HandicapR�d 1, februar 2000

 

Overskrift niveau 1:
 Kolofon og Indholdsfortegnelse fra den trykte udgave
 Kolofon 
HandicapR�d udgives af 
Det Centrale Handicapr�d 
Bredgade 25, Sankt Ann� Passage, opg. F, 4.sal, 
1260 K�benhavn K 
Telefon: 33 11 10 44 
Teksttelefon: 33 11 10 81 
Telefax: 33 11 10 82 
Hjemmeside: www.dch.dk 
E-mail: dch@dch.dk 
HandicapR�d udkommer 4 gange om �ret, og udgives ogs� p� b�nd og diskette 
Redaktion: Lene Kann-Rasmussen, Mogens Wiederholt (ansv.) Mette Lohse 
Tryk: Scanprint Oplag 1200 ISSN 1385-8062 
Nr. 1 januar 2000 
Indholdsfortegnelse 
Arbejdsministeren bes�gte R�det 1 
Handicappolitisk sejr 2 
Temadr�ftelse om uddannelse 3 
Ligebehandlingscentrets beretning 1999 4 
Forbedrede regler ved ans�ttelsen i et fleksjob 5 
Specialundervisning for voksne 5 
Tilsyn med private botilbud 6 
SFIs plan for handicapforskning er udkommet 6 
Rapport om offentlige tilskud p� hj�lpemiddelomr�det 7 
Bekendtg�relse om magtanvendelse p� plads 7 
Temah�fte og folder om handicappedes adgang til AMU 8 
Korte meddelelser 8 
Bilag 10 
 

Overskrift niveau 1:
 Arbejdsministeren bes�gte R�det
 Det var arbejdsminister Ove Hygum, som blev R�dets sidste g�st i �r 1999. Arbejdsministeren indledte med at takke for den gode dialog, som er mellem Arbejdsministeriet og Det Centrale Handicapr�d og Center for Ligebehandling af Handicappede. Det gode samarbejde bliver nyttigt, n�r det nye tv�rg�ende ministerudvalg skal i gang med deres arbejde. 

Overskrift niveau 2:
 To fors�gsordninger forl�nges
 Siden juni 1998 har der eksisteret to fors�gsordninger p� arbejdsmarkedet til forbedring af handicappedes besk�ftigelse, nemlig isbryderordningen og ordningen om personlig assistance ved efter- og videreuddannelse. R�det �nskede at f� gjort begge ordninger permanente. Arbejdsministeren udtrykte ogs� tilfredshed med de to ordninger, og stillede i udsigt, at de ville blive gjort permanente. Han ville dog gerne have flere erfaringer med begge ordninger. Ordningernes fors�gsperiode er derfor forl�nget indtil 31. december 2000. 
Isbryderordningen er endnu ikke blevet s� udbredt. Men nye tal viser, at de, der er startet i en isbryderstilling, tilsyneladende ofte bliver ansat efter st�tteperioden udl�ber. Der mangler dog oplysning om selve ordningen. Der er mange steder hvor man endnu ikke kender isbryderordningen. Arbejdsmarkedsstyrelsen og handicapkonsulenterne er igang med at unders�ge, hvordan man kan styrke en informationsindsats, og dette arbejde vil Ligebehandlingscentret blive inddraget i. 

Overskrift niveau 2:
 Job p� s�rlige vilk�r
 R�det har l�nge arbejdet for, at forholdene for folk ansat i fleksjob skulle blive bedre. Der var derfor flere emner vedr�rende fleksjob og job p� s�rlige vilk�r p� dagsordenen under Ove Hygums bes�g. Det har hidtil v�ret sv�rt at f� gang i oprettelserne af fleksjob, bl.a. p� grund af problemer med at folk, ansat i et fleksjob, ikke var sikret arbejdsl�shedsdagpenge og efterl�n. Arbejdsministeren kunne p� R�dsm�det oplyse at fleksjob indgik i finanslovsforhandlingerne, hvor man har forbedret forholdene for folk ansat i fleksjob. Man kan nu f� udbetalt ledighedsydelse allerede fra den dag, man er visiteret til et fleksjob, 3 m�neders gr�nsen for ledighedsydelse mellem 2 fleksjob er fjernet, og endelig er 50 �rs gr�nsen for seniorydelsen er fjernet. Disse �ndringer i lovgivningen skulle meget gerne sidestille fleksjob med job p� ordin�re vilk�r. 
Der findes ikke rigtig nogen viden om, hvem det er, der bliver ansat i et fleksjob. Bliver fleksjob lidt for ofte brugt for tidligt i et revalideringsforl�b? Meningen med fleksjob er, at man f�rst visiteres til et fleksjob, n�r andre muligheder for revalidering er fors�gt eller er vurderet uegnet. R�det gav derfor udtryk for at det ville v�re �nskeligt, om der blev iv�rksat en st�rre unders�gelse af, hvem det er, der bliver ansat i et fleksjob, og hvorfra de kommer. Arbejdsministeren var umiddelbart positiv over for at tage ideen om en s�dan unders�gelse med sig, og ville ogs� opfordre socialministeren til at arbejde videre med dette. 

