Kolofon og indholdsfortegnelse fra trykt udgave HandicapRd udgives af Det Centrale Handicaprd Bredgade 25, Sankt Ann Passage, opg. F, 4.sal, 1260 Kbenhavn K Telefon: 33 11 10 44 Teksttelefon: 33 11 10 81 Telefax: 33 11 10 82 Hjemmeside: www.dch.dk E-mail: dch@dch.dk HandicapRd udkommer 4 gange om ret, og udgives ogs p bnd og diskette Redaktion: Mogens Wiederholt (ansv.), Lise Holten & Casper Hollerup Tryk: Scanprint Oplag 1200 ISSN 1385-8062 Handicappedes adgang til transport 1 Frtidspensionsreformen er en realitet 3 Krselsordninger til eftersyn 4 Forldre til handicappede brn 5 Tilgngelighedscentrets fremtid 5 Integration af mennesker med handicap 6 Fleksjob: integration eller udskillelse? 7 Ydelser i amtslige tilbud 8 Forsg med medicinfri behandling 9 Rdets rsberetning 2000 9 Korte meddelelser 10 Bilag 11 Handicappedes adgang til transport Trafikminister Jacob Buksti (S) besgte Det Centrale Handicaprd p Rdets martsmde. Ministeren sagde blandt andet, at hensynet til tilgngelighed i transportsektoren br inddrages p linie med miljhensyn, nr der skal ske nyt inden for omrdet, og at handicaporganisationerne skal inddrages for at man kan skabe gode lsninger. I begyndelsen af det nste folketingsr vil der blive fremsat et forslag til en ny lov om kollektiv trafik, og i den forbindelse har Jacob Buksti haft drftelser med De Samvirkende Invalideorganisationer om bl.a. de individuelle krselsordninger. Ministeren overvejer forelbigt at ndre tre ting i de individuelle krselsordninger: Det skal prciseres, hvilke brugergrupper og aldersgrupper, der kan benytte de individuelle krselsordninger, der skal vre loft over priserne med respekt for amternes mulighed for at have egne takstsystemer og krselsordninger, og det overvejes ogs at f den nu frivillige landsdkkende ordning indfrt i loven. Rdet ser meget gerne, at ndringerne bliver gennemfrt. Formlet med de individuelle krselsordninger er, at de skal fungere som et reelt alternativ til den kollektive trafik (se ogs artiklen s. 4). Rdet foreslog ministeren at inddrage den arbejdsgruppe, der tidligere har arbejdet med de individuelle krselsordninger. Adgang til DSB Et andet vigtigt emne inden for Trafikministeriets omrde er togtrafik - et emne som fyldte meget i Rdets mde med trafikministeren. Jacob Busksti sagde, at aftalen med DSB forpligter statsbanerne til at prioritere tilgngelighed. Der er fra 2000-2004 afsat 50 millioner kroner til at gre stationerne mere tilgngelige, nr disse skal moderniseres. Ministeren understregede, at nskerne om mere tilgngelige stationer skal prioriteres, og at det bliver de mest trafikerede stationer, der frst vil blive gjort mere tilgngelige. get tilgngelighed i togtrafikken kan ogs sikres, nr der indsttes toge med lavtgulvssektion i forbindelse med DSBs lbende udskiftning af tog. Direkte adspurgt om indsttelsen af nye toge med lavtgulvssektioner vil betyde, at krestolsbrugere kan komme p og af toget ved egen hjlp og ikke lngere skal bestille tid to dage i forvejen for at f assistance p den pgldende station, svarede ministeren, at man stadigvk skal bestille assistance i forvejen. Men ministeren lovede Rdet at tage den omstndelige tidsbestilling op med DSB. I forliget om nrbaner er der afsat 250 millioner kroner, som skal bruges til at bne stationerne, men som ikke rkker til at gre nrbanestationerne tilgngelige. Buksti vil arbejde p, at alle stationer bliver tilgngelige, men han slog samtidig fast, at det ikke sker i frste omgang. Han opfordrede Rdet til at dokumentere problemerne med tilgngeligheden til stationerne, nr nrbaneaftalen skal evalueres til august. Ministeren kom ogs ind p fremtiden for handicappedes adgang til togtrafik i forbindelse med udlicitering af opgaverne, hvor han forsikrede Rdet om, at der i udbuddet af togtrafik bliver stillet krav om tilgngelighed og rabatter, som svarer til dem, vi har i dag. Buksti nsker ikke ny ledsagerordning Rdet har tidligere sendt et nske til Jacob Buksti om en generel og landsdkkende ledsagerordning til kollektiv trafik for handicappede, som kan sikre et ensartet og rimeligt serviceniveau i hele landet. Buksti mener ikke, at der er behov for yderligere regulering p omrdet for at gre forholdene mere ensartet. I dag administreres ledsagerordningerne inden for de forskellige amter, og Rdet