HandicapRåd udgives af
Det Centrale Handicapråd,
Bredgade 25, Sankt Annæ Passage, opg.F,4.
1260 København K.
Telefon: 33 11 10 44,
Teksttelefon: 33 11 10 81,
Telefax: 33 11 10 82.
Hjemmeside: http://www.dch.dk
E-post: dch@dch.dk.
HandicapRåd udkommer 4 gange om året og udgives også på diskette og lydbånd.
Redaktion: Lene Kann-Rasmussen, Mogens Wiederholt (ansv.) og Morten Kidal (layout).
Tryk: Levison Digital Center. Oplag 1.000. ISSN 1385-8062.
Gengivelse af teksten er tilladt med tydelig kildeangivelse
Arbejdsministeriets, Rådets og Ligebehandlingscentrets samarbejde om nye tiltag, der kan styrke og stimulere handicappede personers mulighed for beskæftigelse, bærer nu frugt. Arbejdsminister Jytte Andersen har i december fremsat forslag til lov om kompensation til handicappede i erhverv.
Hensigten med loven er dels at forbedre handicappedes muligheder på arbejdsmarkedet via nye ordninger, dels at samle de mange eksisterende særlove og særbestemmelser om handicappedes adgang til arbejdsmarkedet. Lovens to mest perspektivrige nyskabelser er forsøget med en isbryderordning og forsøget med personlig assistance til handicappede under efter- og videreuddannelse.
En af de barrierer, der møder handicappede jobansøgere, er at de efter uddannelse kun sjældent har erhvervserfaring. De færreste har haft kræfter til eller mulighed for at finde et egnet erhvervsarbejde ved siden af studierne. Forsøget med en isbryderordning gør det muligt for handicappede at blive ansat i en praktikperiode, hvor arbejdsgiveren modtager et løntilskud. Lignende isbryderordninger eksisterer allerede for akademikere og indvandrere.
Hvis handicappede skal kunne kvalificere sig løbende via efter- og videreuddannelse, på lige fod med andre arbejdstagere, er det nødvendigt at yde personlig assistance, eksempelvis i form af tolke- eller sekretærbistand. Med lovforslagets forsøgsordning bliver dette nu en realitet for beskæftigede handicappede, der udenfor normal arbejdstid ønsker at deltage i almindelig efter- og videreuddannelse. Ordningen gælder også arbejdstagere, der ønsker orlov til uddannelse, samt dagpengeberettigede ledige.
Hjemlen til at udstede regler om fortrinsadgang bliver overført fra bistandsloven til den nye lov, der er små justeringer af lov om personlig assistance til handicappede i erhverv, og endelig er det besluttet, at de Regionale Arbejdsmarkedsråd mindst en gang om året sammen med repræsentanter for De Samvirkende Invalideorganisationer skal se nærmere på den arbejdsmarkedspolitiske situation for personer med handicap.
Beklageligvis overføres kompetencen til bevilling af arbejdsredskaber
og arbejdspladsindretning ikke fra Socialministeriet tl Arbejdsministeriet.
Man kan håbe, dette vil ske ved en senere lejlighed, så princippet
om sektoransvar gennemføres.
| Indholdsfortegnelse |
Gennem flere år har Det Centrale Handicapråd været med til at lægge pres på Undervisningsministeriet for at få gennemført princippet om sektoransvar på hele ministeriets område. Sektoransvar er som bekendt ensbetydende med, at den sektor i samfundet, der tilbyder og finansierer en bestemt ydelse, også har ansvaret for at levere og finansiere denne ydelse til mennesker med funktionsnedsættelser. Desværre har uddannelsessektoren kun i begrænset omfang levet op til sit sektoransvar.
