HandicapRåd udgives af Det Centrale Handicapråd.Bredgade
25, Sankt Annæ Passage, opg.F 4.sal, 1260 København K. Tlf:
33 11 10 44. Telefax 33 11 10 82. Skrivetelefon: 33 11 10 81. E-mail:
dch@dch.dk
HandicapRåd udkommer 4 gange om året og fås også
på diskette og lydbånd.
Ansvarshavende redaktører: Sekretariatschef Mogens Wiederholt i
samarbejde med sekretariatsleder Lene Kann-Rasmussen.
Layout og redaktion: Informationsmedarbejder Morten Kidal. Gengivelse af
teksten er tilladt med tydelig kildeangivelse.
Kulturminister Ebbe Lundgaard var på besøg ved Det Centrale Handicapråds junimøde. Ministeren redegjorde bl.a. for arbejdet i Kulturministeriets arbejdsgruppe om handicappedes adgang til kulturen. Udvalget har i sin rapport bl.a. beskæftiget sig med tre kulturpolitiske områder, der har haft Rådets særlige opmærksomhed: handicappedes tilgænge-lighed til radio og TV-programmer, arkitektstuderendes kendskab til handicapbehov og muligheden for, at Kulturministeriet kan give hjemmel til specialpædagogisk støtte ved uddannelser i ministeriets regi.
Kulturministeren vil påpege overfor DR og TV2, at public service-begrebet rummer en forpligtelse til at sørge for et alment og bredt udbytte af programmerne. TV-stationerne er allerede forpligtet via deres vedtægter, der kræver, at en væsentlig del af programmerne tekstes. Desværre er der stadig mange programmer, der ikke tekstes, og særlig stort er problemet ved de direkte transmissioner. Palle Simonsen fremførte, at diskussionen har stået på i mere end 20 år, og at overtrædelserne af vedtægterne er så talrige, at en håndfast opfølgning vil være på sin plads. Knud Søndergaard foreslog, at der i det mindste indsættes minimumskrav om tekstning, når der gives koncessioner i fremtiden. Ebbe Lundgaard lovede at tage problemet meget seriøst og sikre, at DR, TV-Danmark og TV2 tekster mest muligt.
Ministeren leverede selv det seneste eksempel på, hvorfor det er relevant, at undervisning i handicaptilgængelighed bliver obligatorisk på arkitektuddannelserne: Det nybyggede musikhus i Esbjerg er ikke tilgængeligt for kørestolsbrugere. Hvis alle arkitekter blev undervist i tilgængelighed, ville fadæser af denne type formentlig ikke forekomme. Arkitektskolerne har reageret positivt på Kulturministeriets H-plan, og det samme gælder Danske Arkitekters Landsforbund. Ministeren vil tage kontakt med skolernes rektorer for at sikre sig, at problemet problemet tages alvorligt. Handicaporganisationerne vil blive inddraget i det fortsatte arbejde.
Ministeren var enig i, at der bør være mulighed for at give specialpædagogisk støtte til uddannelser der hører under Kulturministeriet. Svend Jensen understregede, at konsekvensen af sektoransvaret netop er, at Kulturministeriet selv har ansvaret, det er ikke Socialministeriets område. Handicappolitik er ikke længere alene socialpolitik, og den almene tilgænge-lighed til uddannelsesinstitutionen må sikres af den sektoransvarlige - i dette tilfælde Kulturministeriet.
Ebbe Lundgaard lovede at se på ministeriets politik på området og vil desuden drøfte problemstillingen med undervisningsministeren.
Palle Simonsen rundede efter en positiv debat af, og gav udtryk for Rådets forventninger til opfølgningen af H-udvalgets forslag.
