Kolofon og indholdsfortegnelse fra trykt udgave HandicapRd udgives af Det Centrale Handicaprd Bredgade 25, Sankt Ann Passage, opg. F, 4.sal, 1260 Kbenhavn K Telefon: 33 11 10 44 Teksttelefon: 33 11 10 81 Telefax: 33 11 10 82 Hjemmeside: www.dch.dk E-mail: dch@dch.dk HandicapRd udkommer 4 gange om ret, og udgives ogs p bnd og diskette Redaktion: Mogens Wiederholt (ansv.) & Casper Hollerup Tryk: Scanprint Oplag 1200 ISSN 1385-8062 Handlingsplaner og evalueringer skal sikre handicapplans gennemfrelse 1 Handicappede og arbejdsmarkedet 3 Holdninger til handicappede 5 Konference om retssikkerhed 6 Forbedringer af love 6 Status over udviklingen i ligebehandlingen af handicappede 7 Fokus p kommunernes handicappolitik 7 Handicappedes adgang til transport 8 Familier med handicappede brn 8 Grundtakstfinansiering i serviceloven 9 Bilag 10 Handlingsplaner og evalueringer skal sikre handicapplans gennemfrelse Det Centrale Handicaprd havde p sit mde i december 2000 besg af davrende by- og boligminister Jytte Andersen (S). By- og boligministeren er ogs ligestillingsminister og formand for regeringens ministerudvalg for handicapomrdet. Mdet med Jytte Andersen handlede bl.a. om, hvordan regeringen med handlingsplaner og evalueringer vil sikre, at der flges op p de 26 initiativer i ministerudvalgets redegrelse fra november. Initiativerne i ministerudvalgets redegrelse "Lige Muligheder for Handicappede" er fordelt p flgende omrder (redegrelsen kan lses p www.dch.dk): IT og offentlig information for alle (7 initiativer) Forskning og uddannelse (5 initiativer) Fysisk tilgngelighed (11 initiativer) Arbejdsmarked (2 initiativer) Antidiskrimination (1 initiativ) Specielt tilgngelighedsaspektet fyldte meget i by- og boligministerens indlg p Rdsmdet. Jytte Andersen understregede det vigtige i, at tilgngelighed for handicappede tnkes ind i IT-udviklingen, s man kan f opfyldt mlstningen om et netvrkssamfund for alle, som det str beskrevet i rapporten om Det Digitale Danmark. Hun konstaterede ogs, at redegrelsen lgger op til, at forskningsindsatsen vedrrende den fysiske tilgngelighed forbedres - der er behov for en bedre fysisk tilgngelighed i den offentlige og private sektor. Ministeren omtalte By- og Boligministeriets projekt Bypuljen. Ministeriet har inviteret kommuner, amter, virksomheder, organisationer og private borgere til at sge konomisk sttte til projekter, der indeholder bud p, hvordan tilgngelighed kan integreres i byudviklingen. Ministeren udtrykte hb om, at kommunerne med temaet om den tilgngelige by kan inspirere hinanden. Bygherrevejledningen blev ogs nvnt, da der nu er indfjet, at der i ethvert statsligt byggeri skal vre en enkelt person, der er ansvarlig for tilgngeligheden. Tilgngelighed i eksisterende bygninger Ud over initiativerne i redegrelsen lagde ministeren vgt p den nye vejledning til kommunerne om grnserne for dispensationspraksis i forhold til tilgngelighedskravene. Disse krav er blevet prciseret, og bygherrerne skal vide, at reglerne skal overholdes, og at de har samme juridiske gyldighed som fx brandkrav. En anden aktuel diskussion p tilgngelighedsomrdet handler om Center for Tilgngelighed. Centret blev i slutningen af 2000 reddet fra lukning, bl.a. ved hjlp af penge fra By- og Boligministeriet. Ministeren udtrykte sine klare holdning til, at Tilgngelighedscentret i fremtiden skal vre en permanent strrelse. Der er nedsat en styregruppe, som skal komme med det politiske grundlag for en permanent lsning. Af andre tilgngelighedsemner p mdet med ministeren, blev det nvnt, at Rdet savner et initiativ fra det tvrgende ministerudvalg om tilgngelighed i den eksisterende bygningsmasse - der bliver ikke bygget s meget nyt, at det alene kan sikre tilgngelighed for handicappede. Jytte Andersen overvejede om en slags deklarationsvejledning mske var en mulighed. Handicappede p arbejdsmarkedet Jytte Andersen erkendte, at det tvrgende ministerudvalg ikke har vret meget fokuseret p de barrierer, der findes p arbejdsmarkedet, og som gr, at handicappede generelt har svrt ved at finde arbejde. Hun understregede, at ministerudvalget har et ansvar for at srge for, at handicappede fr bedre muligheder p arbejdsmarkedet - ogs i forbindelse med skne- og fleksjob. Jytte Andersen kom ogs ind p problematikken med yngre fysisk handicappede, som bor p