| Indholdsfortegnelse |

HandicapRåd nr.2. 1997 

Kolofon

HandicapRåd udgives af Det Centrale Handicapråd.Bredgade 25, Sankt Annæ Passage, opg.F 4.sal, 1260 København K. Tlf: 33 11 10 44. Telefax 33 11 10 82. Skrivetelefon: 33 11 10 81. E-mail:  dch@dch.dk 

HandicapRåd udkommer 4 gange om året og fås også på diskette og lydbånd. 

Ansvarshavende redaktører: Sekretariatschef Mogens Wiederholt i samarbejde med sekretariatsleder Lene Kann-Rasmussen. 

Layout og redaktion: Informationsmedarbejder Morten Kidal. Gengivelse af teksten er tilladt med tydelig kildeangivelse. 

Indhold

Kolofon

Mange fremskridt, men også en del hop på stedet 

Rådet reagerer på Ligebehandlingscentrets Statusberetning 1996 

Hverken gebyr eller takst 

Handicapforskning i halvfemserne 

Høringssvar har positiv effekt 

Bistandsreformens indhold, Rådets holdning 

Betænkning om tilgængelighed 

www.dch.dk - Rådet på Nettet 

Siden sidst 

Ingen efterløn 

Ingen tolkebistand 

Handicappede på det Sociale Danmarkskort 

Rådet repræsenteres... 

Nye i Rådet 

Bilag udsendt siden sidst 

Brevveksling mellem Rådet og myndighederne 

Høringssvar fra Rådet 

Notater og andet sagsmateriale. 

Andre bilag 

| Indholdsfortegnelse |

Mange fremskridt, men også en del hop på stedet 

Det Centrale Handicapråd udgiver Årsberetning 1996. Handicappede i skånejob optjener ikke dagpenge og kan ikke få uddannelses- og sabbatorlov. Handicappede studerende fratages deres revalideringsydelse under studieophold i udlandet. Der opføres stadig bygninger, som ikke er tilgængelige for handicappede. 

Der er desværre mange eksempler på, at vi hverken har formel eller reel ligestilling på handicapområdet, men alligevel fremviser Beretning 1996 mange positive tiltag. 

Rådets strategi og arbejdsform har ført til handling og konkrete resultater. 

FN's Standardregler om Lige muligheder for alle har været et effektivt og inspirerende redskab i dette arbejde, internationalt, nationalt og lokalt. 

Boligministeriets tværministerielle udvalg har påpeget, at gældende regler må strammes, og håndhævelsen af lovgivningen effektiviseres, hvis tilgangen af ikke-tilgængeligt byggeri skal bremses. 

Såvel Kultur- som Forskningsministeriet har arbejdet med flere af de problemer, Rådet har gjort opmærksom på, og har fremsat en række konstruktive forslag. 

I international sammenhæng har DCH bl.a. anbefalet, at der i EU-regi oprettes et Europæisk Handicapråd. 

Som forum for dialog kan et Europæisk Handicapråd være med til at sikre, at handicappedes behov tilgodeses, når der træffes beslutninger om den brede samfundsudvikling. Rådet ønsker ikke, at handicappede bliver en isoleret gruppe med lovfæstede 

særrettigheder, hvis stilling afgøres i juridiske processer ved EU-domstolen. Handicappede vil færdes ad de brede boulevarder - ikke henvises til sidegader og blindgyder. 

I stedet for at bygge særlige handicap- og ældreboliger burde vi bygge livstidsboliger. Vi burde fremme tilgængeligheden til den kollektive trafik i stedet for at kompensere via alternative offentlige transportsystemer. 