Overskrift niveau 2:
 2-strengede system
 N�r man som handicappet �nsker besk�ftigelse, vil man ofte m�de de uheldige konsekvenser af at vi har et 2-strenget system. B�de det socialpolitiske og det arbejdsmarkedspolitiske system vil oftest blive involveret. Og hvert system har deres egne muligheder - og svagheder. Hvis du eksempelvis som handicappet henvender dig p� arbejdsformidlingen, og arbejdsformidlingen vurderer, at handicappet er af en s�dan karakter, at det er mest sandsynligt, at der kan blive tale om et fleksjob, ja s� vil du blive sendt videre til din sagsbehandler i socialforvaltningen. Arbejdsformidlingen kan ikke selv visitere til et fleksjob. 
Denne form for mangel p� sektoransvar er ikke tilfredsstillende. R�det ser derfor gerne en langt st�rre grad af sektoransvarlighed gennemf�rt p� arbejdsmarkedsomr�det, s� man som handicappet ikke skal omkring 2 forskellige systemer, f�r man kan blive ansat i eksempelvis et fleksjob. Men her var arbejdsministeren ikke enig. For at kunne v�re i arbejdsmarkedssystemet, m� der v�re en erhvervsevne, og man skal st� til r�dighed for arbejdsmarkedet. Og s� er det en opgave for Arbejdsformidlingen. Kan man ikke opfylde disse betingelser, ja s� h�rer man til i det sociale system - og kommunen er faktisk bedre til at l�se s�danne problemer. �ndringer i disse regler vil v�re meget omfattende mente ministeren. 
R�dets formand Palle Simonsen takkede for bes�get og lovede at R�det vil f�lge Arbejdsministeriets arbejde t�t. 

Overskrift niveau 1:
 Handicappolitisk sejr
 Det Centrale Handicapr�d har i flere �r arbejdet for at f� statsministeren og regeringen til at neds�tte et tv�rg�ende ministerudvalg for handicapomr�det. Nu er det lykkedes. P� ministerm�det den 2. november 1999 blev det besluttet at neds�tte et tv�rg�ende ministerudvalg for handicapomr�det. Udvalget skal samordne regeringspolitik p� handicapomr�det og f�lge op p� de initiativer, der iv�rks�ttes, med udgangspunkt i FNs Standardregler om Lige Muligheder for Handicappede i Danmark. 
By- og boligminister Jytte Andersen bliver formand, og der vil v�re deltagelse af finans-, social-, undervisnings-, kultur-, trafik-, forsknings-, og arbejdsministrene. Andre ministerier kan inddrages efter behov.Til st�tte for udvalgets arbejde neds�ttes der et embedsmandsudvalg med departementschef Mogens Hansen, By- og Boligministeriet, som formand. 
Frem til maj 2000 er udvalgets prim�re opgave at overveje for de barrierer, der findes for handicappedes deltagelse i samfundslivet, samt at freml�gge opl�g til prioritering af , initiativer der kunne tages. S�rligt vil der v�re fokus p� at iv�rks�tte en styrket indsats for at sikre handicappede bedre adgang til bygninger og institutioner. 
Oprettelsen af Det Tv�rg�ende Ministerudvalg er en milep�l i dansk handicappolitik - og ogs� en milep�l for R�dets arbejde. Der er nu endelig kommet det organ, p� h�jt centralt niveau. Med dette udvalg vil arbejdet for at skabe sektoransvar i Danmark ogs� v�re blevet lettere. R�det stiller sig naturligvis gerne til r�dighed med et tilbud om konstruktivt samarbejde. I den forbindelse vil R�det invitere Jytte Andersen til at deltage i et R�dsm�de, s� det kan blive dr�ftet, hvordan R�det bedst muligt kan st�tte arbejdet i det tv�rministerielle ministerudvalg. 
Det nye udvalg betyder at By- og Boligministeriets f�lgegruppe, som R�det hidtil har siddet i, og som har v�ret et koordinerende udvalg for at sikre tilg�ngeligheden til det fysiske milj� for handicappede, nu bliver nedlagt. 
Det tv�rministerielle udvalg holdt sit f�rste m�de den 17. januar 2000. (Se bilag 106/99, 110/99, 131/99 og 131a/99) 

