HandicapRåd 1, januar 2001
Konference om retssikkerhed
Forside | Indholdsfortegnelse | Til bund | Forrige | Næste
Omkring 120 personer deltog i konferencen, heriblandt repræsentanter fra (få) kommuner og amter, Folketingets socialudvalg, ministerier, og repræsentanter fra handicaporganisationer og videnscentre. Konferencens indlæg og debat er udførligt refereret i et særnummer af Handicapråd, januar 2001, hvor interesserede kan læse nærmere. Særnummeret kan rekvireres på tlf. 33 11 10 44 og kan desuden læses på Rådets hjemmeside www.dch.dk
En række af de centrale problemstillinger, der kom frem på konferencen, kan ikke umiddelbart omformes til konkrete initiativer fra Rådet. Problemstillingerne må Rådet løbende være opmærksom på og sætte ind over for de relevante myndigheder, når muligheden viser sig.
Rådets initiativ nu og her består af en henvendelse til socialminister Henrik Dam Kristensen (S), hvori Rådet på baggrund af konferencen opfordrer til, at man ser kritisk på retssikkerhedslovens § 69. Desuden anbefales det at etablere uvildige konsulentordninger, som kan bistå handicappede ved mødet med forvaltningen, og der opfordres til, at man inddrager amtskommunale handicapråd. Endelig opfordres Socialministeriet til at overveje at lave en vejledning i god forvaltningsskik til at sikre en ensartet vejledning på landsplan.
Temaet om handicappedes retssikkerhed vil i øvrigt blive behandlet
i en hovedartikel i Rådets beretning for 2000, som udkommer i slutningen
af marts.