HandicapR�d 2 1999

 

Overskrift niveau 1:
 Karen Jespersen bes�ger R�det
 Det Centrale Handicapr�d havde p� sit martsm�de socialminister Karen Jespersen p� bes�g. Det var 3 �r siden, at socialministeren sidst bes�gte R�det, s� der var brug for at g�re status og f�lge op. Socialministeren er jo, selvom R�det r�dgiver samtlige ministerier, R�dets n�rmeste minister, som r�dsformand Palle Simonsen konstaterede i sin velkomst. Palle Simonsen varmede i �vrigt grundigt op til diskussion med ministeren ved at konstatere, at hvor man for tre �r siden fornemmede en massiv opbakning til en aktiv handicappolitik fra regeringens side, s� virkede det nu mest af alt, som om man havde tabt pusten. Det g�r for langsomt med at sikre handicappede ligebehandling med ikke-handicappede. By- og Boligministeriet har gjort en v�ldig indsats, n�r det g�lder tilg�ngeligheden, men andre ministerier f�lger ikke tilstr�kkeligt op, sagde formanden i sin indledning. 

Overskrift niveau 2:
 Ansvaret der er sv�rt at fordele
 Karen Jespersen indledte med nogle generelle og meget interessante betragtninger over den konstante udfordring, det er at placere ansvar i et samfund med s� udpr�get lokalt selvstyre, som vi har i Danmark. Ofte deltager man i konferencer, seminarer eller m�der, hvor man f�ler sig motiveret til at handle og g�re noget ved problemerne. Men n�r man s� skal fordele ansvaret hos de rigtige beslutningstagere og benytte de rigtige handlekanaler, s� l�ber man ofte ind i problemer. Resultatet bliver, at alt for mange kr�fter og god vilje g�r til spilde. 
Efter de lidt mere overordnede betragtninger tog ministeren fat i de konkrete sp�rgsm�l, som R�det havde opfordret hende til at kommentere. 

Overskrift niveau 2:
 Tabt arbejdsfortjeneste
 Meget a propos den indledende diskussion om ansvaret, der ikke s� let lader sig placere, s� er der uenighed om, hvem der har ansvaret for de personer, som kommer i klemme mellem sociallovgivningens regler om tabt arbejdsfortjeneste og dagpengereglerne. Passer man sit handicappede barn i hjemmet og modtager kompensation for tabt arbejdsfortjeneste, risikerer man at miste retten til dagpenge. Alle er enige om, at der er et problem, men ingen vil tilsyneladende p�tage sig ansvaret for en l�sning. I henhold til princippet om sektoransvar burde problemet l�ses i Arbejdsministeriet. Men Arbejdsministeriet melder hus forbi. 
Karen Jespersen har s� sent som for et par uger siden m�dtes med arbejdsminister Ove Hygum for bl.a. at diskutere dagpengerettigheder til disse mennesker. Det l�ste ikke problemet. Karen Jespersens forslag er derfor, at R�det p�ny retter direkte henvendelse til Ove Hygum. 

Overskrift niveau 2:
 Arbejdsskadeforsikring er ikke et tilbud til alle
 Hvis man skal v�re omfattet af reglerne for arbejdsskadeforsikring, s� kr�ves det, at man er i arbejde p� en almindelig arbejdsplads. Arbejde bliver i denne sammenh�ng opfattet som l�nnet arbejde. Med andre ord bliver aktiviteter som aktivering og syssels�tning ikke opfattet som arbejde. Det giver et problem for dagbrugere p� beskyttede v�rksteder. Da reglerne for arbejdsskadeforsikring blev indf�rt, havde man ikke alle de forskellige tilbud om aktivering, som man har i dag, og Karen Jespersen gav udtryk for, at det bestemt var et omr�de, der tr�nger til en modernisering. Men det er et stort omr�de, hvor det er sv�rt at s�tte gr�nserne og overskue de �konomiske konsekvenser, og der vil derfor komme til at g� et godt stykke tid, f�r det kan l�ses, sagde ministeren. 

