Handicapr�d

 Centrale Handicapr�d 
Handicapr�d, nr. 3 Juli 2000 
 

Overskrift niveau 3:
 Kolofon fra trykt udgave:
 HandicapR�d udgives af Det Centrale Handicapr�d 
 Bredgade 25, Sankt Ann� Passage, opg. F, 4.sal, 1260 K�benhavn K 
 Telefon: 33111044 
 Teksttelefon: 33111081 
 Telefax: 33111082 
 Hjemmeside: www.dch.dk 
 E-mail: dch@dch.dk 
 HandicapR�d udkommer 4 gange om �ret, og udgives ogs� p� b�nd og diskette. 
 redaktion: Lene Kann Rasmussen, Mogens Wiederholt (ansv) Casper Hollerup 
 Tryk: Scanprint 
 Oplag 1200 
 ISSN 1385-8062 
 

Overskrift niveau 3:
 Indholdsfortegnelse fra trykt udgave:
 

Handicappedes adgang til kultur og medier 1 
"Det Sociale Danmarkskort" 3 
R�det og Tv�rg�ende Ministerudvalg i konstruktivt samarbejde 4 
Antidiskrimination p� arbejdsmarkedet 5 
Fra delt finansiering til grundtakstfinansiering 6 
Handicappolitik skal p� kommunernes dagsorden 7 
R�det utilfreds med nye love 7 
Brugerbetaling indf�rt ad bagvejen 8 
Godt nyt for handicappede i beskyttet besk�ftigelse 8 
Korte meddelelser 9 
Bilag 10 
 
 
 

Overskrift niveau 1:
 Handicappedes adgang til kultur og medier
 Kulturminister Elsebeth Gerner Nielsen bes�gte Det Centrale Handicapr�d d. 14. juni for at fort�lle om Kulturministeriets initiativer p� handicapomr�det. M�det blev pr�get af ministerens gode vilje og m�ls�tninger, samt fremstilling af aktuelle kulturpolitiske initiativer til gavn for handicappede. I den efterf�lgende debat markerede R�det dog, at der stadigv�k er omr�der, hvor adgang til kultur og medier kan forbedres. 
Ministerens grundl�ggende udgangspunkt er ideen om et kulturelt demokrati, hvor alle har lige ret til at kunne deltage i samfundets kulturelle udbud. Tilg�ngelighed er ikke kun adgang til bygninger, men ogs� adgang til fritidsaktiviteter samt til oplysning og kommunikation. 
I det danske velf�rdssamfund m� vi tage os s�rligt af b�rn, �ldre og handicappede, og i den forbindelse konstaterede kulturministeren, hvordan Det Centrale Handicapr�d har sat gang i Kulturministeriet med en handlingsplan som det konkrete resultat. Statens Museum for Kunst og Det Kongelige Bibliotek er to eksempler p�, at man ikke i tilstr�kkeligt omfang havde taget h�jde for at sikre tilg�ngelighed for handicappede. Handlingsplanen skal v�re med til at s�tte en stopper for, at noget lignende sker i fremtiden. 
Ministeren kunne desuden fort�lle det gl�delige, at en �ndring i bekendtg�relsen om arkitektuddannelsen g�r, at de studerende fra n�ste �r skal erhverve sig viden om handicappede og andre grupper med s�rlige behov. 
Helt i tidens �nd styres flere statslige kulturinstitutioner med resultatkontrakter, hvori handicappolitiske m�ls�tninger er en fast bestanddel, som lederen skal leve op til. Det har bl.a. den praktiske konsekvens, at studerende p� Biblioteksskolen skal undervises i uddybende viden om betjening af handicappede. Og Center for Tilg�ngelighed har gennemg�et Dansk Landbrugsmuseum, Arkitektskolen i �rhus og Kulturministeriets departement for handicaptilg�ngelighed. Resultatkontrakter er med til at p�virke ledelsens holdninger og er dermed et redskab til at komme t�ttere p� m�ls�tningen om et kulturelt demokrati. 
 
