HandicapRd - srnummer januar 2001 Kolofon fra trykt udgave HandicapRd udgives af Det Centrale Handicaprd Bredgade 25, Sankt Ann Passage, opg. F, 4.sal, 1260 Kbenhavn K Telefon: 33 11 10 44 Teksttelefon: 33 11 10 81 Telefax: 33 11 10 82 Hjemmeside: www.dch.dk E-mail: dch@dch.dk HandicapRd udkommer 4 gange om ret, og udgives ogs p bnd og diskette Redaktion: Mogens Wiederholt (ansv.), Charlotte Trusell Eskerod & Casper Hollerup Tryk: Scanprint Oplag 1200 ISSN 1385-8062 Handicappedes retssikkerhed Dette srnummer af HandicapRd udkommer i anledning af Det Centrale Handicaprds konference den 10. november 2000: "Kommunale forskelle - et retssikkerhedsproblem for handicappede?". Srnummeret indeholder konferencens indlg samt den efterflgende debat mellem deltagerne i salen og panelet, der bestod af Tove Fergo, Venstre, Karen J. Klint, Socialdemokratiet, Knud Erik Kirkegaard, Det Konservative Folkeparti og Sren Eriksen, formand for Amtsrdsforenin gens socialudvalg. Indlgsholderne var: Holger Kallehauge, landsdommer, formand for landsforeningen af Polio- Trafik- og Ulykkesskadede og medlem af Det Centrale Handicaprd talte om "Handicap, retssikkerhed og det kommunale selvstyre: Retskultur eller den nre uret?". Jesper Fisker, kommunaldirektr i Hillerd Kommune og forhenvrende socialchef i Brndby Kommune og indtil for nylig formand for Foreningen af Socialchefer i Danmark. Jesper Fisker talte om "Handicap, retssikkerhed og kommunal forskellighed - set ud fra en kommunal synsvinkel". Birgit Lind, advokat i Kleberg, Lund og partnere. Birgit Linds oplg drejede sig om temaet "Er den gede domstolsinddragelse i sociale sager et sygdoms- eller sundhedstegn?" Faktaboks: Overordnet set handler retssikkerhed i forvaltningen om, at man fr, hvad man har ret til, og ikke plgges pligter, der ikke er grundlag for i lovene. Lovregler skal vre klare og lette at forst, og der skal vre klare og gennemskuelige regler for, hvordan offentlige myndigheder behandler en sag. Indledning ved Palle Simonsen Palle Simonsen, formand for Det Centrale Handicaprd, indledte konferencen: Det Centrale Handicaprd har valgt at gribe fat i retssikkerhedsproblemstillingen, fordi en rkke undersgelser - gennemfrt af bl.a. Center for Ligebehandling af Handicappede - tydeligt har dokumenteret, at der forekommer meget betydelige variationer i serviceniveauet fra kommune til kommune - og fra amt til amt. Variationerne er s markante, at Rdet ikke bare kan acceptere det som en del af den naturlige forskellighed, der altid vil vre i et decentralt system. Palle Simonsen understregede, at det ikke var det kommunale selvstyre, der var til debat p konferencen. Men pointerede, at det kommunale selvstyre og den kommunale "budgetmagt" ikke giver amterne og kommunerne lov til at administrere og forvalte, som det passer dem. Lovgivningen er den samme, hvad enten det er i Hrsholm eller i Hirtshals, Tnder eller Trnby. I forbindelse med de meget omfattende ndringer af sociallovgivningen, som trdte i kraft i sommeren 1998, blev den gamle bistandslov aflst af tre nye love. Den ene, "retssikkerhedsloven", handler netop om at sikre borgerne, herunder ogs handicappede borgere, imod uensartet, uigennemskuelig og vilkrlig sagsbehandling. En helt grundlggende forudstning for retssikkerheden er netop en kompetent og gennemskuelig sagsbehandling. Derfor indeholder retssikkerhedsloven en rkke krav til amter og kommuner om, at der skal faststtes fx sagsbehandlingsfrister i sociale sager og udarbejdes retningslinier for, hvordan brugeren inddrages i behandlingen af sin egen sag. Men en undersgelse foretaget af Center for Ligebehandling af Handicappede i efterret 1999 viser, at selv p dette omrde - som lige prcis handler om at styrke borgernes retssikkerhed - er der en verden til forskel fra kommune til kommune. Nr det er vigtigt at stte netop handicappedes retssikkerhed i hjsdet, s skyldes det