mener, at det giver for store forskelle med hensyn til egenbetaling og serviceniveau. Ministeren sagde p mdet, at de lokale aftaler giver bedre lsninger, fordi de er tilpasset lokale forhold. Rdet mener omvendt, at man br se p helheden og tnke ordningerne sammen. Derved vil brugerne vre sikret den samme service, uanset hvor man bor, og man vil fx ogs undg konflikter mellem de forskellige lokale ordninger, nr man rejser p tvrs af amterne. Rdet mener ogs, at der br inddrages flere transportudbydere, herunder private busruter og indenrigsflytrafik, end i dag hvor der kun er tale om trafikselskaberne og privatbanerne. Det mener ministeren ikke, fordi man vil f problemer med konkurrenceretlige regler, nr selskaber, der har eneret til krsel p bestemte strkninger, skal have tilskud eller kompensation. Tilgngelighedsrevisorer En projektgruppe bestende af Vejdirektoratet, amterne, kommunerne og De Samvirkende Invalideorganisationer har netop holdt et indledende mde om at udvikle en metode til at gennemg vejanlgsprojekter - der gennemfres under Vejdirektoratet og andre vejbestyrelser - med det forml at sikre tilgngelighed for alle. Bl.a. skal gruppen srge for, at skaldte tilgngelighedsrevisorere kan f den ndvendige uddannelse, sagde Jacob Buksti. Ministeren fremhvede ogs andre eksempler p, at brugerne bliver inddraget i ministeriets arbejde med at sikre tilgngelighed - fx DSBs handicappanel - og at den inddragelse er en forudstning for gode lsninger p omrdet. Derfor holder De Samvirkende Invalideorganisationer og Trafikministeriet ogs halvrlige mder om aktuelle problemer og udfordringer omkring handicappedes adgang til transport. I jeblikket arbejdes der p at stte et projekt i gang, som skal ende med koncepter for en mere fleksibel kollektiv transport for handicappede i byerne. Man vil sge Trafikpuljen om midler til projektet. Handlingsplaner nskes Det Centrale Handicaprd opfordrede ministeren til at lave en handlingsplan for den kollektive trafik, som skitserer hvordan og hvornr, man vil gennemfre forskellige tiltag, der alle skal gre trafikken mere tilgngelig for mennesker med handicap. Ministeren er ben over for den ide, og opfordrede afslutningsvis Rdet til, at det hellere skal henvende sig en gang for meget end en gang for lidt. I rapporten "Lige muligheder for handicappede - nye indsatsomrder" fra det tvrgende ministerudvalg for handicapomrdet str der mere om Trafikministeriets arbejde. Rapporten kan rekvireres hos By- og Boligministeriet p tlf. 33 92 61 00 eller hentes p www.byogbolig.dk Frtidspensionsreformen er en realitet I april 2001 blev frtidspensionsreformen vedtaget sammen med de nye regler om fleksjob og fleksydelse. Det Centrale Handicaprd har til det sidste forsgt at f rettet op p de negative konsekvenser, som frtidspensionen i visse situationer kan f for kompensationsprincippet. Bruddet p dette fundamentale princip betyder, at man som handicappet risikerer selv at skulle betale for sine ndvendige kompenserende foranstaltninger. Rdet har udtrykt generel tilfredshed med reformen og tilslutter sig de overordnede principper, herunder styrkelsen af den aktiverende indsats, indfrelsen af arbejdsevnekriteriet, reduceringen af antallet af ydelsesniveauer, overfrslen af kompensationsydelser til serviceloven mv. Men der er ogs ting i reformen, som Rdet ikke er tilfreds med, hvilket fik Rdet til at skrive et brev til socialministeren i ugerne op til vedtagelsen af reformen. Blandt andet for at gre opmrksom p, at reformen bryder med kompensationsprincippet i det jeblik, at der indfres en rlig brugerbetaling p 6.000 kroner i forbindelse med dkning af merudgifter efter servicelovens 84. Reformen tilsidestter desuden ldre handicappedes behov for kompensation, hvilket ogs strider mod kompensationsprincippet. Er man over 65 r kan man med den nye reform ikke f dkket handicapbetingede merudgifter efter 84. Pleje- og bistandstillgget falder bort og dermed vil frtidspensionister opleve en vsentlig forringelse af deres konomiske forhold ved overgangen til folkepension. Rdet mener, at aldersgrnsen p 65 r skal afskaffes. Rdet har ogs gjort socialministeren op-mrksom p, at man i reformens konomiske forudstninger antager, at andelen af frtidspensionister, som kan f sttte efter merudgiftsreglerne i servicelovens 