Handicappedes stilling i samfundet er et politisk spørgsmål og forandres mest effektivt v.h.a. den danske model: dialog, samarbejde og politisk konsensus. 

| Indholdsfortegnelse |

Rådet reagerer på Ligebehandlingscentrets Statusberetning 1996 

Der er tradition for, at socialministeren udsender sin handicappolitiske redegørelse på baggrund af Ligebehandlingscentrets beretning, og at Rådet først herefter reagerer på redegørelsens og beretningens problemstillinger. Rådet mener dog, at flere af de emner, der behandles i centrets beretning, er så aktuelle, at det er vigtigt at reagere nu. Følgende problemstillinger trænger sig især på: udviklingshæmmede lovovertræderes retsstilling, handicappedes mulighed for at adoptere og sammenstødet mellem Arbejdsministeriets regler om dagpenge og bistandslovens regler om tabt arbejdsfortjeneste til forældre, der passer deres handicappede barn hjemme. 

De sidste tidsubestemte retsfølger må afskaffes

Som omtalt i sidste nummer af HandicapRåd idømmes udviklingshæmmede stadig tidsubestemte domme. Centrets undersøgelse viser, at retsfølgerne for udviklingshæmmede lovovertrædere generelt er længere end den tilsvarende straf for ikke-udviklingshæmmede. Dermed er der tale om uligebehandling. Man kan bl.a. frygte, at afsoningsperioden vil blive mere eller mindre vilkårlig, idet lokale forhold kan få indflydelse på, hvornår den tidsubestemte dom ophæves. Rådet vil tage initiativ til et møde med justitsministeren og håber, at de tidsubestemte retsfølger vil blive afskaffet. 

Meget få adoptivbørn til handicappede

Adoptionsmyndighedernes praksis forhindrer i urimelig grad handicappede i at adoptere. Selv bevægelseshæmmede, blinde og døve får som regel afslag på adoptionsansøgninger. Adoptionsnævnet påpeger dog, at der altid er tale om individuelle vurderinger, men det har kun været muligt at finde et enkelt eksempel på en vurdering, der er faldet ud til den handicappedes fordel. Centret dokumenterer problemet med udgangspunkt i en skriftlig redegørelse fra Adoptionsnævnet og Justitsministeriets betænkning III fra 1977. Forhåbentlig vil det være muligt for justitsministeren i samarbejde med Rådet at ændre denne praksis. 

Forældre i klemme

Forældre, der får nedsat arbejdstid for at passe deres handicappede børn hjemme, har ret til at modtage kompensation for tabt arbejdsfortjeneste. Men de risikerer at komme i klemme mellem bistandslovens regler om tabt arbejdsfortjeneste og dagpenge-reglerne ved arbejdsløshed. Der er specielt tre problematiske situationer: 

• Forældre, der et gået direkte fra erhvervsarbejde til at modtage tabt arbejdsfortjeneste, kan få problemer med at få udbetalt arbejdsløshedsunderstøttelse, når de ikke længere får penge for tabt arbejdsfortjeneste. Argumentet mod udbetaling af understøttelse er, at de ikke har haft normal tilknytning til arbejdsmarkedet.
• Hvis forældre kombinerer deltidserhvervsarbejde og deltids tabt arbejdsfortjeneste og så efterfølgende bliver arbejdsløse, kan de ikke få supplerende dagpenge. De har ikke stået til rådighed for arbejdsmarkedet i en periode svarende til den, de er forsikret for. 
• Det kan for nogle forældre være vanskeligt at holde ferie p.g.a. barnets handicap. Hvis problemet opstår i det første år, de modtager tabt arbejdsfortjeneste, kan de ikke få udbetalt feriepengene fra den tidligere arbejdsgiver. Pasning af barnet regnes ikke som en feriehindring, og giver dermed ikke ret til at få feriegodtgørelsen udbetalt.

Rådet vil henvende sig til arbejdsministeren og socialministeren og håber, at de ovennævnte problemer kan løses i fællesskab. 

Stadig voksne handicappede på institutioner for børn og unge 

Som omtalt i sidste nummer af HandicapRåd er der for mange beboere over 18 år på døgninstitutioner for børn og unge. Er beboerne over 20 år, er denne praksis ikke tilladt efter bistandsloven. Efter pres fra Rådet og Ligebehandlingscentret ser det dog ud til, at antallet langt om længe er faldende. 