isr, at mange handicappede er strkt afhngige af offentlige ydelser og service. Som handicappet kan ens liv og ikke mindst ens livskvalitet i udprget grad vre afhngig af samspillet og dialogen med de lokale myndigheder. Handicappede er for f til at kunne stemme sig til politisk indflydelse og kan af samme grund have svrt ved at organisere sig som en tilstrkkelig gennemslagskraftig pressionsgruppe p lokalt plan. Derfor m myndighederne vre srligt forpligtigede til at sikre, at handicappede ikke bliver genstand for administrativ vilkrlighed, eller bliver overset og sat til side i prioriteringskampen mellem forskellige lokalpolitiske interesser. Palle Simonsen hbede, at konferencens indlg vil kunne belyse disse problemstillinger fra forskellige indfaldsvinkler, og han understregede, at det er vigtigt at f synspunkterne p bordet, og at vi fr taget hul p dialogen. I anledning af konferencen har Det Centrale Handicaprd udgivet pjecen "Handicappede og retssikkerhed". Pjecen kan rekvireres p telefon: 33 11 10 44 eller mail: dch@dch.dk Den kan ogs lses p www.dch.dk Handicap, retssikkerhed og det kommunale selvstyre: Retskultur eller den nre uret? ved Holger Kallehauge Holger Kallehauge, landsdommer, formand for landsforeningen af Polio-, Trafik- og Ulykkesskadede og medlem af Det Centrale Handicaprd talte om "Handicap, retssikkerhed og det kommunale selvstyre: Retskultur eller den nre uret?". Holger Kallehauge indledte med at konstatere, at problemet med retssikkerheden i kommunerne opstr, fordi kommunerne har en utilstrkkelig retskultur. Og problemet er ikke et problem, der knytter sig til sm kommuner. Problemet genfindes i svel sm som store kommuner. Med decentraliseringen - det nre samfund ude i kommunerne - har vi fet "den nre uret". Kommunerne har glemt, at der flger ansvar og pligter med det kommunale selvstyre. Alle, ogs kommunerne, er bundet af loven, ogs selv om de ikke ndvendigvis er enig i den. Alle i centralforvaltningen og alle ministre overholder loven, men det samme er desvrre ikke tilfldet i de lokale forvaltninger. I centralforvaltningen ved man, at det er livsfarligt at bryde loven, ikke mindst efter Tamil-sagen. Men kommunerne er ikke udsat for det samme konstante pres fra en opposition, som kan vlte dem, eller fra pressen. Kommunalbestyrelserne vlges kun hvert 4. r. Kontrollen med kommunerne er derfor for drlig, og tilsynsrdene fungerer ikke tilfredsstillende i deres nuvrende form. Derfor er det i hjere grad de centrale ankeinstanser, som skal bidrage til at skabe en ensartet praksis og en bedre retskultur. Den opgave kan domstolene ikke lse: Det er for dyrt for den enkelte borger at anlgge en sag, det tager for lang tid og medvirker i vrigt kun i meget begrnset omfang til at skabe en retskultur. Fra 1. januar 1997 har Folketingets Ombudsmand fet kompetence over for kommunerne, og Ombudsmanden bidrager efter bedste evne til at danne en forbedret retskultur i kommunerne. Som eksempel p "den nre uret" nvnte Holger Kallehauge udbredelsen af ledsagerordningen. Fra 1. juli 1998 har det vret muligt at f ledsagerordning efter serviceloven. Kommunerne fik gede ressourcer til ordningen i form af bloktilskud, men kun halvdelen af kommunerne brugte pengene p ledsagerordningen, mens de vrige kommuner brugte pengene til andre opgaver. Hvis en privat borger gjorde noget lignende, ville det vre underslb, men i kommunerne kaldes det "kommunalt selvstyre"! Ogs i bibliotekslovgivningen er der netop sket noget lignende. Kommunerne fr 60 mio. kr. over de nste 2 r i ekstra bloktilskud, men kun 44% af kommunerne vil bruge pengene p biblioteker, mens resten bruger pengene p veje, brnehaver mv. Kulturministeren synes bare, at "det er rgerligt", men hber, at kommunerne inden for 3 r vil rette sig efter loven. Holger Kallehauge afsluttede sit indlg med at give nogle bud p, hvordan man kan rette op p den manglende retskultur i