plejehjem eller i ldreboliger. Ministeren har vist sin vilje til at lse dette problem ved at afstte 15 millioner kroner i 2001 som tilskud til at etablere almene boliger. Ministeren understregede, at det er vigtigt, at pengene rent faktisk bliver brugt til nye boliger. Handlingsplaner og evalueringer Jytte Andersen var meget opmrksom p, at ministerudvalgets initiativer, som de er formuleret i redegrelsen, skal fres ud i livet. Til at sikre gennemfrelsen skal der udarbejdes handlingsplaner p de enkelte omrder, og eksterne konsulenter skal evaluere forlbene. Rdet roste Jytte Andersen for ministerudvalgets gode initiativer, og udtrykte samtidig stor tilfredshed med handlingsplanerne og de eksterne evalueringer, som forhbentlig sikrer, at der flges op p initiativerne. Men Rdet dryppede ogs malurt i bgeret, fordi problemet med den manglende specialpdagogiske bistand p voksen- og efteruddannelsesomrdet ikke er berrt i redegrelsen. Derudover mangler der konkrete initiativer p trafikomrdet. Til sidstnvnte kritikpunkt replicerede ministeren, at det er naturligt, at der skal tnkes tilgngelighed ind i de kommende milliardprojekter i ministeriet. P Rdets mde med socialministeren i september 2000 blev det foreslet, at socialministeren og regeringens ministerudvalg for handicapomrdet skulle g sammen om en redegrelsesdebat i Folketinget. Det skulle ske p baggrund af rsberetningen fra Center for Ligebehandling af Handicappede og ministerudvalgets redegrelse. Den samme opfordring kunne Rdets formand, Palle Simonsen, sledes give til ministerudvalgets formand. Ministeren lovede at overveje forslaget. Desuden gjorde Palle Simonsen opmrksom p, at Danmark overtager formandsskabet for EU i anden halvdel af 2002, og at der efterhnden er tradition for, at de forskellige EU-lande bruger formandsperioden til ogs at stte fokus p handicappolitikken. Rdet opfordrede derfor til, at ministerudvalget tager den id op i det videre arbejde. Handicappede og arbejdsmarkedet Det Centrale Handicaprd drftede p decembermdet de mange aktrer p arbejdsmarkedet og deres initiativer. Rdet vil efterflgende sende sagskomplekset til regeringens ministerudvalg for handicapomrdet. I det flgende prsenteres de centrale pointer i debatoplgget til Rdets temadrftelse. Handicappede er en del af mlgruppen for det rummelige arbejdsmarked. Visionen om det rummelige arbejdsmarked handler om: 1) forebyggelse af udstdning fra arbejdsmarkedet, 2) fastholdelse af personer, som er i fare for at miste deres tilknytning til arbejdsmarkedet og 3) integration af svage grupper p arbejdsmarkedet. Mlet m vre at finde den bedste lsning for den enkelte person med et handicap, og at der frst og fremmest ansttes p ordinre vilkr. Hvis det ikke er muligt at opn ansttelse p ordinre vilkr, kan mlet vre et fleksjob eller en frtidspension kombineret med et sknejob. Manglende koordination Mange aktrer er involveret i opgaven med at skabe rummelighed p arbejdsmarkedet, bl.a. arbejdsmarkedsrdene, Arbejdsformidlingen, koordinationsudvalgene, diverse virksomhedsnetvrk, nvn og kommunerne. Aktrerne har forskellige tilgange og forskellige redskaber at arbejde ud fra. Der er store forskelle p samarbejdsrelationerne og koordinationen mellem aktrerne: i nogle regioner er der etableret netvrk, og i andre er der kun minimal kontakt mellem aktrerne. Det er et problem, at aktrerne ikke i hjere grad koordinerer og trkker p hinandens viden og kompetencer, fx i de tilflde hvor kommunale koordinationsudvalg med fordel vil kunne bruge de regionale arbejdsmarkedsrds viden om det lokale arbejdsmarked og behovet for arbejdskraft p det regionale marked. Det tostrengede system Det tostrengede system - arbejdsmarkedssystemet og det sociale system (AF og kommunerne) med tilhrende forskellige lovgivningsgrundlag for arbejdsmarkedsindsatsen og den sociale indsats - er en af de faktorer, som kan vre med til at hmme koordinationen og samarbejdet om at skabe et rummeligt arbejdsmarked. Denne mde at organisere det offentlige system p kan fremme en uheldig udvikling mod et todelt arbejdsmarked: et ordinrt arbejdsmarked og et "srligt" arbejdsmarked med job p srlige vilkr. Personalet i de to systemer kan have en tilbjelighed til at finde lsninger inden for deres egne systemers ramme. Det betyder, at handicappede, som kan have behov for at benytte