Rådet har bedt Center for Ligebehandling om at fremlægge en model for, hvordan sektoransvaret kan realiseres på de videregående uddannelser. Modellen, som Rådet har sendt til Undervisningsministeriet, er udarbejdet i samarbejde med Handicappede Studerende og Kandidater, De Samvirkende Invalideorganisationer og DSI-Ungdom, og dens centrale forslag er:
Efter Rådets henvendelse har Undervisningsministeriet er startet
et projektarbejde på tværs af ministeriets afdelinger for at
finde løsninger på handicappede studerendes problemer. Et
af formålene med projektarbejdet er således under en eller
anden form at indføre sektoransvarlighedsprincippet på de
videregående uddannelser. Fuldmægtig Solveig Boesen er ministeriets
kontaktperson, og projektarbejdet forventes afsluttet i løbet af
1998.
| Indholdsfortegnelse |
Ændringerne til loven om frihedsberøvelse og anden tvang i psykiatrien, retsplejeloven og straffeloven blev fremsat af justitsministeren den 14.november 1997. De væsentligste nyheder er:
I bemærkningerne til lovforslaget lægges der op til en undersøgelse af muligheden for at etablere medicinfri afdelinger, og det fremgår, at Justitsministeriet er indstillet på at undersøge lovens effekt via et uafhængigt forskningsinstitut.
Rådet har på sit decembermøde drøftet lovforslaget og vil bl.a. påpege følgende i sit endelige høringssvar:
Rådet havde regnet med på decembermødet at diskutere perspektiverne i den længe ventede handicappolitiske debat i Folketinget. Desværre er debatten, der foregår på baggrund af Boligministeriets handlingsplan for tilgængeligt byggeri og Socialministeriets redegørelse ud fa Ligebehandlingscentrets beretning, blevet udskudt. Efter planen skulle den have være afholdt i november 1997. Ella Blousgaard (Boligministeriet) oplyser, at det har været umuligt at afslutte forhandlingerne med Finansminsteriet om finansieringen af forslagene i handlingsplanen fra Det Tværministerielle Udvalg. Debatten er udskudt til februar 1998.
Regeringens Skånejobudvalg II har netop afgivet sin 2. og sidste redegørelse til regeringen om etableringen af skånejob. Rapportens gennemgang af området viser, at der er mange gode initiativer til fremme af erhvervshæmmedes beskæftigelsesmuligheder, og at problemstillingen har stor bevågenhed på såvel statsligt, amtskommunalt og kommunalt niveau, som hos arbejdsmarkedets parter. Men rapporten viser også, at antallet af skånejob ikke har nået det omfang, man kunne ønske. Der er lang vej til måltallet 40.000 i år 2005, når antallet af regelbaserede skånejob i 1996 kun nåede op på 7.000.
Hvis vækstraten skal stige, anbefaler Udvalget:
Hovedparten af de intellektuelt dårligst stillede unge får en uddannelse eller et arbejde efter de forlader folkeskolen. Det viser Undervisningsministeriets kortlægning af uddannelsestilbuddet. Det har gennem længere tid været det Centrale Handicapråds ønske, at området blev undersøgt, da man kan frygte, at der ikke er tilstrækkelige tilbud til de svagest stillede inden for ungdomsuddannelsesområdet.
Formålet med ministeriets kortlægning har været at få viden om, hvad elever med generelle indlæringsvanskeligheder (de der får støtte efter folkeskolens § 20 stk.1 eller 2) gør efter folkeskolen. Undersøgelsens materiale er ca. 40% af de elever, der afsluttede folkeskolen 1994-96, og facit er bl.a. at:
Når man ser på fordelingen på uddannelsesområder for de elever, der er i uddannelse i foråret 1997, er hovedvægten (55%) på efter-, produktions- eller specialskoler for voksne. Blandt de svageste elever (de der får støtte efter folkeskolelovens § 20 stk. 2) går 36% i folkeskolen til og med 11.klasse og af disse fortsætter 56% direkte i specialundervisning for voksne, mens 17% går på efterskole.
Endelig viser undersøgelsen, at antallet af elever i specialundervisning falder, som tiden går. 3 år efter, de har forladt folkeskolen var kun 36% i specialundervisning for voksne, men antallet af elever i arbejde var vokset fra 4 til 12%.
Som nævnt har Rådet længe ønsket en undersøgelse, men desværre er der centrale spørgsmål, den omtalte undersøgelse ikke belyser ligesom svarprocenten er så lav, at kun 40% af gruppen er omfattet. Man får heller ikke oplyst, hvad tilbuddet om specialundervisning for voksne egentlig består af.