84 er vsentlig mindre end andelen af frtidspensionister, som i dag fr sttte til kompensation efter "de gamle regler". Reformen i praksis Rdet har tidligere i sit hringssvar kommenteret, at aftalepartierne er forpligtede til at revurdere reformen, hvis forudstningerne for den ikke viser sig at holde. Det Centrale Handicaprd og Center for Ligebehandling af Handicappede vil flge udviklingen nje, herunder srligt udviklingen i antallet af fleksjob, som er den helt afgrende forudstning for reformens succes. Det bliver ogs interessant at flge, om handicappedes retssikkerhed bliver styrket. Rdet har lnge insisteret p, at der skal tages fat om problemstillingen og har senest i november 2000 holdt en konference "Kommunale forskelle - et retssikkerhedsproblem for handicappede?". Bl.a. er den kommunale sagsbehandling i mange tilflde for drlig, hvilket medfrer forkerte afgrelser p pensionsomrdet. Med reformen bliver retssikkerheden umiddelbart styrket, ved at der indfres en sagsbehandlingsmetode, og at der uddannes sagsbehandlere. Reformen trder i kraft den 1. januar 2003. 84. Kommunen yder dkning af ndvendige merudgifter ved den daglige livsfrelse til personer mellem 18 og 65 r med varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, nr merudgiften er en flge af den nedsatte funktionsevne og ikke kan dkkes efter anden lovgivning eller andre bestemmelser i denne lov. Stk. 2. Udmlingen af tilskuddet sker p grundlag af de sandsynliggjorte merudgifter for den enkelte, f.eks. merudgifter til individuel befordring, hndsrkninger og fritidsaktiviteter. Stk. 3. Tilskud til ndvendige merudgifter kan ydes, nr de sknnede merudgifter udgr mindst 6.000 kr. pr. r, svarende til 500 kr. pr. mned. (...) Krselsordninger til eftersyn De individuelle krselsordninger administreres p nuvrende tidspunkt p en mde, s de p flere afgrende punkter er langt fra at vre ligestillet med den almindelige kollektive trafik. Det kan der rettes op p i en planlagt revision af lov om kollektiv trafik. I forbindelse med den planlagte revision af lov om kollektiv trafik vil Det Centrale Handicaprd opfordre Trafikministeriet til at se nrmere p de individuelle krselsordninger. P baggrund af Center for Ligebehandling af Handicappedes opdatering af Trafikministeriets rapport fra 1998 om de individuelle krselsordninger vil Rdet bede Trafikministeriet om at se p blandt andet taksering, administration af 104-turs-reglen og den nedre aldersgrnse for optagelse i krselsordningerne. Priserne er for hje Ligehandlingscentrets undersgelse af de individuelle krselsordninger fra 2001 viser, at handicapkrsel er markant dyrere end almindelig kollektiv trafik p trods af, at prisen for handicapkrsel iflge loven ikke m vre vsentligt dyrere end kollektiv trafik. I en sammenligning mellem priserne p handicapkrsel og den almindelige kollektive trafik p nogle konkrete destinationer viste det sig fx, at prisen p handicapkrsel p flere ture var mellem 33% og 266% dyrere end den almindelige kollektive trafik. Rdet mener, at priserne p handicapkrsel som udgangspunkt m kunne sammenlignes med den almindelige kollektive trafik, og at priserne skal ligge p samme niveau. Det skal de, fordi den individuelle krselsordning netop skal kompensere for, at den almindelige kollektive trafik ikke er tilgngelig for handicappede. Flere trafikselskaber fortolker „dr-til-dr-krsel" i de individuelle krselsordninger som en „kantsten-til-kantsten-krsel", hvilket er i strid med loven. Denne ulovlige praksis resulterer i, at flere brugere ikke kan benytte krselsordningen, fordi det kun er de personer, der ved egen hjlp kan bevge sig ned til bilen, som kan f glde af ordningen. Flere af de individuelle krselsordningers kunder benytter sig desuden langt fra af tilbudet om 104 ture om ret. Det br derfor give de kunder, der har behov for flere ture end 104, mulighed for at f deres behov dkket. Det har der indtil videre ikke vret mulighed for for alle. Aldersgrnsen skal snkes Centrets undersgelse viser ogs, at der er en nedre aldersgrnse p 18 r i nsten alle de individuelle krselsordninger, p trods at der ikke i loven er sat en nedre aldersgrnse. Ved vedtagelse af den nye lovgivning p omrdet anbefaler Rdet derfor, at Trafikministeriet faststter en nedre grnse p 15 r og helst lavere - set i forhold til den