 

Billede: Kulturminister Elsebeth Gerner Nielsen og R�dets formandskab
 
 
 
Ministeren kunne ogs� oplyse, at Kulturministeriet vil holde en konference den 7. september 2000 om fysisk tilg�ngelighed til is�r de statslige kulturinstitutioner. Der er ogs� en ny tilg�ngelighedspris p� vej. Den bliver uddelt i februar 2001 for at h�dre projekter for handicappede. I R�det var der bred enighed om prisers store "gulerodseffekt", og man hilste derfor ogs� den ny pris velkommen. 
Et andet sp�ndende initiativ er Kulturministeriets kampagne rettet mod museumssektoren. Kampagnen skydes i gang til november. Den best�r bl.a. af et temah�fte med gode l�sninger og tjekliste, samt en vandreudstilling, der vil vise, hvordan man med en alternativ formidling kan g�re museumsudstillinger tilg�ngelige for handicappede. 
Tekstning og tolkning 
Tekstning af tv-udsendelser har v�ret h�jt placeret p� R�dets dagsorden i mange �r, og R�det �nskede at diskutere emnet med ministeren. Til gl�de for d�ve og h�reh�mmede oplyste ministeren, at der inden for kort tid vil blive tekstet 3 nye danske film. Den ene er Erik Clausens "Slip hestene l�s". 
Udvalgsarbejdet omkring tekstning af akutalitets- og informationsudsendelser i tv er stadig i gang. Danske D�ves Landsforbund er med i udvalget, og man har koncentreret sig om udvikling af et talegenkendelsessystem, som det formentlig vil koste 15-20 millioner kroner at udvikle. Forbundet regner med, at Kulturministeriet vil kunne skaffe pengene, evt. sammen med fx Forskningsministeriet. Til efter�ret vil man se p�, om lovforslag eller administrative bestemmelser skal udm�nte det nyligt indg�ede medieforlig og dets public service-forpligtelser over for handicappede. 
Ministeren blev ogs� konfronteret med sp�rgsm�let om udsendelser med tegnsprogstolke p� direkte tv-udsendelser, hvor bl.a. �MU-afstemningens direkte tv-debatter til efter�ret er udtryk for et aktuelt behov. Ministeren lovede at n�vne sagen for statsministeren, som i forvejen har f�et en henvendelse fra Danske D�ves Landsforbund. Hvis ikke forbundet f�r et positivt svar, vil medlemmerne overveje en aktion, hvor man sender valgkortene retur. 
Ministeren mente, at tekstning i tv skulle finansieres af de penge, der er afsat i medieaftalen. Samtidig fremlagde hun det synspunkt, at handicaporganisationerne m�ske selv skulle deltage i finansieringen af tekstning. Det modsatte R�det sig ud fra den principielle betragtning, at handicappede ikke skal betale for kompensation af deres handicap. Ministeren stod imidlertid fast p�, at handicaporganisationerne m� hj�lpe med at f� l�st problemet. 
Ledsagere kommer gratis med 
Kulturministeren kunne meddele R�det, at handicappede i fremtiden f�r gratis adgang for ledsagere til landets museer. Ordningen vil ogs� g�lde museer og kulturinstitutioner, hvor staten st�r for over halvdelen af finansieringen. Ministeren og R�det h�ber, at initiativet vil kunne tjene som inspiration for resten af landets museer og sev�rdigheder. Ordningen forventes at komme p� plads efter sommerferien. 
Et andet omdrejningspunkt i dagens m�de var bibliotekerne _ et b�de "bl�dt" og "h�rdt" tilg�ngelighedsomr�de. P� det bl�de omr�de pr�senterede ministeren DANBIB-basen, som er lagt p� Internettet, s� det er muligt at s�ge bibliotekernes materiale hjemmefra. En service som ogs� er gjort tilg�ngelig for synshandicappede. Den h�rde side er adgangsforhold til biblioteker, hvor ministeren forsikrede, at den virtuelle tilg�ngelighed ikke bliver en sovepude for arbejdet med den fysiske tilg�ngelighed. 
Et vision�rt emne at arbejde videre med er tanken om tilg�ngelighed som et led i institutioners markedsf�ring. I England og Norge reklamerer man fx med, at ledsagere til handicappede har gratis adgang. Ministeren var positiv over for tanken om at bruge tilg�ngelighed som et markedsf�ringsparameter, fordi "...alle former for tilg�ngelighed er med til at g�re livet nemmere for alle mennesker.". 
Kulturministeren sluttede af med at takke for m�det: "Vi er altid lydh�re, vi har gode medarbejdere, og jeg tager r�d og vink med, b�de fra i dag og i det l�bende arbejde." 
Palle Simonsen takkede kulturministeren for det meget positive m�de. Han understregede, at hendes engagement afg�r, om flere tv-programmer bliver tekstet og tegnsprogstolket i fremtiden, og han opfordrede ministeren til at f�lge op p� de nye regler p� arkitektuddannelserne om handicappedes s�rlige behov. 
 