Et andet problem er, at undersøgelsen opererer med forholdsvis
store restgrupper - restgruppen for de svageste elever er således
oppe på 14-20%, og her ved man ikke andet, end at de får undervisning
under en eller anden form. Center for Ligebehandling af Handicappede vil
følge området m.h.p. at uddybe undersøgelsens resultater.
| Indholdsfortegnelse |
Rådet er blevet hørt i forbindelse med Forskningsministeriets betænkning "Information til tiden" om det offentliges informationspolitik. Betænkningen har givet handicapperspektivet en meget central placering, og anbefaler bl.a. at offentlig information generelt tilrettelægges og formidles ud fra princippet om lige adgang.
3 ud af 22 hovedanbefalinger sigter direkte på at styrke handicappedes adgang til information fra det offentlige. Hovedanbefalingerne suppleres med en række handicaprelaterede anbefalinger samt mere generelle anbefalinger om informationstilgængelighed og -tilrettelæggelse, der også vil gøre den offentlige information mere tilgængelig for handicappede personer. Rådet har i sit høringssvar påpeget, at ingen anbefalinger vedrører døvblinde og udviklingshæmmede, der måske har allerstørst behov.
Bengt Lindqvist, der på vegne af FN overvåger, hvordan det
internationalt går med Standardreglerne om Lige Muligheder for Handicappede,
har ønsket at møde Rådet d.10.februar. Blandt de emner,
som skal drøftes, er hvilke initiativer, der kan tages for at fremme
kendskabet til og gennemførelsen af reglerne. Rådet er nationalt
koordinationsudvalg for indsatsen vedrørende FN´s Standardregler.
| Indholdsfortegnelse |
Handicaprådet, Ligebehandlingscentret og De Samvirkende Invalideorganisationer har i Trafikministeriets arbejdsgruppe om de indviduelle kørselsordninger påpeget, at amternes og HT´s administration af ordningen ikke lever op til lovens intentioner. Nu er rapporten på trapperne, men det bliver ikke en rapport fra et enigt udvalg, idet Amtsrådsforeningen forsvarer gældende praksis på området. Rapporten vil omhandle taksering, dør-til-dør-kørsel, antal ture og aldersgrænsen, og de forskellige synspunkter vil blive gennemgået hver for sig, hvorefter Trafikministeriet fortolker retstilstanden på de fire områder. Ligebehandlingscentrets beretning for 1997, der udkommer i slutningen af januar, indeholder en detaljeret gennemgang af problemstillingen.
Sundhedsstyrelsens redegørelse om behandlingen af traumatiske
hjerneskader og tilgrænsende lidelser tilgodeser kun i meget begrænset
omfang behovet for en tidlig indsats med bl.a. taleundervisning af apopleksiramte.
Udredningen foreslår etablering af 7 specialiserede neurorehabiliteringshospitaler,
men også apopleksiramte vil kunne drage nytte af elementerne i tilbuddene
til gruppen med traumatiske hjerneskader. Apopleksiramte, der både
omfatter hjerneblødning og blodprop i hjernen, burde efer Rådets
opfattelse have ret til en tidlig indsats i form af taleundervisning allerede
på hospitalet.
| Indholdsfortegnelse |
Amternes indsats over for døvblinde bør i fremtiden baseres på en to-strenget strategi. Det anbefaler Amtsrådsforeningen i et brev, hvormed de fremsender et notat, udarbejdet af de amtslige socialchefer. Strategien skal dels fokusere på den kommunale pleje- og omsorgsindsats, samt en overordnet koordinerende indsats på amtsligt niveau. Udpegning af nøglepersoner blandt de personalegrupper som døvblinde møder i hverdagen, er et vigtigt element.
Ansvaret for efteruddannelse af de berørte personalegrupper og kontaktpersoner skal ligge hos amtslige døvblindeteams, der ligeledes koordinerer tildelingen af syns- og hørehjælpemidler. Amter, kommuner, videnscentre, konsulentordninger og institutioner bør desuden opbygge faglige netværk, der bl.a. skal udvikle tilbud til yngre og akut døvblindblevne.
Rådet vil opfordre til, at der ud over de amtslige teams sørges for en landsdækkende central indsats for denne lille gruppe handicappede. Uddannelse af døvblinde personer halter i Danmark efter de øvrige nordiske lande. Svend Jensen henviste på decembermødet til Videnscenter for døvblindfødte, der har udarbejdet en inspirerende rapport. Der er behov for, at Kommunernes Landsforening går ind og får uddannet de kommunale kontaktpersoner.
