Lise Beha Erichsen

Direktør for Hjernesagen

Indstillet af Danske Handicaporganisationer

Lise Beha Erichsen, direktør for Hjernesagen

Derfor er jeg med i Det Centrale Handicapråd: 

Til daglig arbejder jeg i Hjernesagen, der er en forening for mennesker ramt af blodprop eller blødning i hjernen. Dette arbejde har givet mig en omfattende indsigt i, hvilke problemstillinger mennesker med handicap lever med. Arbejdet i Det Centrale Handicapråd giver mulighed for at sætte disse problemstillinger ind i et større perspektiv. Herudover giver arbejdet mulighed for at være med til at pege på en række problemstillinger og udfordringer på handicapområdet og fremkomme med løsningsideer. Jeg opfatter min deltagelse i Rådet som brugerens stemme i forhold til den politiske debat, der pågår. Et andet vigtigt aspekt er at sikre, at FN’s Handicapkonvention indgår i rådets arbejde, og at de enkelte bestemmelser i konventionen sættes op mod den virkelighed, mennesker med handicap lever i. Her vil jeg arbejde for, at mennesker med handicap sikres selvbestemmelse, personlig autonomi og inklusion i samfundet som ligeværdige borgere uanset sværhedsgraden af deres handicap.

Mine håb og ambitioner for rådets arbejde: 

Jeg vil medvirke til, at rådets arbejde vækker genklang i samfundet – både overfor befolkningen og politikerne. De seneste års debat – hvor mennesker med handicap i stigende grad opfattes som en byrde – skal ændres. Dette kan blandt andet ske ved at øge kendskabet til, hvad det vil sige at leve livet med handicap, og at mennesker med handicap har en masse ressourcer, der kan komme i spil, hvis der åbnes op for dette.  Rådet har en vigtig opgave i at påpege alle de steder i samfundet, hvor denne viden mangler og fremkomme med konkrete løsningsforslag. Rådet skal arbejde fremadrettet og tage fat på områder, der er i sin vorden – for eksempel hele digitaliseringsprocessen og velfærdsteknologien, hvor det skal sikres, at de særlige behov, som mennesker med handicap har, tænkes ind i løsningerne, således at vi ikke ender med, at grupper af handicappede sættes uden for udviklingen for eksempel på grund af kognitive problemer.