Det Centrale Handicapråd

Forside | Om Rådet | Rådsmateriale | Årsberetninger | Nyhedsbrev | FN-standardregler | Udgivelser | Søg |


Nyhed

Godt i gang med arbejdet

Det Centrale Handicapråd har holdt sit andet møde. På mødet kom der godt gang i drøftelserne om, hvordan rådet vil arbejde i fremtiden og hvilken type konkrete indsatser, rådet skal sætte i værk i 2011/2012.

Rådet vil sætte den enkelte med handicap i fokus og tage udgangspunkt i det levede liv med et handicap. Formålet med rådets arbejde er, at det skal være lettere at leve med et handicap og være fuldt inkluderet i samfundet. Det perspektiv vil være indgangen til arbejdet i rådet. Det betyder, at der skal fokuseres på  de forløb og sammenhænge, som skal fungere, for at mennesker med handicap kan deltage på lige fod med andre. Rådet arbejder videre med konkrete initiativer og projekter på baggrund af de spor, der er lagt ud på dette andet møde.

Det er også Det Centrale Handicapråds ambition at påvirke holdninger i samfundet for at bane vejen for den brede inklusion. Denne ambition vil afspejle sig i rådets arbejdsplan i form af de konkrete indsatser.

Tilgangen til opgaven bliver samarbejde med alle aktører. Rådet vil blandt andet fremhæve gode eksempler og arbejde for udbredelsen af god praksis i samarbejde med relevante parter.

Tiden har været knap i rådets opstartsfase og mange temaer mangler endnu at blive drøftet. Blandt andet har det ikke været drøftet, hvordan Det Centrale Handicapråd vil inddrage de kommunale handicapråd. Men det er fastlagt, at rådet ikke afholder en national konference for de kommunale handicapråd i 2011.

Rådets arbejdsplan for 2011/2012 skal bearbejdes henover sommeren og drøftes på næste møde den 23. august. Arbejdsplanen forventes offentliggjort i september 2011. 

Til top
10.06.2011