HandicapR�d 2, April 2000

 
Handicapr�d, nr. 2 April 2000 
Kolofon og Indholdsfortegnelse fra trykt udgave: 
HandicapR�d udgives af Det Centrale Handicapr�d 
Bredgade 25, Sankt Ann� Passage, opg. F, 4.sal, 1260 K�benhavn K 
telefon: 33111044 
Teksttelefon: 33111081 
Telefax: 33111082 
Hjemmeside: www.dch.dk 
E-mail: dch@dch.dk 
HandicapR�d udkommer 4 gange om �ret, og udgives ogs� p� b�nd og diskette. 
redaktion: Lene Kann Rasmussen, Mogens Wiederholt (ansv) Mette Lohse 
Tryk: Scanprint 
Oplag 1200 
ISSN 1385-8062 
Indholdsfortegnelse: 
...m�ls�tningen er vi f�lles om! 1 
Hvem er handicappet og hvad er ligebehandling? 3 
M�de med KLs formand Anker Boye 4 
�rsberetning 1999 5 
Foretr�de for Retsudvalget 5 
Det Centrale Handicapr�ds 20 �rs jubil�um 6 
Korte meddelelser 8 
Bilag 10 

Overskrift niveau 1:
 ...m�ls�tningen er vi f�lles om!
 S�dan var undervisningsministeren Margrethe Vestagers indledende bem�rkning da hun bes�gte Det Centrale Handicapr�d d. 28. marts 2000. M�ls�tningen som ministeren talte om, handlede om retten til specialp�dagogisk bistand p� alle uddannelser. 

Overskrift niveau 2:
 Specialp�dagogisk bistand - jo, men bare ikke med det samme
 Retten til specialp�dagogisk bistand er indf�rt b�de i grund- og ungdomsuddannelserne, og de vidtg�ende uddannelser er p� vej. 
Specialp�dagogisk bistand s� som tegnssprogstolkning af undervisningen, skoleb�ger indtalt p� b�nd og lignende er en foruds�tning for, at mange handicappede kan tage en videreg�ende uddannelse. Det er ofte sv�rt for handicappede at f� besk�ftigelse, s� derfor er det s�rlig vigtigt at handicappedes uddannelsesm�ssige baggrund er kvalificeret. 
Regeringen har med den netop fremsatte VEU-reform (voksen- og efteruddannelsesreform) netop s�sat et stort nyt system af undervisningstilbud, for at sikre voksne mulighed for at uddanne og efteruddanne sig. Et godt initiativ, men desv�rre har man i undervisningsministeriet valgt at undlade at indf�re retten til specialp�dagogisk bistand i disse undervisningstilbud. R�det har med stor utilfredshed og undren konstateret at man indf�rer en helt ny lov, uden at tage hensyn til handicappedes ret til specialp�dagogisk bistand. Og dette sker p� samme tid, hvor man fra regeringens side taler om `uddannelse for alle'. 
En ting er at man i R�det skal k�mpe for, at rettet op p� gamle fejl i gammel lovgivning, som ikke tager tilfredsstillende hensyn til handicappede, eller arbejde for at f� gamle bygninger som er lavet uden hensyn til den fysiske tilg�ngelighed for handicappede gjort tilg�ngelige. Men at se p�, at man laver en ny lov, som allerede fra start af udelukker mange handicappede fra at benytte et uddannelsestilbud det er for �rgeligt. Det svarer i virkeligheden til, at man bygger et helt nyt universitet med trapper og alt for smalle d�re - uden at t�nke p� tilg�ngeligheden for handicappede. 
Ministerens begrundelse for, ikke fra start at indf�re special�dagogisk bistand p� voksen- og videreuddannelsesomr�det er, at de ikke p� �n gang kan s�tte s� stort et nyt system i sving og samtidig tage hul p� at l�se problemet om den manglende specialp�dagogiske bistand i disse nye tilbud. Ministeren vil gerne v�re klogere p�, hvordan samspillet skal v�re mellem uddannelsestilbudene, f�r der bliver bygget noget ovenp�. 