Overskrift niveau 2:
 Magtanvendelse over for psykisk udviklingsh�mmede
 Psykisk udviklingsh�mmedes retssikkerhed har nu v�ret debatteret i 3 �r, og ministeren medbragte det nye lovforslag, som netop var blevet fremsat. Loven s�tter bl.a. gr�nser for, hvilke former for magt, der m� anvendes over for psykisk udviklingsh�mmede. Det centrale er, at omsorg og p�dagogiske virkemidler skal erstatte magtanvendelse, som skal begr�nses til et absolut minimum. (Se i �vrigt mere detaljeret artikel i dette nummer af HandicapR�d, side 6) 

Overskrift niveau 2:
 St�tte til handicappede for�ldre
 Handicappede for�ldre har til tider brug for st�tte til at varetage rollen som for�ldre. Vurderingen af hvilken og hvor meget hj�lp og aflastning, en familie kan f�, ligger hos de enkelte kommuner. Mange handicappede for�ldre har oplevet en meget stor forskel i, hvilken hj�lp man kan f� i de forskellige kommuner. Ligebehandlingscentret har derfor foresl�et, at der indf�jes en udtrykkelig hjemmel i serviceloven til at st�tte handicappede for�ldre. Karen Jespersen var enig i, at den store forskel var uacceptabel. En l�sning kunne v�re at indf�re kvalitetsstandarder, som man har gjort p� �ldre- og b�rneomr�det, sagde ministeren. Dette sikrer en synlighed, som g�r, at man kan sammenligne kommunerne. Derudover f�r man tillige et niveau, man kan anke ud fra. Men samtidig risikerer man, at disse standarder bliver oplevet som minimumsstandarder, s� at man i kommunerne kun f�ler sig forpligtiget til at opfylde visse minimumskrav. 
Alt i alt var det et v�ldig godt m�de med ministeren, der sluttede med at give udtryk for, at der ikke skulle g� tre �r, f�r R�det atter m�des med socialministeren. 

Overskrift niveau 1:
 R�dets �rsberetning for 1998
 R�det har netop udgivet sin �rsberetning for 1998. R�dsformand Palle Simonsen tager i sit forord afs�t i Tejre Ross Kolbys portr�t "Monark", som gengives p� forsiden af beretningen. 
Kolbys billede viser ved f�rste �jekast et klassisk portr�t af enevoldsherskeren: magtfuld, imposant og frygtindgydende. Men overfladen bedrager. Ved n�rmere eftersyn viser billedet sig at v�re et portr�t af en mongol i skidragt, blot if�rt enevoldsherskerens traditionelle magtpositur. P� sin egen sk�ve m�de bliver billedet derfor en kommentar til diskussionen om vores syn p� handicappede. "P�tager vi os en p�nhedens overflade, som m�ske alligevel ikke stikker s� dybt?"sp�rger Palle Simonsen - og giver selv svaret ved at efterlyse solid og grundig forskning i danskernes holdninger til mennesker med handicap. 
"En handicappolitik der - som den danske - har oplysning og holdningsp�virkning som n�glebegreber, har brug for eksakt viden om synet p� handicappede. Hvordan tilrettel�gge informationskampagner om handicappedes adgang til f.eks. uddannelse og arbejde, hvis vi alene bygger vores information p� en intuitiv fornemmelse af, hvad studiekammerater, kollegaer og arbejdsgivere lader sig styre af?" hedder det i forordet. 

