HandicapR�d nr. 1, 1999

 

Overskrift niveau 1:
Ombudsmanden p� bes�g.
 R�dets decemberm�de startede med bes�g af Folketingets Ombudsmand, Hans Gammeltoft-Hansen. Ombudsmanden har efterh�nden f�et mere og mere at g�re p� handicapomr�det. 
Med Folketingsbeslutningen fra 1993 om handicappedes lige muligheder anmodede Folketinget explicit Ombudsmanden om at f�lge udviklingen i ligebehandlingen og at reagere, hvor det var muligt inden for ombudsmandens kompetence. Dengang havde Ombudsmanden kun meget begr�nsede muligheder p� det kommunale og amtskommunale omr�de. Men med �ndringen af Ombudsmandsloven i 1997 omfatter Ombudsmandens virksomhed nu alle dele af den offentlige forvaltning, og hermed ogs� det kommunale og det amtskommunale omr�der. De fleste afg�relser af betydning for handicappede er decentraliseret hertil. 
Hans Gammeltoft-Hansen var glad for folketingsbeslutningen, blandt andet fordi den viste, at Folketinget havde blik for, at Ombudsmanden havde en rolle at spille ogs� p� mere specifikke omr�der. Gammeltoft-Hansen understregede, at Ombudsmandsinstitutionen er en juridisk institution, der arbejder ud fra skreven og uskreven ret samt god forvaltningsskik. Man kan godt tage udgangspunkt i almindelig anst�ndighed mellem mennesker - hvad ville man selv synes var anst�ndige vilk�r? Ville jeg selv bryde mig om at blive behandlet p� denne m�de? Men Ombudsmanden er ikke sag- eller fagkyndig, og kan f.eks ikke vurdere en l�gelig diagnose eller en konstruktionsbeskrivelse af en bro. Desuden har Ombudsmanden sin inspektionsvirksomhed, og han modtager gerne ideer til s�danne bes�g. 
Af mere juridisk art var Ombudsmandens unders�gelse fra 1995 af reglerne om handicappedes fortrinsadgang til visse offentligt regulerede stillinger, der var med til at bane vejen for Arbejdsministeriets lovgivning om kompensation til handicappede i erhverv. Ombudsmanden har ogs� v�ret inde og se p� kommunernes dispensationspraksis i sager om fravigelser fra bygningsreglementets handicapkrav. Desuden har der v�ret inspektionsvirksomhed p� d�gninstitutioner for handicappede, bl.a. Kastanjehusene og Kofoedsminde. Efter at det kommunale omr�de er kommet med i Ombudsmandsloven har Ombudsmanden v�ret p� bes�g i forvaltningen i kommuner og amter, hvori tilg�ngelighedsaspektet indgik. Man vurderer borgerbehandlingen, sagsbehandlingen og har s� ogs� en tommestok med, s� man kan vurdere, om der er tilg�ngeligt for handicappede. 
I debatten bagefter understregede amtsborgmester S�ren Eriksen, at Ombudsmandens henstillinger, selvom de ikke binder amterne, har meget stor betydning for amternes beslutninger og prioriteringer. 
Knud S�ndergaard opfordrede Ombudsmanden til - ud over den fysiske tilg�ngelighed, som kan m�les med en tommestok, - ogs� at vurdere, om der er tilg�ngelighed til information for handicappede. Blinde og d�ve og andre kommunikationshandicappede l�gges hindringer i vejen, n�r offentlig information ikke er tilrettelagt, s� ogs� handicappede f�r informationen i en form, som de kan bruge. 