Overskrift niveau 2:
 Fortsat ingen l�sning p� det dobbelte optagesystem
 Det har l�nge v�ret R�det store �nske at f� indf�jet bestemmelser i lovgivningen om De Videreg�ende Uddannelser, s� handicappede kan deltage i disse uddannelser p� lige fod med alle andre. Foruds�tningen for, at handicappede kan deltage p� lige fod med andre er, for det f�rste, at man som handicappet kan f� stillet den n�dvendige specialp�dagogiske bistand til r�dighed - dvs. hj�lp i form af f.eks. tolkebistand, personlig assistance og relevante hj�lpe- og undervisningsmidler. Og for det andet, at man kan f� en �konomisk st�tte til gennemf�relsen af uddannelsen, som tager hensyn til de s�rlige vilk�r der kan g�lde p� grund af handicappet. 

Billede: Undervisningsminister Margrethe Vestager, samt R�dets formandsskab
 
Undervisningsminister Margrethe Vestager, samt R�dets formandsskab 
Med undervisningsministerens nye lovforslag om specialp�dagogisk bistand ved de videreg�ende uddannelser l�ses den ene halvdel af problemet. Handicappede f� nu ret til specialp�dagogisk bistand i form af praktisk hj�lp og relevante hj�lpemidler. Men lovforslaget l�ser ikke fors�rgelsesproblemet. Handicappede studerende, som ikke kan klare sig for en almindelig SU, vil fortsat v�re henvist til at skaffe sig sit fors�rgelsesgrundlag via revalideringsbestemmelserne i sociallovgivningen. De fleste handicappede studerende vil derfor stadig v�re underlagt et dobbelt optagelsessystem - dvs. et system, hvor man b�de skal opfylde de formelle betingelser for optagelse p� uddannelsen - og hvor man skal v�re i stand til at overbevise ens kommunale sagsbehandler om, at man er berettiget til revalidering efter sociallovgivningen. 
Med det nye lovforslag er vi med andre ord kommet et skridt i den rigtige retning, men vi er langt fra i m�l. Undervisningsministeren lovede imidlertid, at der fortsat samarbejdes med Socialministeriet om at finde en l�sning, som ogs� l�ser problemet omkring fors�rgelsesgrundlaget. 

Overskrift niveau 2:
 H�jskoler for udviklingsh�mmede
 Et af de andre emner som R�det �nskede at dr�fte med ministeren, var �nsket om at kunne lave h�jskoler for udviklingsh�mmede. S�dan som h�jskolerne fungerer nu, er det sv�rt for udviklingsh�mmede at benytte sig at de tilbud der eksisterer. Ministerens kommentar var, at det ikke efter lovforslaget er muligt, at lave s�rlige h�jskoler for en s�rlig gruppe af mennesker. Ministeren vil gerne presse p�, for at h�jskolerne bliver mere rummelige, s� man er mere im�dekommende over for dem, som oplever en barriere. En bredere elevsammens�tning p� h�jskolerne vil derfor v�re velkomment. Det ligger jo ogs� i �nden omkring h�jskoler, at man er imod en monokultur, tv�rtimod er det forskellige mennesker, der m�des, og gennem samv�r n�r et h�jere niveau, sagde ministeren. 

Overskrift niveau 2:
 P�tegning af pr�vebeviser
 P�tegning af pr�vebeviser vedr�rende fravigelser fra pr�veformen p� grund af handicap er blevet fjernet bid for bid i det danske uddannelsessystem. P� folkeskoleomr�det og p� gymnasieomr�det er det afskaffet, men p� de videreg�ende uddannelser er der ingen regler herom. Men der kan her v�re opst�et en praksis, som er uhensigtm�ssig og ministeren vil gerne kigge p�, hvordan denne praksis kan afskaffes. 

