Karen Jespersen besøger Rådet

Det Centrale Handicapråd havde på sit martsmøde socialminister Karen Jespersen på besøg. Det var 3 år siden, at socialministeren sidst besøgte Rådet, så der var brug for at gøre status og følge op. Socialministeren er jo, selvom Rådet rådgiver samtlige ministerier, Rådets nærmeste minister, som rådsformand Palle Simonsen konstaterede i sin velkomst. Palle Simonsen varmede i øvrigt grundigt op til diskussion med ministeren ved at konstatere, at hvor man for tre år siden fornemmede en massiv opbakning til en aktiv handicappolitik fra regeringens side, så virkede det nu mest af alt, som om man havde tabt pusten. Det går for langsomt med at sikre handicappede ligebehandling med ikke-handicappede. By- og Boligministeriet har gjort en vældig indsats, når det gælder tilgængeligheden, men andre ministerier følger ikke tilstrækkeligt op, sagde formanden i sin indledning.

Ansvaret der er svært at fordele

Karen Jespersen indledte med nogle generelle og meget interessante betragtninger over den konstante udfordring, det er at placere ansvar i et samfund med så udpræget lokalt selvstyre, som vi har i Danmark. Ofte deltager man i konferencer, seminarer eller møder, hvor man føler sig motiveret til at handle og gøre noget ved problemerne. Men når man så skal fordele ansvaret hos de rigtige beslutningstagere og benytte de rigtige handlekanaler, så løber man ofte ind i problemer. Resultatet bliver, at alt for mange kræfter og god vilje går til spilde.

Efter de lidt mere overordnede betragtninger tog ministeren fat i de konkrete spørgsmål, som Rådet havde opfordret hende til at kommentere.

Tabt arbejdsfortjeneste

Meget a propos den indledende diskussion om ansvaret, der ikke så let lader sig placere, så er der uenighed om, hvem der har ansvaret for de personer, som kommer i klemme mellem sociallovgivningens regler om tabt arbejdsfortjeneste og dagpengereglerne. Passer man sit handicappede barn i hjemmet og modtager kompensation for tabt arbejdsfortjeneste, risikerer man at miste retten til dagpenge. Alle er enige om, at der er et problem, men ingen vil tilsyneladende påtage sig ansvaret for en løsning. I henhold til princippet om sektoransvar burde problemet løses i Arbejdsministeriet. Men Arbejdsministeriet melder hus forbi.

Karen Jespersen har så sent som for et par uger siden mødtes med arbejdsminister Ove Hygum for bl.a. at diskutere dagpengerettigheder til disse mennesker. Det løste ikke problemet. Karen Jespersens forslag er derfor, at Rådet påny retter direkte henvendelse til Ove Hygum.

Arbejdsskadeforsikring er ikke et tilbud til alle

Hvis man skal være omfattet af reglerne for arbejdsskadeforsikring, så kræves det, at man er i arbejde på en almindelig arbejdsplads. Arbejde bliver i denne sammenhæng opfattet som lønnet arbejde. Med andre ord bliver aktiviteter som aktivering og sysselsætning ikke opfattet som arbejde. Det giver et problem for dagbrugere på beskyttede værksteder. Da reglerne for arbejdsskadeforsikring blev indført, havde man ikke alle de forskellige tilbud om aktivering, som man har i dag, og Karen Jespersen gav udtryk for, at det bestemt var et område, der trænger til en modernisering. Men det er et stort område, hvor det er svært at sætte grænserne og overskue de økonomiske konsekvenser, og der vil derfor komme til at gå et godt stykke tid, før det kan løses, sagde ministeren.

Magtanvendelse over for psykisk udviklingshæmmede

Psykisk udviklingshæmmedes retssikkerhed har nu været debatteret i 3 år, og ministeren medbragte det nye lovforslag, som netop var blevet fremsat. Loven sætter bl.a. grænser for, hvilke former for magt, der må anvendes over for psykisk udviklingshæmmede. Det centrale er, at omsorg og pædagogiske virkemidler skal erstatte magtanvendelse, som skal begrænses til et absolut minimum. (Se i øvrigt mere detaljeret artikel i dette nummer af HandicapRåd, side 6)

Støtte til handicappede forældre

Handicappede forældre har til tider brug for støtte til at varetage rollen som forældre. Vurderingen af hvilken og hvor meget hjælp og aflastning, en familie kan få, ligger hos de enkelte kommuner. Mange handicappede forældre har oplevet en meget stor forskel i, hvilken hjælp man kan få i de forskellige kommuner. Ligebehandlingscentret har derfor foreslået, at der indføjes en udtrykkelig hjemmel i serviceloven til at støtte handicappede forældre. Karen Jespersen var enig i, at den store forskel var uacceptabel. En løsning kunne være at indføre kvalitetsstandarder, som man har gjort på ældre- og børneområdet, sagde ministeren. Dette sikrer en synlighed, som gør, at man kan sammenligne kommunerne. Derudover får man tillige et niveau, man kan anke ud fra. Men samtidig risikerer man, at disse standarder bliver oplevet som minimumsstandarder, så at man i kommunerne kun føler sig forpligtiget til at opfylde visse minimumskrav.

Alt i alt var det et vældig godt møde med ministeren, der sluttede med at give udtryk for, at der ikke skulle gå tre år, før Rådet atter mødes med socialministeren.

Det Centrale Handicapråd Version 1 den 12. maj 1999
Denne publikation findes på adressen: http://www.dch.dk/nyhed/hcraad299
Copyright (c) Det Centrale Handicapråd