Overskrift niveau 2:
 Antidiskriminationslovgivning ad bagd�ren
 Beretningens hovedartikel omhandler i �r diskussionen om Amsterdamtraktatens ny bestemmelse i artikel 13 om bek�mpelse af diskrimination. R�det �nskede ikke en s�rlig diskriminationsbestemmelse ind i traktaten, men foreslog i overensstemmelse med den danske handicappolitiske tradition et politisk initiativ frem for et juridisk initiativ. R�det foreslog, at man - med udgangspunkt i en politisk erkl�ring om tilslutning til princippet om ligestilling mellem handicappede og ikke-handicappede - etablerede et europ�isk handicapr�d, som skulle sikre dialogen mellem de europ�iske handicaporganisationer og EU-myndighederne. 
Men s�dan gik det ikke. Traktaten fik sin antidiskriminationsbestemmelse, og beretningen gennemg�r p� den baggrund forventningerne til et forventet direktiv om ikke-diskrimination p� arbejdsmarkedsomr�det, som ogs� vil omfatte mennesker med handicap. Artiklen peger bl.a. p�, at diskussionen om, hvem der er handicappet, og hvem der ikke er handicappet, vil blive central, ligesom afgr�nsningen af begrebet arbejde formentlig vil blive et diskussionstema. Artiklen peger ligeledes p� de diskussioner, som vil kunne opst�, fordi finansieringen af kompenserende foranstaltninger er meget forskellig fra medlemsland til medlemsland. 
Beretningen indeholder ogs� en bekrivelse af den folketingsdebat, som foregik i Folketingssalen d. 28.10.98. Da Folketingsbeslutningen om ligestilling mellem handicappede og ikke-handicappede blev taget for 5 �r siden,var det R�dets �nske, at socialministerens redeg�relse om udviklingen i ligestilling skulle til en �rlig debat i Folketingssalen. Oktober 1998 lykkedes det f�rste gang. F�rst fremlagde By- og Boligminister Jytte Andersen en redeg�relse, som tog fat p� realiseringen af rapporten "Tilg�ngelighed for alle" fra 1997. Bagefter afgav socialministeren regeringens redeg�relse om den handicappolitiske udvikling 1997/1998. 
Beretningen indeholder derudover en gennemgang af, hvilke aktiviteter R�det har haft i �ret, der er g�et. Beretningen er inddelt i emneomr�der, s� man meget let kan orientere sig om R�dets handicappolitiske arbejde inden for de enkelte sektorer. Beretningen kan f�s ved henvendelse p� 33 11 10 44, og findes ogs� p� R�dets hjemmeside www.dch.dk. Beretningen f�s desuden p� b�nd og diskette i ascii-format. 

Overskrift niveau 1:
 Nyskabelser i reglerne om personlig assistance
 Arbejdsministeren fremsatte d. 17. marts 1999 forslag til lov om �ndring af lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v. Lovforslaget rummer 3 nyskabelser i forhold til de g�ldende regler om personlig assistance. 
If�lge lovforslaget bliver der i perioden fra den 1. januar 1999 til 21.december 2001 mulighed for, at den personlige assistent kan rekvireres hos et vikarbureau. Det har vist sig, at is�r handicappede landm�nd har v�ret udelukket fra at g�re brug af reglerne om personlig assistance, idet det if�lge de g�ldende regler ikke var muligt at rekvirere en personlig assistent fra den s�rlige vikarordning, der er etableret som Landbrugets Vikarordning. Lovforslaget indeholder ligeledes mulighed for, at den personlige assistent, n�r der er tale om tegnsprogstolkning, kan rekvireres hos en organisation for d�ve eller h�reh�mmede. 
Lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v. indeholder i dag krav om, at Arbejdsmarkedsr�dets �rlige beretning skal indeholde oplysninger om brugen af fortrinsadgang og personlig assistance til handicappede i erhverv samt andre initiativer, som Arbejdsformidlingen har iv�rksat for at lette adgangen for handicappede til arbejdsmarkedet. Det ny lovforslag indeholder en bestemmelse om, at Arbejdsmarkedsr�dets �rlige beretning ogs� skal indeholde oplysninger om tildeling af personlig assistance under efter- og videreuddannelse, anvendelse af isbryderordningen samt tildeling af hj�lpemidler. Bestemmelserne om r�denes pligt til at indberette oplysninger om disse ordninger findes i dag alene i bekendtg�relsen om kompensation til handicappede i erhverv m.v. 
Endelig indeholder lovforslaget bestemmelser om klageregler. Hidtil har klager over Arbejdsformidlingens afg�relser vedr�rende personlig assistance til handicappede i erhverv kunnet indbringes for Arbejdsmarkedets Anken�vn. Med lovforslaget �bnes der mulighed for, at ogs� afslag p� personlig assistance under efter- og videreuddannelse, afslag vedr�rende isbryderordningen samt tilskud til n�dvendige arbejdsredskaber vil kunne indbringes for Arbejdsmarkedets Anken�vn. Med hensyn til overtr�delser af reglerne om samtale- og forhandlingspligt ved fortrinsadgang til ledige stillinger og bevillinger hos offentlige arbejdsgivere/bevillingsmyndigheder, vil disse ogs� kunne indbringes for Anken�vnet. 
Bortset fra muligheden for at bruge et vikarbureau tr�der �ndringerne i kraft den 7. maj 1999. R�det er meget positiv over for det nye lovforslag. 

