Arbejdsministeren besøgte Rådet

Det var arbejdsminister Ove Hygum, som blev Rådets sidste gæst i år 1999. Arbejdsministeren indledte med at takke for den gode dialog, som er mellem Arbejdsministeriet og Det Centrale Handicapråd og Center for Ligebehandling af Handicappede. Det gode samarbejde bliver nyttigt, når det nye tværgående ministerudvalg skal i gang med deres arbejde.

To forsøgsordninger forlænges

Siden juni 1998 har der eksisteret to forsøgsordninger på arbejdsmarkedet til forbedring af handicappedes beskæftigelse, nemlig isbryderordningen og ordningen om personlig assistance ved efter- og videreuddannelse. Rådet ønskede at få gjort begge ordninger permanente. Arbejdsministeren udtrykte også tilfredshed med de to ordninger, og stillede i udsigt, at de ville blive gjort permanente. Han ville dog gerne have flere erfaringer med begge ordninger. Ordningernes forsøgsperiode er derfor forlænget indtil 31. december 2000.

Isbryderordningen er endnu ikke blevet så udbredt. Men nye tal viser, at de, der er startet i en isbryderstilling, tilsyneladende ofte bliver ansat efter støtteperioden udløber. Der mangler dog oplysning om selve ordningen. Der er mange steder hvor man endnu ikke kender isbryderordningen. Arbejdsmarkedsstyrelsen og handicapkonsulenterne er igang med at undersøge, hvordan man kan styrke en informationsindsats, og dette arbejde vil Ligebehandlingscentret blive inddraget i.

Job på særlige vilkår

Rådet har længe arbejdet for, at forholdene for folk ansat i fleksjob skulle blive bedre. Der var derfor flere emner vedrørende fleksjob og job på særlige vilkår på dagsordenen under Ove Hygums besøg. Det har hidtil været svært at få gang i oprettelserne af fleksjob, bl.a. på grund af problemer med at folk, ansat i et fleksjob, ikke var sikret arbejdsløshedsdagpenge og efterløn. Arbejdsministeren kunne på Rådsmødet oplyse at fleksjob indgik i finanslovsforhandlingerne, hvor man har forbedret forholdene for folk ansat i fleksjob. Man kan nu få udbetalt ledighedsydelse allerede fra den dag, man er visiteret til et fleksjob, 3 måneders grænsen for ledighedsydelse mellem 2 fleksjob er fjernet, og endelig er 50 års grænsen for seniorydelsen er fjernet. Disse ændringer i lovgivningen skulle meget gerne sidestille fleksjob med job på ordinære vilkår.

Der findes ikke rigtig nogen viden om, hvem det er, der bliver ansat i et fleksjob. Bliver fleksjob lidt for ofte brugt for tidligt i et revalideringsforløb? Meningen med fleksjob er, at man først visiteres til et fleksjob, når andre muligheder for revalidering er forsøgt eller er vurderet uegnet. Rådet gav derfor udtryk for at det ville være ønskeligt, om der blev iværksat en større undersøgelse af, hvem det er, der bliver ansat i et fleksjob, og hvorfra de kommer. Arbejdsministeren var umiddelbart positiv over for at tage ideen om en sådan undersøgelse med sig, og ville også opfordre socialministeren til at arbejde videre med dette.

2-strengede system

Når man som handicappet ønsker beskæftigelse, vil man ofte møde de uheldige konsekvenser af at vi har et 2-strenget system. Både det socialpolitiske og det arbejdsmarkedspolitiske system vil oftest blive involveret. Og hvert system har deres egne muligheder - og svagheder. Hvis du eksempelvis som handicappet henvender dig på arbejdsformidlingen, og arbejdsformidlingen vurderer, at handicappet er af en sådan karakter, at det er mest sandsynligt, at der kan blive tale om et fleksjob, ja så vil du blive sendt videre til din sagsbehandler i socialforvaltningen. Arbejdsformidlingen kan ikke selv visitere til et fleksjob.

Denne form for mangel på sektoransvar er ikke tilfredsstillende. Rådet ser derfor gerne en langt større grad af sektoransvarlighed gennemført på arbejdsmarkedsområdet, så man som handicappet ikke skal omkring 2 forskellige systemer, før man kan blive ansat i eksempelvis et fleksjob. Men her var arbejdsministeren ikke enig. For at kunne være i arbejdsmarkedssystemet, må der være en erhvervsevne, og man skal stå til rådighed for arbejdsmarkedet. Og så er det en opgave for Arbejdsformidlingen. Kan man ikke opfylde disse betingelser, ja så hører man til i det sociale system - og kommunen er faktisk bedre til at løse sådanne problemer. Ændringer i disse regler vil være meget omfattende mente ministeren.

Rådets formand Palle Simonsen takkede for besøget og lovede at Rådet vil følge Arbejdsministeriets arbejde tæt.

Det Centrale Handicapråd Version 1 den 7. februar 2000
Denne publikation findes på adressen: http://www.dch.dk/nyhed/hcraad12000
Copyright (c) Det Centrale Handicapråd