DCH på Folkemødet: Demokratiske benspænd

   Billede af en mand fra publikum, der stiller et spørgsmål til panelet  Billede af paneldeltagerne   Billede af publikum, der klapper   

I Danmark har vi et stærkt ideal om, at alle har lige muligheder for at afgive deres stemme ved folketingsvalg, og det er helt grundlæggende for vores opfattelse af at leve i et demokrati. Men er det også sådan i virkeligheden?

 

I samarbejde med Institut for Menneskerettigheder satte vi demokratiet til debat på Folkemødet under overskriften ”Demokratiske benspænd”. Her diskuterede vi de udfordringer, som mennesker med handicap kan opleve: fratagelse af stemmeretten, manglende tilgængelighed til information, kravet om en valgtilforordnet i stemmeboksen og reaktionen på at være politisk aktiv med et handicap.

 

Vi havde inviteret Susanne Olsen (formand for Dansk Handicap Forbund), Stine Brix (MF for Enhedslisten), Martin Dahl (partisekretær for Det Konservative Folkeparti) til debat. Derudover deltog Jonas Christoffersen, direktør for Institut for Menneskerettigheder, og Tue Byskov Bøtkjær, formand for Det Centrale Handicapråd.

 

Fire vidner fortalte om at have benspændene helt inde på livet. Vi mødte først Lasse Jensen, som er førtidspensionist. Han har været politisk aktiv i en årrække, men har opgivet sit politiske arbejde, fordi han har mistet stemmeretten under § 6 værgemål. Det betyder, at man har en værge, som hjælper til i økonomiske anliggender. Man råder derfor ikke over egen formue og kan ikke indgå aftaler, som forpligter økonomisk. Men man kan så heller ikke gøre sin politiske holdning gældende ved at stemme ved valg. ”Det er én stor nedtur, hver gang der er valg”, fortalte Lasse blandet andet om sin situation. ”Det er en historisk arv, som vi må se at gøre op med”, var en af reaktionerne fra panelet på det faktum, at man bliver ramt på den politiske deltagelse, hvis man er under § 6 værgemål.

 

Lars Knudsen, politik konsulent i Danske Døves Landsforbund, fortalte om problemerne ved at stemme, når eksempelvis valgdebatter på TV og valgmøder er uden tegnsprogstolkning. Lars er nemlig døv, og når han står i stemmeboksen, er han ofte i tvivl om, hvad krydset på stemmesedlen egentlig kommer til at betyde. Panelet diskuterede efterfølgende, hvad bl.a. de politiske partier kan gøre for, at valgmøder og valgmaterialer bliver mere tilgængelige for mennesker med handicap, og hvilke problemstillinger der kan være forbundet med det.

 

Thorkild Olesen er formand for Dansk Blindesamfund. Hans benspænd består i, at der skal være en valgtilforordnet i stemmeboksen, når han afgiver stemme. Det er et lovkrav, fordi han ikke kan selv kan se, hvor krydset skal sættes.  Men det betyder samtidig, at alle andre uden for stemmeboksen kan høre, hvem han stemmer på. Stine Brix fortalte om, hvordan man løser dette i andre lande: ”Her har man nogle plader med blindeskrift, som kan lægges oven på stemmesedlen, og et hul, der anviser, hvor krydset skal sættes. Helt enkelt”. Susanne Olsen supplerede med pointer om, hvordan demokratiet egentlig opleves, når man gerne vil deltage på lige fod med alle andre og samtidig har en funktionsnedsættelse. Det kan fx være når, man som kørestolsbruger skal stemme i et telt, opstillet uden for valgstedet, i stedet for at komme med helt ind og opleve den feststemning, som for de fleste også er en del af oplevelsen ved at stemme.

 

Fjerde og sidste vidne var Kristian Hegaard, der fortalte som sine erfaringer med at være lokalpolitiker med et handicap. I modsætning til mange andre mennesker, der bruger kørestol, møder han ikke de store udfordringer i forhold til den fysiske tilgængelighed. Men han oplever, at det kan være svært at blive opfattet som en politiker fremfor et menneske med handicap. Hans pointe var, at man skal passe på med at blive sat i bås som en politiker, der kun interesserer for handicappolitik, men vise at man vil gøre en forskel for alle mennesker – handicap eller ej. Og det er sådan set en opgave for både borgerne, politikerne og medierne.

Se de fire vidneudsagn her. 

Fredag, 4 juli, 2014