Overskrift niveau 1:
 Nyt i sagen om busdirektivet
 Kommissionen lavede i efter�ret 1997 det f�rste udkast til et direktiv om busser. Direktivudkastet indeholder bl.a. et omfattende bilagsmateriale om tekniske og indretningsm�ssige forhold for busser. R�det har afgivet flere h�ringssvar undervejs i arbejdet med direktivudkastet, og har bl.a. anbefalet forbedringer af handicappedes muligheder for at benytte busser, herunder muligheden af at f� ogs� de store og tunge k�restole med bussen. R�det har ogs� opfordret til, at man husker behovene for andre handicappede end k�restolsbrugerne. 
I november 1998 afsluttede Europa Parlamentet f�rstebehandlingen af Kommissionens direktivforslag og vedtog i den forbindelse en r�kke �ndringsforslag, som R�det har f�et til h�ring. Europa-Parlamentet foresl�r, at der, i stedet for det omfattende bilagsmateriale med tekniske oplysninger, skal neds�ttes en permanent teknisk arbejdsgruppe, hvori bl.a. handicaporganisationerne f�r s�de. Arbejdsgruppen f�r til opgave at fasts�tte de pr�cise tekniske bestemmelser til gennemf�relse af direktivets retningslinier. Processen bliver hermed mere dynamisk, fordi man l�bende kan f�lge med i udviklingen. Og det udtrykkes direkte, at m�ls�tningerne er at styrke adgangen til busserne ogs� for bev�gehandicappede. 
R�det er i sit h�ringssvar meget tilfreds med denne udvikling, fordi der heri ligger en klar styrkelse af handicapaspektet, ligesom R�det st�tter, at det nu i direktivet understreges, at handicapbegrebet er bredere end bev�gehandicappede, s� ogs� personer med nedsatte sensoriske og mentale evner tilgodeses. Endelig finder R�det det positivt, at der nu tages h�jde for el-k�restole i direktivets model. 

Overskrift niveau 1:
 Tilg�ngelighed til offentlig information
 Tilg�ngelighed bliver traditionelt knyttet t�t sammen med fysisk tilg�ngelighed som adgangsforhold, transportmuligheder m.v. Men tilg�ngelighed er ogs� relevant, n�r vi taler om tilg�ngelighed til offentlig information, uanset om det g�lder information via pjecer, tv, radio eller information distribueret elektronisk via internettet. Dav�rende forskningsminister Frank Jensen nedsatte i 1996 et udvalg (Heinesen-udvalget), som skulle komme med forslag og ideer til en fornyelse af den offentlige informationspolitik. I 1997 kom s� bet�nkningen "Information til tiden" - en bet�nkning som i h�j grad fokuserer p� handicappedes adgang til information. Bet�nkningen peger p� mange punkter, hvor handicappede ikke har mulighed for at f� information. 
Siden bet�nkningen fremkom, er der imidlertid sket meget lidt. Arbejdet med at sikre handicappede adgang til information ligger ikke i et bestemt ministerie. Det er en f�lles opgave, der her skal l�ftes. R�det har rettet henvendelse til justitsminister Frank Jensen, som er ansvarlig for de overordnede principper for offentlig forvaltningsvirksomhed, for at f� ham til at p�tage sig ansvaret. Indenrigsministeren vil ogs� blive kontaktet, da Indenrigsministeriet er ansvarlig for kommunerne, og mange informationsaktiviteter til borgerne ligger hos kommunerne. 

