det er en ganske forståelig strategi for den enkelte, men som samfund er det bare ikke godt nok. Vi skal ikke have en hel gruppe mennesker, som vælger at stå udenfor for ikke at føle sig som ofre eller censurerer sig selv, for ikke at fremstå som en person med handicap online.

Frida fra IT-Universitetets rapport har for eksempel Downs syndrom og vil ikke have profiler på sociale medier, fordi hun i forvejen har svært ved at forstå, hvad folk vil, når de skriver SMS’er eller e-mails til hende. Thomas har en hjerneskade efter at han fik meningitis som lille. Han er også ordblind og er meget omhyggelig med ikke at vise sit handicap på sociale medier, fordi han ikke vil stemples.

Vi både kan og bør gøre mere for at få alle inkluderet i den digitale verden. Det kan for eksempel være at give bedre digital (ud)dannelse til brugerne og til de fagfolk, der arbejder med mennesker med udviklingshæmning og kognitive handicap. Vi kan lave mere simple brugerplatforme eller lukkede grupper, hvor det er lettere at overskue, hvem man taler med. Og vi kan tale åbent om de etiske udfordringer og holdningerne i det digitale landskab.

Det er nærmest blevet en nationalsport at dømme andre ude på nettet, hvis de staver dårligt eller formulerer sig uhensigtsmæssigt. Der skal være plads til for eksempel mennesker med læsevanskeligheder, kognitive handicap og udviklingshæmning online. Det kræver, at vi tænker os om og husker, at mennesker har forskellige forudsætninger, før vi skriver en negativ kommentar eller blokerer en anden debattør.

Men det kræver også en indsats fra firmaerne bag sociale medier og fra handicaporganisationerne...’Intet om os uden os’ har været et handicapslogan i mange år, fordi mennesker med handicap selv bedst ved, hvor skoen trykker. Det Centrale Handicapråd hjælper gerne med at løfte dagsordenen. Eventuelt ved at opfordre sociale medier til at kontakte handicaporganisationerne for at finde gode løsninger.

For først når alle er med, kan vi for alvor begynde at tale om den mangfoldighed, som internettet og de sociale medier gang på gang bliver rost for. Men vi er der altså ikke helt endnu.

Læs ITU-rapporten om digital social inklusion her.