Amtsrådsforeningens nyeste undersøgelse viser, at der i 14 undersøgte amter pr.1.1.97 bor 119 voksne over 18 år på døgninstitutioner for børn og unge. Heraf er 73 enten 18 eller 19 år og 46 er 20 år eller ældre. Centret fandt i sensommeren 1996 ialt 146 personer over 18, heraf var 96 personer enten 18 eller 19 år, og 60 personer var 20 år eller ældre. Det viser sig dog, at mindst et amt søger at løse problemet ved at omnormere enkelte pladser på børneinstitutioner til voksenpladser, efterhånden som beboerne fylder 18 år. Ligebehandlingscentret vil følge udviklingen og lave en ny undersøgelse til Rådsmødet i september. 

Amtsrådsforeningen har givet tilsagn om at medvirke i undersøgelsen. 

| Indholdsfortegnelse |

Hverken gebyr eller takst 

Rådet har gennem længere tid forsøgt at få standset den diskriminerende opkrævning af lifttaxigebyr for kørsel med kørestolsbrugere. Nu har trafikministeren fremsat et lovforslag vedrørende taxikørsel, men det ser desværre ud som om, problemet består. Rådet vil henvende sig til trafikministeren, da følgende forhold bør kommenteres: 

• Lovforslaget lovliggør opkrævning af en særlig takst for kørsel med kørestolsbrugere. Det har tidligere været ulovligt at opkræve et gebyr, og det kan være vanskeligt at finde gode argumenter for at genindføre denne forskelsbehandling. Vognmændenes udgifter til ekstra liftudstyr er således finansieret via de individuelle kørselsordninger m.m.
• Handicappede er sikret fortrinsadgang til hyrevognsbevilling, jvf. fortrinsbekendtgørelsens bestemmelser. Men henvendelser til Ligebehandlingscentret viser, at hyrevognsloven har et hul, der gør det vanskeligt at anke afslag på bevillingsansøgninger i Storkøbenhavn. Her har Hyrevognsnævnet den kompetence, som kommunalbestyrelsen har i resten af landet, og dermed forsvinder den kommunale tilsynsret. Konsekvensen af det manglende tilsyn er, at det bliver særdeles vanskeligt at omstøde afgørelser vedrørende handicappedes ansøgninger om hyrevognsbevilling. Hullet må lukkes, så denne geografiske ulighed forsvinder.
• Trafikministeren vil forhåbentlig benytte lovrevisionen til at flytte fortrinsbekendtgørelsens bestemmelser om hyrevognsbevilling til lov om taxikørsel. Det vil styrke sektoransvarsprincippet og en række konflikter mellem de to regelsæt vil forsvinde.

Det blev på Rådsmødet oplyst, at arbejdsministeren har kontaktet trafikministeren for at få indsat en henvisning i lovforslaget om handicappedes fortrinsadgang. Dette ønske vil trafikministeren efterkomme. 

| Indholdsfortegnelse |

Handicapforskning i halvfemserne

Socialforskningsinstituttets direktør Jørgen Søndergaard præsenterede på Rådsmødet instituttets handicapundersøgelse "Handicap og funktionshæmning i halvfemserne". Undersøgelsens mål er at give et indblik i, hvad en reduceret funktionsevne betyder for folks liv, herunder bl.a. for relationen til arbejdsmarkedet, for sociale og private forhold samt for adgangen til uddannelse. 

Undersøgelsens resultater

Ud af 10.000 tilfældigt udvalgte har ca. 25% angivet, at de har en funktionshæmning. Undersøgelsens resultater bygger på interviews af disse ca. 2.500 personer. Heraf udgør de svært funktionshæmmede, vi i daglig tale omtaler som handicappede, 553 personer. 

Flertallet lever et aktivt liv, såvel på arbejdsmarkedet som uden for. Funktionsevnetabet nedsætter dog generelt muligheden for at få beskæftigelse, men godt 40% af de handicappede, mod 70% af befolkningen som helhed, er i beskæftigelse. Mange efterlyser kortere arbejdstid og større accept af sygdomsfravær, samt mere handicapvenlig indretning af arbejdspladserne. 

Tilgængeligheden påpeges som et væsentligt problem for de sværest funktionshæmmede, og det er ligeledes denne gruppe, der har det sværest socialt. 