almindelige kollektive trafik. Rdet vil samtidig gre Trafikministeriet opmrksom p, at de individuelle krselsordninger p andre vsentlige punkter ikke lever op til intentionen om at kompensere for manglende tilgngelighed til almindelig kollektiv trafik. Her peger Rdet bl.a. p den begrnsede mulighed for spontane ture og at f ledsagere med p ture samt begrnsningen af personer, der kan visiteres til krselsordningen. Rdet nsker ogs et krav i loven om, at trafikselskaberne tilslutter sig den landsdkkende ordning, der giver kunderne i den individuelle krselsordning mulighed for landsdkkende krsel. Undersgelsen af de individuelle krselsordninger kan rekvireres hos Center for Ligebehandling af Handicappede tlf.: 33 11 10 44, mail: clh@clh.dk eller hentes p www.clh.dk Forldre til handicappede brn Socialforskningsinstituttet (SFI) har gennemfrt en undersgelse af forldre til handicappede brn og deres mde med det sociale system. Forldrene fortller, at de mangler informationer om tilbud, muligheder og rettigheder. Rdet opfordrer nu socialministeren og regeringens tvrgende ministerudvalg for handicapomrdet til at gre noget ved problemstillingen. SFI-undersgelsen "Der er ikke nogen der kommer og fortller hvad man har krav p - forldre til brn med handicap mder det sociale system" (feb. 2001) bygger p svar fra samtlige forldre til handicappede brn i 11 kommuner. Undersgelsen viser, at det at blive forldre til et handicappet barn affder en situation, hvor forldrene er usikre og mangler viden og information samt skal lre det sociale og behandlingsmssige system at kende. Det drejer sig derfor om, at forldrene skal have information om rettigheder og muligheder for offentlig sttte samt viden og rdgivning om barnets handicap. Rdet vil gerne gre noget ved det problem, som undersgelsen dokumenterer, og retter derfor henvendelse til socialministeren, som opfordres til at prcisere over for kommunerne, at de har en forpligtigelse til at rdgive og informere forldre til brn med handicap om alle de tilbud og tilskud, der kan vre tale om i situationen. Desuden skal forldrene oplyses om, at der etableres en uvildig konsulentfunktion i forbindelse med lov om grundtaksfinansiering p det sociale omrde, som kan rdgive og bist forldrene. Handi-Krak Rdet vil ogs ved hjlp af IT forsge at gre noget ved problemerne med den manglende service over for forldre til handicappede brn. Sledes opfordrer Rdet regeringens ministerudvalg for handicapomrdet til at tage initiativ til, at der udarbejdes en hjemmeside med en vejviser ("Handi-Krak") over de forskellige rdgivningsfunktioner, videnscentre, formidlingscentre, handicaporganisationer og andre, som arbejder og formidler viden om handicap. Tilgngelighedscentrets fremtid Efter meddelelse om at Center for Tilgngelighed var truet af lukning, er der ved hjlp af konomiske midler fra Socialministeriet, By- og Boligministeriet og Amtsrdsforeningen blevet etableret en redningsplan, som sikrer centret i 2001. Samtidig er der blevet nedsat en arbejdsgruppe, som arbejder p et oplg for tilgngelighedscentrets fremtid. Sekretariatschef Mogens Wiederholt reprsenterer Det Centrale Handicaprd i arbejdsgruppen. Arbejdsgruppen har efter planen afleveret sin indstilling til by- og boligministeren, som tidligere har udtrykt positiv vilje til at finde en langsigtet lsning for Center for Tilgngelighed. Indstillingen lgger op til, at centret skal fungere som et regulrt videnscenter, hvor man opererer med tilgngelighed i bred forstand. Der lgges ogs op til, at centret viderefres som en landsdkkende selvejende institution i tilknytning til By- og Boligministeriet og at det placeres i rhus Amt. Arbejdsgruppen indstiller desuden til, at Center for Tilgngelighed finansieres af offentlige midler og tilfres en basisbevilling, som evt. suppleres med indtgtsdkket virksomhed. Integration af mennesker med handicap Rdet mener, at der skal etableres en flerstrenget informationsindsats for at fremme positive holdninger over for handicappede og dermed ge integrationen af denne befolkningsgruppe. Handicaporganisationerne opfordres til at g ind i arbejdet. Det er Socialforskningsinstituttets (SFI) undersgelse af befolkningens holdninger til handicappede fra 2000, der har fet Rdet til at reagere og diskutere, hvordan man strategisk kan pvirke fordomsfulde og negative holdninger over for handicappede. En klar konklusion i undersgelsen er, at personligt kendskab og kontakt med handicappede fremmer de positive holdninger hos den enkelte. Bl.a. fremmer det ens holdninger til handicappede som voksen, hvis man som barn har kendt, leget eller get i skole med handicappede. Derfor ser Rdet med interesse frem til, at Center for Ligebehandling af Handicappede og et skolebogsforlag bliver frdig med at udarbejde et undervisningsmateriale til folkeskolernes 4.