Nyhed
Handicap og sociale problemer
Rapport fra Servicestyrelsen ser på sammenhængen mellem
handicap og sociale problemer.
Sociale problemer kan hænge snævert sammen med det at have
et handicap. Det kan eksempelvist være svært nok at
være hjemløs. Men endnu sværere at være
hjemløs og have et handicap. Men faktisk er det muligt, at man
er blevet hjemløs netop på grund af handicappet.
Det er en af konklusionerne fra Handicapenheden i Servicestyrelsens nye
undersøgelse af sammenhængen mellem det at have et
handicap og sociale problemer.
Handicapenheden i Servicestyrelsen har spurgt 27 videnspersoner
på området om deres erfaringer med mennesker, som
både har et handicap og sociale problemer. Eksperterne peger
på flere forskellige årsager til at der opstår
problemer på området:
- Sårbare handicapgrupper
- Social baggrund og
- Social isolation.
Nogle kognitive handicap kan være medvirkende årsag til
sociale problemer. Impulsivitet, aggressivitet, naivitet eller lav
impulsstyring kan være resultatet af det at have et kognitivt
handicap. Det kan være medvirkende årsag til, at man
udvikler sociale problemer ligesom mennesker med usynlige handicap kan
være særligt sårbare, da man ikke umiddelbart kan se,
at de har et handicap og derfor møder mindre forståelse.
Social baggrund spiller også en rolle. Unge fra udsatte
miljøer har en større risiko for at få et handicap,
da de i forvejen har en riskoadfærd. En anden af rapportens
konklusioner er, at omsorgssvigt og sociale problemer opdages senere,
når børn har en funktionsnedsættelse, da handicappet
bliver brugt som forklaring på usædvanlig adfærd.
Mennesker med kognitive handicap er også mere sårbare
overfor social isolation.
Fakta:
Hele undersøgelsen kan downloades på
www.servicestyrelsen.dk
Til top
Denne side er sidst rettet 25.01.2011