Det er iøvrigt meget beklageligt, at der i forbindelsemed etablering af en ny tolkeuddannelse ikke færdiguddannes tegnsprogstolke i tre år.
Det blev på Rådets decembermøde understreget, at
undervisningsministeren bør behandle problemet med de manglende
tolke, og Rådet opfordrer til, at uddannelsen udvides, så der
kan optages flere studerende.
| Indholdsfortegnelse |
I efteråret 97 blev der på Ombudsmandens initiativ afholdt møde mellem Rådet, Ligebehandlingscentret og Ombudsmanden. Anledningen var, at Ombuds-mandens kompetence inden for det kommunale område er blevet udvidet. Som konsekvens heraf kan handicaptilgængeligheden påses ved inspektion af institutioner. Mødet resulterede i en aftale om et fremtidigt samarbejde, bl.a. via gensidig orientering herunder udveksling af rapporter og lignende informationsmateriale. Rådet ser frem til et godt samspil med Ombudsmanden.
Rådet har modtaget Undervisningsministeriets udkast til vejledning om specialundervisning for voksne, og vil påpege to kritisable forhold. For det første fastholdr udkastet, at klageadgangen til Undervisningsministeriet begrænses, så den kun omfatter retlige spørgsmål, og dette er en forringelse af handicappedes retssikkerhed.
For det andet er opfattelsen af begrebet "kompenserende foranstaltninger"
efter Rådets mening for snæver. Det er i overensstemmelse med
FNs Standardregler og Rådets syn at prioritere de kompenserende foranstaltninger
højt, men kompensationen bør ikke alene ses som indlæring
af funktionelle færdigheder. Hvis man gør det, udelukkes personer
med generelle indlæringsvanskeligheder eller andre former for mentalt
handicap fra at få hjælp til eksempelvis at få hævet
det generelle funktionsniveau. Vejledningen går ikke ind på,
hvornår der kan være brug for denne form for hensyntagende
undervisning, eller hvad dens indhold eller formål skal være,
og det er naturligvis en mangel.
| Indholdsfortegnelse |
Rådet har modtaget Centrets årlige beretning til drøftelse. Hovedtemaerne er tilgængelighed til information og informationsteknologi, tilgængelighed til det fysiske miljø og handicappedes adgang til arbejdsmarkedet. Beretningen indeholder desuden en beskrivelse af en model for, hvordan sektoransvarlighedsprincippet kan tænkes gennemført på de videregående uddannelser, se s. 2.
Under Rådets drøftelse om, hvilke initiativer der er nødvendige
at tage på baggrund af beretningen, påpegede Rådets formand
Palle Simonsen, at nogle emner allerede er taget op, eksempelvis praktikordningen
for handicappede studerende og adoptionsudvalgets betænkning. Rådet
vil følge resten af Centerberetningens emner nøje og tage
initiativer, når det er passende. Beretningen offentliggøres
i slutningen af januar.
| Indholdsfortegnelse |
Med vedtagelsen af ændringen af bygeloven d. 29.12. har De Samvirkende Invalideorganisationer og handicaporganisationerne fået adgang til at påklage kommunalbestyrelsernes afgørelser om dispensation for reglerne om handicaptilgængeligt byggeri.
Handicappedes muligheder på landets kulturinstitu-tioner skal forbedres via et kontant tilskud fra Kulturministeriet. Fem millioner kr. er fordelt af ministeriet, og pengene skal bl.a. bruges til handicaplifte, PC´ere med syntetetisk tale, indretning af to læsesalspladser for blinde og svagtseende lånere på Det Kongelige Bibliotek samt bedre forhold for handicappede på børnemuseet på Statens Museum for Kunst.
Rådets formand Palle Simonsen deltager i bedømmelsesudvalget
vedrørende Sahva Fondens Prisopgave. Emnet er "Fysisk handicappede
på arbejdsmarkedet i det 21.århundrede" og fristen for
aflevering er 21.oktober 1998. Den vindende opgave belønnes med
100.000 kr. Yderligere oplysninger fås ved henvendelse til Sahva
Fonden.
| Indholdsfortegnelse |