Overskrift niveau 2:
Specialombudsm�nd - fordele og ulemper
 Fordele og ulemper ved specialombudsm�nd p� s�rlige omr�der som b�rn eller handicappede blev ogs� debatteret. En specialombudsmand kan bedre end Folketingets Ombudsmand specialisere sig inden for sit omr�de og dermed f� en specialviden, som g�r ham i stand til at udtale sig om meget specifikke omr�der, der kr�ver s�rlig sagkundskab. Det har man ikke mulighed for med den danske model. En specialombudsmand kan dermed blive en politisk initierende dynamo for udviklingen, mens Folketingets Ombudsmand ikke kan kritisere Folketinget. P� den anden side har den danske model den fordel, at vi her har en Ombudsmand for alle, alts� for hele befolkningen. Og der st�r megen respekt om, og dermed v�gt bag, at det er Folketingets Ombudsmand. 
Handicapr�det og handicaporganisationerne �nsker ikke en specialombudsmand for handicappede, det ville v�re en devaluering af Ombudsmandsinstitutionen. Man foretrak og fik i 1993 i stedet en folketingsbeslutning og Center for Ligebehandling af Handicappede sammen med en henstilling til Ombudsmanden om at f�lge udviklingen i ligebehandlingen af handicappede. Og det er vi yderst tilfredse med i R�det, fastslog R�dets n�stformand, John M�ller. 

Overskrift niveau 1:
Indsats overfor AMU-centrene
 Arbejdsmarkedsstyrelsen har iv�rksat en fors�gsordning, der har til form�l at bedre handicappedes mulighed for at deltage i arbejdsmarkedsuddannelserne. Indsatsen retter sig mod to fronter; forbedring af den fysiske tilgængelighed på AMU-centrene og bedring af muligheden for at modtage specialpædagogisk støtte i forbindelse med uddannelsesforløb. Da handicappedes mulighed for at deltage i arbejdsmarkedsuddannelserne hidtil har været meget begrænset, er kendskabet til mulighederne for at yde hjælp med specialpædagogisk støtte blandt ansatte i systemet generelt lavt. Skal forsøgsordningen blive en succes er det nødvendigt at der skabes opmærksomhed omkring de nye muligheder 
R�det har indledt samarbejde med Arbejdsmarkedsstyrelsen omkring udarbejdelse af en opm�rksomhedskampagne med det form�l at sprede information om de initiativer, som tages i forbindelse med fors�gsordningen. F�rste skridt i denne kampagne er en fokuskonference, som afholdes 9. april 1999 i Eigtveds Pakhus. Til at deltage i konferencen inviteres forstandere og uddannelsesplanl�ggere p� AMU-centre og andre uddannelsessteder, der gennemf�rer AMU-uddannelser, repr�sentanter for efteruddannelsesudvalgene og fra AF. Alle folk, som vil v�re involverede i den praktiske implementering af beslutningen om at forbedre handicappedes adgang til uddannelserne. 
Som opl�gsholdere har ind til videre arbejdsminister Ove Hygum, R�dsformand Palle Simonsen, Centerleder Mogens Wiederholt, og fra Arbejdsmarkedsstyrelsen direkt�r Inge M�rkedahl, vicedirekt�r Villy Howard Pedersen og konsulent Susan M�ller indvilget i at bidrage. Der er rettet henvendelse til repr�sentanter fra DSI, LO, DA og Arbejdsformidlingen i h�b om at ogs� disse vil holde et indl�g p� konferencen. 