Overskrift niveau 1:
 Hvem er handicappet og hvad er ligebehandling?
 P� R�dsm�det i marts tog R�det hul p� en temadr�ftelse om begreberne handicap og ligebehandling. Det er en omfattende diskussion, som ber�rer grundl�ggende v�rdier og foruds�tninger i R�dets arbejde. Det er imidlertid vigtigt l�bende at forholde sig til diskussionen om begrebernes betydning og indhold, for begge begreber er dynamiske. De udvikler sig ovcr tid og antager forskellige betydninger i forskellige lande og kulturer. Som r�dgivende organ for regering og Folketing m� Det Centrale Handicapr�d forholde sig til diskussionen og deltage i definitionen af begrebernes indhold. 
M�ls�tningen i den danske handicappolitik er at s�rge for, at handicappede s� vidt muligt ligestilles med andre borgere. I praksis betyder det, at man fra samfundets side fors�ger at stille midler til r�dighed, som s�tter den handicappede i stand til at fungere p� lige vilk�r. For at det skal fungere er det imidlertid vigtigt, at der findes en nogenlunde f�lles forst�else af hvem vi betragter som handicappet. 
I Danmark er der udbredt enighed om at benytte det milj�relaterede handicapbegreb som det defineres i FNs Standardregler om Lige Muligheder for Handicappede. Her defineres begrebet handicap som en betegnelse for tab eller begr�nsning af muligheder for at deltage i samfundslivet p� lige fod med andre. Handicap beskriver relationen mellem et menneske med funktionsneds�ttelse og dets omgivelser. Funktionsneds�ttelse er derfor ogs� et grundbegreb i det milj�relaterede handicapbegreb, men Standardreglerne siger ikke noget om, hvor alvorlig en begr�nsning i deltagelsen skal v�re, eller hvor alvorlig en funktionsneds�ttelse skal v�re, f�r der opst�r et handicap. 
Der er flere tegn p�, at handicapbegrebet er under stadig udvikling og m�ske netop nu st�r over for tendenser, som kan �ndre grundl�ggende ved, hvem vi betragter som handicappet og hvem der har ret til de kompenserende ydelser, som for eksempel omtales i serviceloven. I udviklingen vil arbejdet med at revidere WHOs klassifikation (ICIDH) fra 1980 og EUs arbejde med direktiv om forbud mod diskrimination af handicappede p� arbejdsmarkedet utvivlsomt begge spille en central rolle. 

Overskrift niveau 2:
 Ligebehandling
 Traditionelt forst�s ligebehandlingsprincippet derhen, at den handicappede skal kompenseres for funktionsneds�ttelsen for derved at opn� et lige udgangspunkt med andre ikke-handicappede. Ligebehandling medf�rer derfor ikke kun et krav om, at folk behandles ens, men i mange tilf�lde betyder det, at der m� g�res forskel p� mennesker med forskelligt udgangspunkt for at sikre lige muligheder. 
Der opst�r helt s�rlige problemer i relation til ligebehandlingsbegrebet, n�r vi taler om handicapgrupper, hvor udgangspunktet er meget ulige. Her t�nkes f.eks. p� udviklingsh�mmede, sindslidende, hjerneskadede, multihandicappede mv. I nogle tilf�lde kan man kompensere for funktionsneds�ttelsen, jf. f.eks. forslagene i Centrets �rsberetning for 1999 om personlig assistance p� arbejdsmarkedet til sindslidende mv. Men i mange andre tilf�lde er det i forhold til disse grupper ikke muligt at kompensere for funktionsneds�ttelsen, s� personen opn�r et udgangspunkt, der er sammenligneligt med ikke-handicappede. 
Ligebehandlingsprincippet m� derfor ogs� indt�nke nogle mere abstrakte og moralske begreber om livskvalitet og det gode liv. Retten til at leve et normalt liv, uanset et handicap, og uanset at man i mange situationer er dybt afh�ngig af indsatsen fra det offentlige for at kunne fungere, f.eks. i relation til sygebehandling, pleje, omsorg osv. FN's Standardregler indeholder flere indsatsomr�der, hvor man kan g� ind og definere begrebet livskvalitet, f.eks. retten til familieliv, personlig integritet, uddannelse, kultur osv. Disse livsomr�der udvikler og �ndrer sig til stadighed, og der er hele tiden brug for, at man f�lger med udviklingen i samfundet, som det f.eks. ses i relation til udviklingsh�mmedes ret til et sexliv, �gteskab osv. Retten til at bestemme over sit eget liv, til at udnytte egne ressourcer og at udvikle en egen kultur bliver n�dvendigvis fremherskende. 
Ligebehandlingsprincippet er meget bredere end den traditionelle forst�else af, hvad kompensationsprincippet tilsiger. N�r det ikke er muligt fuldt ud at opn� lige muligheder, s� er ligebehandling at sikre "det gode liv", og ligebehandlingspolitiken m� udm�ntes med henblik p� dette. 
Sekretariatets opl�g til R�dets temadr�ftelse om handicap og ligebehandlingsbegreberne findes i sin fulde l�ngde p� R�dets hjemmeside www.dch.dk 

