HandicapRåd nr. 1, 1999
Bilag udsendt siden sidst.
Bilag udsendt siden sidst.
Brevveksling mellem Rådet og myndighederne
- Socialforskningsinstituttets arbejdspapir af 14. oktober 1998 vedr. forberedelse af et
forskningsprogram for samfundsvidenskabelig handicapforskning. (bilag 77/1998).
- Trafikminister Sonja Mikkelsen orienterede i brev den 10. november 1998 Rådet om
status over opfølgning på de spørgsmål, der blev drøftet ved ministerens besøg på
Rådsmøde nr. 3/1998 (tilgængelighed til det fysiske miljø, ledsagerordning, EU-direktiv om færgers og passagerskibes indretning, EU-direktiv om bussers indretning, taxi-lovgivningen og takstopkrævning for brug af lift. Brevet var vedlagt
Trafikministeriets notat om Det Centrale Handicapråds ønsker til taxi-lovgivningen.
(bilag 80/1998).
- Rådets svar af 24. november 1998 til Telestyrelsen på Telestyrelsens brev af 13.
november 1998 vedr. revision af bekendtgørelse nr. 908 om forsyningspligtydelser
(takster for teksttelefon og nummeroplysning). (bilag 16c og 16d/1998).
- Amtsrådsforeningens brev af 4. december 1998 til samtlige amtsråd vedr. åbningstider i de amtskommunale specialdaginstitutioner. Brevet er en reaktion på Rådets
henvendelse til Amtsrådsforeningen den 5. oktober 1998 ( bilag 67/1998 og bilag
67a/1998).
- Rådets brev af 15. december 1998 til statsminister Poul Nyrup Rasmussen vedr.
fremme af Standardreglerne i forbindelse med 5-årsdagen for FNs vedtagelse af
reglerne. (bilag 14f/1998).
- Udenrigsminister Niels Helveg Petersen har i brev den 29. oktober 1998 orienteret
om, at udviklingsministeren er åben for forslag om at lade handicapområdet komme
til orde gennem en repræsentant for Det Centrale Handicapråd i Rådet for Internationalt Udviklingsarbejde, men med hensyn til inddragelse i EU-regi henholder udenrigsministeren sig til den i regeringen aftalte ressortopdeling. (bilag
43d/1998).
- Rådet har i brev den 14. december 1998 til udviklingsminister Poul Nielson meddelt,
at Rådets næstformand John Møller, der tillige er formand for De Samvirkende
Invalideorganisationer er valgt som Rådets repræsentant i Rådet for Internationalt
Udviklingssamarbejde. (bilag 43f/1998).
- Fra Udenrigsministeriet er der med brev af 5. november 1998 modtaget ekstrakt af
lov nr. 297 om internationalt udviklingssamarbejde af 10. juni 1971, forretningsorden for Rådet for Internationalt Udviklingssamarbejde og oversigt over nuværende
medlemmer og organisationer. (bilag 43e/1998).
Høringssvar fra Rådet.
- Rådet anbefaler i høringssvar af 28. oktober 1998 til Trafikministeriet, at lov om
taxakørsel ændres, så det fremover ikke vil være tilladt at fastsætte en generelt højere
takst for kørsel med lifttaxa. (bilag 75/1998).
- Rådet har i sit høringssvar til Undervisningsministeriet den 26. november 1998 vedr.
forslag til lov om ændring af lov om erhvervsgrunduddannelse m.v., udtrykt tilfredshed med, at hjemmel til at yde specialpædagogisk bistand nu foreslås indskrevet i
lovteksten (bilag 83/1998).
- Rådet blev i brev af 20. oktober 1998 anmodet om at bidrage med erfaringer og
relevante forslag vedrørende forhold i forbindelse med frit valg i amterne og
kommunerne. Rådet har i høringssvar af 1. december 1998, vedlagt notat udarbejdet
af Center for Ligebehandling af Handicappede, anført væsentlige forudsætninger for
udbredelsen af frit valg på de kommunale serviceområder. (bilag 76 og 76a/1998).