Overskrift niveau 1:
Indflydelse p� det nye licensforlig?
 S� er det nu, hvis handicaporganisationerne vil have indflydelse p� det nye licensforlig. Mere tekstning af de danske udsendelser i TV for d�ve og h�reh�mmede er et af de emner, som Handicapr�det l�nge har s�gt at f� gjort noget ved. De to public servicestationer DR og TV2 har afleveret deres public serviceregnskaber i �rets l�b, og leder man l�nge nok, kan man ogs� finde oplysninger om, hvordan de to stationer fors�ger at leve op til licensaftalen fra 1993, der forpligter dem til at pr�stere en v�sentlig for�gelse af de tekstede udsendelser fra 1994 til �r 2000. 
Og der er sket en for�gelse af tekstningen af udsendelserne, men der er jo ikke s� meget at prale af, hvis for�gelsen fortrinsvis er sket ved henvisning til den foretagne danske tekstning af de udenlandske udsendelser. Det er godt, at de er tekstede, men det er ikke godt nok. D�ve og h�reh�mmede vil gerne kunne f�lge med i danske udsendelser ogs�, de vil gerne kunne f�lge med i hele nyhedsudsendelsen, i valgprogrammerne, i magasinudsendelserne og i debatprogrammerne, i serier og i reportager fra statsbes�g. 
Fokuserer man alene p� tekstning af danske udsendelser, s� ser billedet desv�rre knap s� rosenr�dt ud. DR tekster kun 1/3 af de danske udsendelser, og p� TV2 st�r det endnu v�rre til. Og faktisk er end ikke dette billede d�kkende, for i de udsendelser, der beskrives som tekstede, er det ikke altid hele udsendelsen, der er forsynet med tekst, pludselig sker der udfald af teksten, og s� m� den h�reh�mmede g�tte sig til resten. 
Det er ikke tilfredsstillende, og det er i hvert tilf�lde ikke fjernsyn for alle. 
Kulturministeriets sagkyndige i R�det, afdelingschef Lene Witte, opfordrede handicaporganisationerne til at henvende sig allerf�rst i det nye �r, hvor forhandlingerne om det nye licensforlig g�r i gang for alvor. Nu skal der smedes, mens jernet er varmt. 

Overskrift niveau 1:
En langsom start p� ledsageordningen.
 Personer mellem 18 og 67 �r, der ikke kan f�rdes alene p� grund af betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, har fra den 1. juli 1998 haft ret til 15 timers ledsagelse om m�neden. Ledsageordningen har l�nge v�ret �nsket fra b�de kommuner og handicaporganisationers side. Form�let med ordningen er at give ledsagelse til aktiviteter, modtageren selv v�lger. Det kan v�re bes�g hos venner og familie, fritidsaktiviteter og indk�b. 
I oktober 1998 gennemf�rte Den Sociale Ankestyrelse en unders�gelse af, hvor langt kommuner og amter var kommet med at iv�rks�tte ordningen. Ankestyrelsens unders�gelse viser, at 59% af kommunerne og de fleste amter har fastlagt et budget for ledsageordningen. I 42% af kommunerne og 80% af amterne (11 amter) har man udformet retningslinjer for at yde ledsagelse. Ser man p� hvorvidt kommunerne har informeret potentielle brugere om ordningen, har 55% af kommunerne og alle amterne informeret om ordningen. Unders�gelsen viser dermed, at der er store forskelle p�, hvor langt man er kommet med at iv�rks�tte ledsageordning. Det kan undre en del, da den sociale servicelov blev vedtaget allerede i maj 1997, og kommuner og amter dermed har haft gode muligheder for at forberede iv�rks�ttelsen af ordningen inden 1. juli 1998, ligesom finansieringen var p� plads fra 1. juli 1998. 

Overskrift niveau 1:
R�dets internationale arbejde
 N�r det g�lder f�lles europ�iske retningslinier for besk�ftigelse af handicappede, s� er et af de prim�re �nsker fra R�det, at der er fokus p� de tv�rg�ende integrationshensyn. 
Ministerr�det vedtog i 1997 en R�dsresolution med retningslinier for besk�ftigelse i EU i 1998. Retningslinierne henvender sig til medlemsstaterne og opfordrer disse til at iv�rks�tte initiativer p� en r�kke omr�der. Regeringens nationale handlingsplan for besk�ftigelse fra april 1998, der er udarbejdet p� baggrund af 1998 retningslinierne for EU, n�vner i et meget kort afsnit om handicappede, at handicappedes integration p� arbejdsmarkedet skal fremmes. 
Nye retningslinier for 1999 er under udarbejdelse i Kommisionen, og derfor opfordrede det Europ�iske Handicap Forum (EDF) til, at indsatsen for handicappede stadig skal v�re et tv�rg�ende hensyn i Retningslinierne, p� linie med ligebehandling mellem k�nnene. R�det blev i den forbindelse bedt om at udtale sig, og var helt enig med EDF i dette synspunkt og i, at handicappede i h�jere grad skal betragtes som aktive deltagere i samfundet, frem for som passive modtagere af st�tte. 

