HandicapRåd 1, januar 2001

Grundtakstfinansiering i serviceloven

Forside | Indholdsfortegnelse | Til bund | Forrige | Næste


Grundtakstfinansiering i serviceloven

I 1999 indgik det i regeringens økonomiaftaler med Kommunernes Landsforening og Amtsrådsforeningen, at den gældende delte finansiering for børne- og voksenområdet i serviceloven skulle ændres til en grundtakstfinansiering. Et udvalg, som bl.a. består af De Samvirkende Invalideorganisationer og Socialpædagogernes Landsforbund, skulle vurdere konsekvenserne af en grundtakstfinansiering og analysere virkningerne på omfanget og kvaliteten af ydelserne.

Udvalget har nu afgivet rapport, og de oprindelige planer er efterfølgende blevet justeret, så borgerne søges bedre sikret. I udvalgsrapporten udtrykkes der betænkelighed ved, at den ændrede incitamentsstruktur kan betyde, at amter og kommuner handler anderledes end i dag. Udvalget forudsætter, at loven revideres efter 3 år. For at sikre brugerne foreslås bl.a. følgende:

- Der skal tages stilling til oprettelse af en uvildig konsulentfunktion på handicapområdet med det nødvendige antal konsulenter, hvor man kan henvende sig, når en sag er gået i hårdknude.
- Der skal ske en kvalificering af sagsbehandlingen.
- Handleplaner skal anvendes i videre omfang: De gældende regler udformes således, at det altid skal overvejes, om handleplaner skal udarbejdes, og brugerens ønske herom skal indgå med vægt.
- Socialministeriets mulighed for at fastsætte kvalitetsstandarder udvides til at omfatte hele voksenområdet - det findes allerede på børneområdet.
- I en treårig periode etableres der et informations- og analysesystem, der - ud fra bestående og nye kilder samt specialundersøgelser - kan belyse udviklingen. Herved kan det også overvåges, om amter og kommuner følger de politiske forudsætninger for finansieringsreformen, der i øvrigt skal indskrives i bemærkningerne til lovforslaget og senere i vejledningen til loven.
- I en treårig periode nedsættes et regionalt udviklingsråd i hvert amt, der skal følge og overvåge udviklingen på dette område. I Rådet sidder såvel kommunale og amtskommunale som brugerrepræsentanter.
- Kommunerne sender årligt disse regionale råd en redegørelse over udviklingen - og brugerne skal have lejlighed til at udtale sig om disse redegørelser.
- Socialministeriet giver en gang om året Folketinget en redegørelse, som både de kommunale parter og brugerorganisationerne kan kommentere.

Udvalget har været enig om, at forslagene vil medføre en forøget kvalitet og udvikling på de områder, som berøres af finansieringsreformen. Socialpædagogernes Landsforbund er dog af den principielle opfattelse, at der ikke er hverken socialfaglige eller økonomiske grunde til en finansieringsreform, og ønsker personaleorganisationerne inddraget i den regionale og centrale opfølgning.

Kommunernes Landsforening kræver som en forudsætning for reformen, at der nedsættes et udvalg om tilskuds- og udligningssystemet, idet KL vurderer, at reformen vil medføre særdeles store byrdefordelingsmæssige forskydninger.

Ved en grundtakstfinansiering betaler kommunen fuldt ud udgiften op til en vis grænse (grundtaksten), mens amtet betaler, hvad der ligger herudover.
 


Forside | Indholdsfortegnelse | Til top | Forrige | Næste
Det Centrale Handicapråd Version 1 den 30. Januar 2001
Fremstillet med Statens Informations hjælpeprogram.
URL: http://www.dch.dk/nyhed/hcraad12001/index.html