ordninger eller muligheder fra begge systemer, ikke modtager den korrekte vejledning. Det kan ogs betyde, at personer placeres i fx fleksjob, selv om de med brug af personlig assistance kunne fastholde et job p ordinre vilkr. Forskellige lsningsmuligheder til at afhjlpe problemet i det tostrengede system kunne vre at lave flles uddannelsesaktiviteter p tvrs af "strengene". Kendskabet til metoder og lovgrundlag i de to systemer br fremmes, bl.a. kendskabet til lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v. i bde kommunalt regi og generelt i AF-regi. En parallelisering af lovgivningen inden for de to systemer kan ogs vre en mulighed. Her kunne en arbejdsgruppe mellem Arbejds- og Socialministeriet udarbejde forslag til, hvordan der kan opns sammenhng i lovgivning rettet mod det rummelige arbejdsmarked. Fastholdelse Processen med at skabe et rummeligt arbejdsmarked p de enkelte virksomheder tager ofte afst i at fastholde nuvrende medarbejdere p arbejdspladsen. Erfaringen er, at arbejdet med fastholdelse kan vre indgangsvejen til integration af personer med handicap. Kommunernes rolle i fastholdelsesarbejdet er vsentlig, eksempelvis i forhold til opflgning p sygedagpengeomrdet. Men kontakten mellem kommunerne og virksomhederne fungerer meget forskelligt rundt om i landet. Sprgsmlet er, om antallet af kommunale konsulenter er tilstrkkeligt i forhold til at f dette samarbejde til at fungere? Har de kommunale konsulenter de rette kvalifikationer og den forndne tid i forhold til at skabe kontakt og samarbejde med virksomhederne? En mulig lsning af dette problem kunne vre at etablere selvstndige virksomhedsgrupper i kommunerne, hvis eneste opgave er at betjene virksomhederne med svel fastholdelses- som integrationstiltag. Der findes i lovgivningen en rkke muligheder, som kan anvendes til fastholdelse. Fleksjobordningen er et af de instrumenter, der kan benyttes. Men der er ogs en risiko for, at ordningen anvendes forkert, fordi den massive fokusering p ordningen kan indebre, at der oprettes fleksjob, hvor en fornuftigt tilpasset kompensation for handicappede kunne fastholde en person i en ordinr ansttelse. Fleksjob er en lsning, som br tages i anvendelse, nr andre muligheder, herunder revalidering, er udtmte. Redskaberne i lovgivningen giver gode muligheder for at finde lsninger p den enkeltes behov for kompensation og br bruges til at fastholde en ordinr ansttelse frem for ansttelse p srlige vilkr. Barrierer for integrationen Lovgivningsmssigt er der en lang rkke redskaber, som kan benyttes for at fremme en integration af handicappede p arbejdsmarkedet. Sprgsmlet er, om der er barrierer for integrationen, som hmmer handicappedes adgang til arbejdsmarkedet? Integration p arbejdsmarkedet handler for nogle handicappede ogs om at have modet og motivationen til at trde ud af et socialt sikringssystem, som permanent kan sikre forsrgelsen. Socialisering til at vre uden for arbejdsstyrken kan derfor vre en barriere, der hmmer integrationen, og her skal holdningsbearbejdning af handicappede vre med til at sikre, at det ikke er modet og motivationen, der mangler. Men barrierer for integration kan ogs findes p den enkelte arbejdsplads, hvis kendskab til handicappede kan vre begrnset, og hvor holdningen kan vre prget af fordomme i forhold til at se handicappede som en potentiel arbejdskraft. Virksomhederne mangler viden om, at handicappede kan vre lige s kvalificerede som ikke-handicappede. Det drejer sig om at stte ind med holdningsbearbejdelse og information over for virksomhederne med fokus p at vise handicappedes forskelligheder. Man br fokusere p den enkeltes ressourcer og motivation og ikke funktionsnedsttelsen. Skne- og fleksjob Sknejob og fleksjob kan vre redskaber, der kan fremme integrationen p arbejdsmarkedet. Men et sknejob eller et fleksjob er ikke ndvendigvis den endegyldige lsning for den enkelte. Eksempler har vist, at personer, som i en rrkke har haft frtidspension, har fundet ind p arbejdsmarkedet gennem et sknejob, og i dag er ansat p ordinre vilkr. Derfor er det vigtigt, at der sker en opflgning, og at der er udviklingsmuligheder i sknejob og fleksjob. Formidling af job p ordinre og srlige vilkr sker i dag via forskellige kanaler. Erfaringerne er, at de private jobformidlere fungerer godt. Derigennem tilgodeses den enkelte