Selvstændighed
Selvstændige liv og indflydelse på egen hverdag for mennesker med handicap.
Indflydelse på eget liv
Mennesker uden handicap oplever i langt højere grad at have indflydelse på eget liv end mennesker med handicap. Mere end hver fjerde person med et større fysisk handicap oplever i mindre grad eller slet ikke, at have indflydelse på eget liv. Det samme er tilfældet for hver tredje person med et større psykisk handicap.
Bolig
Det fremgår af en undersøgelse fra VIVE, at de fleste mennesker bor i enten eget hus, almen lejebolig eller privat lejebolig. Men der er stor forskel på, fordelingen af boligtyper i forhold til handicapgrupper og personer uden handicap.
Blandt personer med mindre fysisk handicap og intet handicap bor lidt over halvdelen i eget hus, mens det samme gælder for lidt under halvdelen af personer med større fysiske handicap. Personer med et psykisk handicap bor sjældnere i eget hus men oftere i enten lejet værelse, botilbud/bofællesskab/beskyttet bolig/plejehjem eller gratis hos venner eller familie.
Både personer med og uden handicap mener, at nye egnede boliger er for dyre, og at det er svært at få lån til dem. I forhold til handicapgrupper er der flere personer med psykiske handicap, som støder på disse problemer. Kræver en persons handicap, at boligen er særligt fysisk tilgængelig, falder antallet af boliger, man kan vælge mellem. Det er formentlig forklaringen på, at 8,8 procent af personer med større fysiske handicap oplever, at de har problemer med at finde handicapegnede boliger.
Det kan være svært at finde ud af, hvor de særligt tilgængelige boliger er. For at råde bod på det, registrerer Landsbyggefonden almennyttige boliger i forhold til tilgængelighed. Indtil videre er tilgængeligheden registreret i cirka 200.000 almene boliger, og målet er, at denne registrering skal ske i alle boliger.
Der er mulighed for at søge hjælp til særlig indretning af boligen i lovgivningen. 54.000 personer mellem 16 og 64 år fik lavet boligændringer i 2006. De fleste ændringer skete på køkken og bad.
Botilbud
Nogle personer med omfattende handicap bor i botilbud. I 2016 var 16.300 personer bevilget et botilbud. Et botilbud består normalt af flere individuelle hjem, som ligger samlet. Der vil typisk både være private arealer for den enkelte og fællesarealer for flere personer. Dertil kommer servicearealer til personalerum med videre.
Botilbud kan både være permanente og midlertidige. Hovedparten af botilbud opføres i dag efter reglerne i almenboligloven. Det giver personer med handicap de samme lejerettigheder som andre, der bor i almennyttige boliger. Personer i botilbud efter serviceloven har rettigheder, der så vidt muligt ligner de almindelige lejerettigheder.
Stigningen i brugen af socialpædagogisk støtte hænger ifølge en rapport fra Kora formentlig sammen med, at hovedparten af botilbud i dag opføres efter reglerne i almenboligloven. Det betyder, at der så er større brug for at bevilge socialpædagogisk støtte, end hvis der er tale om botilbud efter servicelovens regler.
Personlig støtte i hjemmet og fritiden
Personer med handicap, der har behov for særlig støtte i hjemmet som for eksempel til at komme i bad, eller som har brug for ledsagelse i forbindelse med en tur i biografen, kan søge denne støtte hos kommunen.
I 2016 var der:
- 1.600 personer, som havde en hjælperordning – BPA.
- 19.900 personer, som fik socialpædagogisk hjælp.
- 8.400 personer med ledsagerordning.