Overskrift niveau 1:
 Temadr�ftelse om uddannelse
 R�det har ved adskillige lejligheder over de seneste �r diskuteret handicappedes adgang til uddannelse og besluttede derfor at have en generel temadr�ftelse om handicappedes uddannelsessituation. Dr�ftelsen blev holdt R�dets decemberm�de og der blev i den forbindelse udarbejdet et papir af Center for Ligebehandling af Handicappede. 
Der er flere grunde til at kigge n�rmere p� ligebehandlingen af handicappede n�r det g�lder uddannelse. For det f�rste er det vigtigt, ud fra en ren ligebehandlingstanke. Handicappede skal have lige muligheder for at deltage og gennemf�re en uddannelse, som ikke-handicappede. For at dette kan lade sig g�re er der mange ting der skal v�re i orden. Tilg�ngelige uddannelsesinstitutioner, sikring af transportmuligheder til og fra uddannelsesstedet m.m. er foruds�tninger for en reel ligebehandling. 
En anden og meget vigtig grund til at s�tte fokus p� handicappedes mulighed for uddannelse handler om arbejdsmarkedet. En lang r�kke unders�gelser viser, at der er en sn�ver sammenh�ng mellem manglende uddannelse og �get risiko for ledighed. Kombineres dette med et handicap vil denne sammenh�ng kun blive forst�rket. Hvis handicappede ikke generelt er mindst liges� veluddannede som ikke-handicappede, s� taber handicappede med sikkerhed slaget om arbejdsmarkedet. Et rummeligt arbejdsmarked foruds�tter derfor et mindst lige s� rummeligt uddannelsessystem. 
Liges� vigtigt som uddannelse er efter- og videreuddannelse. Inden l�nge vil der opst� mangel p� arbejdskraft, som resultat af sm� �rgange og at folk g�r f�r p� pension. Denne chance er for god til at lade g� fra sig og den m� handicappede udnytte. Men det kr�ver at handicappede er kl�dt p� til at matche de behov arbejdsmarkedet eftersp�rger. Derfor er det helt afg�rende at handicappede har samme adgang til efter- og videreuddannelse som alle andre. Og her st�r det sl�jt til, med handicappedes muligheder. 
Efter- og videreuddannelse er et af de omr�der, der har v�ret svagt prioriteret i den handicappolitiske diskussion. Udbyderne af efter- og videreuddannelse im�dekommer i ekstremt ringe grad de s�rlige behov som handicappede kan have i et uddannelsessystem. Samtidig dermed er det offentlige st�ttesystem i forbindelse med efter- og videreuddannelse svagt udbygget. Der m� s�ttes fokus p� at f� gjort de uddannelsessteder der udbyder efter- og videreuddannelse tilg�ngelige for handicappede, ligesom der m� arbejdes for at sikre handicappede de n�dvendige hj�lpemidler. 
Det er oplagt at det er lige nu, at slaget skal sl�s. Med finansloven 2000 blev der vedtaget en meget omfattende efter- og videreuddannelsesreform. (Se bilag 116/99 og 125/99) 