Den kommunale sagsbehandling er udsat for den hårdeste generelle kritik. Der klages bl.a. over mangelfuld vejledning, manglende oplysning om rettigheder, manglende ekspertise og manglende vilje til at betale handicappedes udgifter til hjemmehjælp, kørsel, boligændringer m.m. 

Rådets kommentarer

Efter Jørgen Søndergaards præsentation blev undersøgelsen kommenteret af mødets deltagere. Svend Jensen (Dansk Blindesamfund) mente ikke, at undersøgelsen i tilstrækkelig grad dækker det vigtigste emne: at få dokumenteret, hvad handicappede kan ud fra de generelle vilkår, de lever under. En sådan undersøgelse kunne lokalisere områder, der trænger til forbedring og danne grundlag for effektive indgreb. Socialforskningsinstituttet har, i følge Svend Jensen, desværre begrænset sig til at undersøge, hvad handicappet betyder for det enkelte individs liv. Det blev ligeledes påpeget, at de små handicapgrupper ikke var tiltrækkeligt repræsenteret i undersøgelsen. 

Jørgen Søndergaard forklarede undervejs, at en undersøgelse, som den Svend Jensen efterlyste, ville have krævet betydeligt større økonomiske ressourcer. 

Palle Simonsen afrundede diskussionen med at konstatere, at vi har fået et godt øjebliksbillede af handicappedes vilkår, men at Rådet vil overveje, om det er muligt at finansiere en særlig undersøgelse af de små handicapgrupper. 

| Indholdsfortegnelse |

Høringssvar har positiv effekt

Rådet afgav i sommeren 96 høringssvar vedrørende reklamering for sundhedsydelser. Rådet fremhævede, at det burde tillades klinikker og lign. sundhedsmæssige virksomheder at reklamere med handicapvenlig indretning af klinikker og adgangs- og parkeringsforhold. Dette ønske er realiseret i det endelige lovforslag. 

| Indholdsfortegnelse |

Bistandsreformens indhold, Rådets holdning

Bistandsloven står, som det vil være mange bekendt, foran en reform, og i februar 97 er lovforslagene fra socialministeren sendt til høring. Rådet afgav allerede høringssvar, efter at det forberedende udvalgsarbejde var overstået, og er nu igen blevet bedt om at give sin mening til kende. 

Socialministeren ønsker at dele bistandsloven i en lov om aktiv socialpolitik og en lov om social service. Denne opdeling suppleres med en ny social administrationslov, der samler reglerne om den kommunale og amtskommunale sagsbehandling. 

Lov om aktiv socialpolitik

I loven om aktiv socialpolitik samles regler om forsørgelse og regler om aktivering. Alle, der får kontanthjælp, skal tilbydes aktivering, uanset grunden til de er ledige. Desværre har ministeren ikke reageret på Rådets høringsvar over 96-lovforslaget, hvorfor de vigtigste indvendinger må gentages: 

• Handicappede kan stadig ikke medtage revalideringshjælp ved studieophold i udlandet.
• Der er problemer med de nye forslag om skånejob med graduerede løntilskud. Hvis lovforslaget vedtages i sin nuværende form, vil 50/50 ordningen blive delt i tre forskellige løntilskud - 1/3, 1/2 eller 2/3. En handicappet i skånejob vil således skulle have sin erhvervsevne individuelt bedømt. Man kan frygte, at dette vil bevirke, at den offentlige sagsbehandling forlænges, og at det offentlige bureaukrati vokser.

Det kan blive meget svært for handicappede at opnå ansættelse på ordinære overenskomstmæssige vilkår, hvis løntilskuddet kommer helt ned på 1/3 af lønnen. Rådet opfordrer til, at lønnen i skånejob knyttes til den overenskomstmæssige løn. Når der er kompenseret for erhvervsevnetabet i løntilskuddet, må der ikke være mulighed for, at arbejdsgiveren kan forhandle sig frem til et lønniveau, der ligger under overenskomstlønnen. 