Overskrift niveau 1:
 M�de med KLs formand Anker Boye
 R�det udarbejdede i sensommeren 1999 en "V�rkt�jskasse til FNs Standardregler" til kommunerne og amterne. V�rkt�jskassen som er en pjece med en samling gode r�d og ideer til hvordan man f�r skabt en kommunal handicappolitik, blev sendt ud til hele landets kommunerne og amter. Udsendelsen af denne pjece gav ikke den �nskede opm�rksomhed p� omr�det. R�det dr�ftede derfor i efter�ret hvordan man kunne markedsf�re pjecen samt arbejdet omkring Standardreglerne bedre i kommunerne. Det blev besluttet at fors�ge sig med et m�de med formanden for Kommunernes Landsforening Anker Boye. 
Formandskabet for R�det havde den 7. april et meget konstruktivt m�de med Anker Boye og embedsm�nd fra KL. P� m�det blev det aftalt, at der skal arbejdes hen imod: 
- at Kommunernes Landsforening opfordrer kommunerne til at sikre, at der sker en entydig organisatorisk placering af ansvaret for den kommunale handicappolitik 
- at der skabes opm�rksomhed om kommunernes handicappolitiske ansvar - f.eks. gennem artikler i Danske Kommuner 
- at KL og Det Centrale Handicapr�d i f�llesskab opfordrer kommunerne til - ved hj�lp af "V�rkt�jskassen" at s�tte handicappolitikken p� den kommunalpolitiske dagsorden. 
- samtidig udpeges der et antal s�rligt prioriterede omr�der, som fokusomr�der kommunerne opfordres til at v�re s�rlig opm�rksomme p�. S�danne fokusomr�der kunne f.eks. v�re: 
- organiseringen/ansvarsplaceringen i kommunen 
- fysisk tilg�ngelighed 
- informationstilg�ngelighed Den konkrete udformning af samarbejdet med Kommunernes Landsforening vil blive aftalt p� m�der i l�bet af for�ret. 

Overskrift niveau 1:
 �rsberetning 1999
 Det Centrale Handicapr�d har netop offentliggjort sin �rsberetning for 1999. Beretningen indeholder en pr�sentation af R�dets arbejde for ligebehandling af handicappede, indenfor de forskellige ministeromr�der, samt 2 hovedartikler om henholdsvis retssikkerhed og uddannelse for alle. 
I beretningens forord roser R�dets formand Palle Simonsen etableringen af det nye tv�rministerielle udvalg med ordene "med etableringen af det tv�rg�ende ministerudvalg p� handicapomr�det har dansk handicappolitik f�et en ny og l�nge efterspurgt dynamo p� regeringsniveau". 
Artiklen om retssikkerhed diskuterer den meget forskellige behandling, man som handicappede kan opleve i m�det med `'systemet". P� en lang r�kke vigtige lovgivningsomr�der er der tale om behovslovgivning - alts� at ydelsens omfang fastl�gges p� baggrund af en individuel vurdering af den enkeltes behov. Det er jo positivt, at der kan tages hensyn til individuelle behov, men samtidig �bner denne form for lovgivning ogs� op for en meget forskellig vurdering fra person til person, og fra kommune til kommune. R�det har set flere tilf�lde p� en s�dan alt for forskellig behandling. Eksempler som at man vest for Storeb�lt har oprettet 75% af de eksisterende fleksjob, mens man �st for Storeb�lt har oprettet 25% eller at man som handicappet i nogle amter kan blive k�rt helt til d�ren af handicaptransporten, mens man i andre amter selv m� s�rge for at komme fra kantstenen og derhen hvor man skal. 
Artiklen om uddannelse til alle, s�tter fokus p� det meget omfattende arbejde som R�det har gjort for at g�re uddannelsessystemet rummeligt nok for alle - ogs� for handicappede. Tilg�ngelighed til uddannelsesinstitutionerne, retten til specialp�dagogisk bistand og h�jskoler for udviklingsh�mmede er blot nogle af de temaer som R�det har arbejdet med. Uddannelse for alle var netop emnet da undervisningsminister Margrethe Vestager bes�gte R�det d. 28.3.2000. 
Beretningen findes p� R�dets hjemmeside p� www.dch.dk. Den trykte version, samt b�ndversion eller en version p� diskette i ascii-format kan f�s henvendelse p� tlf: 33 11 10 44. 