kommunerne: Kommunalpolitikere og borgmestre m lre at kende forskel p det politiske skn og det retlige skn. Det retlige skn betyder, at den enkelte sag skal vurderes konkret, og grnserne for det retlige skn fremgr af loven og af de forvaltningsretlige regler. Der mangler en intern retskontrol, og Kallehauge efterlyste en juridisk controllerfunktion i kommunerne p samme mde som det i dag er helt selvflgeligt med en konomisk controller. Kommunerne m i hjere grad arbejde med vrdibaseret ledelse som en mde at fremme en bedre retskultur p. Man kunne ogs indfre en regel om, at interne instrukser skal offentliggres for at have gyldighed. Dette ville gre skuffecirkulrerne ugyldige. Det blev allerede foreslet, da retssikkerhedsloven blev indfrt, men det kom ikke med i loven. Kommunerne skal ge offentligheden i forvaltningen. Partshringen skal bruges, og borgerne skal opfordres til at bruge bisiddere. Vejledningspligten skal overholdes, og der skal skrives en klar dagsorden, inden der holdes mder mellem borgeren og forvaltningen. Der skal altid gives aktindsigt, og der skal vre utvetydige sagsbehandlingsfrister, som overholdes. Afgrelser skal vre begrundet. De skal indeholde en ordentlig sagsfremstilling og en klar angivelse af lovhjemmel. Hvis disse ting blev overholdt, ville retskulturen blive markant forbedret. Lovgivningsmagten skylder os en ordentlig beskyttelse af mindretallets rettigheder. Handicap, retssikkerhed og kommunal forskellighed - set ud fra en kommunal synsvinkel ved Jesper Fisker Jesper Fisker er pr. 1/12-2000 kommunaldirektr i Hillerd Kommune. Hidtil har han vret socialchef i Brndby Kommune og tillige formand for Foreningen af Socialchefer i Danmark. Jesper Fisker talte om "Handicap, retssikkerhed og kommunal forskellighed - set ud fra en kommunal synsvinkel". Jesper Fisker lagde ud med retorisk at sprge, hvorfor vi ikke bare afskaffer det kommunale selvstyre, nr det er s drligt, som det fremgik af Holger Kallehauges indlg? Men sagen er, at der ogs er gode elementer i det kommunale selvstyre. Kommunerne kan ikke betragtes som en sammenhngende masse; det kommunale selvstyre bygger p forskellighed, men forskelligheden er i nogle sammenhnge blevet for stor. Der skal indfres nogle instrumenter, som stter et minimum for serviceniveauet, fx minimumsstandarder. Jesper Fisker mente i vrigt, at minoritetsgrupperne i mange kommuner faktisk har stor indflydelse. Gruppen af handicappede har ikke en lav politisk gennemslagskraft eller en lav politisk prioritet. Jesper Fisker konstaterede, at der er et konstant dilemma mellem individuel fleksibilitet og ensartethed. Alt kan ikke vre ens og individuelt tilpasset p samme tid. Derfor er en retskultur ikke tilstrkkelig til at f retssikkerheden til at fungere. Retssikkerhed handler i lige s hj grad om indholdet i reglerne og ikke kun om formel retssikkerhed i form af fx klagemuligheder. For borgerne er ikke ens og har meget forskellige forudstninger for at f glde af den formelle retssikkerhed. I kommunerne mder vi typisk fire meget forskellige klienttyper: - De velfungerende, som selv kender og bruger reglerne. - De drligt fungerende, som generelt fler sig drligt behandlet. De forstr ikke systemet og opfatter typisk mdet med forvaltningen som uretfrdigt. - De beregnende, kernekunderne, som kender lovgivningen bedre end alle andre og udnytter systemet til det yderste. - Endelig er der den gruppe, som ikke kan tro p, at retssikkerhed og offentlige myndigheder kan vre to sider af samme sag. Til den sidste gruppe hrer folk fra andre kulturer, som ikke tror p, at en offentlig myndighed kan kontrollere en anden. Som svar p, hvad der kan gres ved de store forskelle i kommunerne, nvnte Jesper Fisker, at klageinstanserne skal bruges, herunder Ombudsmanden og domsstolssystemet. Han mente ogs, at der kan sttes sprgsmlstegn ved tilsynsrdenes rolle. Hvis der skal foretages en get retlig