Socialministerens redegørelse om udviklingen i ligebehandlingen
af handicappede foreligger stadig ikke. Det er meget beklageligt, og Rådet
kan ikke vente længere med at følge op på Ligebehandlingscentrets
beretning. Handicapkontorets kontorchef Birgit Elvang forklarede, at ministeren
har ønsket at tage de seneste lovændringer med i redegørelsen,
der som noget nyt vil blive afgivet som beretning over Folketingsåret
96-97. Palle Simonsen understregede påny vigtigheden af, at redegørelsen
så kommer til egentlig debat i salen. Birgit Elvant fortalte desuden,
at socialministeren var enig med boligministeren i, at man i begyndelsen
af Folketingsåret 97-98 tager en handicappolitisk debat i Folketinget
om Socialministeriets redegørelse og Boligministeriets handlingsplan
om den fysiske tilgængelighed.
| Indholdsfortegnelse |
Ombudsmanden har d.27. maj udtalt sig om, hvor længe handicappede studerende kan modtage revalidering ved studieophold i udlandet. Hidtil har almindelig praksis været, at man alene kan medtage ydelsen ved studieophold i udlandet af kortere varighed". Dette har medført, at kommunerne, med henvisning til bistandsloven, har givet afslag på længerevarende ophold. Rådet og Ligebehandlingscentret har gennem længere tid påpeget, at handicappede, der modtager revalideringsydelse og ønsker at studere i udlandet, således ervæsentligt ringere stillet end ikke-handicappede studerende.
Det er derfor glædeligt, at Ombudsmanden påpeger, at hele det støttede uddannelsesforløb efter omstændighederne kan foregå ved en udenlandsk uddannelsesinstitution". Bistandsloven giver ikke hjemmel til at begrænse perioden, men vurderingen bør derimod bero på uddannelsens art, formål, særlige forhold hos ansøgeren m.m.
Rådet ser udtalelsen som et positivt skridt i retning af ligebehandlingen af handicappede studerende. Det må dog samtidig konstateres, at den nye lov om aktiv socialpolitik, der begrænser handicappede studerendes mulighed for at studere i udlandet til typisk 1-2 semestre, hermed må opfattes som en stramning i forhold til den gældende retstilstand.
Socialministeriets Sociale Tendenser 1997 medtager nu forhold, der vedrører handicappede. Rådet har længe opfordret til dette tiltag og er meget tilfreds med initiativet. Ministeriet har bebudet, at dets informations- og analysesystem generelt skal tages op til revision, og Rådet tilbyder sin ekspertice. Følgende områder berøres især i Sociale Tendenser:
Fra vinterterminen er det slut med påtegninger i eksamensbeviser. Hidtil har folkeskoleelever, der har fået hjælp i eksamenssituationen, såsom forlænget besvarelsestid, brug af lydbånd eller lignende, fået en påtegning herom i eksamensbeviset. Rådet har presset på for at få disse påtegninger afskaffet, da de intet har at gøre med det faglige indhold i eksaminationen. Det er glædeligt, at Undervisningsministeriet kommer Rådet i møde og gennemfører den længe ønskede ændring.
Amtsrådsforeningens arbejdsgruppe om den kommunale specialrådgivning har i maj udgivet sin rapport. Rådet har været repræsenteret af Svend Jensen, der sammen med DSI´s repræsentanter har fremført, at amterne i fremtiden burde være forpligtet til at høre et nyt landsdækkende organ forud for væsentlige ændringer i specialrådgivningens organisation og indhold. Det har resten af arbejdsgruppen desværre ikke været enig i.
Amterne vil således forhåbentlig gennemgå deres specialrådgivning med henblik på en revurdering, således at der i fremtiden eksempelvis vil være øget koordinering på tværs af sektorerne. Behovet for denne koordinering er efter udvalgets opfattelse mest udtalt på småbørnsområdet, og ved akutte situationer, f.eks. ved senhjerneskader og døvblevne personer. Et landsdækkende organ finansieret af amtskommunale tilskud bør følge udviklingen og rådgive om etablering, tilrettelæggelse og placering af lands- og landsdelsdækkende opgaver.