- Rådet har i høringssvar af 26. november 1998 til Undervisningsministeriet udtrykt,
at man finder det positivt, at vejledning til grundskolen udvides med fokus på den
enkeltes styrke i forbindelse med forslag til lov om afskaffelse af egnethedsvurdering ved optag til de gymnasiale uddannelser. (bilag
85/1998).
- Rådet havde i høringssvar den 23. november 1998 til Justitsministeriet vedr. udkast
til bekendtgørelsen om personer indlagt på psykiatrisk afdeling i henhold til strafferetlig afgørelse, ingen bemærkninger. (bilag 7e/1998).
- Rådet havde i høringssvar den 27. november 1998 til Sundhedsministeriet over
udkast til bekendtgørelser på psykiatriområdet (bekendtgørelse om tvangsbehandling, fiksering, tvangsprotokoller m.v. på de psykiatriske afdelinger, bekendtgørelse
om fremgangsmåden ved gennemførelse af tvangsindlæggelser, bekendtgørelse om
underretning og klagevejledning til patienter i forbindelse med anvendelse af tvang i
psykiatrien, og bekendtgørelse om forretningsorden for de psykiatriske patientklagenævn) kun få bemærkninger til bekendtgørelse om patientklagenævnets forretningsorden og vejledning om frihedsberøvelse og anden tvang i psykiatrien. (bilag
7c/1998).
- Rådet havde i høringssvar den 2. december 1998 til Sundhedsstyrelsen enkelte
bemærkninger til cirkulære om behandlingsplaner m.v. og vejledning om psykiatrilovens revision. (bilag 7d/1998).
- Rådets høringssvar af 2. december 1998 til Undervisningsministeriet vedr. høring
over udkast til vejledning om indgåelse af overenskomst om undervisning mellem
kommuner/amtskommuner og dagbehandlingstilbud/sociale anbringelsessteder mv.
(bilag 51a/1998).
Notater og andet sagsmateriale.
- Oversigt fra Finansministeriet over udmøntning af satsreguleringspuljen i 1999.
(bilag 84/1998).
- Center for Ligebehandling af handicappedes beretning 1998:"Status over ligebehandlingen af handicappede". (bilag 79/1998).
- Korrespondance omkring uddannelse af tegnsprogstolke: Undervisningsminister
Margrethe Vestagers brev af 27. oktober 1998 til Danske Døves Landsforbund og
Danske Døves Landsforbunds svar af 11. november 1998 til undervisningsministeren. (bilag 82/1998).
- Brev af 14. oktober 1998 fra Foreningen af Danske Døvblinde til Folketingets
Socialudvalg v. Formand Villy Søvndal vedr. problemet med, at døvblinde ifølge
Forvaltningsloven ikke har ret til betalt tolk, men ifølge Serviceloven ret til en
såkaldt kontaktperson. Problemet indebærer ved f.eks. behov for tilkald af læge ved
akut sygdom, at den døvblinde selv må bestille og betale kr. 495,- i timen for en tolk.
(bilag 82a/1998).
- "Offentlige hjemmesiders tilgængelighed - en undersøgelse af 144 offentlige
hjemmesiders tilgængelighed for handicappede", december 1998. Rapporten er
udarbejdet af Center for Ligebehandling af Handicappede. (bilag 87/1998).
Andre bilag.
- Uddrag af "Aktuelt fra Socialministeriet, oktober 1998" (bilag 78/1998).
- "Hvad handicapidræt kan gøre for samfundet". Hovedpunkter i evalueringen af
Handicapidrættens Videnscenter 1998. (bilag 86/1998).
Det Centrale Handicapråd Version 1 den 22. februar 1999
Denne publikation findes på adressen: http://www.dch.dk/nyhed/hcraad199
Copyright (c) Det Centrale HandicapRåd