kontrol af kommunerne, skal det gres p en anden mde end via tilsynsrdene. Visse steder har tilsynsrdene vret brugt ved politiske beslutninger, og ikke alene som en kontrolmyndighed. Der skal stilles krav til kommunerne. Borgerne skal krve, at der findes servicedeklarationer. Hvis der ikke stilles krav til kommunerne, og kommunalbestyrelsernes magt i stedet undergraves, kan vi f et Wild West-samfund, som minoritetsgrupperne slet ikke kan vre tjent med. Er den gede domstolsinddragelse i sociale sager et sygdoms- eller sundhedstegn? ved Birgit Lind Birgit Lind er advokat i Kleberg, Lund og partnere. Hun har srlig erfaring med forsikrings- og erstatningsretssager og sociale sager. Birgit Linds oplg drejede sig om temaet "Er den gede domstolsinddragelse i sociale sager et sygdoms- eller sundhedstegn?" Birgit Lind indledte med at sl fast, at retssikkerheden skal forbedres gennem dialog. Retssager br undgs. Sager ved domstolene tager meget lang tid, og anlggelse af en retssag medfrer ikke, at kommunens afgrelse tillgges opsttende virkning. Det betyder, at den ydelse, der strides om, ikke kommer til udbetaling, fr retssagen er afsluttet efter flere r. Domstolsprvelse er en retsgaranti, men det skal ikke vre "first choice". Domstolene prver endvidere ikke altid sknnet fuldt ud. Der skal vre et sikkert grundlag, fr domstolene rrer ved sknnet. Forklaringen p den manglende retssikkerhed er ikke kun, at kommunerne ikke behandler sagerne ordentligt. Kommunerne kan ogs undskyldes med, at retsreglerne er meget bne for fortolkning eller i vrigt meget komplicerede. De vejledninger, som skal hjlpe sagsbehandlerne, kommer ofte frst ud efter at lovene er trdt i kraft. Vejledningen om metode til god sagsbehandling p frtidspensionsomrdet er et deprimerende eksempel p en vejledning. Indholdet hrer slet ikke til i en vejledning om frtidspension, men skal vre i vejledningen om lov om aktiv social politik og i vejledningen til retssikkerhedsloven, fordi den indeholder reglerne om opflgning forud for pensionssagen. Desuden afspejler vejledningen en rkke strkt fordomsfulde holdninger til personer med nedsat funktionsevne. Birgit Lind pegede p, at vejen frem er, at sagsbehandlerne i hjere grad gr i dialog med borgerne, for at de kan stte sig ind i borgernes situation. Det er ikke nok med en lgelig diagnose, som efter de givne retningslinier bare ikke berettiger til pension! Manglende opflgning i dagpengesager er et andet kendt problem. Der er eksempler p kommuner, der ngter arbejdsprvning p grund af alder, uanset at arbejdsprvning skal vre gennemfrt, fr der kan tilkendes pension. Manglende tilbud om egnet arbejdsprvning kan fre til, at der trffes afgrelse om pension, hvilket er direkte i strid med loven. Der er desuden mangelfuld opflgning ved sager om frtidspension. Der er et stort hul fra den dag, hvor sygedagpengene stopper og indtil pensionen tilkendes. Manglende information og viden betyder, at kommunerne ikke behandler sagerne korrekt. Nogle kommuner tror for eksempel, at der ikke lngere kan tilkendes pension, efter reglerne om fleksjob er blevet indfrt. Birgit Lind satte sprgsmlstegn ved, om advokaterne er kldt p til at fre sociale sager. Systemet er bygget op, s sagerne lses inden for ankesystemet. Advokaterne har fet en generel uddannelse, og kan derfor ogs fre sociale sager, men retssystemet er ikke gearet hertil. Kommunerne skal naturligvis blive bedre til at overholde lovgivningen, men lovreglerne skal vre klare, og vejledningerne skal komme ud samtidig med loven. Birgit Lind fandt desuden, at retssikkerheden frst styrkes, hvis retssikkerhedslovens § 69 ophves. Klagemuligheden er ikke meget vrd, nr et skn kun kan ndres, hvis det er benbart urimeligt eller ulovligt. Det er heller ikke befordrende, at refusionssatserne hele tiden ndres. Der er et konomisk incitament for kommunerne til at vlge fleksjob frem for pension, da der