Ved årtusindeskiftet ser et nyt sæt IT-rettigheder dagens lys, ifølge forskningsminister Jytte Hilden. Ministeren lægger i sin IT-politiske redegørelse til Folketinget op til, at der i år 2000 skal være lige adgang til information og oplysning for alle samfundsgrupper, og at informationsteknologiens design, så vidt det er muligt, bliver universel. Ingen bør altså lades i stikken, når den traditionelle papirbaserede kommunikation mellem borgeren og det offentlige afløses af Internetbaserede løsninger. En IT-handlingsplan vil først blive fremlagt for Folketinget i forbindelse med Finanslovsforslaget, og forinden vil handicaporganisationerne blive taget med på råd.
Det Centrale Handicapråd har gennem årene taget en række initiativer for at stimulere handicapforskningen. Oplysning og forskning i handicap har en fremtrædende plads i FN´s Standardregler, og forskning er en væsentlig del af strategien for at fremme ligebehand-lingen af handicappede. Dansk forskning fokuserer især på konsekvenserne af handicap og funktionsevnetab og på udvikling af hjælpemidler og teknologi til rehabilitering. Denne prioritering bevirker desværre, at dele af den øvrige handicapforskning er faldet ud af Forskningsministeriets og dermed forskningsrådenes regi. Forskningsministeriet har stadig enkelte projekter, der fokuserer på andet end udvikling af teknologiske hjælpemidler, men i de 6 forskningsråds strategier er så godt som ingen forskning direkte relateret til handicapområdet.
Rådet mener bl.a. derfor, at det er positivt, at den nye lov om forskningsrådene lægger op til at oprette et Forsknings Forum med kompetence til at definere programkomiteer for særlige områder, der ønskes opprioriteret. Rådet vil søge indflydelse i dette forum og vil arbejde for, at der oprettes en programkomite for handicaprelateret forskning, og opfordre til at forskning med udgangspunkt i det miljørelaterede handicapbegreb fremmes. Denne type forskning vil belyse, hvordan samfundet bedst indrettes med henblik på at styrke handicappedes livsudfoldelse. Det gælder tilgængelighed til bygninger, sagsbehandling i det offentlige, holdningerne til handicappede m.m.
Rådet mener, følgende områder især vil være relevante og spændende forskningsemner:
Med den nye Servicelov er bistandslovens institutions-begreb forsvundet. Hidtil har handicappede, der accepterede et botilbud, til en vis grad været sikret et standardiseret indhold i døgntilbuddet, såsom træning, terapi og behandling. Med det nye institutionsbegreb adskilles botilbuddet og dets hidtidige ydelser i enkeltbestanddele, der så sammensættes efter individuelle behov. Rådet mener, at ændringen tjener et godt formål - at sikre brugeren indflydelse, men er samtidig bekymret for, hvordan loven stiller de svageste. Medindflydelse er naturligvis godt for den person, der har evnen til at vurdere, til at formulere sig og til at give samtykke, men hvem bestemmer for dem, der ikke selv kan?
Der er specielt to problemer, der kan bringe bl.a. psykisk udviklingshæmmedes retssikkerhed i fare. Det første opstår, hvis den svage beboer modsætter sig et tilbud og der efterfølgende handles mod beboerens vilje. Dette problem ser ud til at blive løst, idet Socialministeriets udvalg om psykisk handicappedes retssikkerhed tager det op. Det andet problem opstår i kraft af, at der er svage beboere, der ikke fornuftsmæssigt kan tage stilling til værdien af de tilbud, de får. Hvem har så kompentence til at vælge og vurdere?
Værgemålsudvalget mener, at der kun kan beskikkes en personlig værge i særlige tilfælde, og at socialministeren og sundhedsministeren må afgøre, hvornår disse særlige tilfælde opstår. At lade pårørende handle på beboerens vegne løser ikke problemet for dem, der ikke har pårørende, som kan eller vil påtage sig ansvaret. Personale, der handler på beboerens vegne, risikerer at havne i en interessemodsætning til arbejdsgiveren, og statskonsulenterne er ikke længere en støttemulighed, da de bliver overført til amterne og dermed ikke længere er uafhængige af driftsherren. Serviceloven forpligter kommunen/amtet til at tilbyde en handlingsplan, der vil kunne sikre en støtte, som er lige så omfattende som den, der gives i dag, men hvem skal tage stiling hertil, hvis det handler om den svage beboer?
