HandicapRåd udgives af Det Centrale Handicapråd.Bredgade 25, Sankt Annæ Passage, opg.F 4.sal, 1260 København K. Tlf: 33 11 10 44. Telefax 33 11 10 82. Skrivetelefon: 33 11 10 81. E-mail: dch@dch.dk
HandicapRåd udkommer 4 gange om året og fås også på diskette og lydbånd.
Ansvarshavende redaktører: Sekretariatschef Mogens Wiederholt i samarbejde med sekretariatsleder Lene Kann-Rasmussen.
Layout og redaktion: Informationsmedarbejder Morten Kidal. Gengivelse af teksten er tilladt med tydelig kildeangivelse.
Boligministeriets initiativer skaber håb om tilgængelighed for alle
Boligministeriets tværministerielle udvalg har som tidligere omtalt i HandicapRåd lagt betænkningen "Tilgængelighed for alle" på bordet, med mange positive forslag til forbedring af handicaptilgængeligheden til det fysiske miljø.
Ministeriet tager nu et stort skridt frem mod realiseringen af disse forslag via en række konkrete initiativer:
Forældre til handicappede børn får i mange tilfælde et dårligere pasningstilbud end forældre til ikke-handicappede børn. Åbningstiderne i de amtskommunale daginstitutioner for handicappede børn efter bistandslovens § 95a er således ofte kortere end åbningstiden i de almindelige kommunale pasnings-tilbud. Det viser en undersøgelse fra Ligebehandlingscentret.
Mange forældre til handicappede børn stilles dermed dårligere end andre forældre. Førstnævnte forældregruppe kan ikke nøjes med et 35 timers dagpasnings-tilbud, når begge forældre er udearbejdende.
Undersøgelsen viser, at 25% af de amtskommunale daginstitutionspladser har en ugentlig åbningstid på 35 timer eller mindre, 34% har åbent mellem 36 og 44 timer om ugen, mens 41% af det samlede antal er åbne 45 timer om ugen eller derover. Tilbuddet fra de sidstnævnte 41% svarer til standardtilbuddet i de kommunale daginstitutioner.
De amtslige forvaltninger har i flere tilfælde begrundet de kortere åbningstider med, at der foregår transport af de handicappede børn, og tidsforbruget bør så regnes med som en del af åbningstiden.
Denne opfattelse deler John Møller (LEV) ikke. På septembermødet fastslog han, at det bestemt ikke er positivt, at børnene bruger så lang tid, som tilfældet er, på at blive transporteret. Denne "pasningsform" er ikke en tilfredsstillende løsning, mener John Møller.
Der var på Rådets septembermøde enighed om, at Centrets
undersøgelse dokumenterer et problem. Rådet henvender sig
til Amtsrådsforeningen og opfordrer til, at forholdene normaliseres
og bliver mere fleksible.
| Indholdsfortegnelse|
Handicappedes mulighed for at adoptere og de tidsubestemte domme til udviklingshæmmede lovovertrædere var til diskussion på møde d.3. september mellem justitsminister Frank Jensen og Rådets formand Palle Simonsen samt centerleder Mogens Wiederholt. Mødet med ministeren forløb særdeles positivt, og der var stor lydhørhed over for Rådets holdninger og ønsker.
Rådet og handicaporganisationerne har stillet sig stærkt kritisk til adoptionsudvalgets betænkning og bl.a. fokuseret på udvalgets meget lidt tidssvarende opfattelse af handicappede. I udvalgets arbejde har handicap været ensbetydende med sygdom. Denne grundlæggende fejlslutning udelukker en seriøs diskussion om handicappedes forældreevne.
Udvalget har ikke taget højde for udviklingen af hjælpemidler siden 1976, hvor de generelle retnings-linier for adoption blev fastlagt, eller for andre faktorer såsom udviklingen indenfor pædagogik eller de sociale relationers betydning.
Justitsministeren havde stor forståelse for disse indvendinger, men selve betænkningen kan naturligvis ikke ændres. Ministeriet vil dog inddrage de kritiske synspunkter i sit arbejde med lovforslaget, og Rådet håber, at bemærkninger til lovforslaget vil give adoptionsnævnet et vink med en vognstang - praksis må lempes, så handicappedes mulighed for at adoptere bliver bedre i fremtiden.