er fuld refusion af udgifterne til fleksjob, men kun delvist for pension. Det skaber grobund for drlig administration, og hensynet til borgeren trder i baggrunden. Faktaboks: 69. Det sociale nvn og Ankestyrelsen kan kun, nr der foreligger srlige omstndigheder, efterprve det skn, der indgr i en afgrelse truffet af kommunen eller amtskommunen. (Lov om retssikkerhed og administration p det sociale omrde) Debat P baggrund af debatten efter indlggene kan der opsummerende peges p flgende problemstillinger, som indgr centralt i diskussionen om handicappedes retssikkerhed: - Der r for store forskelle i den kommunale sagsbehandling. - Der skal tages initiativer til efteruddannelse af sagsbehandlerne. - Der er behov for at overveje en uvildig kvalitetskontrol af kommunerne. - Det administrative klagesystem skal udnyttes fuldt ud, inden domstolsprvelse benyttes. - De forvaltningsretlige regler skal overholdes, og praksis- koordineringen skal bruges. - Tilsynsrdenes rolle skal alene vre juridisk, det politiske islt skal fjernes. - Der br overvejes, om § 69 i retssikkerhedsloven skal fjernes. - Der skal etableres amtskommunale handicaprd. - Der skal etableres uvildige konsulentordninger, som kan bist handicappede ved mdet med forvaltningen. Efter de lidt lngere indlg blev der lagt op til debat i et indbudt panel og med deltagerne i salen. Panelet bestod af tre politikere fra Folketingets socialudvalg: Karen J. Klint, Socialdemokratiet, Tove Fergo, Venstre, Knud Erik Kierkegaard, Det Konservative Folkeparti. Desuden deltog Sren Eriksen, formand for Amtsrdsforeningens socialudvalg. Debatten blev indledt af et indlg fra hver paneldeltager. Forinden havde ordstyrer Palle Simonsen bedt politikerne om at reflektere over dagens tema, og specielt blev de bedt om at tage stilling til, om kommunerne mangler en retskultur? Sren Eriksen mener ikke, at centralisering og ensretning er lsning p retssikkerhedsproblemet, fordi de mennesker, der skal modtage sociale tilbud, er forskellige. Principlsheden i amter og kommuner skal synliggres, og politikerne skal gres ansvarlige, s de tvinges til at overholde lovgivningen og lse de fastsatte opgaver. Sren Eriksens rd til politikerne er, at der oprettes amtslige handicaprd efter den model, som Det Centrale Handicaprd fungerer efter. S kan minoriteterne komme til orde. Centraladministrationen skal flge med i, om opgaverne ude i kommunerne er placeret p steder, hvor de kan lses. Hvorfor kan amtskommunerne ikke plgge en kommune at skaffe orden i tingene? Amtet og kommunen har ofte et flles ansvar for bestemte grupper af borgere, herunder handicappede. Sren Eriksen rundede af med at sige, at vejledende normer ofte er minimumsstandarder, som gres til maksimumstandarder. Karen J. Klint ville ikke betragtes som reprsentant for regeringen, men alene som medlem af Folketingets socialudvalg. Karen J. Klint mener ikke, at problemerne kan lses med refusionsordninger, organisation eller kommunesammenlgninger. Hun foreslog i stedet regionale mder mellem kommunerne, hvor retssikkerheden kunne diskuteres. Lovgivningen skal ikke indeholde alle detaljer, men m suppleres af vejledningerne. Ellers vil Folketinget blive bde lovgivende og udvende magt. Mske kunne det vre en id at offentliggre de kommuner, der har drlig sagsbehandling, p Internettet. Desuden skal erklringer fra fagpersoner inddrages bedre. Den ngne diagnose kan ikke bruges alene, men kun til at pbegynde en dialog med en klient. Sagsbehandlerne har svrt ved at danne sig et fuldstndigt billede af klienterne, blot ved erklringer og korte samtaler - de ser ikke, hvor drligt fungerende en ansger faktisk er i hverdagen. Der skal bruges mere tid p personlige fremmder og flere midler p videreuddannelse af sagsbehandlerne, hvilket vil ske ved frtidspensionsreformen. Medarbejderuddannelse er ogs en del af retskulturen i kommunerne. Knud Erik Kirkegaard sidder