Overskrift niveau 1:
 Ombudsmanden kigger p� de individuelle k�rselsordninger
 R�det har ved gentagne lejligheder besk�ftiget sig med amternes administration af de individuelle k�rselsordninger. Allerede i 1995 blev der etableret en analysegruppe i Trafikministeriet, som fik til opgave at gennemg� k�rselsordningerne med udgangspunkt i de kritikpunkter, som Ligebehandlingscentret rejste i beretningen fra 1994. Analysegruppen afleverede i for�ret 1998 sin rapport til trafikministeren. Trafikministeren sendte p� baggrund af denne rapport et brev ud til amterne og Amtsr�dsforeningen, hvor hun beder dem om at overveje de i rapporten n�vnte kritikpunkter. Denne reaktion finder R�det ikke slagkraftig nok, og R�det havde derfor overvejet, hvorvidt der skulle indhentes dokumentation for den aktuelle status, s� der kunne rejses sag ved de relevante tilsynsr�d. 
Men p� R�dets martsm�de kunne Palle Simonsen oplyse, at Ombudsmanden nu har skrevet til Trafikministeriet for at blive orienteret om, hvordan Trafikministeriet agter at f�lge op p� henstillingerne til amterne og Amtsr�dsforeningen. R�det besluttede derfor at afvente, hvad der kommer ud af Ombudsmandens henvendelse. 

Overskrift niveau 1:
 Lovforslag om retssikkerhed for psykisk handicappede
 Socialministeren har den 17. marts 1999 fremsat et lovforslag om �ndring af serviceloven og retssikkerhedsloven, der indeholder regler vedr. magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten. 
Forslaget, der f�lger op p� anbefalingerne fra udvalget om psykisk handicappedes retssikkerhed, indeholder bestemmelser om pr�cisering af det offentliges omsorgsforpligtelse og detaljerede regler om magtanvendelse. Samlet set er der tale om en v�sentlig forbedring af retssikkerheden i forhold til de udkast til lovforslaget, som har v�ret udsendt til h�ring. 
I magtanvendelsesdelen inds�ttes en generel form�lsbestemmelse, og de overordnede principper for magtanvendelse pr�ciseres i 109. Blandt andet indf�res et krav om faglig dokumentation for den nedstatte funktionsevne, i form af en l�ge- eller psykologerkl�ring, og proportionalitetsprincippet pr�ciseres. Det indeb�rer, at indgrebet altid skal st� i rimeligt forhold til den �n-skede effekt. Anvendelsesomr�det for magtanvendelse knyttes til modtagelsen af bestemte serviceydelser i stedet for til et bestemt opholdssted. Magtanvendelse vil derfor kunne finde sted i de amtslige botilbud som i dag, men ogs� i bof�llesskaber, dagtilbud, eget hjem og under udflugter, f.eks. i forbindelse med behandling. R�det har i alle sine h�ringssvar kritiseret den manglende dokumentation af behovet for denne udvidelse af omr�det for magtanvendelse. 
Tvangsfiksering er helt udg�et af lovforslaget. Lukkede institutioner for psykisk handicappede voksne kan ikke oprettes l�ngere, og der m� ikke anvendes kodel�se mv., der bevirker, at beboeren ikke frivilligt kan forlade boligen. Overv�gning i form af videokameraer og baby-alarmer m� ikke anvendes. Anvendelse af alarmsystemer, tilbageholdelse i boligen mv. og anvendelse af beskyttelsesmidler skal godkendes af det sociale n�vn, s�fremt det sker mod den p�g�ldendes vilje. Magtanvendelsen skal fortsat registreres og indberettes til kommunalbestyrelsen eller amtsr�det. 
Det er imidlertid ikke s� godt, at der ikke er fastsat regler om, hvilke personalegrupper der kan foretage indgreb i selvbestemmelsesretten. Der fasts�ttes heller ikke regler om, at kommunen eller amtet skal sikre, at en person med et psykisk handicap uden p�r�rende eller familie altid f�r mulighed for, at en tredie person varetager den handicappedes interesser i forhold til kommunen eller amtet, som �nsket af R�det. 

Overskrift niveau 1:
 Ledsageordningen har startvanskeligheder
 Siden den 1. juli 1998 har voksne handicappede haft ret til 15 timers ledsagelse om m�neden til aktiviteter, som den enkelte selv bestemmer. Ledsageordningen er en del af den sociale servicelov, som blev vedtaget i maj 1997. Kommunerne har alts� siden maj 1997 vidst, at denne ordning ville tr�de i kraft. 
I oktober 1998 unders�gte Ankestyrelsen, hvor udbredt ordningen var. Ankestyrelsens unders�gelse viste, at kun 55% af kommunerne havde informeret borgerne om ordningen. P� baggrund af denne unders�gelse har R�det opfordret Socialministeriet til at bede Center for Ligebehandling af Handicappede om at udarbejde en informationspjece om ledsageordningen. Socialministeriet var positiv over for henvendelsen og vil finde de n�dvendige midler til at f� udarbejdet en s�dan pjece. 