Overskrift niveau 2:
Nordisk samarbejde om tilg�ngelige museer
 I �r har R�det v�ret inddraget i det nordiske samarbejdsorgan for handicapsp�rgsm�l, NSH's arbejde med at g�re nordiske museer tilg�ngelige. Arbejdet, der sker i en arbejdsgruppe under NSH, den Nordiske Museumskomit�, g�r ud p� at forbedre den fysiske og formidlingsm�ssige tilg�ngelighed til museerne. Arbejdsgruppen har nyligt afholdt m�de i K�benhavn, og projektet tegner lovende, med et nyt st�rkt netv�rk. Et af de fremtidige projekter er en elektronisk konference p� Internettet, hvor nordiske museer og folk, der har interesse i tilg�ngelighed, kan dele information samt diskutere og stille sp�rgsm�l om tilg�ngeligheden til museerne. 

Overskrift niveau 2:
R�dets repr�sentant i Udenrigsministeriets R�d for Internationalt Udviklings-samarbejde
 R�det har l�nge �nsket at blive inddraget i forbindelse med handicappolitiske diskussioner i internationalt regi. Som regeringens r�dgivningsorgan i handicapsp�rgsm�l ville det v�re naturligt, at R�det blev inddraget, n�r den danske holdning til handicapsp�rgsm�l i internationale foraer blev fastlagt. R�det henvendte sig derfor allerede i juni 1998 til udenrigsministeren med en opfordring til, at R�det l�bende blev inddraget. Denne henvendelse blev st�ttet af socialministeren. 
Udenrigsministeren var meget positiv over for at inddrage R�det, hvilket efter hans opfattelse mest naturligt burde ske via de relevante. For Udviklingsministeriets vedkommende foreg�r konsultationen om fastl�ggelse af den danske udviklingspolitik bl.a. i R�det for Internationalt Udviklingssamarbejde. Udviklingsministeren har nu stillet sig �ben for, at R�det repr�senteres her. R�det indstillede John M�ller som repr�sentant i R�det for Internationalt Udviklingssamarbejde. 

Overskrift niveau 1:
R�dets arbejdsplan 1998-2002 
 P� R�dets decemberm�de blev der diskuteret arbejdsplan for de n�ste 4 �r. R�det skal naturligvis stadig tage sig l�bende af forskellige emner, der kan dukke op vedr�rende handicappolitik, ligesom R�det forts�tter sit arbejde med at afgive h�ringssvar. Men med en arbejdsplan for hele funktionsperioden vil R�det st� bedre rustet til at m�lrette en l�ngerevarende indsats over for en s�rlig sektor, eller et bestemt tema eller princip. 
Der var p� r�dsm�det flere gode ideer til arbejdsplanen. Et af de steder, hvor der fortsat er brug for en massiv indsats, er i relation til handicappedes besk�ftigelse p� normale vilk�r. R�det gav dog ogs� udtryk for, at ikke alting skulle handle om arbejdsmarkedet. N�r der bliver snakket tilg�ngelighed er det vigtigt ikke kun at fokusere p� tilg�ngelighed til arbejdet. Det er liges� vigtigt at handicappede kan f� en indholdsrig fritid, hvor det er muligt at deltage i diverse former for fritidsliv. Endelig blev der givet udtryk for, at det ville v�re �nskeligt, at tage nogle st�rre diskussioner af hvad vi forst�r ved forskellige begreber som bl.a. ligebehandling, retssikkerhed og selve handicapbegrebet. Det er med andre ord nogle sp�ndende arbejdsopgaver der ligger og venter p� R�det de n�ste 4 �r. Dr�ftelsen forts�tter p� martsm�det. 

Overskrift niveau 2:
Nye vedt�gter
 Som n�vnt i sidste nummer af Handicapr�d, s� er R�dets sekretariat pr. 1. januar 1999 overg�et fra at v�re ansat i Socialministeriets departement til nu rent administrativt at v�re ansat i Center for Ligebehandling af Handicappede. De to institutioner har de sidste 5 �r delt adresse, og derfor var denne l�sning n�rliggende. Overflytningen har betydet nogle vedt�gts�ndringer for Ligebehandlingscentret. I de nye vedt�gter st�r der bl.a. at Ligebehandlingscentret er ansvarlig for, at R�dets sekretariatsfunktion varetages af minimum 2 AC-stillinger og 1 fuldtids HK-stilling. 