ogs i Folketingets kommunaludvalg, og havde dermed flere indgangsvinkler til dagens debat. Det kommunale selvstyre skal ikke begrnses. Knud Erik Kirkegaard nvnte, at udlgningen af srforsorgen har givet et betydeligt lft af forsorgen, og at dette er et eksempel p gavnligheden af decentralisering. Reglerne skal ikke gres mere finmaskede. Det individuelle konkrete skn skal vre muligt. Det er uacceptabelt, at kommunerne ikke overholder loven. Hvis tilsynsrdenes rolle ndres, s det juridiske tilsyn opprioriteres og den politiske rolle nedprioriteres eller afskaffes, s har man den controllerfunktion, som Holger Kallehauge efterlyste i sit oplg. Tilsynsrdene skal kun give juridiske vurderinger. Hvis man virkelig vil have kommunalpolitikerne til at oppe sig p retssikkerhedsomrdet, s skal de blot gres personligt ansvarlige. Derudover skal lovene ikke trde i kraft, fr det er praktisk muligt at gennemfre reglerne. Formand for Det Centrale Handicaprd Palle Simonsen, Tove Fergo (MF) og Knud Erik Kirkegaard (MF) Tove Fergo var glad for Holger Kallehauges indlg, da det indeholdt eksempler p, hvordan man kan gre noget ved problemerne. Det kan ikke vre meningen, at borgerne skal henvende sig til folketingspolitikerne for at f at vide, hvilke rettigheder de har. Det er beskmmende og pinligt for bde lovgivningen og kommunerne. Det offentlige har fet opgaven med at varetage de svage gruppers interesser, men varetagelsen er ikke tilfredsstillende. Sagsbehandlerne overholder ikke basale forvaltningsretlige regler om aktindsigt og personligt fremmde. Der er ogs problemer med manglende kvalifikationer og efteruddannelse af personalet i kommunerne. Det kommunale selvstyre skal ikke afskaffes, men personalet i de lokale forvaltninger skal vre veluddannet og have kontakt med borgerne. Hun tilsluttede sig, at tilsynsrdene skal opprioritere de juridiske opgaver, mens kommunalbestyrelsen skal tage sig af det politiske. Hovedstadens Sygehusfllesskab har indfrt en uvildig kvalitetskontrol af deres ydelser, og Tove Fergo vil foresl i Folketinget, at dette ogs indfres p det sociale omrde. Hun mente ogs, at kommunalbestyrelsen skal vre ansvarlig for sine handlinger. Herefter fik salen ordet. Karen Sejersdal fra Ankestyrelsen nvnte Ankestyrelsens undersgelse af helhedsvurderingen i en rkke sager fra Vestsjllands Amt, og det s ikke for godt ud. Karen Sejersdal mente, at praksiskoordineringen er et redskab til at afhjlpe forskellene i sagsbehandlingen. En rkke borgere oplever ikke, at de fr deres behov dkket ved mdet med kommunen, men flere retssager er ikke lsningen p det problem. Domstolene er egnede til at tage sig af principielle sprgsml, mens det sociale ankesystem er indrettet til at afgre enkeltsager og sikre ensretning af afgrelser. Hvis man nsker, at domstolene kun skal tage sig af de principielle sprgsml, og hvis man nsker at klagesystemet, med dets mulighed for anvendelse af bisiddere mv. skal udnyttes optimalt, s br det vre sdan, at klagesystemet udnyttes til sidste instans, fr man gr til domstolene. Endelig nvnte Karen Sejersdal, at lovgiver br overveje om retssikkerhedslovens § 69 fortsat skal opretholdes. Poul Lneborg fra Dansk Blindesamfund pegede p, at det oprindelige forml med retssikkerhedslovens 69 var at begrnse klagesystemets mulighed for at gribe ind i den kommunale budgetmagt. Folketinget br se p om bestemmelsen ikke sender et forkert signal til kommuner og amtskommuner. Poul Lneborg nvnte ogs, at det er vigtigt, at man sikrer en hjere grad af sagkyndig inddragelse i de sager, som drejer sig om handicappede. Den relevante viden om forskellig handicaptyper inddrages ikke, selvom der ikke kan gives et velbegrundet afslag uden inddragelse af ekspertviden. Kommunalpolitikerne og folketingspolitikerne opfordres til at indse ndvendigheden af uafhngige, uvildige controllere, som skal kunne gribe ind, inden tingene gr galt. Holger