Overskrift niveau 1:
 Foretr�de for Retsudvalget
 R�dets formandskab havde foretr�de for Retsudvalget den 13. marts for at f� lejlighed til at fremf�re R�dets bet�nkeligheder og �nsker om �ndringen af straffeloven vedr�rende tidsubestemte retsf�lger for psykisk udviklingsh�mmede lovovertr�dere. 
R�dets repr�sentanter argumenterede for, at man fortsat �nsker behandlingsdomme til udviklingsh�mmede lovovertr�dere, men at den sanktion man som udviklingsh�mmet f�r for en given lovovertr�delse, tidsm�ssigt skal svare til den straf, en ikke-udviklingsh�mmet vil f� for den samme lovovertr�delse. R�det afventer nu Folketingets 2. behandling af lovforslaget. 

Overskrift niveau 1:
 Det Centrale Handicapr�ds 20 �rs jubil�um
 
Billede: R�dets Sekretariatschef Mogens Wiederholt
R�dets sekretariatschef Mogens Wiederholt 
P� sidste R�dsm�de fejrede R�det sit 20 �rs jubil�um. Undervisningsminister Margrethe Vestager sagde i sin lyk�nskning under bes�get i R�det, at det er en af de lyk�nskninger, man jo godt kan �rgre sig en smule over. Efter 20 �r burde der s�dan set ikke v�re brug for R�det l�ngere.
 
 
 
 

Billede: Palle Simonsen og Knud S�ndergaard
Palle Simonsen og Knud S�ndergaard 
R�det fejrede sit jubil�um med en lille reception for R�dets medlemmer, sekretariatet og Ligebehandlingscentrets medarbejdere. 2 af R�dets medlemmer har v�ret med fra start, nemlig DSIs formand John M�ller samt Knud S�ndergaard, formand for Danske D�ves Landsforbund. Endelig blev ogs� Palle Simonsen, formand for R�det, fejret. Palle Simonsen har v�ret formand for R�det i 10 �r. Sekretariatschef i R�det Mogens Wiederholt sagde blandt andet i sin tale til formanden, at sekretariatet jo godt ved, at r�dsarbejdet blot er et hj�rne af Palle Simonsens travle hverdag - men vi ved ogs� godt, at det hj�rne vi har, er et hj�rne af hjertet. "Er du klar til 10 �r mere - s� er vi ogs�" sluttede Mogens Wiederholt p� sekretariatets vegne. 
 
 

Billede: R�dsmedlemmer: Henny Jacobsen, Grethe Buss, John M�ller (n�stformand) og Lene Witte
R�dsmedlemmer: Henny Jacobsen, Grethe Buss, John M�ller (n�stformand) og Lene Witte 
 