Overskrift niveau 1:
 Ligebehandlingscentrets beretning 1999
 Center for Ligebehandling af Handicappedes beretning for 1999 blev dr�ftet p� R�dsm�det i december, og R�det planl�gger at f�lge beretningen op med en r�kke konkrete initiativer, som reaktion p� de problemer, som beretningen peger p�. Tidligere skete denne opf�lgning f�rst efter, at socialministeren havde afgivet sin �rlige handicappolitiske redeg�relse til Folketinget, men erfaringerne har vist, at denne redeg�relse foreligger meget sent. Derfor traf R�det i 1998 principbeslutning om at behandle og agere p� Centrets beretning tidligere. 
Centrets beretning for 1999 peger p� en r�kke problemer, som R�det enedes om at f�lge op med konkrete initiativer. Et af de emner, som beretningen fokuserer p�, og som R�det har behandlet ved en temadr�ftelse p� m�de 3/1999, er retssikkerhed. R�det planl�gger blandt andet at dr�ftelserne f�lges med udgivelsen af en pamflet i april. Pamfletten rettes mod tillidsfolk i brugerorganisationerne, sagsbehandlere i forvaltningerne og andre med interesse for en begrebsafklaring p� dette omr�de, og skal udover dette virke debatskabende og fungere som baggrundsmateriale til en konference om retssikkerhed, som R�det planl�gger at afholde i efter�ret 2000. Herudover vil R�det rette henvendelse til socialministeren med opfordring til, at hun retter henvendelse til kommuner og amter med henstilling til at borgernes retssikkerhed sikres i sagsbehandlingen p� en r�kke konkrete punkter, hvor der i dag kan v�re problemer. 
P� arbejdsmarkedsomr�det planl�gges blandt andet en r�kke initiativer af informativ karakter, som har til form�l at medvirke til at handicappede opn�r bedre integration p� arbejdsmarkedet, end vi ser i dag. Der er dels tale om information til brugere om konkrete st�tteordninger, dels om iv�rks�ttelsen af en holdningskampagne m�lrettet mod virksomheder og ansatte om ans�ttelse af handicappede p� ordin�re vilk�r. Der skal ses n�rmere p� handicappedes muligheder for efter- og videreuddannelse, et omr�de som skal indg� blandt initiativerne i forhold til det nyetablerede ministerudvalg. Videre vil R�det rette henvendelse til arbejds- og socialministrene med opfordring til forskellige lovgivningsinitiativer. 
Ogs� p� undervisningsomr�det er der behov for �ndring af lovgrundlaget, s�ledes at alle unge, der i folkeskolen har modtaget vidtg�ende specialundervisning, sikres tilbud om et sammenh�ngende ungdomsuddannelsesforl�b, hvilket R�det vil opfordre ministeren til sker. Samtidig vil Centret foretage en tilbundsg�ende analyse af handicappedes frafald p� de ordin�re ungdomsuddannelser. 
Indenrigsministeriet b�r opfordre til, at der i den lokale beredskabsplanl�gning indarbejdes instruks om de s�rligeevakuerings- og varslingshensyn, der skal tages til handicappede, samt at der skal udarbejdes detaljerede evakueringsplaner p� samtlige institutioner, hvor handicappede opholder sig. 
Endelig planl�gger R�det et udvidet samarbejde med amter og kommuner. Det skal blandt andet ske som opf�lgelig p� R�dets pjece til amter og kommuner om FNs Standardregler. 

Overskrift niveau 1:
 Forbedrede regler ved ans�ttelsen i et fleksjob
 Lige siden reglerne om fleksjob tr�dte i kraft har der v�ret kritik af det manglende fors�rgelsesgrundlag for personer, der var tilkendt et fleksjob, men som ikke umiddelbart blev ansat i et s�dan. Men fra 1. januar 2000 har det v�ret muligt, at f� udbetalt ledighedsydelse i denne situation. Fra 1. januar 2000 er 3 m�neders gr�nsen for udbetaling af ledighedsydelse mellem 2 fleksjob oph�vet ligesom der er mulighed for at f� udbetalt ledighedsydelse i forbindelse med afholdelse af ferie. For personer, der f�r 1. januar 2000 var tilkendt et fleksjob eller allerede var ansat i et s�dan findes der forskellige overgangsregler, s� disse personer ogs� f�r gl�de af de nye regler. 
Reglerne i forbindelse med flytningen n�r man er ansat i et fleksjob er ogs� �ndret. Det betyder, at man s�fremt man allerede er ansat i et fleksjob, men flytter til en anden kommune s� bevares tilskuddet til fleksjobbet. 
Det Centrale Handicapr�d er positiv overfor de �ndrede regler, idet de forbedrer forholdende for personer, der er ansat i et fleksjob. Men R�det ser fortsat gerne, at reglerne om fleksjob overf�res til Arbejdsministeriets omr�de og at man ligestiller personer der er ansat i et fleksjob med personer der er ansat uden l�ntilskud i forhold til dagpengeretten. 
De nye regler er indarbejdet i en revideret udgave af pjecen "Fleksjob", der kan l�ses p� R�det hjemmeside www.dch.dk. (Se bilag 103/99 og 9/2000) 