Lov om social service

Loven omfatter regler om serviceydelser og hjælpeforanstaltninger, og den skal først og fremmest forebygge sociale problemer og tilgodese svagt stillede gruppers behov. 

Rådet er tidligere blevet hørt, men ministeriet har valgt at overhøre de fremsatte ændringsforslag. En vedtagelse af det fremsatte lovforslag kan have uheldige konsekvenser: 

• handicappede vil stadig ikke kunne ikke tage medicin eller hjælpemidler med ved studieeller arbejdsophold i udlandet. 
• når institutionstilbuddet deles i en række enkeltydelser, og det samlede døgntilbud samt muligheden for at påklage enkelte af tilbuddene forsvinder, kan man frygte, at retsbeskyttelsen af de svageste svækkes.
• servicebetalingen på døgninstitutioner for voksne opretholdes. Kravet om betaling er uberettiget, og hvis det opretholdes, bør loven som minimum definere servicens indhold. 

Den sociale administrationslov

Loven er en nyskabelse og samler de grundlæggende regler for sagsbehandling, klage og tilsyn samt regler for råd m.m. Rådet er bl.a bekymret over: 

• forenklingen af klagesystemet, der kan mindske den nuværende ekspertise. Et kompliceret system af klageorganer erstattes godt nok af et overskueligt enstrenget klagesystem, men kompetencen i eet enkelt nævn skal være særdeles stor, hvis det skal kunne behandle de meget forskelligartede sager.
• sammensætningen af nævnet synes problematisk, idet dem, der klages over (amt og kommune), behandler klagen i det sociale nævn. 
• og endelig er det bekymrende, at der ikke længere er uddannelseskrav for personale, eksempelvis på hjemmehjælperområdet. 

Repræsentanterne for de kommunale organisationer havde ved Rådsmødets afholdelse ikke haft lejlighed til behandle forslaget om den sociale administrationslov i de respektive kommunale organer. Derfor vil Rådet i brev til socialministeren henvise til de kommunale organisationers egne høringssvar. 

| Indholdsfortegnelse |

Betænkning om tilgængelighed

I år 2002 bygges der forhåbentlig ikke længere nye ikke-tilgængelige bygninger og anlæg. På længere sigt vil allerede eksisterende byggeri og anlæg blive tilgængeligt. Det er ambitionerne i den betænkning, Boligministeriets Tværministerielle Udvalg sendte til høring i januar 97. 

Betænkningen har efter Rådets mening mange positive og konkrete initiativer, og det er glædeligt, at både bevægelseshæmmede, synshandicappede, hørehandicappede og udviklingshæmmede tilgodeses. 

Forhåbentlig vil de fremsatte forslag føre til, at den længe ventede opstramning af den kommunale dispensationspraksis fra handicapkravene realiseres. På specielt tre områder lever betænkningens forslag dog ikke op til Rådets ønsker: 

• handicaptilgængelighed er ikke blevet et obligatorisk element i arkitekt- og ingeniøruddannelserne.
• Problemerne med den manglende tilgængelighed til helseklinikker er ikke løst.
• Initiativerne fra Trafikministeriet er ikke tilstrækkeligt handlingsorienterede. Der er bl.a. ikke taget hensyn til ønskerne om bedre tilgængelighed til f.eks. stationer og skibe.
• Palle Simonsen gjorde på Rådsmødet opmærksom på, at regeringen arbejder på at løse de nævnte problemer. Rådet bør derfor vente med at foretage sig yderligere, til regeringens oplæg er offentliggjort.

| Indholdsfortegnelse |

www.dch.dk - Rådet på Nettet

Fra 1.maj vil Det Centrale Handicapråd være repræsenteret på Internettet med egen hjemmeside. Adressen bliver www.dch.dk. I overensstemmelse med Forskningsministeriets standarder for elektronisk publicering vil Rådets nyhedsbreve, årsberetninger, pressemeddelelser m.m. være tilgængelige i HTML-format. Det vil desuden være muligt fra Rådets adresse at finde en række henvisninger til handicappolitiske emner og publikationer på det verdensomspændende net. 