Kallehauge understregede, at det ikke handler om at ophve det kommunale selvstyre. Selvstyret skal bare fungere bedre. De kommunale forskelle skal respekteres, men kommunerne skal ogs respektere, at afgrelser kan vre forskellige, og at verden ikke gr under, fordi en afgrelse bliver underkendt af en administrativ klageinstans. Holger Kallehauge var enig i, at domstolenes rolle ikke skal overdrives i sociale sager, men ppegede, at sagsbehandlingsfristerne fr stor betydning, hvis en sag frst kan indbringes for domsstolene, nr den administrative rekurs er udnyttet. Det vil kunne tage meget lang tid at f sagen helt op gennem det sociale system. Endelig nvnte Holger Kallehauge, at vejledningen om metode til god sagsbehandling i pensionssager er udarbejdet af et konsulentfirma uden at vre kontrolleret af nogen. Vejledningen blev betegnet som vrdils og uvrdig for klienterne, og han hbede den blive tilbagekaldt og omskrevet. Inden Palle Simonsen atter gav ordet til paneldeltagerne, spurgte han isr folketingspolitikerne, om Ankestyrelsens indlg gav anledning til initiativer fra deres side. Det politiske panel: Tove Fergo, Knud Erik Kirkegaard, Karen J. Klint og Sren Eriksen Sren Eriksen opfordrede til opgr med enkeltsagsdemokratiet, hvor drftelser om generelle forbedringer ikke omtales i medierne, fordi det ikke er enkeltsager. Han oplyste ogs, at det har vret forsgt at holde regionale mder med kommunerne om retssikkerhed, men der er erfaring for, at kun meget f kommuner mder op. Angende brugen af ekspertviden henviste Sren Eriksen til, at Udviklingscenter for specialrdgivning undersger sammenhngen i den ekspertise, som findes forskellige steder, og hvordan den bruges i sagsbehandlingen. Ved forhandlingerne om grundtakstfinansiering p det sociale omrde kom der eksempler frem p drlig sagsbehandling, og indfrelsen af uvildige konsulenter p socialomrdet er nu ved at blive undersgt. Sren Eriksen mente, det er en helt rigtig id og opfordrede folketingspolitikerne til at arbejde for indfrelsen af konsulenter. Karen J. Klint ville hellere forebygge fejl end rette fejl. Derfor var hun ikke absolut for yderligere kontrollrer. Der skal ske en adfrdsndring, og mske er der brug for andre dialogfora. Det er Karen J. Klints opfattelse, at de allerede eksisterende ressourcer i systemet kunne bruges anderledes i stedet for at indfre nye udgifter til konsulenter. Knud Erik Kirkegaard ville gerne have, at ankesystemet bruges fuldt ud, inden sagen indbringes for domstolene. Han mente, der er behov for at f kigget p retssikkerhedslovens 69, da den kan virke som et vrn mod at f for mange sager i ankeinstanserne. Knud Erik Kirkegaard nvnte desuden, at politikerne kan lre af Ankestyrelsens undersgelser, og han stttede ogs forslaget om uvildige konsulenter. Tove Fergo mente ikke, der er behov for flere debatmder. Det er at holde borgerne for nar. Iflge Tove Fergo er Folketingets socialudvalg meget opmrksom p Ankestyrelsens undersgelser, som viser, at kommunerne ikke lever op til lovreglerne. I den forbindelse nvnte hun problemer med, at kommunerne ikke udarbejder handleplaner, som de er forpligtet til efter servicelovens 111. Derudover kommenterede Tove Fergo Jesper Fiskers meninger om de 4 klienttyper i kommunerne, som hun fandt var udtryk for en nedvurdering af borgerne. Man er ekspert i sit eget liv, og derfor skal der lyttes til den enkelte, og det br vre en helt naturlig ting fx at have bisidder med. Endelig stttede Tove Fergo indvendingerne mod 69, og hun vil tage initiativ til, at socialudvalget ser p bestemmelsen. Herefter gik ordet tilbage til salen. Bente Flindt Srensen, stiftamtmand i Kbenhavns Amt, kommenterede tilsynsrdenes rolle. De har ingen politisk rolle. Det er et rent legalitetstilsyn - alts en juridisk vurdering af sagen. Men afgrelserne opfattes som politiske. Hun oplyste, at klage- og reformudvalget under Indenrigsministeriet