Debat: Vi skal genoprette tilliden på handicapområdet

Tillid er en grundsten i vores samfundsmodel.

Det er udgangspunktet for den sociale kontrakt, vi har indgået: Forventningen om at skulle vi eller vores nærmeste komme i en sårbar position, f.eks. på grund af et handicap, er vi fælles om at investere i et stærkt velfærdssamfund, som vi har tillid til træder til, hvis det er nødvendigt.

Hvis mødet mellem det enkelte menneske og sagsbehandleren opleves som en kamp, lider tilliden et alvorligt knæk. Og hvis samarbejdet ikke bygger på gensidig tillid, lykkes kommunerne ikke med at forklare, hvad den enkelte kan forvente af det offentlige. Denne gordiske knude skal løses, før vi kan komme videre.

Vores samfundsmodel bygger på en stærk tillid til, at fællesskabet hjælper dem, som har behov for særlig hjælp eller støtte. Hvis mennesker med handicap oplever, at de ikke bliver hørt, daler tilliden til fællesskabets formåen, og hvis systemet opleves som defekt, daler motivationen for at støtte fællesskabet.

I 2015 tog Det Centrale Handicapråd temperaturen på mødet mellem kommunen og borgere med handicap. Undersøgelsen viste en stor tillidskløft og enormt forskellige oplevelser af sagsbehandlingen. F.eks. følte mange sig ikke hørt i mødet og havde lille tillid til, at sagsbehandlerne traf korrekte afgørelser.

Det er en trist konstatering og et tegn på, at forventningerne hos mennesker med handicap og kommunerne i mange tilfælde ikke matcher hinanden. Et andet symptom er antallet af klager til Ankestyrelsen.

Den dokumenterede tillidskløft betyder, at vi mister det allervigtigste: Den gode og konstruktive dialog mellem kommunen og den enkelte borger med handicap. Vi risikerer i stedet, at mødet præges af mistro og en konstant spekulation i hinandens motiver, frem for at fokusere på hvordan vi bedst hjælper det enkelte menneske.

Det kan desværre gøre tillidskløften dybere, og det er vi nødt til at tage alvorligt. Men vi skal passe på med ikke kun at symptombehandle.

Vi skal ind til kernen i vores udfordringer, så vi fremover sikrer en individuel og inddragende sagsbehandling. Der skal være styr på retssikkerheden, så mennesker med handicap i højere grad går ind til mødet med tillid til en konstruktiv dialog. Det kalder på velovervejede og langtidsholdbare løsninger, der for alvor tilgodeser handicapområdet og sagsbehandlingen - så vi derigennem også genopretter tilliden.

Selvom vi allerede har gode indikationer på, hvor vi skal sætte ind, er det vigtigt at følge med i udviklingen.

Det Centrale Handicapråd foretager derfor i 2020 en ny undersøgelse af oplevelsen og tilliden i mødet mellem det offentlige og borgeren. Desuden har regeringen netop fået Folketingets opbakning til at gentage undersøgelserne om personer med handicaps levevilkår ved de netop overståede forhandlinger om reserven på socialområdet.

Begge undersøgelser kan give mulighed for belysning af, hvor skoen trykker mest for målrettede handlinger.

De første skridt er taget. Blandt andet med arbejdet for at sikre et mere nuanceret Danmarkskort over Ankestyrelsens sager, så vi får mere viden om sagsbehandlingen, og der etableres desuden en ny retssikkerhedsenhed. Der er ydermere i reserven på socialområdet aftalt bedre rammer for overgangen til voksenlivet for unge med handicap, og så har kommunerne med aftalen om deres økonomi for 2020 fået flere penge, som de kan bruge til at udvikle velfærden.

Men vi er stadig langt fra målstregen.

Hvis handicapområdet for alvor skal løftes, kræver det målrettet handling. Vi skal give sagsbehandlerne de rette betingelser for, at deres faglighed kommer i højsædet.

Det kræver, at vi tør være nysgerrige på innovative løsninger og andre måder at gøre tingene på. Det kræver, at vi prioriterer handicapområdet, og det kræver ikke mindst, at borgere, myndigheder og organisationer giver hinanden hånden på, at vi vil skabe forbedringer og hjælpe hinanden med at løfte området. Og vi skal sammen opbygge en større tillid parterne imellem.

På den måde skaber vi et afsæt for at styrke et område, der er blevet nedprioriteret, og vi giver den sociale kontrakt nyt liv. Det er vigtigt for det enkelte menneskes selvstændighed. Det er vigtigt for de kommunale medarbejderes arbejdsglæde og motivation.

Det er vigtigt for skatteyderes tillid til det offentlige, og det er vigtigt for alle menneskers livskvalitet at være en værdig del af fællesskabet på lige vilkår med alle andre.

Der skal være styr på retssikkerheden, så mennesker med handicap i højere grad går ind til mødet med tillid til en konstruktiv dialog.