Overskrift niveau 1:
 Korte meddelelser
 R�det har den 28. februar 2000 p� stafetkonferencen om bek�mpelse af racediskrimination, afholdt af N�vnet for Etnisk Ligestilling, modtaget stafetten. R�det vil i samarbejde med Center for Ligebehandling af Handicappede gennemf�re to initiativer. Det ene er en unders�gelse af specialundervisning til handicappede b�rn med en anden etnisk baggrund, den anden en mulig overs�ttelse af Centrets socialretspjece. Begge initiativer er n�rmere beskrevet i bilag nr. 24/2000. 
Udviklingscenter for besk�ftigelse p� s�rlige vilk�r videref�res - det har arbejds- og socialministrene besluttet. Centrets fors�gsperiode udl�ber ved udgangen af �r 2000. 
R�dets har netop afgivet h�ringssvar over lovforslag om �ndring af lov om svangerskabsafbrydelse, nemlig vedr. sene provokerede aborter. Med �ndringsforslaget sl�s det fast, at et foster f�dt efter en sent provokeret abort, som viser sig at v�re levedygtigt, nu skal reddes. Den eneste undtagelse, hvor der ikke er krav om at det levedygtige foster skal fors�ges reddet foreligger, hvis der er fare for en alvorlig legemlig eller sj�lelig lidelse hos barnet. Dette er et groft brud p� ligebehandlingsprincippet, og s�vel R�det som DSI har protesteret kraftigt. Lovforslaget var kun sendt til h�ring i handicaporganisationerne, fordi Retsudvalget under behandlingen i udvalget havde anmodet derom. R�det derimod var slet ikke h�rt, og vi har derfor selv anmodet om at blive h�rt. (Se bilag 30/2000) 
Efter at Specialrapport�r Bengt Lindqvist i 1997 fik forl�nget sit 3-�rige mandat med yderligere 3 �r for overv�gning af FNs Standardregler for Lige muligheder for Handicappede er hans periode nu igen forl�nget, denne gang med to �r yderligere fra 15. august 2000 til oph�r i 2002. Finansieringen af Specialrapport�rens aktiviteter forbliver frivillig for medlemslandene, og Udenrigsministeriet vil tage stilling til omfanget af Danmarks bidrag, n�r Specialrapport�rens og hans ekspertpanel forud for den kommende mandatperiode har redegjort for sit budget. R�det er meget tilfredse med forl�ngelsen af Bengt Lindqvist som Specialrappot�r. 
R�det har besluttet af �ndre ved deres arbejdsform. R�det har p� nuv�rende tidspunkt 4 �rlige m�der p� hver 2 time, dvs. 10 timer p� et �r. M�deformen har ikke �ndret sig meget siden R�dets start for 20 �r siden, s� vi har fundet, at tidspunktet er inde til at dr�fte enkelte �ndringer, da omfanget af R�dets arbejde er steget markant, ligesom at der efterh�nden ogs� er ministerbes�g til hvert m�de. R�det vil fremover udvide 3 af m�derne til at vare 3 time, samt indf�re et enkelt heldagsm�de i december. 
R�det har den 8. oktober 1999 skrevet til dav�rende sundhedsminister Carsten Koch og protesteret mod inds�ttelsen af et �rligt loft p� 72 moduler vederlagsfri fysioterapi. P� R�dets martsm�de blev det oplyst at der har v�ret gjort bestr�belser p� at finde et alternativ til 72 modulers begr�nsningen. Sundhedsministeriet har nu udsendt de faglige retningslinier for de praktiserende l�ger, som tr�dte i kraft den 1. marts 2000. Med disse retningslinier har de praktiserende l�ger nu f�et en detaljeret liste over, hvem der er omfattet af ordningen, n�r de skal henvise til fysioterapi. Tidligere blev der jo henvist en del, der ikke opfyldte betingelserne for at blive visiteret til ordningen. Nu har man et pr�cist v�rkt�j til henvisningerne, og dermed den �nskede styring af �konomien. (Se bilag 36/2000) 
Som omtalt i sidste nummer af HandicapR�d, arbejder R�det med at udarbejde et politikpapir vedr�rende uddannelse. Dette papir blev diskuteret under en temadr�ftelse p� R�dets decemberm�de 1999. Papiret har efterf�lgende v�ret sendt til h�ring blandt R�dets medlemmer. De kommentarer og rettelser der er kommet, er efterf�lgende blevet indarbejdet, og R�det vil snarest muligt, p� baggrund af dette politikpapir, f� udarbejdet en lille brochure om uddannelse og handicap. (Se bilag 29/2000) 
R�det har tidligere henvendt sig til indenrigsministeren vedr�rende integrationslovgivningen. Kommunalbestyrelsen har kunnet undlade at give udl�ndinge tilbud om aktivering, hvis den p�g�ldende ikke var i stand til at deltage i aktivering p� grund af et handicap. Indenrigsministeren har fastsat bestemmelser i integrationsloven om, at kommunerne ikke er forpligtet til at tilbyde udl�ndinge med handicap aktivering. R�dets og DSIs henvendelser gik p�, at man �nskede FNs Standardregel nr. 6 efterlevet, s� handicappede udl�ndinge fik ret til at f� tilbudt den n�dvendige kompenserende st�tte i aktiveringsforl�bet. Indenrigsministerens svar var umiddelbart negativt, idet han fastholdt sin afvisning af at oph�ve disse bestemmelser. Imidlertid blev integrationsloven �ndret den 25. januar 2000 med ikrafttr�den den 1. februar 2000, og af denne lov�ndring fremg�r bl.a., at udl�ndinge med handicap skal kunne tilbydes revalidering eller fleksjob efter reglerne i lov om aktiv socialpolitik i stedet for et introduktionsprogram efter integrationsloven. Den praktiske udm�ntning af �ndringen af integrationsloven forventes derfor at kunne rette op p� det tidligere diskriminatoriske element i integrationsloven. (Se bilag 19/2000) 
I november 1999 modtog R�det et udkast til �ndringer i lov om social service, omhandlende bl.a merudgiftsydelse ved fors�rgelse af handicappede b�rn og s�rligt personlige hj�lpemidler. Udkastet indeholdt forslag om indf�relse af brugerbetaling p� 3.000 kr. pr. h�reapparat for personer, som ikke havde sv�re eller komplicerede h�relidelser. B�rn under 18 �r var tillige undtaget fra brugerbetalingen. R�det dr�ftede forslaget p� decemberm�det 1999 og valgte at afgive h�ringssvar hvor R�det protesterede p� det kraftigste mod denne egenbetaling, da den er et brud p� kompensationsprincippet. I januar 2000 modtog R�det s� et nyt forslag til �ndring af serviceloven, og i dette forslag var egenbetalingen for h�reapparater fjernet. 
Der er nu faldet dom i "Lasse Top-sagen", som R�det har fulgt siden starten af 1998. Lasse Top er en blind studerende som �nskede at medtage revalideringsydelse ved et to-�rigt ophold ved Lunds Universitet. Dette fik han afslag p�, da man henviste til at der alene er hjemmel til studieophold i udlandet i kortere varighed. Den Sociale Ankestyrelse behandlede en klage fra Lasse Top, hvori de fastholdt at 2 �r ikke er et kortvarigt ophold. Sagen blev anket og 21. december 1999 faldt der dom i sagen i �stre Landsret, som frifandt Den Sociale Ankestyrelse. Lasse Top vi nu anke Landsrettens afg�relse til H�jesteret. 