foreslr, at der ikke lngere skal sidde politikere i tilsynsrdene for at fjerne det politiske islt. P det sociale omrde har tilsynsrdene en meget lille opgave: Der kan gribes ind, hvis der er ulovlig praksis i kommunerne, og hvis nvnenes eller Ankestyrelsens afgrelser ikke efterleves, kan tilsynsrdene plgge kommunerne dagbder, og s sker der hurtigt noget. Derudover skal tilsynsrdene ptale fejl i sagsbehandlingen, nr sagerne indbringes for rdene. Med retssikkerhedsloven fik tilsynsrdene ogs til opgave at praksiskoordinere inden for amtsgrnserne, og det er noget, som der vil blive gjort mere ved fremover. Bente Flindt Srensen tilsluttede sig, at § 69 er delggende for systemet, som det fungerer i dag. Ankeinstanserne kan ikke gre meget, hvis afgrelsen er truffet p baggrund af et skn. Det vil vre en lykke, hvis bestemmelsen forsvinder, s ankeinstanserne kan bedmme og ndre sknnet. Gunnar Evers fra Paraplegikerkredsen var enig i, at det er uhensigtsmssigt at bruge domstolene til flertallet af ankesager. Han kritiserede derudover, at ankesagerne ikke har konsekvenser for kommunerne, som hjst fr en henstilling om, at loven skal overholdes. Poul Ramsing fra PTU var strkt utilfreds med, at s mange af sagsbehandlerne i kommunerne er kontoruddannet personale, som har fet korte efteruddannelser. Han hbede, at pensionsreformen medfrer mange penge til uddannelse af personalet i forvaltningerne. Poul Ramsing ppegede derudover, at Hjesteretsdommen p frtidspensionsomrdet fra december 1999 endnu ikke har frt til de store ndringer i sagsbehandlingen. Poul Ramsing, PTU Ville Budtz fra Socialministeriet oplyste, at dagens historier om borgerne ikke er ukendt i ministeriet. Ministeriet er i gang med et projekt kaldet "projekt retssikkerhed". § 4 i retssikkerhedsloven har skabt et udvidet retssikkerhedsbegreb, hvor borgerne skal inddrages i sagsbehandlingen og mdet mellem sagsbehandleren og borgeren skal vre ligevrdigt. § 4 tages alvorligt bde i ministeriet og i Ankestyrelsen, og betydningen af § 4 er noget af det Socialministeriets retssikkerhedsprojekt ser nrmere p. Projektet ser ogs p, om der kan opstilles parametre for lovteksten, s alle forstr det samme ved de enkelte paragraffer. Herefter fik panelet ordet til afsluttende bemrkninger. Sren Eriksen var modstander af at gre diskussionen om retssikkerhed til en diskussion om medarbejdernes uddannelsesniveau. Der skal ikke skabes mistillid til medarbejderne, og Sren Eriksen kender ingen politikere, som ikke mener, at retssikkerhedsproblematikken skal lses. Karen J. Klint kommenterede ogs kritikken af medarbejderne i kommunerne. Det drejer sig ikke kun om jura. Kommunikation og omgang med andre mennesker spiller ogs en rolle for sagsbehandlingen. Det er vigtigt, at ogs andre ministerier end Undervisningsministeriet er med til at bestemme, hvad uddannelser skal indeholde. Hun hbede, at ministeriet selv vil tage 69 op til fornyet behandling i Folketinget. Knud Erik Kirkegaard nvnte, at det kan vre et problem at anstte controllere til at kontrollere controllere. Han er enig i, at der ikke skal sidde politikere i tilsynsrdene. Endelig velsignede han arbejdet i Socialministeriet omkring lovenes forstelighed, og ppegede, at der ogs efter hans mening er mange velkvalificerede og engagerede medarbejdere i kommunerne. Tove Fergo mente, at mange sagsbehandlere gerne vil hjlpe klienterne, men er frustrerede, fordi de skal overholde kommunens skuffecirkulrer. Og der er ikke benhed om, hvorfor sagsbehandlerne ikke kan hjlpe, nr skuffecirkulrerne ikke er offentlige. Hun stttede derudover opkvalificeringen af personalet i kommunerne. Faktaboks: 4. Borgeren skal have mulighed for at medvirke ved behandlingen af sin sag. Kommunen og amtskommunen tilrettelgger behandlingen af sagerne p en sdan mde, at borgeren kan udnytte denne mulighed. (Lov om retssikkerhed og administration p det sociale omrde)