Blogindlæg

Erhvervslivet overser en gylden mulighed

Mangel på arbejdskraft er en udfordring, som mennesker med handicap kan være med til at løse. Desværre lurer fordommene stadig, skriver Liselotte Hyveled i en kronik. Også bragt i Børsen 11. oktober 2019.

Du har hørt parolen før: "Det går godt i Danmark." Det gør det såmænd også på mange parametre.

Vi er midt i et opsving, velstanden er høj, og en nylig analyse foretaget af Dansk Erhverv viser, at ledigheden er helt nede på 3,8 i hele landet, hvilket er rekordlavt.

Men det afhænger som bekendt af øjnene, der ser. For på bagsiden af den ellers skinnende medalje finder vi en historie om mangel på arbejdskraft og en gruppe mennesker, der ikke ligefrem topper beskæftigelsesskalaen - nemlig mennesker med handicap. Af mennesker med handicap er kun halvdelen i beskæftigelse. Af mennesker med et større handicap er det kun hver tredje. Det vidner om, at vi simpelthen ikke er gode nok til at sikre de rigtige rammer for, at mennesker med handicap kan blive en del af arbejdsmarkedet.

Fordomme er en barriere
Med min kasket som formand for Det Centrale Handicapråd forarges jeg over, at vi ikke formår at indsluse en stor gruppe mennesker med handicap på arbejdsmarkedet. Flere af dem nærmest tripper for at blive en del af arbejdsmarkedet og det fællesskab og den meningsfuldhed, der ligger i et arbejde.

Med min erhvervskasket ærgrer det mig, at virksomhederne ofte mangler kvalificeret arbejdskraft og derved ikke kan følge med efterspørgslen.

Derfor virker det paradoksalt, når erhvervslivet skriger efter arbejdskraft, og vi har en potentiel ressource stående klar. Det kan vi tydeligvis gøre bedre. Men hvad er egentlig forhindringerne? Desværre er fordomme stadig den største barriere for, at mennesker med handicap kan blive en del af arbejdsmarkedet. Fordomme mod handicap skyldes sjældent uvilje. Som regel er det berøringsangst eller uvidenhed, der føder fordommene - og de har meget store konsekvenser.

En nylig undersøgelse fra Aalborg Universitet viser, at fordomme om handicap gennemsyrer virksomheders ansættelsesproces.

Kun 22 pct. af de adspurgte arbejdspladser vil ansætte en positiv og energisk person med relevant uddannelse, et par års erfaring og med et handicap mod 70 pct., som ville ansætte den selvsamme person uden et handicap. Desuden viste en undersøgelse foretaget af Det Centrale Handicapråd i 2019, at 46 pct. er bekymrede for, om kollegaer med handicap kan løfte arbejdsopgaverne.

Vi må altså konstatere, at der stadig kigges skævt til personer med handicap fra både de ledere, der skal ansætte, samt de kollegaer, man skal arbejde side om side med. De ledere og kollegaer, det er faktisk dig og mig.

Lederne skal gå forrest
Det er på tide, at vi hanker gevaldigt op i os selv og hinanden, så vi ikke lader vores fordomme gøre os alle fattigere. Her må lederne gå i spidsen for en kulturforandring og sikre rummelige arbejdspladser.

Når jeg siger det højt, kan jeg næsten se ledere og virksomheder tage et fast greb om deres tegnebog, for det lyder som en dyr fornøjelse med ramper og hele pivtøjet. Sådan forholder det sig dog sjældent. Faktisk er der mange kompensationsmuligheder, hvorigennem personer med funktionsnedsættelse kan bevilges støtteordninger. Det er en ret, man har som person med handicap, så man ligestilles med øvrige ansatte.

Men før vi overhovedet kan komme dertil, er lederne og virksomhederne nødt til at frigøre sig af fordommene, når de ansætter, og redefinere den måde, de opfatter talent på. Der er stor sandsynlighed for, at de vil blive positivt overraskede og opleve, at mennesker med handicap har lige så meget at bidrage med som alle andre.

Meget at vinde
Vi har alle en forpligtigelse til, at mennesker med handicap integreres i samfundet bl. a. på arbejdsmarkedet, og min erfaring er, at der er masser at vinde, hvis man gør det.

En tidligere undersøgelse, Det Centrale Handicapråd har foretaget, viste, at hvis man over ti år fik blot 1 pct. svarende til 6000 flere mennesker med handicap i arbejde, opnår vi en samfundsøkonomisk gevinst på 10 mia. kr.

Det er da en gevinst, der er til at føle på.

Udover den samfundsøkonomiske gevinst er der måske endnu vigtigere også en menneskelig gevinst.

For en person med handicap er det at indgå og trives på en arbejdsplads på lige fod med alle andre nemlig en uvurderlig succesoplevelse.

Naturligvis vil ikke alle mennesker med handicap være jobparate. Dem skal vi ikke presse i job. De skal tværtimod sikres den rette hjælp og støtte til at kunne indgå i andre sammenhænge og fællesskaber i samfundet. Men dem, der både kan og vil, skal vi tage alvorligt og sikre adgang.

Vi må altså konstatere, at der stadig kigges skævt til personer med handicap fra både de ledere, der skal ansætte, samt de kollegaer, man skal arbejde side om side med. De ledere og kollegaer, det er faktisk dig og mig.