John Møller henviste på rådsmødet til, at Socialministeriets udvalg om psykisk handicappede arbejder med problemet og anbefalede, at Rådet ventede med at foretage sig yderligere, til udvalgets betænkning foreligger.
Rådet har gennem længere tid fulgt udviklingen i antallet af voksne beboere på institutioner for børn og unge. Den seneste undersøgelse viser, at der stadig er et betydeligt antal voksne beboere på børneinstitutioner, og at problemet nogle steder søges løst ved en omnormering af børne- og ungepladser til pladser efter voksenreglerne. Dette er ikke en løsning, som Rådet kan tilslutte sig, da en omnormering ikke ændrer omgivelserne eller pædagogikken i botilbuddet til den voksne beboer.
En del af problemet bliver løst, idet Socialministeriet har ændret bekendtgørelsen om social pension, således at alle beboere på børneinstitutioner over 18 år kan få udbetalt tilkendt førtidspension. Men Rådets ønske om, at voksne beboere får tilbudt en boform for voksne efterkommes ikke fuldt ud i vejledningen om § 96 tilbuddet. Ministeriet accepterer heri at omnormeringerne fortsætter. Rådet afventer en ny opgørelse fra Center for Ligebehandling om antallet af voksne på børneinstitutioner.
Handicappedes muligheder på arbejdsmarkedet får stor opmærksomhed
for tiden. Regeringen har præsenteret publikationen "Et arbejdsmarked
for alle", Socialministeriet fik d.30.5. vedtaget loven om fleksjob
m.v. og Arbejdsministeriet har skrevet udkast til ny bekendtgørelse
om fortrinsadgang. Desuden har Ligebehandlingscentret foreslået en
ny model for handicappede i praktik. De nye tiltag var til diskussion på
Rådets juni-møde.
Grundtanken i regeringens publikation fra maj 1997 er, at socialpolitiske initiativer skal være centrale instrumenter i fastholdelsen af udsatte grupper på arbejdsmarkedet, og aktivlinien skal i centrum bl.a. for at nedbringe tilgangen af førtidspensionister. En af metoderne er at give kommunerne kompetence til at tilkende førtidspension samtidig med, at refusionen af udgifter til førtidspension for over 60-årige halveres. Regeringen anbefaler også, at det offentlige stiller krav om ansættelse af personer i fleksjob til virksomheder og organisationer, der indgår i offentlige licitationer eller får tilskud fra det offentlige. Arbejdsgiveres, lønmodtagerorganisatio-nernes og de ansattes sociale medansvar bør ligeledes styrkes som led i aktivlinien. Dette skal ske gennem holdningsbearbejdning, gennem en fortsat udbygning af seniorpolitikken og gennem de sociale kapitler i overenskomsterne.
Socialministerens lov om fleksjob er en af metoderne til at føre publikationens anbefalinger ud i livet. Lovens hovedelementer er:
Rådet har svaret på Arbejdsministeriets høring om den ny bekendtgørelse om fortrinsadgang. Det er meget positivt, at ministeriet har taget initiativ til en tiltrængt revidering af bestemmelserne, da den gældende ikke er ændret siden 1986.