Overskrift niveau 2:
Opf�lgning p� handlingsplanen
 I oktober blev der afholdt folketingsdebat om regeringens handicappolitik. Socialministeren udsendte p� vegne af hele regeringen Redeg�relse om den handicappolitiske udvikling 1997/1998". Grundlaget for denne redeg�relse er Center for Ligebehandling af Handicappedes �rsberetning for 1997. Samtidig med regeringens redeg�relse afgav ogs� By- og Boligministeriet deres egen redeg�relse Redeg�relse om handicappedes adgang til de fysiske omgivelser". 
Som opf�lgning p� handlingsplanen om tilg�ngelighed for alle fra juli 1997, har By- og Boligministeriet nedsat en f�lgegruppe, som skal arbejde for initiativer til forbedring af den fysiske tilg�ngelighed. Alle involverede ministerier samt De Samvirkende Invalideorganisationer (DSI), Ligebehandlingscentret og Det Centrale Handicapr�d er med i denne f�lgegruppe. Et af de meget vigtige forhold i arbejdet med at sikre tilg�ngelighed for alle, er netop samarbejde og koordinering mellem de forskellige sektorer, hvorfor det er s�rlig vigtigt med en bred og tv�rg�ende repr�sentation i denne f�lgegruppe. 
Arbejdsgruppen har afholdt 3 m�der. Der er blandt mange initiativer iv�rksat kommunefors�g. Forskellige kommuner skal i 1999 fungere som pilotprojekter, og skal komme til at fungere som modeller for andre kommuner. Frederiksberg, Helsinge, Helsing�r, Herlev, K�benhavn og �rhus er alle kommuner der har meldt sig som deltagere i denne pilotprojekt-ordning. Der vil i den n�rmeste fremtid blive indg�et aftaler om konkrete projekter. 
R�det roser By- og Boligministeriet for at lave en s�dan f�lgegruppe, og for at holde dampen oppe i arbejdet med at sikre tilg�ngelighed for alle. 

Overskrift niveau 1:
Bilag udsendt siden sidst.
 

Overskrift niveau 2:
Brevveksling mellem R�det og myndighederne
 
-Socialforskningsinstituttets arbejdspapir af 14. oktober 1998 vedr. forberedelse af et forskningsprogram for samfundsvidenskabelig handicapforskning. (bilag 77/1998). 
-Trafikminister Sonja Mikkelsen orienterede i brev den 10. november 1998 R�det om status over opf�lgning p� de sp�rgsm�l, der blev dr�ftet ved ministerens bes�g p� R�dsm�de nr. 3/1998 (tilg�ngelighed til det fysiske milj�, ledsagerordning, EU-direktiv om f�rgers og passagerskibes indretning, EU-direktiv om bussers indretning, taxi-lovgivningen og takstopkr�vning for brug af lift. Brevet var vedlagt Trafikministeriets notat om Det Centrale Handicapr�ds �nsker til taxi-lovgivningen. (bilag 80/1998). 
-R�dets svar af 24. november 1998 til Telestyrelsen p� Telestyrelsens brev af 13. november 1998 vedr. revision af bekendtg�relse nr. 908 om forsyningspligtydelser (takster for teksttelefon og nummeroplysning). (bilag 16c og 16d/1998). 
-Amtsr�dsforeningens brev af 4. december 1998 til samtlige amtsr�d vedr. �bningstider i de amtskommunale specialdaginstitutioner. Brevet er en reaktion p� R�dets henvendelse til Amtsr�dsforeningen den 5. oktober 1998 ( bilag 67/1998 og bilag 67a/1998). 
-R�dets brev af 15. december 1998 til statsminister Poul Nyrup Rasmussen vedr. fremme af Standardreglerne i forbindelse med 5-�rsdagen for FNs vedtagelse af reglerne. (bilag 14f/1998). 
-Udenrigsminister Niels Helveg Petersen har i brev den 29. oktober 1998 orienteret om, at udviklingsministeren er �ben for forslag om at lade handicapomr�det komme til orde gennem en repr�sentant for Det Centrale Handicapr�d i R�det for Internationalt Udviklingsarbejde, men med hensyn til inddragelse i EU-regi henholder udenrigsministeren sig til den i regeringen aftalte ressortopdeling. (bilag 43d/1998). 
-R�det har i brev den 14. december 1998 til udviklingsminister Poul Nielson meddelt, at R�dets n�stformand John M�ller, der tillige er formand for De Samvirkende Invalideorganisationer er valgt som R�dets repr�sentant i R�det for Internationalt Udviklingssamarbejde. (bilag 43f/1998). 
-Fra Udenrigsministeriet er der med brev af 5. november 1998 modtaget ekstrakt af lov nr. 297 om internationalt udviklingssamarbejde af 10. juni 1971, forretningsorden for R�det for Internationalt Udviklingssamarbejde og oversigt over nuv�rende medlemmer og organisationer. (bilag 43e/1998). 