Overskrift niveau 1:
 Specialundervisning for voksne
 R�det er af Undervisningsministeriet opfordret til at komme med synspunkter til Undervisningsministeriet til en debat om specialundervisning for voksne. Debatten er en del af den udviklingplan for den kompenserende specialundervisning for voksne, som blev igangsat i 1997. 
Udgangpunktet er uddannelse for alle. I den forbindelse har R�det nogle kommentarer. R�det l�gger v�gt p�, at kompenserende specialundervisning fortsat gives efter en individuel vurdering og ikke oph�rer ud fra en objektiv vurdering af indl�ringspotentiale mv., medmindre der s�ttes et andet og bedre tilbud i stedet. 
Der er ligeledes vigtigt, at alle l�rere og alle speciall�rere f�r grundl�ggende viden om handicap, og at der stilles krav om, at kompenserende specialundervisning udf�res af l�rere, som enten har eller har p�begyndt speciall�reruddannelsen. Der b�r i den forbindelse afs�ttes midler til videreuddannelse af l�rerne. 
Derudover foresl�r R�det at specialp�dagogisk bistand i lovens forstand, i hvert fald m� omfatte n�dvendige hj�lpemidler, s�rlige undervisningsmaterialer og tolke- og sekret�rbistand. Og endelig, at den specialp�dagogiske vejledning ydes s�vel til deltageren som til de p�r�rende og andre uddannelsespersoner- eller tilbud, hvor deltageren ogs� kommer. 
R�det har 16. december 1999 sendt brev med debatopl�g til Undervisningsministeriet. (Se bilag 3/2000) 

Overskrift niveau 1:
 Tilsyn med private botilbud
 N�r der bliver oprettet botilbud til voksne udviklingsh�mmede, sindslidende m.v., kan det b�de v�re det offentlige eller private, der opretter disse. Der skal if�lge servicelovens 91 og 93 f�res tilsyn med disse botilbud. Men der har hersket tvivl om, hvem det er, der skal f�re dette tilsyn med de private botilbud til voksne. Er det den kommune/det amt, som botilbuddet ligger i, eller skal hver enkelt af de kommuner, som har nogle af deres borgere til at bo i botilbuddet, v�re dem, der f�rer tilsyn? Det er den sidste l�sning der er den korrekte, men den er sv�r at gennemf�re i praksis - og bliver da heller ikke gennemf�rt. 
Derfor har en arbejdsgruppe under Socialministeriet kigget p� servicelovens regler, med henblik p� at finde en model for tilsyn, som ogs� giver et ansvar til den kommune/amt hvor botilbuddet ligger. P� baggrund af arbejdsgruppens anbefalinger vil Socialministeriet frems�tte et lovforslag om �ndring af servicelovens bestemmelser. �ndringen vil betyde, at fremover skal ogs� den stedlige amtskommune godkende og f�re et almindeligt tilsyn med botilbuddet. Forh�ndsgodkendelser og det generelle tilsyn skal supplere den anbringende kommunes/amtkommunes ansvar med deres egne borgere i botilbuddet. Der er i januar fremsendt lovforslag til h�ring til blandt andet R�det. (Se bilag 117/99) 

Overskrift niveau 1:
 SFIs plan for handicapforskning er udkommet
 Socialforskningsinstituttet (SFI) har netop udgivet pjecen "Udviklingen i handicapforskningen 1999-2002". Pjecen beskriver den betydelige forskningsindsats p� handicapomr�det, som SFI vil gennemf�re disse �r. Handicapforskning har af �konomiske grunde v�ret nedprioriteret, men med denne nye plan bliver der gjort en massiv indsats for at udvikle forskningskompetencen p� dette v�sentlige felt. 
Programmet er inddelt i 5 omr�der: 1) socialpolitik, 2) komparativ velf�rdsforskning, 3) b�rn, unge og familier, 4) social integration og marginalisering og endelig 5) arbejdsmarkedets rummelighed. Hvert programpunkt indeholder flere forskningsprojekter, som vil kunne findes beskrevet i pjecen. 
SFIs program blev pr�senteret p� R�dets junim�de og er beskrevet i HandicapR�d nr. 3, juni 1999. SFI afholdt i november 1999 en workshop for handicapforskere og andre interesserede hvor flere af projekterne blev fremlagt. SFI udsender gerne eksemplarer af deres pjece med deres forskningsplan. Planen kan rekvireres p�: tlf: 33 48 08 00 eller e-mail SFI@SFI.DK (Se bilag 105/99) 