-5. klasse, som netop har handicappedes livssituation og mdet mellem handicappede og ikke-handicappede som det gennemgende tema. Den virkelige integrationseffekt Da integrationen af handicappede borgere i samfundet frst for alvor lykkes ved personlig kontakt og konfrontation mellem handicappede og ikke-handicappede, m handicappede selvflgelig ogs gre en indsats for at vre bne og vise sig i de offentlige rum, hvor folk nu engang frdes og mdes. Den virkelige integrationseffekt opns ved, at handicappede frdes i sammenhnge, hvor det ikke er handicappet, der er i centrum, men hvor de har et almindeligt job eller er synlig i en anden offentlig sammenhng. Det er ogs meget vigtigt at vre opmrksom p, at specialbrnehaver, specialskoler med mere er med til at isolere handicappede. Derfor skal de ansvarlige vre mere bevidste om, hvordan man kan koble tilbuddene til handicappede med de eksisterende tilbud. Informatrer Rdet vurderer, at det frivillighedsbaserede arbejde med at pvirke omgivelsernes holdninger til mennesker med handicap generelt set hrer mest naturligt hjemme i handicaporganisationerne og blandt medlemmer, som selv i en eller anden form kan opsge de grupper, som vil hre om handicappedes liv: Tager ud p skoler, arbejdspladser, idrtsforeninger, politiske partier osv. Der findes i dag flere af den type informatrer, som Rdet overvejer, bl.a. er der trafikinformationsordningen, transplantationsgruppen og LEV tilbyder ogs at rykke ud og fortlle og diskutere. SFI's undersgelse viser, at psykisk handicappede og fysisk handicappede med "afvigende" kropslig adfrd eller udseende - fx spastikerens savlen og ukontrollerede muskelbevgelser - oplever de mest negative holdninger i befolkningen i forhold til fx dve og blinde. Mht. psykisk handicappede er de i forvejen en udsat gruppe, og det er ekstra vigtigt at pvirke befolkningens holdninger og rre ved deres fordomme for at rette op p marginaliseringen af disse mennesker. Og fordi der p den mde knytter sig srlige problemstillinger til forskellige handicapgrupper, vil det vre naturligt, at handicaporganisationerne sammen med eksempelvis Center for Ligebehandling af Handicappede laver en flles handlingsplan for, hvordan denne store opgave konkret kan gribes an. Derudover skal der findes penge, evt. i form af puljemidler, til at finansiere indsatsen. Rdet genoptager emnet p et senere tidspunkt. Pjecen „Voksnes holdninger til handicappede" indeholder SFI-undersgelsens hovedresultater og kan rekvireres hos Rdet. Fleksjob: integration eller udskillelse? Det Centrale Handicaprd ser en risiko for, at fleksjob bliver et appendiks til arbejdsmarkedet og ikke en integreret del af det. En ny undersgelse kommer frem til samme konklusion. Rdet skal i juni mdes med forskeren bag undersgelsen. Undersgelsen „Fleksjob - en vej til et rummeligere arbejdsmarked" er gennemfrt af Socialforskningsinstituttet (SFI) og udgr en del af SFIs forskningsprogram om arbejdsmarkedes rummelighed. Undersgelsen har haft tre forml: 1. At beskrive og analysere hvordan fleksjob oprettes, opleves og vurderes af vsentlige aktrer, herunder kommunale myndigheder, ansatte i fleksjob samt kolleger og ledere p de enkelte virksomheder 2. At analysere sammenhngen mellem fleksjobtype, afgrnsningen af arbejdsopgaver og den ansattes position p arbejdspladsen. 