jobsgers nsker og behov. Sprgsmlet er imidlertid, om det er realistisk og nskeligt, at der eksisterer et jobmarked for job p srlige vilkr. Kan man p forhnd definere bestemte jobkategorier som fleks- og sknejob, og vil der ikke opst matchningsproblemer, hvis der etableres et reelt marked for disse jobtyper? Arbejdsvilkrene i job p srlige vilkr skal netop faststtes individuelt. Center for Ligebehandling af Handicappede har kendskab til, at sknehensynet i fleksjob ofte bestr i nedsat tid. Er dette en generel tendens, kan fleksjobene g hen og blive et jobmarked for deltidsjob - men vil det give mulighed for, at den enkelte kan udnytte sin arbejdsevne og kvalifikationer? Stigmatisering eller integration? Der er flere forskellige redskaber til at f flere handicappede tilknyttet arbejdsmarkedet. I debatten er det ofte nvnt, at kvoteordninger og sociale klausuler kan fremme en integration af handicappede p arbejdsmarkedet. Men vil det fremme ligebehandlingen, at virksomhederne tvinges til - eller p mere indirekte mder plgges at anstte mennesker, som har et handicap? Fakta er, at kommunerne allerede i dag har mulighed for at anvende sociale klausuler. Og inden for staten er der regler, som betyder, at de institutioner, som ikke har ansatte i fleksjob, betaler til de som har: en form for bdekasse for ikke at anstte personer i fleksjob. Problemet er, at kvoteordninger, bdekasser og sociale klausuler udskiller handicappede som ikke-ligevrdig arbejdskraft, og det vil ikke fremme rummeligheden p arbejdsmarkedet. Alternative redskaber kan vre sociale regnskaber eller indeks, som kan stte en proces i gang i de enkelte virksomheder, der fremmer viden og bevidsthed om egen rummelighed. Visionen om at skabe et rummeligt arbejdsmarked m ikke fre til segregation og stigmatisering af handicappede som anderledes og srlige. Her stter ligebehandlingen af handicappede moralske rammer for, hvilke redskaber der er vrdige midler til at skabe rummelighed med. Holdninger til handicappede Socialforskningsinstituttet (SFI) har - bl.a. p foranledning af Det Centrale Handicaprd - undersgt befolkningens holdninger til handicappede. Rdet vil arbejde for at undersgelsens resultater bliver operationaliseret til brug i det handicappolitiske arbejde. Rdet havde p mdet i december lejlighed til at drfte undersgelsen med seniorforsker Henning Olsen, som str bag undersgelsen. Rdet er enig om, at undersgelsen indeholder meget interessante resultater, og har et nske om, at den skal fungere som et vrktj i handicaporganisationernes ageren. Derfor vil Rdet p nste mde i marts diskutere strategiske overvejelser p baggrund af undersgelsen. I nste nummer af HandicapRd kan man lse mere om emnet. Kort fortalt viser undersgelsen, at befolkningen p overfladen har meget positive og imdekommende holdninger til handicappede. For eksempel mener omkring hver anden, at der skal tilfres flere penge til handicapomrdet. Kvinder har i hjere grad end mnd positive generelle holdninger til handicappede. Men undersgelsen viser ogs, at holdningerne er knap s positive, nr det handler om konkrete forhold, som gr tt p den enkelte dansker. En af de spndende pointer i undersgelsen er i vrigt, at der er en meget snver sammenhng mellem personligt kendskab og kontakt til handicappede og positive holdninger. SFI og Rdet har udgivet pjecen "Voksnes holdninger til handicappede", som indeholder undersgelsens hovedresultater samt et efterskrift af Rdets formand Palle Simonsen. Pjecen er gratis og kan rekvireres hos Rdet p tlf. 33 11 10 44. Pjecen er ogs udgivet p bnd og kan desuden lses p www.dch.dk Konference om retssikkerhed Det Centrale Handicaprd afholdte i november konferencen "Kommunale forskelle - et retssikkerhedsproblem for handicappede?". Som en udlber af konklusionerne p konferencen vil Rdet henvende sig til socialministeren med en rkke anbefalinger. Omkring 120 personer deltog i konferencen, heriblandt reprsentanter fra (f) kommuner og amter, Folketingets socialudvalg, ministerier, og reprsentanter fra handicaporganisationer og videnscentre. Konferencens indlg og debat er udfrligt refereret i et srnummer af Handicaprd, januar 2001, hvor interesserede kan lse nrmere. Srnummeret kan rekvireres p tlf. 33 11 10 44 og kan desuden lses p Rdets hjemmeside www.dch.dk En rkke af de centrale problemstillinger, der