Handicappedes retssikkerhed

HandicapRåd - særnummer januar 2001

Handicap, retssikkerhed og det kommunale selvstyre: Retskultur eller den nære uret? ved Holger Kallehauge

Forside | Indholdsfortegnelse | Til bund | Forrige | Næste

Handicap, retssikkerhed og det kommunale selvstyre: Retskultur eller den nære uret? ved Holger Kallehauge

Holger Kallehauge indledte med at konstatere, at problemet med retssikkerheden i kommunerne opstår, fordi kommunerne har en utilstrækkelig retskultur. Og problemet er ikke et problem, der knytter sig til små kommuner. Problemet genfindes i såvel små som store kommuner. Med decentraliseringen - det nære samfund ude i kommunerne - har vi fået "den nære uret". Kommunerne har glemt, at der følger ansvar og pligter med det kommunale selvstyre. Alle, også kommunerne, er bundet af loven, også selv om de ikke nødvendigvis er enig i den. Alle i centralforvaltningen og alle ministre overholder loven, men det samme er desværre ikke tilfældet i de lokale forvaltninger. I centralforvaltningen ved man, at det er livsfarligt at bryde loven, ikke mindst efter Tamil-sagen. Men kommunerne er ikke udsat for det samme konstante pres fra en opposition, som kan vælte dem, eller fra pressen. Kommunalbestyrelserne vælges kun hvert 4. år.

Kontrollen med kommunerne er derfor for dårlig, og tilsynsrådene fungerer ikke tilfredsstillende i deres nuværende form. Derfor er det i højere grad de centrale ankeinstanser, som skal bidrage til at skabe en ensartet praksis og en bedre retskultur. Den opgave kan domstolene ikke løse: Det er for dyrt for den enkelte borger at anlægge en sag, det tager for lang tid og medvirker i øvrigt kun i meget begrænset omfang til at skabe en retskultur. Fra 1. januar 1997 har Folketingets Ombudsmand fået kompetence over for kommunerne, og Ombudsmanden bidrager efter bedste evne til at danne en forbedret retskultur i kommunerne.

Som eksempel på "den nære uret" nævnte Holger Kallehauge udbredelsen af ledsagerordningen. Fra 1. juli 1998 har det været muligt at få ledsagerordning efter serviceloven. Kommunerne fik øgede ressourcer til ordningen i form af bloktilskud, men kun halvdelen af kommunerne brugte pengene på ledsagerordningen, mens de øvrige kommuner brugte pengene til andre opgaver. Hvis en privat borger gjorde noget lignende, ville det være underslæb, men i kommunerne kaldes det "kommunalt selvstyre"! Også i bibliotekslovgivningen er der netop sket noget lignende. Kommunerne får 60 mio. kr. over de næste 2 år i ekstra bloktilskud, men kun 44% af kommunerne vil bruge pengene på biblioteker, mens resten bruger pengene på veje, børnehaver mv. Kulturministeren synes bare, at "det er ærgerligt", men håber, at kommunerne inden for 3 år vil rette sig efter loven.

Holger Kallehauge afsluttede sit indlæg med at give nogle bud på, hvordan man kan rette op på den manglende retskultur i kommunerne:

Kommunalpolitikere og borgmestre må lære at kende forskel på det politiske skøn og det retlige skøn. Det retlige skøn betyder, at den enkelte sag skal vurderes konkret, og grænserne for det retlige skøn fremgår af loven og af de forvaltningsretlige regler.

Der mangler en intern retskontrol, og Kallehauge efterlyste en juridisk controllerfunktion i kommunerne på samme måde som det i dag er helt selvfølgeligt med en økonomisk controller.

Kommunerne må i højere grad arbejde med værdibaseret ledelse som en måde at fremme en bedre retskultur på.

Man kunne også indføre en regel om, at interne instrukser skal offentliggøres for at have gyldighed. Dette ville gøre skuffecirkulærerne ugyldige. Det blev allerede foreslået, da retssikkerhedsloven blev indført, men det kom ikke med i loven.

Kommunerne skal øge offentligheden i forvaltningen. Partshøringen skal bruges, og borgerne skal opfordres til at bruge bisiddere.

Vejledningspligten skal overholdes, og der skal skrives en klar dagsorden, inden der holdes møder mellem borgeren og forvaltningen.

Der skal altid gives aktindsigt, og der skal være utvetydige sagsbehandlingsfrister, som overholdes.

Afgørelser skal være begrundet. De skal indeholde en ordentlig sagsfremstilling og en klar angivelse af lovhjemmel.

Hvis disse ting blev overholdt, ville retskulturen blive markant forbedret. Lovgivningsmagten skylder os en ordentlig beskyttelse af mindretallets rettigheder.