Overskrift niveau 1:
 Bilag
 

Overskrift niveau 2:
 Brevveksling mellem R�det og myndighederne
 15/2000 Finansminister Mogens Lykketofts brev af 24. januar 2000 til R�det med svar p� R�dets brev af 17. december 1999 (bilag 5/2000) vedr. rapport om offentlige tilskudsordninger p� hj�lpemiddelomr�det. 
20/2000 By-og boligminister Jytte Andersens brev af 3. februar 2000 med svar p� R�dets brev af 14. december 1999 (bilag 131 og 131a/1999) vedr. de problemstillinger, som R�det foresl�r at regeringens nye udvalg for handicapomr�det tager op. 
38/2000 R�dets brev af 29. marts 2000 til indenrigsminister Karen Jespersen med opfordring til at sikre, at der i Beredskabsstyrelsens vejledning til kommunerne om den lokale beredskabsplanl�gning indarbejdes en instruks om de s�rlige evakuerings- og varslingshensyn, der skal tages til handicappede i en krigs- eller krisesituation. 
38a/2000 og 38b/2000 R�dets breve af 29. marts 2000 til Amtsr�dsforeningen og Kommunernes Landsforening. R�det beder hhv Amtsr�dsforeningen og Kommunernes Landsforening indsk�rpe over for amter og kommuner, at samtlige institutioner, hvor handicappede opholder sig i enten dag- eller d�gntilbud, skal udarbejde detaljerede evakueringsplaner. 
39/2000 R�dets brev af 30. marts 2000 til socialminister Henrik Dam Kristensen med opfording til socialministeren om at skrive til alle amter og kommuner med henstilling om over for borgerne at pr�cisere, hvilke retningslinier der g�lder for frister for sagsbehandling, sagsbehandlingsforl�b og bekendtg�re disse for borgerne, ogs� handicappede. 
40/2000 R�dets brev af 30. marts 2000 til arbejdsminister Ove Hygum vedr. personlig assistance til sindslidende, personer med hjerneskader, udviklingsh�mmede og d�vblinde i erhverv. Brevet til arbejdsministeren er vedlagt brev af 2. marts 2000 fra Foreningen af Danske D�vBlinde. 