Overskrift niveau 1:
 Rapport om offentlige tilskud p� hj�lpemiddelomr�det
 I 1998 blev der under Finansministeriet nedsat en arbejdsgruppe der skulle udarbejde en rapport om offentlige tilskud p� hj�lpemiddelomr�det. 
Udgifterne p� hj�lpemiddelomr�det er fra 1987-1997 steget med 33%, fra 1,5 mia kr til 2 mia. kr. Rapporten peger p� en lang r�kke forslag til, hvordan udgifterne til hj�lpemidler kan begr�nses s�ledes at udgiftsniveauet ikke stiger s� voldsomt fremover. Modtagerkreden kan begr�nses, der kan laves en begr�nsning i antallet af hj�lpemidler der ydes st�tte til og der kan laves begr�nsninger af den offentlige st�tte der gives til det enkelte hj�lpemiddel. 
R�det er ikke begejstret for arbejdsgruppens forslag. En begr�nsning af hj�lp til hj�lpemidler som det foresl�s i rapporten, ville for alvor true handicappedes muligheder for at leve et liv p� lige fod med ikke-handicappede. Arbejdsgruppens forslag ville v�re et brud p� kompensationsprincippet, et princip som netop har til hensigt at skabe lige muligheder for handicappede, og som ville v�re et brud med dansk handicappolitik, f�rt af b�de regering og Folketing. (Se bilag 5/2000) 

Overskrift niveau 1:
 Bekendtg�relse om magtanvendelse p� plads
 R�det har i l�ngere tid arbejdet meget aktivt for at forbedre �ndringerne i lov om social service samt lov om retssikkerhed og administration. Lov�ndringerne vedr�rte is�r omsorgspligt og magtanvendelse. F�r sommerferien blev R�det orienteret om, at Folketinget havde vedtaget de p�g�ldende �ndringer. Efter vedtagelsen har Socialministeriet udarbejdet bekendtg�relse og vejledning, og R�det har haft begge dele til h�ring. R�dets prim�re anke er, at alle de bestemmelser som er direkte bindende for amtskommunen eller kommunen er placeret i vejledningen og ikke i bekendtg�relsen. Dette giver problemer, vejledningen er et fortolkningsbidrag til bestemmelserne og ikke bindende p� samme m�de som bekendtg�relsen. 
Derudover fandt R�det b�de bekendtg�relse og vejledning velskrevet, og gl�der sig over at R�dets grundige arbejde for at forbedre denne lov�ndring har b�ret frugt. (Se bilag 95/99) 

Overskrift niveau 1:
 Temah�fte og folder om handicappedes adgang til AMU
 Arbejdsmarkedsstyrelsen har iv�rksat en fors�gsordning, som har til form�l at bedre handicappedes mulighed for at deltage i arbejdsmarkedsuddannelserne. Der er nu lavet aftale med Hj�lpemiddelinstituttet om oprettelsen af ordningen `Hj�lpemiddelservice', som st�r for r�dgivning og for tilvejebringelse af specialp�dagogiske hj�lpemidler i forbindelse med handicappede deltagere p� AMU. Endvidere er der lavet aftale med Dansk Videnscenter om Ordblindhed om 'Ordblindeservice', som er en r�dgivningsfunktion, som Videnscentret stiller til r�dighed. 
Der er udarbejdet to foldere om ordningerne, som informerer om de muligheder, der er for at hente hj�lp i forbindelse med handicappede kursister. Folderne er blandt andet udsendt til uddannelsesstederne og AF-hovedkontorerne. Samtidig er et tema-h�fte om handicappede og AMU ved at v�re klar til udsendelse. H�ftet skal oplyse om fors�gsordningen og s�tte temaet `handicap' p� dagsordenen. I h�ftet fort�lles om fors�gsordningen og gives eksempler p�, hvad den kan bruges til. H�ftet udarbejdes i et samarbejde mellem R�det og Arbejdsmarkedsstyrelsen. 