kom frem p konferencen, kan ikke umiddelbart omformes til konkrete initiativer fra Rdet. Problemstillingerne m Rdet lbende vre opmrksom p og stte ind over for de relevante myndigheder, nr muligheden viser sig. Rdets initiativ nu og her bestr af en henvendelse til socialminister Henrik Dam Kristensen (S), hvori Rdet p baggrund af konferencen opfordrer til, at man ser kritisk p retssikkerhedslovens 69. Desuden anbefales det at etablere uvildige konsulentordninger, som kan bist handicappede ved mdet med forvaltningen, og der opfordres til, at man inddrager amtskommunale handicaprd. Endelig opfordres Socialministeriet til at overveje at lave en vejledning i god forvaltningsskik til at sikre en ensartet vejledning p landsplan. Temaet om handicappedes retssikkerhed vil i vrigt blive behandlet i en hovedartikel i Rdets beretning for 2000, som udkommer i slutningen af marts. Forbedringer af love By- og boligministeren har fremsat et lovforslag om ndring af byggeloven. Indholdet i forslaget styrker indsatsen for forbedring af handicappedes adgang til de fysiske omgivelser. I lovforslaget, der ikke er vedtaget endnu, foresles det, at et af formlene med byggeloven skal vre at fremme handicaptilgngeligheden. Der er ligeledes forslag om, at by- og boligministeren skal kunne faststte regler i bygningsreglementerne om faste installationer af tekniske hjlpemidler for handicappede fx elektroniske ledelinier og teleslyngeanlg. Det fremgr af bemrkningerne, at der i frste omgang kommer krav om installering af teleslynge i forsamlingslokaler. Det fremgr ogs af forslaget, at by- og boligministeren skal kunne faststte regler i bygningsreglementet om niveaufri adgang til konstruktioner og anlg, fx IT-standere, kort- og betalingsautomater. Det er planen, at reglerne skal trde i kraft den 1. april 2001. Forsgsordninger gres permanente Rdet er tilfreds med, at Folketinget har gjort de to forsg "Isbryderordningen" og "Personlig assistance til handicappede under efter- og videreuddannelse" permanente. Der bliver ligeledes mulighed for, at bestemte handicapgrupper efter en konkret vurdering vil kunne f sttte til personlig assistance i samtlige de timer, de er p arbejde eller under efter- og videreuddannelse. Loven er trdt i kraft den 1. januar 2001. Rdet havde dog gerne set, at der ud over at yde personlig assistance til efter- og videreuddannelse ogs blev mulighed for at yde til hjlp til undervisningsmaterialer, fx lydbnd, hjlpemidler til brug i undervisningen og mindre fysiske ndringer af uddannelsesinstitutionen. Ligesom det er vigtigt at udvide mulighederne for at yde personlig assistance, s ogs fx sindslidende og udviklingshmmede kan f denne hjlp. Status over udviklingen i ligebehandlingen af handicappede rsberetningen for 2000 fra Center for Ligebehandling af Handicappede udkommer sidste uge i januar. Centret er en informations- og dokumentationsenhed, som blev oprettet i 1993, og hvis aktiviteter gennem rene er blevet stadig tttere integreret med aktiviteterne i Rdet. En rkke aktiviteter i Centrets arbejde udspringer sledes direkte af Rdets arbejdsplan og temadrftelser, mens andre aktiviteter i Centret tages lbende op af Rdet i takt med, at udrednings- og analyseprojekter afsluttes. Hovedtemaet i rets beretning er tilgngelighed i ordets bredeste forstand. Centret har bl.a. analyseret tilgngeligheden til biografer og set p ledsagerordninger p transportomrdet. Desuden har Centret analyseret tilgngelighed til information for handicappede med anden etnisk baggrund end dansk. Ud over tilgngelighed er hovedomrderne: boformer for handicappede, handicappede og uddannelse samt handicappede og arbejdsmarkedet. Rdet vil tage flgende initiativer i tilknytning til Centrets beretning: - Der flges op p nsket om en generel ledsagerordning i forbindelse med transport (se ogs artiklen s. 8) - Rdet henvender sig i forret til samtlige kommuner p baggrund af Centrets undersgelse af kommunernes information om sociale tilbud til handicappede med anden etnisk baggrund. - Rdet opfordrer socialministeren til at tage initiativ til, at der udarbejdes de ndvendige vejledninger, s reguleringen af beredskabsomrdet fres ajour med de faktiske forhold p botilbudsomrdet. - Rdet henvender sig til Amtsrdsforeningen omkring information til forldre til tosprogede elever i den