Handicappedes retssikkerhed

HandicapRåd - særnummer januar 2001

Er den øgede domstolsinddragelse i sociale sager et sygdoms- eller sundhedstegn? ved Birgit Lindø

Forside | Indholdsfortegnelse | Til bund | Forrige | Næste

Er den øgede domstolsinddragelse i sociale sager et sygdoms- eller sundhedstegn? ved Birgit Lindø

Birgit Lindø indledte med at slå fast, at retssikkerheden skal forbedres gennem dialog. Retssager bør undgås. Sager ved domstolene tager meget lang tid, og anlæggelse af en retssag medfører ikke, at kommunens afgørelse tillægges opsættende virkning. Det betyder, at den ydelse, der strides om, ikke kommer til udbetaling, før retssagen er afsluttet efter flere år. Domstolsprøvelse er en retsgaranti, men det skal ikke være "first choice". Domstolene prøver endvidere ikke altid skønnet fuldt ud. Der skal være et sikkert grundlag, før domstolene rører ved skønnet.

Forklaringen på den manglende retssikkerhed er ikke kun, at kommunerne ikke behandler sagerne ordentligt. Kommunerne kan også undskyldes med, at retsreglerne er meget åbne for fortolkning eller i øvrigt meget komplicerede. De vejledninger, som skal hjælpe sagsbehandlerne, kommer ofte først ud efter at lovene er trådt i kraft.

Vejledningen om metode til god sagsbehandling på førtidspensionsområdet er et deprimerende eksempel på en vejledning. Indholdet hører slet ikke til i en vejledning om førtidspension, men skal være i vejledningen om lov om aktiv social politik og i vejledningen til retssikkerhedsloven, fordi den indeholder reglerne om opfølgning forud for pensionssagen. Desuden afspejler vejledningen en række stærkt fordomsfulde holdninger til personer med nedsat funktionsevne.

Birgit Lindø pegede på, at vejen frem er, at sagsbehandlerne i højere grad går i dialog med borgerne, for at de kan sætte sig ind i borgernes situation. Det er ikke nok med en lægelig diagnose, som efter de givne retningslinier bare ikke berettiger til pension!

Manglende opfølgning i dagpengesager er et andet kendt problem. Der er eksempler på kommuner, der nægter arbejdsprøvning på grund af alder, uanset at arbejdsprøvning skal være gennemført, før der kan tilkendes pension. Manglende tilbud om egnet arbejdsprøvning kan føre til, at der træffes afgørelse om pension, hvilket er direkte i strid med loven. Der er desuden mangelfuld opfølgning ved sager om førtidspension. Der er et stort hul fra den dag, hvor sygedagpengene stopper og indtil pensionen tilkendes.

Manglende information og viden betyder, at kommunerne ikke behandler sagerne korrekt. Nogle kommuner tror for eksempel, at der ikke længere kan tilkendes pension, efter reglerne om fleksjob er blevet indført.

Birgit Lindø satte spørgsmålstegn ved, om advokaterne er klædt på til at føre sociale sager. Systemet er bygget op, så sagerne løses inden for ankesystemet. Advokaterne har fået en generel uddannelse, og kan derfor også føre sociale sager, men retssystemet er ikke gearet hertil. Kommunerne skal naturligvis blive bedre til at overholde lovgivningen, men lovreglerne skal være klare, og vejledningerne skal komme ud samtidig med loven.

Birgit Lindø fandt desuden, at retssikkerheden først styrkes, hvis retssikkerhedslovens § 69 ophæves. Klagemuligheden er ikke meget værd, når et skøn kun kan ændres, hvis det er åbenbart urimeligt eller ulovligt. Det er heller ikke befordrende, at refusionssatserne hele tiden ændres. Der er et økonomisk incitament for kommunerne til at vælge fleksjob frem for pension, da der er fuld refusion af udgifterne til fleksjob, men kun delvist for pension. Det skaber grobund for dårlig administration, og hensynet til borgeren træder i baggrunden.
 

§ 69. Det sociale nævn og Ankestyrelsen kan kun, 
når der foreligger særlige omstændigheder, efterprøve 
det skøn, der indgår i en afgørelse truffet af 
kommunen eller amtskommunen.
(Lov om retssikkerhed og administration på det sociale område)