| Indholdsfortegnelse |

Siden sidst

Ingen efterløn

Arbejdsministeren fremsatte i januar lovforslag om en efterlønslignende ordning til ansatte i 50/50 stillinger. For at være berettiget til denne såkaldte seniorydelse skal man være fyldt 60 år og have været ansat på det ordinære arbejdsmarked i en årrække. Rådet har opfordret ministeren til at revidere forslaget, da det er urimeligt, at handicappede i beskyttet beskæftigelse på denne vis fratages muligheden for at få efterløn. Arbejdsministeren har svaret, at senior-ydelsen ikke skal dække handicappede - deres problem må løses via den sociale pensionslovgivning. 

Ingen tolkebistand

Sundhedsministeren har svaret på Rådets henvendelse om behovet for tolkebistand ved lægebesøg og lign. Ministeren vil i givet fald inddrage Rådet i arbejdet med retningslinierne, men anfører, at der foreløbig er et finansieringsproblem. 

Handicappede på det Sociale Danmarkskort

I forbindelse med udarbejdelsen af det Sociale Danmarkskort udsender Socialministeriets analysekontor årligt skemaer til amter og kommuner. Da det har vist sig, at skemaerne har mange spørgsmål vedrørende handicappede, har Rådet opfordret socialministeren til i fremtiden både at medtage handicapforhold på det Sociale Danmarkskort og i Sociale Tendenser. Det er glædeligt, at ministeren vil efterkomme dette ønske. 

Rådet repræsenteres...

Udviklingscenter for beskæftigelse på særlige vilkår har indstillet Rådet til en plads i Udvalgets Kontaktforum. Willy Jagd blev indstillet. 

Miljø- og Energiministeriet har inviteret Rådets formand til at deltage i en følgegruppe vedrørende ministeriets oplysningskampagne om tilskud til energibesparing i pensionisters boliger. Rådets formand har ikke mulighed for at deltage, og sekretariatet indstiller i stedet informationsmedarbejder Morten Kidal. 

Nye i Rådet

Formanden bød Margit Ulmer fra Sundhedsministeriet velkommen som nyt medlem. Margit Ulmer afløser Jørgen Fog. Anne-Mette Lyngsø, særligt sagkyndig i trafikforhold er fratrådt. Trafikministeriet har endnu ikke udpeget en stedfortræder, men var ved Rådets martsmøde repræsenteret ved specialkonsulent Connie Jensen. 

| Indholdsfortegnelse |

Bilag udsendt siden sidst

Brevveksling mellem Rådet og myndighederne

• Rådet nævner i brev af 7. januar til socialministeren problemet med den manglende udbetaling af pension til voksne handicappede på døgninstitutioner for børn og unge.
• Rådet påpeger i brev af 7. januar til sundhedsministeren, at døve, tunghøre og døvblevne bør have den nødvendige kompensation for deres handicap i form af tolkebistand, når de skal til læge, speciallæge eller tandlæge m.v. 
• Sundhedsministeren skriver d.11.februar, at hun positivt vil overveje muligheden for at fastsætte regler om tolkebistand, men at det desværre for tiden ikke er muligt at finde midler til finansieringen.
• Undervisningsministeren svarer Rådet d.7. februar om problemet med tilbagevendende livslang uddannelse. Emnet er i øjeblikket i fokus i Undervisningsministeriet, hvor man er indstillet på at finde en løsning i samarbejde med Socialministeriet. 
• DCH rettede den 24. februar henvendelse til arbejdsministeren i anledning af lovforslag om seniorydelse (se Siden Sidst) 