vidtgende specialundervisning. - Rdet henvender sig til undervisningsministeren med en foresprgsel om, hvornr ministeriet vil tage det lnge ventede initiativ til specialpdagogisk bistand i voksen- og efteruddannelsesreformen. Fokus p kommunernes handicappolitik Det Centrale Handicaprd og Kommunernes Landsforening (KL) udsendte i slutningen af november et flles brev til samtlige kommuner. Brevet indeholder en opfordring til at styrke den handicappolitiske indsats p lokalt niveau, og at politikudviklingen og organiseringen br ske efter principperne om sektoransvarlighed. KL og Rdet understreger, at handicappolitik br bygge p FN's standardregler, og derfor har kommunerne ogs modtaget Rdets udgivelse "Vrktjskasse til FN's Standardregler - ideer og redskaber til en kommunal handicappolitik". Notatet med titlen "Centrale problemstillinger om tilgngelighed til information og det fysiske milj" sendes ogs ud sammen med brevet. Notatet peger p nogle af de centrale indsatsomrder, som KL og Rdet mener, at kommunerne skal prioritere. Center for Ligebehandling af Handicappede vil flge op p Rdets og KL's politiske initiativ ved at styrke informationsindsatsen over for kommunerne og derved ogs lgge op til en tttere dialog. Handicappedes adgang til transport Som omtalt i HandicapRd 4/2000 nsker Rdet en landsdkkende ledsagerordning til kollektiv indenrigstrafik med offentlige trafikmidler for derved at sikre et ensartet og rimeligt serviceniveau i hele landet og inden for alle transportformer. Baggrunden for nsket er den undersgelse, som Center for Ligebehandling af Handicappede har lavet. Undersgelsen viser, at der savnes ensartede lsninger p handicappedes ledsageproblemer i den kollektive trafik, og at det altid br vre omkostningsfrit for den handicappede at f en ndvendig ledsager med i den kollektive trafik. Trafikminister Jacob Buksti (S) sendte i begyndelsen af november 2000 et afvisende svar til Rdet, hvori han blandt andet skriver, at der ikke er behov for en regulering af omrdet, fordi de nuvrende forskellige ledsagerordninger for DSB, HT og de amtslige trafikselskaber yder en tilfredsstillende service. I slutningen af november havde trafikministeren imidlertid et opflgningsmde med De Samvirkende Invalideorganisationer i forbindelse med Trafikministeriets statusnotat om tilgngelighed for handicappede inden for trafiksektoren. P mdet diskuterede man bl.a. nsket om en landsdkkende ledsagerordning, og ministeren viste forstelse og vilje til at diskutere nsket senere. Et andet emne p mdet mellem DSI og ministeren var forringelserne i DSB's service over for bevgelseshmmede, bl.a. at antallet af DSB-stationer, hvor der ydes service til handicappede, er blevet reduceret. Det er den landsdkkende individuelle krselsordning, der har medfrt disse forringelser. Ministeren har ikke tidligere vret klar over dette problem, og han vil undersge, hvad DSB's langsigtede plan er i forhold til service over for personer med handicap. Der bliver god lejlighed til at flge op p nsket om en landsdkkende ledsagerordning og andre trafikale emner, nr Rdet i marts mdes med trafikminister Jacob Buksti. Familier med handicappede brn I efterret 2000 udkom den endelige rapport fra arbejdsgruppen i Socialministeriet og Arbejdsministeriet om tabt arbejdsfortjeneste for forldre med handicappede brn. Formlet med arbejdsgruppen har vret at se p forholdet mellem servicelovens 29 om tabt arbejdsfortjeneste og bestemmelserne om arbejdslshedsdagpenge, ferielovgivning m.m. for forldre, der passer et handicappet barn i hjemmet. Problemerne med tabt arbejdsfortjeneste blev allerede i 1996 rejst af Center for Ligebehandling af Handicappede. Rdet mener, at en del af rapportens anbefalinger vil lse nogle af problemerne. Men der er stadigvk ulste problemer, som forhindrer, at forldre, der modtager tabt arbejdsfortjeneste, kan siges at vre ligestillet med forldre, der er p arbejdsmarkedet. Der er problemer med hensyn til manglende helhedsorienteret rdgivning til forldrene, arbejdslshedsdagpenge, afholdelse af brnepasningsorlov, indbetaling af ATP samt forhold vedrrende ferie m.m. Socialministeriet oplyser i et svar p en henvendelse fra Rdet om ovenstende, at bemrkningerne vil indg i de videre overvejelser om forbedringer for familier med handicappede brn. Grundtakstfinansiering i serviceloven