Overskrift niveau 1:
 R�dets arbejdsplan blev vedtaget
 P� R�dets martsm�de blev arbejdsplanen for perioden 1998-2002 vedtaget. Det er besluttet at dele arbejdsperioden op i arbejdsopgaver p� kort sigt for de f�rste 2 �r og p� langt sigt til de sidste 2 �r af arbejdsperioden. 
I �r vil der blive arbejdet med f�lgende opgaver: Til junim�det er arbejdsministeren inviteret, og initiativer p� arbejdsmarkedet vil v�re i fokus her. Til september vil det blive retssikkerhed, der kommer p� dagsordenen, og p� decemberm�det vil det v�re uddannelse, R�det kigger p�. I den forbindelse vil undervisningsminister Margrethe Vestager blive inviteret. 
I �r 2000 tager R�det s� fat p� nogle af de lidt st�rre begrebsafklaringer/diskussioner om ligebehandlingsbegrebet og handicapbegrebet, ligesom der vil blive kigget p� revalidering og psykisk syge og distriktspsykiatrien. I sidste halvdel af den nuv�rende funktionsperiode vil der blive arbejdet med tilg�ngelighed til information samt unge handicappedes overgang til voksentilv�relsen. 
R�det vil fremover hvert �r til martsm�det dr�fte og om n�dvendigt justere arbejdsplanen. 

Overskrift niveau 1:
 Kulturministeriets handlingsplan lader vente p� sig
 Arbejdet med at skabe en handlingsplan for st�rre tilg�ngelighed for handicappede til kulturomr�det startede allerede i februar 1996. �ret efter afleverede en arbejdsgruppe bet�nkningen til kulturministeren. Men ministerens handlingsplan - den s�kaldte H-plan - er stadig ikke klar. Det kan ikke v�re rigtigt, at det skal tage nogle af ministerierne s� lang tid at udarbejde en handlingsplan. 
Der er dog sket noget inden for Kulturministeriets resortomr�de. Kulturministeriet ydede i april 1997 en "tipshandicappulje" p� 5 mio. kr. til statslige institutioner under ministeriet. Der er mange forskellige initiativer, som har f�et penge fra tipshandicappuljen. 
Filmhuset har f�et forbedret deres adgangsforhold for handicappede og 3 af deres biografer i huset er gjort egnet for folk med bev�ghandicap. Det Kongelige Bibliotik har f�et tilskud til at lave l�sesalspladser for blinde og svagsynede l�nere. En del andre museer og konservatorier m.v. har ogs� f�et del i denne pulje. Af tipspuljerne for 1998 og 1999 vil der ogs� blive uddelt midler, n�r handlingsplanen kommer, lover Kulturministeriet. 

Overskrift niveau 1:
 Nordiska Handikappolitiska R�dets Tilg�ngelighetspris
 Den 3. december 1998 blev den f�rste nordiske Tilg�ngelighedspris delt ud. Det skete p� en konference afholdt i Landstingshuset i Stockholm. 
Tilg�ngelighedsprisen, ogs� kaldet "Design for alle-prisen" blev oprettet for at stimulere arbejdet med at g�re de nordiske lande til tilg�ngelige samfund for alle mennesker. Prisen bliver uddelt en gang �rligt, og Nordiska Handikappolitiska R�det fasts�tter hvert �r et tema for �rets pris. Temaet for 1998 var "Design for tilg�ngelighed ved renovering af kulturhistorisk interessante bygninger". 
Tilg�ngelighedsprisen blev i �r uddelt til "Gustavianum" - en universitets- og museumsbygning i Uppsala. Dette bygningsv�rk er fra 1600-tallet og har en meget h�j kulturhistorisk v�rdi. Gustavianum fremst�r idag renoveret p� smukkeste vis. Renoveringen er foretaget forbilledligt, hvor tilg�ngelighed for folk med funktionsneds�ttelse er t�nkt ind i alle l�sninger. Resultatet er et synligt bevis p�, at n�r god arkitektur og viljen er til stede, s� kan det lykkes at skabe tilg�ngelighed til selv meget gamle bygninger. Udover `Tilg�ngelighedsprisen' blev der uddelt h�derspriser. Her fik Kulturministeriet i K�benhavn, Joensuu R�dhus i Finland, kulturhuset Idn� i Reykjavik samt Fl�ibanen i Bergen tildelt priser. 
Temaet for Tilg�ngelighedsprisen i 1999 vil blive "Tilg�ngelighed for alle til h�jere uddannelse". Priskonkurrencen er sendt til alle nordiske universiteter og h�jskoler. Fristen for at indsende forslag er d. 31.august 1999. Yderligere information om konkurrencen kan f�s ved at henvende sig til Nordiska Handikappolitiska R�det c/o NSH p� tlf +46 8 620 1890 eller p� e-mail nsh@nsh.se 