3. At diskutere konsekvenserne af fleksjobordningen for udviklingen af et mere rummeligt arbejdsmarked. Undersgelsens resultater viser, at fleksjob ikke alene administrativt, men ogs kognitivt og socialt placeres midt imellem det sociale omrde og arbejdsmarkedet. Dette giver i flere tilflde problemer, idet personer i fleksjob ikke har nogen klart defineret arbejdsrolle, og fordi de har andre rettigheder end personer, der er ansat p ordinre vilkr. Forventningerne fra kolleger og ledelse bliver ambivalente, og p det individuelle plan er sdanne forventninger svre at honorere. Sknehensynet i fleksjob kan komme i konflikt med bde organiseringen af arbejdet og gldende normer og vrdier p en rkke arbejdspladser. Etableringen af fleksjob og andre job p srlige vilkr kan derfor ikke ses uafhngigt af forholdende p arbejdsmarkedet generelt. Iflge undersgelsen kunne en antagelse vre, at udviklingen p arbejdsmarkedet med dets stigende krav p n gang ger behovet for fleksjob og gr fleksjobbene svrere at oprette. En srlig zone p arbejdsmarkedet Fleksjob kan p lngere sigt komme til at udgre en srlig social zone p arbejdsmarkedet, eller et selvstndigt arbejdsmarked. Man kan derfor frygte, at den social placering som fleksjobbene ser ud til at f, kan udgre en tendens til at "rummelighed" udvikles som et appendiks til arbejdsmarkedet og ikke som en integreret del af det. Det anfres som en forlngelse af dette, at integration af personer med nedsat arbejdsevne gennem fleksjob ikke kun handler om oprettelse af et bestemt antal fleksjob men ogs om, i hvilket omfang der socialt skabes plads til disse job bde p de enkelte arbejdspladser og p arbejdsmarkedet. Udviklingen af strre rummelighed hnger nje sammen med arbejdskravene og hensynene til arbejdskraften p arbejdsmarkedet som sdan. Indsatsen for at gre arbejdsmarkedet mere rummeligt m vre flerstrenget og m ogs omfatte det "ordinre" arbejdsmarked gennem en generel forbedring af arbejdsmiljet. Ligesom det foresls at udnytte muligheden for at oprette aftalebaserede sknejob i henhold til de social kapitler i overenskomsterne. Det betyder, at ansatte med reduceret arbejdsevne bevarer alle deres rettigheder inden for arbejdsmarkedet. Rdet vil drfte problemstillingen p rdsmdet i juni og i den anledning vil forskeren bag undersgelsen Pernille Hohnen deltage med uddybninger af undersgelsens metode og resultater. Ydelser i amtslige botilbud Amterne administrerer betalingsregler for ydelser i amtslige botilbud forskelligt. Det resulterer nogle steder i store forskelle for beboerne i forskellige amter. Derfor har Amtsrdsforeningen lavet en rapport, der gennemgr regler og praksis p omrdet og en rkke forslag til ndringer, der vil gre omrdet mere gennemskueligt. Det Centrale Handicaprd synes, at initiativet til at diskutere problemstillingen er godt, og vil rette henvendelse til Amtsrdsforeningen med sine kommentarer til rapportens anbefalinger. Rdet har ikke haft Amtsrdsforeningens rapport til hring, men vil alligevel ppege vigtigheden af nogle af rapportens anbefalinger. Amtsrdsforeningen anbefaler bl.a., at servicebetalingen fjernes. Denne anbefaling tilslutter Det Centrale Handicaprd sig, da Rdet tidligere har forslet Socialministeriet at fjerne servicebetalingen. Det gjorde Rdet, fordi det ikke er specificeret, hvilken ekstra service beboeren betaler for, eller om det er en service, beboeren med rimelighed selv skal betale. Egenbetaling Beboerne p botilbudene skal iflge Amtsrdsforeningens anbefalinger selv betale for rvarer og tilberedning af deres mad. Samtidig skal beboerne ogs betale for udgifter til rengrings- og vaskemidler, samt til rengring og tjvask hvis de selv kan hjlpe til, men vlger ikke at gre det. Det er i overensstemmelse med kompensationsprincippet, at beboerne selv skal betale for ydelser, de kan, men vlger ikke at hjlpe til med. Det er det derimod ikke, hvis ydelsen er kompensation for funktionsnedsttelsen. Dette br derfor betyde, at beboere ikke selv skal betale for madlavning, hvis de ikke selv kan lave mad. Rdet fremhver derfor det vigtige i, at beboernes mulighed for tilkb af ydelser ikke medfrer, at botilbudene ikke giver den sttte, der bevilges efter servicelovens regler. Tydelige servicedeklarationer I rapporten anbefaler Amtsrdsforeningen ogs, at botilbudene i deres servicedeklarationer tydeligt angiver hvor meget og til hvad, de yder transport, samt hvilke udgifter beboeren selv skal betale i forbindelse med ledsagelse. Amtsrdsforeningen anbefaler, at beboeren ikke selv skal betale for transport og ledsagelse til behandling, fordi dette er en kompensation for beboerens funktionsnedsttelse. Derimod skal beboeren selv betale for ledsagelse til rejser, der ikke er indeholdt i botilbudet. I den