I 1999 indgik det i regeringens konomiaftaler med Kommunernes Landsforening og Amtsrdsforeningen, at den gldende delte finansiering for brne- og voksenomrdet i serviceloven skulle ndres til en grundtakstfinansiering. Et udvalg, som bl.a. bestr af De Samvirkende Invalideorganisationer og Socialpdagogernes Landsforbund, skulle vurdere konsekvenserne af en grundtakstfinansiering og analysere virkningerne p omfanget og kvaliteten af ydelserne. Udvalget har nu afgivet rapport, og de oprindelige planer er efterflgende blevet justeret, s borgerne sges bedre sikret. I udvalgsrapporten udtrykkes der betnkelighed ved, at den ndrede incitamentsstruktur kan betyde, at amter og kommuner handler anderledes end i dag. Udvalget forudstter, at loven revideres efter 3 r. For at sikre brugerne foresls bl.a. flgende: - Der skal tages stilling til oprettelse af en uvildig konsulentfunktion p handicapomrdet med det ndvendige antal konsulenter, hvor man kan henvende sig, nr en sag er get i hrdknude. - Der skal ske en kvalificering af sagsbehandlingen. - Handleplaner skal anvendes i videre omfang: De gldende regler udformes sledes, at det altid skal overvejes, om handleplaner skal udarbejdes, og brugerens nske herom skal indg med vgt. - Socialministeriets mulighed for at faststte kvalitetsstandarder udvides til at omfatte hele voksenomrdet - det findes allerede p brneomrdet. - I en trerig periode etableres der et informations- og analysesystem, der - ud fra bestende og nye kilder samt specialundersgelser - kan belyse udviklingen. Herved kan det ogs overvges, om amter og kommuner flger de politiske forudstninger for finansieringsreformen, der i vrigt skal indskrives i bemrkningerne til lovforslaget og senere i vejledningen til loven. - I en trerig periode nedsttes et regionalt udviklingsrd i hvert amt, der skal flge og overvge udviklingen p dette omrde. I Rdet sidder svel kommunale og amtskommunale som brugerreprsentanter. - Kommunerne sender rligt disse regionale rd en redegrelse over udviklingen - og brugerne skal have lejlighed til at udtale sig om disse redegrelser. - Socialministeriet giver en gang om ret Folketinget en redegrelse, som bde de kommunale parter og brugerorganisationerne kan kommentere. Udvalget har vret enig om, at forslagene vil medfre en forget kvalitet og udvikling p de omrder, som berres af finansieringsreformen. Socialpdagogernes Landsforbund er dog af den principielle opfattelse, at der ikke er hverken socialfaglige eller konomiske grunde til en finansieringsreform, og nsker personaleorganisationerne inddraget i den regionale og centrale opflgning. Kommunernes Landsforening krver som en forudstning for reformen, at der nedsttes et udvalg om tilskuds- og udligningssystemet, idet KL vurderer, at reformen vil medfre srdeles store byrdefordelingsmssige forskydninger. Ved en grundtakstfinansiering betaler kommunen fuldt ud udgiften op til en vis grnse (grundtaksten), mens amtet betaler, hvad der ligger herudover. Bilag Brevveksling mellem Rdet og myndighederne 110/2000: Trafikministeriets brev af 4. oktober 2000, jf. Rdsmde nr. 3/2000, dagsordenspunkt 3, med kopi af Ombudsmandens svar af 26. juli 2000 p klage vedr. individuel handicapkrsel. 113/2000: Rdets brev af 3. oktober 2000 til By- og boligminister Jytte Andersen vedr. Dansk Standards offentlige hring over udkastet til "Tilgngelighed for alle". 119/2000: Rdets brev af 9. oktober 2000 til trafikminister Jacob Buksti vedr. Trafikministeriets statusnotat for tilgngeligheden for handicappede, samt ledsageordningerne i offentlig trafik. 119a/2000 Trafikminister Jacob Bukstis svar af 2. november 2000 p Rdets brev af 9. oktober 2000. 135/2000: Fllesbrev (nov. 2000) fra formand for Kommunernes Landsforening, Anker Boye og Rdsformand Palle Simonsen til kommunalbestyrelsen, kommunaldirektren, Social- og sundhedsforvaltningen og Teknisk forvaltning: Handicappolitik i kommunerne. Opfordring til at stte fokus p sektoransvarlighedsprincippet. Rdets hringssvar 111/2000: Rdets hringssvar af 28. september 2000 til Undervisningsministeriet over udkast til bekendtgrelse om statens voksenuddannelsessttte. 112/2000: Rdets hringssvar af 28. september 2000 til Undervisningsministeriet over udkast til bekendtgrelse om sttte til folkeoplysende voksenundervisning og frivilligt folkeoplysende foreningsarbejde (folkeoplysningsbekendtgrelsen). 