Overskrift niveau 1:
 Korte meddelelser
 Der er nu ved at v�re mere pr�cise papirer fremme omkring Kommisionens planer i forbindelse med Amsterdamtraktatens artikel 13 om forbud mod diskriminination. Det bliver som ventet en pakke med 3 elementer: Et horisontalt diskriminationsdirektiv for arbejdsmarkedet, et vertikalt diskriminationsdirektiv vedr�rende race og etnisk oprindelse og et handlingsprogram. (Se bilag 10/2000) 
For at fremme tilg�ngeligheden til folkebibliotekerne er der i bibliotekslovforslaget som blev fremsat i november 1999 indf�rt i bem�rkningerne til 3, stk. 2 "Endvidere kan kommunerne fremme tilg�ngeligheden til folkebibliotekerne ved en handicapvenlig indretning af de fysiske rammer." 
DRs bestyrelsesformand Finn Aaberg har 3. november 1999 besvaret R�dets henvendelse om tekstning af danske TV-udsendelser. R�det afventer stadig svar fra TV2s bestyrelse. (Se bilag 107/99) 
R�det har den 29. november 1999 skrevet til Kommunernes Landsforenings formand Anker Boye og opfordret til et m�de om samarbejde for at s�tte fokus p� kommunernes rolle i gennemf�relsen af FNs Standardregler. (Se bilag 121/99) 
Der er kommet et lovforslag fra Socialministeriet med en �ndring af serviceloven vedr�rende merudgiftsydelsen, tilskud til h�reapparater og s�rligt personlige hj�lpemidler. Det foresl�s heri, at b�rn og unge under 18 �r samt personer med st�rke eller komplicerede h�relidelser/h�reneds�ttelser fortsat f�r gratis h�reapparatbehandling. Andre personer giver et kontanttilbud p� 3000 kr. pr. h�reapparat, og m� selv betale resten. (Se bilag 122/99, 122a/99, 2/2000 og 2a/2000) 
Sygekassernes Helsefond har ydet 100.000 kr. til trykning af pjecen "V�rkst�jskasse til FNs Standardregler". 
Socialministeriet har bevilget tilskud til b�de pjecen om sk�nejob og fleksjob. Sidstn�vnte pjece har l�nge v�ret udsolgt, men udkommer i begyndelsen af februar i en ny og revideret udgave. 
Trafikministeriet har indstillet til Socialministeriet, at kontorchef i Trafikministeriets Planl�gningsafdeling Helga Theil Thomsen udpeges som ny s�rligt sagkyndig i trafikforhold. 
Ombudsmanden har orienteret om udviklingen i sagen om de individuelle k�rselsordninger. Trafikministeriet har meddelt Ombudsmanden at der er afholdt m�de med Amtsr�dsforeningen, hvor status for de individuelle k�rselsordninger blev gennemg�et og at der er igangsat en gennemgang af lovgrundlaget sammenholdt med de faktiske tilstande. Ombudsmanden har herefter meddelt Trafikministeriet at dette er taget til efterretning, og at man beder om underretning, n�r resultatet foreligger, samt n�r man har en model for rejser over flere amtsgr�nser. (Se bilag 111/99) og 104/99) 

Overskrift niveau 1:
 Bilag
 

Overskrift niveau 2:
 Brevveksling mellem R�det og myndighederne
 109/1999 Indenrigsminister Thorkild Simonsens svar af 27. oktober 1999 p� brev af 15. september 1999 fra Det Centrale Handicapr�d og De Samvirkende Invalideorganisationer vedr. integration af handicappede udl�ndinge (bilag 74/1999 og 86/199). 
128/1999 Sundhedsminister Carsten Kochs svar af 7. december 1999 p� brev af 8. oktober 1999 fra Det Centrale Handicapr�d (bilag 77c/1999) vedr. vederlagsfri fysioterapi til handicappede. 
4/2000 R�dets brev af 17. december 1999 til formand Kjeld Holm, N�vnet for Etnisk Ligestilling, vedr. Stafet 2000 konferencen, der har til form�l at dr�fte initiativer, der kan modvirke diskrimination og fremme etnisk ligestilling, herunder ogs� for handicappede med anden etnisk baggrund end dansk. 