Høringssvar fra Rådet

• Det Centrale Handicapråd svarer Sundhedsstyrelsen over "Redegørelse om behandling af traumatiske hjerneskader og tilgrænsende lidelser. Nuværende og fremtidig organisation. November 1996", og gør opmærksom på, at det er vigtigt, at der hurtigt i forløbet iværksættes taleundervisning. Rådet opfordrer Sundhedsministeren til at tage kontakt med Undervisningsministeriet med henblik på at etablere et samarbejde mellem sygehus- og undervisningssektoren, så taleundervisning af apopleksiramte kan etableres tidligst muligt i behandlingen.
• Svar til Justitsministeriet d.17. februar over forslag til lov om ændring af lov om friheds-berøvelse og anden tvang i psykiatrien og retsplejeloven. Rådet påpeger bl.a., at lovforslaget ikke gør op med de principielle problemer vedrørende særbehandling af sindslidende, at der bør fastlægges klare retningslinier for begrebet "god sygehusstandard", og at brugen af farlighedsindikation som grundlag for tvangsindlæggelse og tvangsbehandling ikke bør forekomme. Rådet tog også afstand fra den utraditionelle fremgangsmåde, ministeriet har benyttet ved først at fremlægge lovforslaget med efterfølgende høringsfase.
• Svar til Boligministeriet, Bygge- og Boligstyrelsen d.13. februar over betænkning om handicaptilgængelighed til det fysiske miljø (se artikel s. 5). 
• Svar til Socialministeriet d.24.marts over forslag til: Den sociale administrationslov, lov om social service og lov om aktiv socialpolitik (se artikel s.4)

| Indholdsfortegnelse |

Notater og andet sagsmateriale.

• Referat fra Boligministeriet, Bygge- og Boligstyrelsens 3. brugerpanel afholdt d.20/9 af Det Tværministerielle Udvalg for fysisk tilgængelighed for mennesker med handicap. Do fra det 4. brugerpanel d. 26.november 1996.
• Sundhedsministeriets bekendtgørelse nr. 1257 af 19. december 1996 om tilskud efter sygesikringsloven til kiropraktisk behandling. Sygesikringens Forhandlingsudvalg og Dansk Kiropraktor-Forening har indgået ny overenskomst, så patienter, der modtager supplerende ydelser som led i en forebyggende sammenhæng, kan få tilskud for indtil 6 behandlinger inden for 12 på hinanden følgende måneder. 

Andre bilag

• Konferencerapport fra Nordiska konferens om tillgänglighet i Stockholm d. 3. og 4. juni 1996: Kollektivtrafik för alla. Nordiska Nämnden för handikappfrågor. NNH 6/96.
• Pjece "Bygningsreglement 1995 - om tilgængelighedskravene", december 1996. Pjecen er udarbejdet med støtte fra Bygge- og Boligstyrelsen af Center for Ligebehandling for Handicappede sammen med en række handicaporganisationer
• Socialministeriets svar til Folketinget d.10. januar på spørgsmål fra Poul Nødgaard (DF). Spørgsmålet er rejst i anledning af en i pressen meget omtalt sag om behandlingen af handicappede på Københavns Amts institution "Kastanjehusene".
• "INVISIBLE CITIZENS, Disabled Persons' Status in the European Treaties", issue no 4, januar 1997. 
• Oversigt over Handicaprådets medlemmer og særligt sagkyndige. Februar 1997.
• Rådets Årsberetning 1996.
• Fra: Information om Socialministeriets puljer og forsøgsordninger, februar 1997. 
• Socialforskningsinstituttets undersøgelse: Handicap og funktionshæmning i halvfemserne. Steen Bengtsson. 
• Socialforskningsinstituttet nr. 97:1, København 1997. 

| Indholdsfortegnelse |

Dagsorden for sidste Rådsmøde 

• Socialforskningsinstituttets direktør fortæller om resultaterne af instituttets undersøgelse "Handicap og funktionshæmning i halvfemserne"
• Årsberetning 1996
• Revision af psykiatriloven
• Socialministeriets analyseprojekt til opfølgning af pilotundersøgelsen af institutioner og bostøttetilbud for voksne med vidtgående handicap
• Socialministeriets høring over forslag til lov om aktiv socialpolitik, lov om social service og den sociale administrationslov
• Indsatsområder på baggrund af beretning fra Center for Ligebehandling af Handicappede
• Forslag til lov om taxikørsel m.v.
• Betænkning fra og høringssvar til Boligministeriets tværministerielle udvalg
• Socialministerens møde d. 29. januar med amterne om voksne på børneinstitutioner