Ministeren var også bekendt med problemerne omkring de tidsubestemte domme til udviklingshæmmede og var enig i, at der skal ske noget. De uforholdsmæssigt lange domme og myten om udviklingshæmmede som særligt farlige blev kommenteret på mødet
Foreløbig har Frank Jensen anmodet Straffelovsrådet om
at se på problemstillingen.
| Indholdsfortegnelse|
Forskningsminister Jytte Hilden besøgte Rådet ved septembermødet. Både som forskningsminister og kulturminister har Jytte Hilden været opmærksom på på handicapaspektet, og Forskningsministeriet har netop udgivet den IT-politiske handlingsplan for 1997-98, Handling giver forvandling" samt betænkningen Information til tiden" om information fra det offentlige, hvor handicappedes tilgængelighed til information har fået markant opmærksomhed.
En af hovedanbefalingerne i ministeriets betænkning om information fra det offentlige er, at offentlig information og kommunikation såvidt muligt bør tilrettelægges, så det er alment tilgængeligt. I forlængelse heraf bør væsentlig borgerrettet information være tilgængelig for handicappede, eksempelvis ved at pjecer bliver udgivet i båndversion, at offentlige møder tegnsprogstolkes, og ved at anbefalingerne i standarden for offentlige publikationer på Internet følges.
Denne positive linie vil Jytte Hilden forfølge i fremtiden, for vi har jo etop her ved indgangen til IT-samfundet mulighed for at få handicapperspektivet med fra starten i udviklingen af den nye informationsteknologi.
Rådet har før septembermødet skrevet til ministeren, og opfordret til, at der også rettes opmærksomhed omkring andre aspekter end det rent teknologiske. Der er især behov for et centralt initiativ, som kan fremme handicapforskning med udspring i det miljørelaterede handicapbegreb. Denne type forskning belyser blandt andet, hvilke konsekvenser samfundets indretning har for den handicappede, hvor meget vi generelt ved om, og hvordan holdningerne til handicapspørgsmål er. Rådets brev indeholder 9 konkrete forslag til forskningsemner.
Ministeren træffer ikke beslutning om, hvilke emner Forskningsforum skal beskæftige sig med, men Rådets brev er dog givet videre til Forskningsforum, og ministeren gav udtryk for, at hun vil sende en politisk tilkendegivelse af handicapforskningens høje prioritet.
Jytte Hilden fortalte, at også de små handicapgruppers problemer og vilkår er centrale i Forskningsministeriets arbejde.
Som afrunding på mødet med forskningsministeren takkede
Palle Simonsen for de klare og positive tilkendegivelser.
| Indholdsfortegnelse|
Center for Ligebehandling af Handicappede undersøgte i juli og august 1997 igen antallet af voksne udviklingshæmmede på døgninstitutioner for børn efter bistandslovens § 96. Undersøgelsen viser, at døgninstitutionerne nu har 62 voksne udviklingshæmmede beboere. Heraf er 27 beboere over 20 år, og deres ophold på børneinstitutionerne er i strid med lovgivningen på området.
Så sent som i januar 1997 boede 119 voksne, hvoraf de 46 var over 20 år, på døgninstitutioner for børn.
En væsentlig del af reduktionen må imidlertid tilskrives et kosmetisk indgreb. De amter, der har nedbragt antallet af voksne beboere, har alle, bortset fra et enkelt amt, gjort det ved at konvertere § 96-pladser for børn til pladser for voksne efter bistandslovens § 112. De voksne bliver altså boende på den samme institution, men nu efter den paragraf i bistandsloven, der gælder beboere på døgninstitutioner for voksne.
I alt er 96 pladser efter § 96 konverteret til pladser efter bistandslovens § 112, hvorved antallet af voksne beboere på børneinstitutioner naturligvis ser ud til at være stærkt faldende. Men sålænge konverterin-gerne ikke får konsekvenser for det pædagogiske tilbud og institutionernes indretning er problemet ikke løst på en tilfredstillend måde.
En konsekvens af konverteringer af pladser er, at det nu formelt er lovligt at lade de over 20-årige bo på børneinstitutionen, forudsat en blot og bar omdefinering er tilstrækkelig til at opfylde lovens bogstav.
En anden håndgribelig konsekvens er, at beboerne skal betale for de ydelser, de modtager, på linie med voksenbeboeren på en § 112 institution. Men det kan diskuteres om tilbuddet, der gives og betales for, er det samme.