forbindelse gr Rdet opmrksom p, at ledsagelse er en kompenserende ydelse. Muligheden for at nogle beboere kan kbe ekstra kompensation, m derfor ikke fjerne bevilling til den kompensation, der er ndvendig. Rdet vil samtidig bemrke over for Amtsrdsforeningen, at gennemskuelige servicedeklarationer skal medfre, at handicappede ogs har en reel mulighed for at fravlge botilbud p baggrund af servicetilbudene. Forsg med medicinfri behandling I en redegrelse fra Sundhedsstyrelsen anbefales det at etablere forsgsafsnit med medicinfribehandling to steder i landet. Flere brugerorganisationer tilslutter sig anbefalingen, og Rdet besluttede p sit mde i marts at henvende sig til sundhedsministeren for at henstille til, at forsgene bliver ivrksat i samarbejde med bruger-organisationerne. Sundhedsstyrelsens redegrelse er udarbejdet i forbindelse med revision af lov om frihedsbervelse og anden tvang i psykiatrien i1998. I redegrelsen defineres medicinfri afdelinger som afdelinger, der kan tilbyde visse patienter medicinfri behandling, og som undlader tvangsmedicinering. I stedet for en medicinsk behandling skal patienten tilbydes et behandlingsforlb, der indbefatter psykoterapeutiske og socialpsykiatriske behandlingsmetoder. I redegrelsen opfordrer Sundhedsstyrelsen dog til, at det kun er en bestemt patientgruppe, der tilbydes medicinfri behandling. Denne patientgruppe omfatter patienter, hvor tidligere medicinsk behandling ikke har haft nogen effekt eller har givet alvorlige bivirkninger, samt yngre patienter med frstegangsudbrud af sindssygdom. SIND og Landsforeningen af Prrende til Sindslidende, der bl.a. har haft redegrelsen til hring, var enige med andre brugerorganisationer om, at det er vigtigt at holde fast p anbefalingen om forsg med medicinfri afdelinger. De tilslutter sig dog ikke iden om kun at tilbyde medicinfri behandling til de nvnte grupper. De mener, at alle patienter frit br kunne vlge, hvilken behandling, de vil indg i. Det har i mange r vret brugerorganisationernes nske, at behandlingsmssige tilbud til sindslidende ogs inkluderede tilbud om medicinfri behandling. Med Sundhedsstyrelsens redegrelse er der forhbentlig mulighed for, at dette nske bliver imdekommet. Rdets rsberetning 2000 Det Centrale Handicaprds rsberetning 2000 blev offentliggjort den 30. marts 2001. Beretningen fokuserer bl.a. p handicappedes retssikkerhed - et tema som Rdet har holdt konference om i 2000. Rdet nsker bl.a. at afskaffe 69 i lov om retssikkerhed og administration p det sociale omrde, fordi paragraffen forhindrer, at mange af kommunernes sknsmssige afgrelser kan efterprves af de sociale nvn og Den Sociale Ankestyrelse. Derudover indeholder beretningen en redegrelse for det forgangne rs andre fokusomrder, bl.a. mennesker med sindslidelser, handicappolitikkens udvikling og Rdets samarbejde med Kommunernes Landsforening om at styrke den handicappolitiske indsats i kommunerne. Beretningen beskriver ogs den handicappolitiske udvikling inden for de myndighedsomrder, hvor der i udprget grad udvikles politik og konkrete tiltag, som har indflydelse p handicappedes vilkr i samfundet, eksempelvis arbejdsmarkedet, kultur, socialomrdet, trafik, uddannelse, by- og boligomrdet, forskning, IT og sundhed. Rdets arbejde i 2000 p de forskellige omrder indgr ogs i denne beskrivelse. Beretningen kan hentes p Rdets hjemmeside www.dch.dk. Den fs ogs p tryk, bnd og diskette ved henvendelse til Rdet 33 11 10 44 eller dch@dch.dk SU-konsulenter med kendskab til handicapomrdet Der ansttes to faglige konsulenter i SU-styrelsen og fire konsulenter til at varetage de decentrale ordninger. Konsulenterne har alle kendskab til handicapomrdet. Til april/maj ansttes to faglige konsulenter i SU-styrelsen, som fr ansvaret for faglige afgrelser i forbindelse med specialpdagogisk sttte p de videregende uddannelser. Til at varetage de decentrale ordninger ansttes fire konsulenter. Konsulenterne vil ud over at have viden om de forskellige uddannelsesinstitutioner ogs have kendskab til handicapomrdet. Det er hensigten, at konsulenterne skal vre kontaktled til institutionen og de studerende. rsagen til at de faglige konsulenter placeres i SU-styrelsen og ikke i ministeriet, er, at det s bliver muligt at anke en afgrelse. Man er dog i Undervisningsministeriet opmrksom