Overskrift niveau 1:
 Bilag udsendt siden sidst.
 

Overskrift niveau 2:
 Brevveksling mellem R�det og myndighederne:
 
 Trafikminister Sonja Mikkelsen har den 19. januar 1999 p� baggrund af h�ring i amter og kommuner over rapporten "Analyse af de individuelle k�rselsordninger for sv�rt bev�gelsesh�mmede personer" skrevet en sammenfatning til amter og trafikselskaber om administrationen af de individuelle k�rselsordninger samt ministerens synspunkter herp�. (Bilag 5/1999). 
 Ombudsmandens brev af 8. marts 1999 til Trafikministeriet med opfordring til at orientere Folketingets Ombudsmand om, hvordan ministeriet agter at f�lge op p� ministerens henstilling af 19. januar 1999 vedr. administrationen af de individuelle k�rselsordninger. (Bilag 25/1999). 
 Undervisningsministerens brev af 8. februar 1999 til R�det om, at der inden sommerferien kan frems�ttes forslag til en nyordning vedr. sektoransvar ved de videreg�ende uddannelser i relation til handicappede studererende, med henblik p� behandling i folketingssamlingen 1999/2000. (Bilag 12/1999). 

Overskrift niveau 2:
 H�ringssvar fra R�det:
  Vejdirektoratet vedr. vejregler den 22. januar og 3. februar 1999 (Bilag 4/1999 og 8/1999), 
 Forskningsministeriet den 29. januar 1999 over udkast til bekendtg�relse om information og samtykke i forbindelse med biomedicinske fors�g p� mennesker. (Bilag 7/1999), 
 Arbejdsministeriet den 8. februar 1999 efter anmodning den 29. januar 1999 om R�dets bem�rkninger vedr. forslag til lov om �ndring af lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v. (personlig assistance, ankeregler). Arbejdsministeren fremsatte den 17. marts 1999 lovforslaget. Center for Ligebehandling af Handicappede har den 23. marts 1999 udarbejdet et notat om lovforslaget. (Bilag 9/1999, 10/1999 og 23/1999). 
 F�rdselsstyrelsen den 2. marts 1999 vedr. direktivforslag om bussers indretning og udstyr m.v. og den 5. marts 1999 over �ndring af bekendtg�relse om cyklers indretning og udstyr m.v. (Bilag 18/1999 og bilag 20/1999) 
 Forskningsministeriet den 3. marts 1999 over EU-Kommissionens frekvensgr�nbog om radiospektrumpolitik. (Bilag 19/1999). 
 Socialministeriet den 15. marts 1999 med forel�bige bem�rkninger til det tyske formandskabs resolutionsforslag af 4. marts 1999 vedr�rende besk�ftigelse af handicappede: "Forslag til R�dsbeslutning til gennemf�relse af mindstestandarder for arbejdsm�ssig integration af handicappede i samfundet". Center for Ligebehandling har til Socialministeriet den 24. marts 1999 udarbejdet et notat: "Kommentar til den danske regelbeskrivelse vedr. handicap og arbejdsmarked". (Bilag 28/1999 og bilag 29/1999). 
 