Man kan derudover frygte, at konverteringerne vil gøre det vanskeligere i fremtiden at undersøge, hvor mange voksne, der bor på institutioner for børn, fordi § 96 institutionen nu får mere eller mindre fiktive § 112 pladser til de voksne beboere.
Amterne begrunder konverteringerne med, at søgningen til vokseninstitutionerne er steget, efterhånden som kvaliteten af institutionstilbuddet er blevet bedre. Man forsøger at finde flere relevante tilbud til voksne handicappede, men amterne har ikke kunnet forudse den stigende efterspørgsel og arbejder fortsat på at løse problemet. Det er en af grundene til, at amterne nu bør have arbejdsro, mener amtsborgmester Søren Eriksen (Amtsrådsforeningen).
Der var på Rådets septembermøde delte meninger om dette synspunkt. John Møller (De Samvirkende Invalide-organisationer) havde ingen forståelse for, at amterne blev overrasket over den stigende efterspørgsel, idet brugerne har forlangt flere pladser i de sidste ti år. Der er ikke tid til at vente på, at amterne finder de nødvendige ressourcer. Amterne må derimod holdes fast på, at loven forpligter dem til at skaffe det tilstrækkelige antal boliger.
Grete Gjøl (Landsforeningen af Autister/Psykotiske Børns Vel) var enig i dette synspunkt, mens Svend Jensen (Dansk Blindesamfund) var mere tøvende. Kommunerne visisterer til pladserne, mens amterne skal skaffe boligerne, og det kan være svært at forudse, hvornår forældrene til de udviklingshæmmede ønsker institutionspladser.
Der var dog enighed på mødet om, at Handicaprådet
skal følge udviklingen, og at det vil være relevant at lave
nye undersøgelser.
| Indholdsfortegnelse|
Præsident Clinton insisterede godt nok på, at hans tale på Nytorv blev tegnsprogstolket. Men TV-stationerne undlod at filme tolken, så det var kun de hørehæmmede og døve, der var til stede på Nytorv, som fik glæde af Clintons krav.
Om TV-stationerne synes tegnsprogstolken ville skæmme TV-billedet vides ikke, men måske er der håb for transmission af tolke ved fremtidige præsidentbesøg. Kulturministeren har nemlig indskærpet TV-stationernes pligt til at tage hensyn til de hørehæmmede og døve TV-seere. Som ministeren lovede ved sit besøg i Rådet i juni 1997, er det blevet fastsat i vedtægterne for TV2, at en væsentlig del af de dansksprogede programmer skal tekstes.
Desuden skal TV2´s public service-regnskab i fremtiden redegøre for, hvor meget der er tekstet eller lignende af hensyn til døve og hørehæmmede. Kulturministeren søger også at få tilsvarende bestemmelser med i DR TV´s vedtægter.
Knud Søndergaard (Danske Døves Landsforbund) oplyste på Rådsmødet, at ministeren ved et debatmøde i september har fortalt, at han afventer en rapport fra DR og TV 2 over, hvor mange programmer, stationerne tekster. Tålmodigheden blandt døve og hørehæmmede er i øvrigt ved at være brugt op, ifølge Knud Søndergaard, og ønsker om amerikanske tilstande med lovgivningskrav om tekstning vil vinde indpas, hvis forholdene ikke forbedres markant.
Rådet ser meget positivt på ministerens arbejde og håber,
at holdningen hos TV-stationerne vil følge de gode intentioner og
ændringer i vedtægterne.
| Indholdsfortegnelse|
Det ene af to programmer under IDF, the International Disability Foundation, skal bidrage til udbredelsen af FN`s Standardregler om Lige Muligheder for Handicappede i udviklingslande i Afrika og Asien. Dette skal bl.a ske ved opbygning af stærke handicaporganisationer. DANIDA har bevilget støtte til projektet i de to første år.
