HandicapRåd 1, januar 2001

Familier med handicappede børn

Forside | Indholdsfortegnelse | Til bund | Forrige | Næste


Familier med handicappede børn

I efteråret 2000 udkom den endelige rapport fra arbejdsgruppen i Socialministeriet og Arbejdsministeriet om tabt arbejdsfortjeneste for forældre med handicappede børn.

Formålet med arbejdsgruppen har været at se på forholdet mellem servicelovens § 29 om tabt arbejdsfortjeneste og bestemmelserne om arbejdsløshedsdagpenge, ferielovgivning m.m. for forældre, der passer et handicappet barn i hjemmet. Problemerne med tabt arbejdsfortjeneste blev allerede i 1996 rejst af Center for Ligebehandling af Handicappede.

Rådet mener, at en del af rapportens anbefalinger vil løse nogle af problemerne. Men der er stadigvæk uløste problemer, som forhindrer, at forældre, der modtager tabt arbejdsfortjeneste, kan siges at være ligestillet med forældre, der er på arbejdsmarkedet. Der er problemer med hensyn til manglende helhedsorienteret rådgivning til forældrene, arbejdsløshedsdagpenge, afholdelse af børnepasningsorlov, indbetaling af ATP samt forhold vedrørende ferie m.m. Socialministeriet oplyser i et svar på en henvendelse fra Rådet om ovenstående, at bemærkningerne vil indgå i de videre overvejelser om forbedringer for familier med handicappede børn.
 


Forside | Indholdsfortegnelse | Til top | Forrige | Næste
Det Centrale Handicapråd Version 1 den 30. Januar 2001
Fremstillet med Statens Informations hjælpeprogram.
URL: http://www.dch.dk/nyhed/hcraad12001/index.html