Overskrift niveau 2:
H�ringssvar fra R�det.
 
-R�det anbefaler i h�ringssvar af 28. oktober 1998 til Trafikministeriet, at lov om taxak�rsel �ndres, s� det fremover ikke vil v�re tilladt at fasts�tte en generelt h�jere takst for k�rsel med lifttaxa. (bilag 75/1998). 
-R�det har i sit h�ringssvar til Undervisningsministeriet den 26. november 1998 vedr. forslag til lov om �ndring af lov om erhvervsgrunduddannelse m.v., udtrykt tilfredshed med, at hjemmel til at yde specialp�dagogisk bistand nu foresl�s indskrevet i lovteksten (bilag 83/1998). 
-R�det blev i brev af 20. oktober 1998 anmodet om at bidrage med erfaringer og relevante forslag vedr�rende forhold i forbindelse med frit valg i amterne og kommunerne. R�det har i h�ringssvar af 1. december 1998, vedlagt notat udarbejdet af Center for Ligebehandling af Handicappede, anf�rt v�sentlige foruds�tninger for udbredelsen af frit valg p� de kommunale serviceomr�der. (bilag 76 og 76a/1998). 
-R�det har i h�ringssvar af 26. november 1998 til Undervisningsministeriet udtrykt, at man finder det positivt, at vejledning til grundskolen udvides med fokus p� den enkeltes styrke i forbindelse med forslag til lov om afskaffelse af egnethedsvurdering ved optag til de gymnasiale uddannelser. (bilag 85/1998). 
-R�det havde i h�ringssvar den 23. november 1998 til Justitsministeriet vedr. udkast til bekendtg�relsen om personer indlagt p� psykiatrisk afdeling i henhold til strafferetlig afg�relse, ingen bem�rkninger. (bilag 7e/1998). 
- R�det havde i h�ringssvar den 27. november 1998 til Sundhedsministeriet over udkast til bekendtg�relser p� psykiatriomr�det (bekendtg�relse om tvangsbehandling, fiksering, tvangsprotokoller m.v. p� de psykiatriske afdelinger, bekendtg�relse om fremgangsm�den ved gennemf�relse af tvangsindl�ggelser, bekendtg�relse om underretning og klagevejledning til patienter i forbindelse med anvendelse af tvang i psykiatrien, og bekendtg�relse om forretningsorden for de psykiatriske patientklagen�vn) kun f� bem�rkninger til bekendtg�relse om patientklagen�vnets forretningsorden og vejledning om frihedsber�velse og anden tvang i psykiatrien. (bilag 7c/1998). 
-R�det havde i h�ringssvar den 2. december 1998 til Sundhedsstyrelsen enkelte bem�rkninger til cirkul�re om behandlingsplaner m.v. og vejledning om psykiatrilovens revision. (bilag 7d/1998). 
-R�dets h�ringssvar af 2. december 1998 til Undervisningsministeriet vedr. h�ring over udkast til vejledning om indg�else af overenskomst om undervisning mellem kommuner/amtskommuner og dagbehandlingstilbud/sociale anbringelsessteder mv. (bilag 51a/1998). 