Et internationalt handicapcenter er IDFs andet program. Centret åbnede
i januar 1997, og IDF håber, at mange internationale handicaporganisationer
her vil åbne hovedkontor eller lignende, så man kan drage nytte
af fælles ressourcer. Centrets finansiering er utraditionel, idet
spillemaskiner i Schweiz leverer de kolde kontanter. PTUs formand Holger
Kallehauge er bestyrelsesmedlem i IDF, der blev etableret i 1993 og ligger
i Geneve. Nordmanden Hans Høegh er stiftelsens generalsekretær.
| Indholdsfortegnelse|
Arbejdsministeren ønsker at samle reglerne om støtte til handicappede i erhverv. I forlængelse heraf har ministeriet opfordret Rådet til at bidrage med sine ønsker til et lovforslag. Blandt Rådets forslag er en forbedring af reglerne om personlig assistance til handicappede. Eksempelvis bør tillidsmandserhvervet også omfattes af bestemmelserne om personlig assistance.
En praktikordning, der sikrer, at handicappede under uddannelse får mulighed for at få erhvervserfaring, er også et af de emner, Rådet bringer i forslag.
Den nye bekendtgørelse om handicappedes fortrinsret til visse offentligt regulerede stillinger er trådt i kraft d.1.juli 1997. Fortrinsretten har to elementer. For det første har handicappede jobansøgere nu ret til en personlig samtale med arbejdsgiveren.
Hvis Arbejdsformidlingen har henvendt sig til arbejdsgiveren, har den handicappede ubetinget ret til at blive indkaldt til samtale. Hvis det derimod er den handicappede selv, der har henvendt sig og gjort opmærksom på sin fortrinsadgang, skal arbejdsgiveren indkalde til samtale, hvis den handicappede opfylder stillingens uddannelseskrav.
For det andet er der indført nye formkrav til forhandlingen mellem arbejdsgiveren og Arbejdsformidlingen, såfremt den handicappede ansøger ikke har fået stillingen. Arbejdsgiveren skal således begrunde afslaget skriftligt.
Bekendtgørelsen slår også fast, at offentlige arbejdsgivere har pligt til at give handicappede fortrinsret til en ledig stilling, såfremt ansøgeren efter arbejdsgiverens mening er lige eller næsten lige så kvalificeret som de andre ansøgere.
De nye regler om bevilling til stadepladser m.v. og taxi-kørsel
følger i det store og hele reglerne for fortrinsadgang til ansættelse
hos offentlige arbejdsgivere.
| Indholdsfortegnelse|
Administrationen af de individuelle kørselsordninger for svært bevægelseshæmmede har været genstand for diskussion siden Ligebehandlingscentrets første beretning for 1994. Rådet forventede, at Trafikministeriets arbejdsgruppe ville drage en række konsekvenser på et møde d. 10. september, og først og fremmest afslutte sit arbejde på de områder, hvor praksis ikke har hjemmel i loven.
De Samvirkende Invalideorganisationer og Center for Ligebehandling havde forud for mødet bl.a. dokumenteret problemerne omkring taksering for kørsel, definitionen af dør-til-dør-kørsel og minimum turantal på 104 enkeltture. I notatet tages der også højde for, at der kan være behov for at udvide kørselsordningernes målgruppe, men det vil kræve en lovændring.
Mødet i arbejdsgruppen gik dog ikke som forventet, idet det blev
et rent orienterende møde om HT´s handicapkørsel. Trafikministeriet
håber, at det næste møde, der afholdes d. 9. oktober
kan bringe arbejdet nærmere en afslutning.
| Indholdsfortegnelse|
Rådet har opfordret til et regeringsinitiativ for at sikre, at handlingsplanen for tilgængelighed bliver gennemført. Statsministeren henviser i sit svar til, at planens mål er retningsgivende for alle ministerier, og at man arbejder på at skabe økonomiske rammer for en opfølgning på planen.
Statslige publikationer skal både offentliggøres i papir og elektronisk udgave, og Forskningsministeriets nye standard for netpublikationer anbefaler, at disse elektroniske udgaver bliver tilgængelige for bl.a. syns- og læsehandicappede. Standarden forklarer, hvordan man opbygger sine elektroniske publikationer, så de er tilgængelige. Den nyeste version af standarden kan findes på ministeriets hjemmeside: www.fsk.dk.
Socialministeriet har bevilget 342.500 kr. til Rådet til et informationsinitiativ om fleksjob.
Formanden bød særligt sagkyndig Ulla Nielsen fra Trafikministeriet velkommen
I 1998 afholdes Rådets møder følgende onsdage:d.18.
marts, d.10. juni, d.23. september og d.2. december.
| Indholdsfortegnelse|