p, at det er vigtigt at udvikle det faglige milj. Nye regler for parkeringskort Rdet i EU henstillede i 1998 til medlemslandene, at de skulle udarbejde ensartede parkeringskort (det tidligere invalideskilt), som personer med handicap kan anvende ved parkering. P den baggrund har man udarbejdet nye regler om parkeringskort og parkeringslempelser. Reglerne trdte i kraft den 1. januar 2001. Parkeringskortet adskiller sig fra det tidligere invalideskilt, ved at kortet knytter sig til en bestemt person og ikke til en bestemt bil. Det betyder, at personen kan bruge kortets bestemmelser om parkeringslempelser, selvom vedkommende ikke krer i sin egen bil. Der er ikke ndret i reglerne om parkeringslempelser, s her glder de gamle regler, fx muligheden for at parkere indtil 15 minutter p steder, hvor alene af- og plsning er tilladt. Betingelserne for at f tildelt parkeringskort er nu, at det ikke kun er personer, der opfylder betingelserne for sttte til kb af bil i henhold til serviceloven, der har mulighed for tildeling af et parkeringskort. Man kan ogs f tildelt parkeringskort, hvis man er godkendt til at deltage i den individuelle handicapkrsel for svrt bevgelseshmmede, og hvis man har en strkt reduceret gangdistance, varig nedsttelse af funktionsevnen eller lignende helbredsmssige forhold, der forringer mulighederne for frdsel, opnelse eller fastholdelse af arbejde eller muligheden for at gennemfre en uddannelse. Nyt om navne Ekspeditionssekretr Rosa Cedermark fra Kulturministeriet er blevet udpeget som srlig sagkyndig i Det Centrale Handicaprd. Lise Holten er pr. 1. marts blevet ansat som sekretariatskoordinator i Rdet. Bilag Brevveksling mellem Rdet og myndighederne 2/2001: Rdets brev af 6. december 2000 til Socialministeriet vedr. opflgning p konferencen over temaet: "Kommunale forskelle - et retssikkerhedsproblem for handicappede". 3/2001: Rdets brev til Socialministeriet af 12. januar 2001 vedr. ndring af lov om socialpension. 14/2001: Kopi af brev fra Folketingets Ombudsmand af 12. februar 2001 til By- og Boligministeriet vedr. regeringens ministerudvalg for handicapomrdet jf. Rdsmde nr. 4/2000, dagsordenspunkt 7. 18/2001: Rdets brev af 12. marts 2001 til formand for Amtsrdsforeningen, Kresten Philipsen vedr. tosprogede elever i specialundervisning. 19/2001: Kopi af brev af 15. marts 2001 fra Folketingets Ombudsmand til Trafikministeriet vedr. administration af de individuelle krselsordninger. 20/2001: Rdets brev af 6. februar 2001 til Regeringens ministerudvalg for handicapomrdet vedr. handicappedes integration og forbliven p arbejdsmarkedet jf. Rdsmde 4/2000, dagsordenspkt. 9. 22/2001: Rdets brev af 19. marts 2001 til socialminister Henrik Dam Kristensen vedr. beredskab p de amtslige og kommunale botilbud, jf. Rdsmde 4/2000, dagsordenspunkt 5. 23/2001: Socialministerens svar af 27. marts 2001 p Rdets henvendelse den 6. februar 2001, jf. 2/2001. Rdets hringssvar 6/2001: Rdets hringssvar af 11. januar 2001 til Socialministeriet vedr. lovforslag nr. 135 forslag til lov om fleksydelse. 7/2001: Rdets hringssvar af 11. januar 2001 til Socialministeriet vedr. L 136 Forslag til Lov om ndring af lov om aktiv socialpolitik og andre love /ndring af reglerne om fleksjob, ledighedsydelse, sagsbehandling m.v. 8/2001: Rdets hringssvar af 5. januar 2001 til Socialministeriet vedr. lovforslag om tilsynet med indsatsen overfor ldre m.v. 9/2001: Rdets hringssvar af 26. februar 2001 til Socialministeriet vedr. hring over Rapport om ungdomskriminalitet. 12/2001: Rdets hringssvar af 28. februar 2001 til Socialministeriet vedr. lovforslag om indfrelse af en grundtakstmodel. 13/2001: Rdets hringssvar af 27. feb. 2001 til Undervisnings- og Kirkeministeriet vedr. bekendtgrelse og vejledning om modersmlsundervisning. 21/2001: Rdets hringssvar af 13. marts 2001 til Undervisningsministeriet vedr. udkast til lov om ndring af lov om den fri undgomsuddannelse. Andet sagsmateriale 1/2001: Regeringens redegrelse for den handicappolitiske udvikling 1999/2000, februar 2001, Socialministeriet, jf. Rdsmdet 1/2001, dagsordenspkt. 3J. 10/2001: Det Centrale Handicaprds rsberetning 2000. 15/2001: Undersgelse af de individuelle krselsordninger, Center for Ligebehandling af Handicappede, marts 2001, jf. Rdsmdet 1/2001, dagsordenspkt. 6.