Rådet anfører i sit høringssvar, at man kan frygte at effekten af det foreliggende udkast ikke vil være så stor, som man kunne ønske. Det er godt, at reglerne gøres mere entydige, og mulighederne for fortolkning begrænses, men er ambitionsniveauet tilstrækkeligt? Elsebeth Foged gjorde det på mødet klart, at Arbejdsministeriet selv opfatter udkastet som en begyndelse, og ministeriets arbejdsgruppe om Handicappede i erhverv er parat til at se nærmere på hele området i . I Rådets høringssvar diskuteres en række initiativer, som forhåbentlig vil blive drøftet her:
Model for praktikordning
På Rådets opfordring har Center for Ligebehandling af Handicappede udarbejdet et forslag til en ny praktikordning for handicappede. Handicappede er ofte dårligt stillet i ansættelsessammenhæng, fordi de ikke kan henvise til arbejdspladserfaring i samme omfang som den ikke-handicappede, der har haft kræfter til og mulighed for at kombinere f.eks. studierne med erhvervsarbejde. Der er allerede mulighed for at få hjælp til at opnå arbejdspladserfaring, men der er specielt to hindringer: der er få tilbud umiddelbart efter uddannelsen, og en godkendelsesprocedure besværliggør forløbet, både for den handicappede og for arbejdspladsen.
I modellen begrænses administrationsniveauet, idet det vil lette proceduren meget, hvis den handicappede selv, evt. med assistance fra Arbejdsformidlingen, kan aftale et praktikforløb med arbejdspladsen. Den handicappede skal have mulighed for personlig assistance. Det er desuden et grundlæggende element i Centrets forslag, at praktikanten kan videreføre sit hidtidige forsørgelsesgrundlag under praktikopholdet. Desuden skal der ydes en vis kompensation for praktikudgifter. Det er en forudsætning for at deltage i praktik, at man er handicappet, og ordningen erstatter ikke deltagerens ret til aktiverings- eller revalideringstilbud. Elsebeth Foged opfordrer til, at arbejdsgruppen om handicappede i erhverv også ser nærmere på dette forslag til praktikordning
Ved en konference i maj præsenteredes Det Tværministerielle Udvalgs handlingsplan for handicappedes adgang til det fysiske miljø og H-udvalgets betænkning. Boligministeren præsenterede førstnævnte og opfordrede til, at statsministeren kontaktes med henblik på oprettelse af en central pulje, så handlingsplanen får et økonomisk fundament. Rådet er enig heri, og vil skrive til Statsministeren. Kulturministeren har afsat 5 millioner kr. til forbedringer af handicap-pedes adgang til statsinstitutionerne under Kulturministeriet. Fordelingen af midlerne og realiseringen af H-Udvalgets betænkning starter i august 97.
Handicaporganisationernes arbejde med den nye bistandslov har haft positiv effekt. Ved de endelige forhandlinger blev handicappedes retssikkerhed styrket, idet muligheden for at anke afgørelser for det sociale nævn blev medtaget. Desuden skal en skriftlig handleplan for indsatsen for handicappede sikre koor-dinering mellem amtslige og kommunale sociale tilbud.
På Amsterdammødet blev en ny artikel 6A vedtaget:
Uden at det berører denne traktats øvrige bestemmelser og inden for rammerne af de beføjelser, som traktaten tillægger Fællesskabet, kan Rådet med enstemmighed på forslag af Kommissionen og efter høring af Europa-Parlamentet træffe hensigtsmæssige foranstaltninger til at bekæmpe forskelsbehandling på grund af køn, race eller etnisk oprindelse, religion eller tro, handicap, alder eller seksuel orientering".
Med 6A vil der fremover kunne fastsættes bindende regler til bekæmpelse af forskelsbehandling ved at følge proceduren i bestemmelsen . Der skal ikke alene en EU-retsakt til, men også en national implementering, før en overtrædelse kan prøves ved domstolene. Implementeres en EU-retsakt ikke nationalt, kan landet dog sagsøges.
Helt ny er følgende erklæring i slutakten:
Konferencen er enig om, at Fællesskabets institutioner i forbindelse med udarbejdelsen af foranstaltninger i henhold til artikel 100 A skal tage hensyn til handicappedes behov".
Erklæringen til slutakten har i modsætning til 6A ingen bindende kraft, men er alene en politisk forpligtende tilkendegivelse om, at EU-institutionerne skal tage handicappedes behov i betragtning, allerede mens de er i gang med at lave regler til gennemførelse af det indre marked.
Notater og andet sagsmateriale