Overskrift niveau 2:
 R�dets h�ringssvar
 14/2000 R�dets h�ringssvar af 19. januar 2000 til Socialministeriet over udkast til �ndring af Vejledning om dagtilbud m.v. til b�rn efter lov om social service - nyt kapitel 4 om optagelse i dagtilbud. 
16/2000 R�dets h�ringssvar af 24. januar 2000 til Forskningsministeriet vedr. h�ring over udkast til lovforslag om elektroniske signaturer. H�ringssvarene fra h�ring over det tidligere fremsatte lovforslag (jf. bilag 28/1998) havde gjort det klart, at der var behov for yderligere bearbejdelse af en r�kke problemstillinger vedr. bl.a. de digitale signaturers retsvirkning og den t�tte sammenh�ng med en r�kke tv�rg�ende juridiske problemstillinger, som ville ber�re den generelle formuerets-, aftale- og forbrugerbeskyttelseslovgivning, som sorterer under Justitsministeriet. 
17/2000 og 17a/2000 R�dets h�ringssvar af 25. januar 2000 til Forskningsministeriet vedr. udkast til forslag til lov om konkurrence og forbrugerforhold p� telemarkedet. R�det finder det vigtigt, at forsyningspligtstrategien suppleres med nye elementer, som sikrer at eksisterende tjenester fornyes i takt med den teknologiske udvikling, og at der sker forskning i og udvikling af nye tjenester og at handicappede kan g�re brug af evt. udstyr og nye tjenester, ogs� selv om det m�tte indeb�re en udvidelse af forsynigspligten til at omfatte bredb�ndstjenester og/eller specifikke Internetprodukter. 
21/2000 R�dets h�ringssvar af 18. februar 2000 til Forskningsministeriet vedr. h�ring over EU-Kommissionens meddelelse "eEurope - et informationssamfund for alle" - Meddelelse om Kommissionens initiativ til Det Europ�iske R�ds ekstraordin�re m�de i Lissabon den 23.-24. marts 2000. R�det anf�rer under henvisning til de mange erfaringer i Danmark med mainstreaming p� handicap- og IT-omr�det, samt initiativer der er taget for at sikre handicaptilg�ngelighed til offentlige hjemmesider m.v., at det b�r v�re en del af den danske holdning, at der sikres en st�rre udveksling af erfaringer landene imellem. 
28/2000 R�dets h�ringssvar af 10. marts 2000 til Civilretsdirektoratet vedr. administrative �ndringer (krav om deltagelse i et obligatorisk adoptionsforberedende kursus) p� adoptionsomr�det. 
34/2000 R�dets h�ringssvar af 20. marts 2000 til F�rdselsstyrelsen vedr. udkast til ny bekendtg�relse om taxik�rsel m.v. (bestemmelser om forskellige kvalifikationskrav til chauff�rer og vognm�nd). 
37/2000 R�dets h�ringssvar af 28. marts 2000 til Socialministeriet vedr. h�ring om udkast til ny retssikkerhedsbekendtg�relse. R�det foresl�r, at Socialministeriet overvejer, om bekendtg�relsen b�r pr�sicere, hvad der menes med sagsbehandlingsfrister, fasts�tter retningslinier for, hvordan sagsbehandlingsfrister, retningslinier for, hvordan fristerne offentligg�res, samt retningslinier for, at fristerne ogs� er tilg�ngelige i et medie, der kan anvendes af borgere, der ikke kan l�se den trykte tekst. 

Overskrift niveau 2:
 Notater og andet sagsmateriale
 22/2000 Oversigt over Socialministeriets regels�t om fleksjob m.v. contra Arbejdsministeriets regels�t om arbejdsl�shedsdagpenge m.v. 

Overskrift niveau 2:
 Andre bilag
 12/2000 By- og Boligministeriets pressemeddelelse af 17. januar 2000 vedr. by- og boligminister Jytte Andersens dialog med handicappede over Internettet den 3. februar 2000. 
18/2000 Socialministeriets brev af 28. januar 2000 til kommunalbestyrelsen om tilsyn med udf�relse af hj�lp i bl.a. plejehjem/-boliger. 
26/2000 Socialministeriets notat af 8. december 1999 om "Udm�ntning af satspuljen for �r 2000 med hensyn til midler til handicap-, frivilligheds- og ressourcesvageomr�det", der giver en n�rmere beskrivelse af nr. 10 "Pulje til udvikling, styrket indsats og kvalitetsudvikling samt brugerinddragelse p� handicapomr�det", jf. bilag 124/1999. 
31/2000 Forord, l�sevejledning og hovedresultater fra rapporten "Tilg�ngelighed til apoteker", som Center for Ligebehandling af Handicappede har udarbejdet og offentliggjort i januar 2000. 
 
 
 


Version 1 den 2. maj 2000
Denne publikation findes p� adressen http://www.dch.dk/nyhed/hcraad22000
Copyright (c) Det Centrale Handicapr�d