Lovforslag om retssikkerhed for psykisk handicappede

Socialministeren har den 17. marts 1999 fremsat et lovforslag om ændring af serviceloven og retssikkerhedsloven, der indeholder regler vedr. magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten.

Forslaget, der følger op på anbefalingerne fra udvalget om psykisk handicappedes retssikkerhed, indeholder bestemmelser om præcisering af det offentliges omsorgsforpligtelse og detaljerede regler om magtanvendelse. Samlet set er der tale om en væsentlig forbedring af retssikkerheden i forhold til de udkast til lovforslaget, som har været udsendt til høring.

I magtanvendelsesdelen indsættes en generel formålsbestemmelse, og de overordnede principper for magtanvendelse præciseres i § 109. Blandt andet indføres et krav om faglig dokumentation for den nedstatte funktionsevne, i form af en læge- eller psykologerklæring, og proportionalitetsprincippet præciseres. Det indebærer, at indgrebet altid skal stå i rimeligt forhold til den øn-skede effekt. Anvendelsesområdet for magtanvendelse knyttes til modtagelsen af bestemte serviceydelser i stedet for til et bestemt opholdssted. Magtanvendelse vil derfor kunne finde sted i de amtslige botilbud som i dag, men også i bofællesskaber, dagtilbud, eget hjem og under udflugter, f.eks. i forbindelse med behandling. Rådet har i alle sine høringssvar kritiseret den manglende dokumentation af behovet for denne udvidelse af området for magtanvendelse.

Tvangsfiksering er helt udgået af lovforslaget. Lukkede institutioner for psykisk handicappede voksne kan ikke oprettes længere, og der må ikke anvendes kodelåse mv., der bevirker, at beboeren ikke frivilligt kan forlade boligen. Overvågning i form af videokameraer og baby-alarmer må ikke anvendes. Anvendelse af alarmsystemer, tilbageholdelse i boligen mv. og anvendelse af beskyttelsesmidler skal godkendes af det sociale nævn, såfremt det sker mod den pågældendes vilje. Magtanvendelsen skal fortsat registreres og indberettes til kommunalbestyrelsen eller amtsrådet.

Det er imidlertid ikke så godt, at der ikke er fastsat regler om, hvilke personalegrupper der kan foretage indgreb i selvbestemmelsesretten. Der fastsættes heller ikke regler om, at kommunen eller amtet skal sikre, at en person med et psykisk handicap uden pårørende eller familie altid får mulighed for, at en tredie person varetager den handicappedes interesser i forhold til kommunen eller amtet, som ønsket af Rådet.

Det Centrale Handicapråd Version 1 den 12. maj 1999
Denne publikation findes på adressen: http://www.dch.dk/nyhed/hcraad299
Copyright (c) Det Centrale Handicapråd