Overskrift niveau 2:
 Notater og andet sagsmateriale:
 
 Fra Rapport fra Socialministeriets udvalg vedr. forskning i socialt arbejde, august 1998: Forside, indholdsfortegnelse, udvalgets sammens�tning og kommissorium samt indstilling. Center for Ligebehandling af Handicappede har udarbejdet notat af 12. januar 1999 om rapporten. (Bilag 1/1999 og bilag 1a/1999). 
 Socialministeriets brev af 18. december 1998 til samtlige kommuner m.fl. om lov�ndringer vedr. styrkelse af den virksomhedsrettedede revalidering. (Bilag 2/1999). 
 Socialministeriets brev af 3. december 1998 til samtlige kommuner og amtskommuner vedr. den sociale ankestyrelses unders�gelse af ledsageordningen. Center for Ligebehandling af Handicappedes notat af januar 1999 vedr. samme. (Bilag 3/1999 og 3a/1999). 
 Fra Opgavekommissionens Bet�nkning nr. 1366 af december 1998, Sammenfatning, "Fordeling af opgaver i den offentlige sektor": Kolofon, indholdsfortegnelse og en oversigt over Opgavekommissionens konkrete forslag og anbefalinger. R�dets notat af 18. februar 1999 er en kortfattet gennemgang af omr�der, hvor der er emner af relevans for handicapomr�det. (Bilag 14/1999 og Bilag 14a/1999). 
 Uddrag af Center for Ligebehandling af Handicappedes Beretning fra 1997 om "Bet�nkningen om offentlig information" fra det s�kaldte Heinesenudvalg. (Bilag 15/1999). 
 Center for Ligebehandling af Handicappedes notat af 24. februar 1999 om "Diskriminationsbegrebet - en begrebsafklaring". (Bilag 16/1999). 

Overskrift niveau 2:
 Andre bilag:
 Socialministeriets oversigt af 4. december 1998 om aktiviteter p� handicapomr�det finansieret af satsreguleringspuljen og Arbejdsministeriets brev af 15. december 1998 med oplysninger om de puljemidler, der er blevet afsat ved satspuljeaftalen for 1999 til Arbejdsministeriets aktiviteter vedr. handicappede. (Bilag 11/1999 og bilag 11a/1999). 
 Referat af 3. m�de den 20. januar 1999 i By- og Boligministeriets opf�lgningsgruppe vedr. tilg�ngelighed. (Bilag 13/1999). 
 "Sektor�versikt, Funktionshindrade och syssels�ttning - Nationella initiativ i Norden. November 1998". Publikation udarbejdet af Nordiska Handikapp Politiska R�det. (Bilag 21/1999). 
 "Konferensrapport. Design f�r tilg�nglighet. En konferens om allas r�tt til staden och kulturen". Konferencen fandt sted den 16. oktober 1998 i Stockholm og var arrangeret af Nordisk Handikappolitiska R�det och EIDD Sverige (nationalt netv�rk for European Institute for Design and Disability, der har til form�l at fremme god formgivning af milj�et) i samarbejde med Kulturhovedstad 98, Stockholm. (Bilag 22/1999). 
 By- og Boligministerens brev af 15. marts 1999 til samtlige kommuner og biblioteker med en folder om tilg�ngelighed. (Bilag 24/1999). 
 

Overskrift niveau 1:
 Dagsorden for R�dsm�de marts 1999
  Bes�g af socialminister Karen Jespersen 
 Beretning for 1998 fra Det Centrale Handicapr�d 
 Centrets rapport om det offentliges hjemme- sider 
 Bet�nkning fra Opgavekommissionen: Fordeling af opgaver i den offentlige sektor 
 Kulturministeriets handlingsplan 
 Handicapforskningsseminaret 21.-22.1.99 
 Amtsr�dsforeningens unders�gelse af voksne p� b�rneinstitutioner 
 Januarm�det i By- og Boligministeriets f�lgegruppe 
 AMU konferencen d. 9. april 1999 
 Forslag til �ndring af lov om kompensation til handicappede i erhverv 
 Socialministeriets retsikkerhedslovforslag 
 Nyt om busdirektivet 
 R�dets arbejdsplan 
 Tilg�ngelighed til offentlig information 
 Individuelle k�rselsordninger 
 EUs planer om et anti-diskriminationsdirektiv p� arbejdsomr�det 
 Ankestyrelsens unders�gelse af ledsageordningen 


Version 1 den 12. maj 1999
Denne publikation findes p� adressen http://www.dch.dk/nyhed/hcraad299
Copyright (c) Det Centrale Handicapr�d