114/2000: Rdets hringssvar af 2. oktober 2000 til Kulturministeriet over udkast til lov om ndring af radio- og fjernsynsloven. 117/2000: Rdets hringssvar af 30. oktober 2000 til Kulturministeriet vedr. udkast til forslag til Lov om museer m.v. (Museumsloven). 118/2000: Rdets hringssvar af 25. oktober 2000 til Sundhedsministeriet over udkast til lovforslag om ndring af lov om sygehusvsenet. (genoptrningspladser). 120/2000: Rdets hringssvar af 31. oktober 2000 til Socialministeriet over lovforslag vedr. retssikkerhedsloven m.v. 123/2000: Rdets hringssvar af 7. november 2000 til Socialministeriet over udkast til vejledning om srlig sttte til brn og unge. 124/2000: Rdets hringssvar af 7. november 2000 til Undervisningsministeriet vedr. hring over udkast til 3 bekendtgrelser vedr. forberedende voksenundervisning. 125/2000: Rdets hringssvar af 7. november 2000 til Undervisningsministeriet vedr. udkast til bekendtgrelse om refusion af amtskommunale udgifter til forberedende voksenundervisning. 126/2000: Rdets hringssvar af 8. november 2000 til Socialministeriet vedr. rapport om forholdet mellem servicelovens 29 og bestemmelserne om A-dagpenge, ferielovgivning m.v. 127/2000: Rdets hringssvar af 11. oktober 2000 til Arbejdsministeriet vedr. udkast til Forslag til Lov om ndring af lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v. (Permanentgrelse af forsgsordninger). 130/2000: Rdets hringssvar af 16. november 2000 til Undervisningsministeriet vedr. hring over udkast til forslag til ndringslov - tilskud og bidrag til undervisning m.v. af svrt handicappede m.m. 131/2000: Rdets hringssvar af 17. november 2000 til Undervisningsministeriet vedr. udkast til ny bekendtgrelse om indhold og tilrettelggelse af daghjskoletilbud, skolemilj, statstilskud m.v. til daghjskoler og refusion af tilskud vedrrende aktiverede elever. 132/2000: Rdets hringssvar af 17. november 2000 til Justitsministeriet vedr. betnkning om revision af erstatningsansvarsloven. 137/2000: Rdets hringssvar af 23. november 2000 til Arbejdsmarkedsstyrelsen vedr. udkast til ndring af bekendtgrelse om kompensation til handicappede i erhverv m.v. 138/2000: Rdets hringssvar af 22. november 2000 til Socialministeriet vedr. lov om ndring af lov om social service. (fleksibel hjemmehjlp og kommunal genoptrning). 144/2000: Rdets hringssvar af 1. december 2000 til Undervisningsministeriet vedr. udkast til bekendtgrelse om fleksible forlb inden for videregende uddannelse for voksne. 145/2000: Rdets hringssvar af 13. december 2000 til Undervisningsministeriet vedr. udkast til lovforslag om afholdelse af danske prver og eksaminer i udlandet. 146/2000: Rdets hringssvar af 14. december 2000 til Undervisningsministeriet vedr. hring over bekendtgrelse om specialpdagogisk sttte. 147/2000: Rdets hringssvar af 14. december 2000 til Undervisningsministeriet vedr. hring over udkast til bekendtgrelse om prver inden for forberedende voksenundervisning. Notater og andet sagsmateriale 128/2000: Socialministeriets notat af 26. oktober 2000: Udmntning af det sociale omrde p satspuljen for 2001. 133/2000: Notat fra afdelingsleder, kontorchef Jens Chr. Bruun-Toft, Vejle kommune vedr. DCHs konference fredag den 10.11.2000, "Kommunale forskelle - et retssikkerhedsproblem for handicappede". November 2000. 134/2000: Referat af fokusgruppemde 25. og 31. oktober 2000: aktrerne p arbejdsmarkedet og deres initiativer. 134a/2000: Skematisk oversigt over det rummelige arbejdsmarkeds mange aktrer af 20. november 2000. 140/2000: Rapport fra regeringens ministerudvalg for handicapomrdet: Nye indsatsomrder. By og Boligministeriet november 2000. 142/2000: "Voksnes holdninger til handicappede", Henning Olsen. Det Centrale Handicaprd, Socialforskningsinstituttet 00;17, november 2000. Andre bilag 115/2000: Regeringens statusrapport om tilbuddene til sindslidende 1999. Socialministeriet og Sundhedsministeriet september 2000. 116/2000: TILGNGELIGHED. Vejledning til kommunerne, By og Boligministeriet, oktober 2000. 116a/2000: Fllesbrev fra By & Boligministeriet og Kommunernes Landsforening, oktober 2000, til samtlige kommunalbestyrelser og Statsamter. 136/2000. Status over udviklingen i ligebehandlingen af handicappede. rsberetning 2000 fra Center for Ligebehandling af Handicappede.