Overskrift niveau 2:
 R�dets h�ringssvar
 108/1999 R�dets h�ringssvar af 1. november 1999 til Center for Tilg�ngelighed vedr. rapport om adgang til Danmarks Elektroniske Forskningsbibliotek. Rapporten er udarbejdet med henblik p� at belyse de forskellige problemer, som personer med funktionsneds�ttelser har med at anvende elektroniske bibliotekstjenester og herunder specifik DEF. 
114/1999 R�dets h�ringssvar af 18. november 1999 til Undervisningsministeriet vedr. udkast til forslag til lov om st�tte til folkeoplysning og folkeuniversitetet. 
120/1999 R�dets h�ringssvar af 1. december 1999 til Forskningsministeriet over lovforslag om radio- og teleterminaludstyr og elektromagnetiske forhold og lov om �ndring af lov om radiokommunikation. Lovforslaget tilsigter en implementering af Europa-Parlamentets og R�dets direktiv (99/5/EF) om radio- og teleterminaludstyr m.v., bl.a. gennem indf�relse af et harmoniseret og forenklet regels�t for markedsf�ring og ibrugtagning af s�dant udstyr og medvirke til at skabe de regulatoriske rammer for et indre marked herfor. 
123/1999 og 123a/1999 Socialministeriets udkast af november 1999 til lov om �ndring af lov om retssikkerhed og administration p� det sociale omr�de, lov om social service, lov om aktiv socialpolitik og lov om psykologer. (Om sammens�tning af de sociale n�vn m.v., Det R�dgivende Praksisudvalg, Det Sociale R�d, advokatbistand, psykologers tavshedspligt m.v.), og R�dets h�ringssvar af 7. december 1999 til Socialministeriet vedr. samme. 
1/2000 R�dets h�ringssvar af 10. december 1999 til Socialministeriet vedr. en planlagt redeg�relse om en forst�rket indsats mod seksuelle overgreb mod b�rn. 
8/2000 R�dets h�ringssvar af 22. december 1999 til Undervisningsministeriet over lovudkast vedr�rende bestemmelser om tilskud til private lokaler. (jf.bilag 114/1999). 
11/2000 R�dets h�ringssvar af 18. januar 2000 til Socialministeriet over udkast til ny udgave af Socialministeriets vejledning om lov om retssikkerhed og administration p� det sociale omr�de. 
 

Overskrift niveau 2:
 Notater og andet sagsmateriale
 

112/1999 Referat af m�de den 21. september 1999 i By- og Boligministeriets f�lgegruppe vedr. Handlingsplan om Tilg�ngelighed. 
124/1999 og 124a/1999 Fra finanslovsforhandlingerne: "Udm�ntning af satsreguleringspuljen for 2000" og "Aftale om Det rummelige arbejdsmarked og f�rtidspensionsreform". 
130/1999 Referat fra det afsluttende m�de den 30. november 1999 i By-og Boligministeriets f�lgegruppe om tilg�ngelighed til de fysiske omgivelser. 
6/2000 og 6a/2000 Lov nr. 1114 af 29. september 1999 om �ndring af lov om aktiv socialpolitik. (Virksomhedsservice), og Socialministeriets orientering af 20. september 1999 til samtlige kommuner m.fl. om lov�ndringen. 
7/2000 Center for Ligebehandling af Handicappedes notat af 21. december 1999 vedr. lovforslag nr. L 144 om �ndring af straffeloven (tidsbegr�nsning af foranstaltninger efter straffelovens 68 og 69). 

Overskrift niveau 2:
 Andre bilag
 118/1999 og 118a/1999 Nordiska samarbetsorganet f�r handikappfr�gor (NSH): Sektor�versikt. Aktuelt i Norden - Handikappfr�gor inom social- och h�lsov�rdspolitiken. September 1999, og informationspjecen: Nordisk handikapp politisk samarbete, oktober 1999. 
119/1999 Socialministeriets beretning om Den handicappolitiske udvikling 1998/1999. November 1999. 
126/1999 Center for Ligebehandling af Handicappede: WEB tilg�ngelighed i 1999 - en unders�gelse af 256 offentlige og private hjemmesiders tilg�ngelighed for handicappede. December 1999. 
127/1999 Socialforskningsinstituttets pressemeddelelse af 30. november 1999 om: "Virksomheders sociale engagement". �rbog 1999. Socialforskningsinstituttet 1999. 
129/1999 Magasinet "Tilg�ngelighed for alle", nr. 3 oktober 1999. Udgivet af Center for Tilg�ngelighed. 
 


Version 1 den 7. februar 2000
Denne publikation findes p� adressen http://www.dch.dk/nyhed/hcraad12000
Copyright (c) Det Centrale Handicapr�d