Overskrift niveau 2:
Notater og andet sagsmateriale.
 
-Oversigt fra Finansministeriet over udm�ntning af satsreguleringspuljen i 1999. (bilag 84/1998). 
-Center for Ligebehandling af handicappedes beretning 1998:"Status over ligebehandlingen af handicappede". (bilag 79/1998). 
-Korrespondance omkring uddannelse af tegnsprogstolke: Undervisningsminister Margrethe Vestagers brev af 27. oktober 1998 til Danske D�ves Landsforbund og Danske D�ves Landsforbunds svar af 11. november 1998 til undervisningsministeren. (bilag 82/1998). 
-Brev af 14. oktober 1998 fra Foreningen af Danske D�vblinde til Folketingets Socialudvalg v. Formand Villy S�vndal vedr. problemet med, at d�vblinde if�lge Forvaltningsloven ikke har ret til betalt tolk, men if�lge Serviceloven ret til en s�kaldt kontaktperson. Problemet indeb�rer ved f.eks. behov for tilkald af l�ge ved akut sygdom, at den d�vblinde selv m� bestille og betale kr. 495,- i timen for en tolk. (bilag 82a/1998). 
-"Offentlige hjemmesiders tilg�ngelighed - en unders�gelse af 144 offentlige hjemmesiders tilg�ngelighed for handicappede", december 1998. Rapporten er udarbejdet af Center for Ligebehandling af Handicappede. (bilag 87/1998). 

Overskrift niveau 2:
Andre bilag.
 
-Uddrag af "Aktuelt fra Socialministeriet, oktober 1998" (bilag 78/1998). 
-"Hvad handicapidr�t kan g�re for samfundet". Hovedpunkter i evalueringen af Handicapidr�ttens Videnscenter 1998. (bilag 86/1998). 

Overskrift niveau 1:
Dagsorden for R�dsm�de december 1998
 
-Bes�g af Ombudsmand Hans Gammeltoft-Hansen 
-Handicappolitisk debat i Folketinget 28. oktober 1998 
-Kampagne p� AMU-centrene 
-Ledsageordningen 
-Friere valg p� kommunale serviceomr�der 
-Internationale emner 
-Tilg�ngelighed for alle - en opf�lgning p� handlingsplanen 
-R�dets arbejdsplan 1998-2002 
-Beretningen fra Ligebehandlingscentret 
-Tekstning af dansk TV for d�ve og h�reh�mmede 
-Udpegning af R�dets repr�sentant i RIU 
-�ndring af Ligebehandlingscentrets vedt�gter 
HandicapR�d er tilg�ngelig p� R�dets hjemmeside: 
www.dch.dk 

Overskrift niveau 1:
Ligebehandlingscentrets femte �rsberetning er p� gaden
 R�det fik p� decemberm�det Ligebehandlingscentrets �rsberetning 1998, og den er derefter klar til at blive sendt afsted til samtlige ministre. Tidligere har R�dets initiativer p� baggrund af beretningen fra Ligebehandlingscentret afventet, at Socialministeren skulle afgive en handicappolitisk redeg�relse p� baggrund af Centrets beretning. Men denne redeg�relse er kommet s� sent, at R�dets initiativer f�rst kunne diskuteres p� R�dets junim�de. Derfor har man nu besluttet i R�det at henvende sig til de ministre, hvis resortomr�de bliver n�vnt i beretningen, s� snart beretningen er p� gaden. Hovedtemaerne i �rets beretning fra Ligebehandlingscentret er tilg�ngelighed til information og informationsteknologi, ligestillingsproblemer i sociallovgivningen og handicappedes adgang til arbejdsmarkedet. 


Version 1 den 22. februar 1999
Denne publikation findes p� adressen http://www.dch.dk/nyhed/hcraad199
Copyright (c) Det Centrale HandicapR�d