HandicapRåd 2 1999

Nordiska Handikappolitiska Rådets Tilgængelighetspris
 
[Forside] [Indholdsfortegnelse] [Gå til bund] [Forrige dokument] [Næste dokument] 

Nordiska Handikappolitiska Rådets Tilgængelighetspris

Den 3. december 1998 blev den første nordiske Tilgængelighedspris delt ud. Det skete på en konference afholdt i Landstingshuset i Stockholm.

Tilgængelighedsprisen, også kaldet „Design for alle-prisen" blev oprettet for at stimulere arbejdet med at gøre de nordiske lande til tilgængelige samfund for alle mennesker. Prisen bliver uddelt en gang årligt, og Nordiska Handikappolitiska Rådet fastsætter hvert år et tema for årets pris. Temaet for 1998 var „Design for tilgængelighed ved renovering af kulturhistorisk interessante bygninger".

Tilgængelighedsprisen blev i år uddelt til „Gustavianum" - en universitets- og museumsbygning i Uppsala. Dette bygningsværk er fra 1600-tallet og har en meget høj kulturhistorisk værdi. Gustavianum fremstår idag renoveret på smukkeste vis. Renoveringen er foretaget forbilledligt, hvor tilgængelighed for folk med funktionsnedsættelse er tænkt ind i alle løsninger. Resultatet er et synligt bevis på, at når god arkitektur og viljen er til stede, så kan det lykkes at skabe tilgængelighed til selv meget gamle bygninger. Udover `Tilgængelighedsprisen' blev der uddelt hæderspriser. Her fik Kulturministeriet i København, Joensuu Rådhus i Finland, kulturhuset Idnó i Reykjavik samt Fløibanen i Bergen tildelt priser.

Temaet for Tilgængelighedsprisen i 1999 vil blive „Tilgængelighed for alle til højere uddannelse". Priskonkurrencen er sendt til alle nordiske universiteter og højskoler. Fristen for at indsende forslag er d. 31.august 1999. Yderligere information om konkurrencen kan fås ved at henvende sig til Nordiska Handikappolitiska Rådet c/o NSH på tlf +46 8 620 1890 eller på e-mail nsh@nsh.se

[Forside] [Indholdsfortegnelse] [Top] [Forrige dokument] [Næste dokument] 

Det Centrale Handicapråd Version 1 den 12. maj 1999
Denne publikation findes på adressen: http://www.dch.dk/nyhed/hcraad299
Copyright (c) Det Centrale Handicapråd