 

Overskrift niveau 1:
 "Det Sociale Danmarkskort"
 Den Sociale Ankestyrelse udgiver hvert �r "Det Sociale Danmarkskort", som indeholder resultaterne af Ankestyrelsens analysekontors �rlige unders�gelse af det sociale omr�de. Det Centrale Handicapr�d vil i et brev til socialministeren rose for den store fokus, der nu er kommet p� handicapomr�det i Danmarkskortet; men samtidig pege på de problemer og spørgsmål på handicapområdet, som Danmarkskortet blotlægger. 
Gennem de senere �r har handicapomr�det f�et en stadig mere fremtr�dende rolle i Danmarkskortet, bl.a. takket v�re R�dets p�virkning. �rets udgivelse viser bl.a., at det p� mange omr�der st�r sl�jt til med handicappedes retssikkerhed. De konkrete indstillinger til socialministeren handler bl.a. om: 
- at Center for Ligebehandling af Handicappedes unders�gelse af sagsbehandlingsfrister underst�ttes af oplysningerne i Det Sociale Danmarkskort. Dvs. at amter og kommuner fasts�tter sagsbehandlingsfrister p� meget forskellige m�der. Kravene m� pr�ciseres, hvis det for alvor skal gavne borgeren. 
- at 10 amter ikke har s�rlige klubtilbud til st�rre b�rn og unge med v�sentligt nedsat funktionsevne, hvilket er stik imod serviceloven. 
- at mange amter og kommuner forventer, at udviklingen i antallet af borgere, der f�r ledsagelse, vil stige frem til 2003. Samtidig vil der imidlertid blive ydet f�rre timer. 
Med inspiration fra Danmarkskortet har R�det planlagt en diskussion i december om det rummelige arbejdsmarked. M�det vil bl.a. fokusere p� samspillet mellem de mange akt�rer og deres forskellige instrumenter i relation til det rummelige arbejdsmarked. 
 
 

Overskrift niveau 1:
 R�det og Tv�rg�ende Ministerudvalg i konstruktivt samarbejde
 Det Tv�rg�ende Ministerudvalg er et relativt nyt udvalg, som prim�rt besk�ftiger sig med tv�rg�ende handicapsager og med de handicapomr�der, der tr�nger til et s�rligt l�ft. Oprettelsen af et tv�rg�ende ministerudvalg er en milep�l i dansk handicappolitik. Ministerudvalget holdt deres andet m�de i slutningen af maj. Kontorchef i By- og Boligministeriet, Ella Bousgaard, fortalte R�det om m�dets indhold. 
Der er i Ministerudvalget enighed om, at den centrale dialogpartner er Det Centrale Handicapr�d. Planen er, at der bliver 3 typer m�der mellem udvalget og R�det. Der skal v�re et �rligt m�de mellem formandskabet og udvalget samt 2-3 m�der om �ret mellem formandskabet og udvalgets formand, som er by- og boligministeren. Derudover bliver der l�bende m�der mellem embedsm�nd i R�dets og udvalgets sekretariater. 
Til september kommer Ministerudvalgets samlede opl�g til regeringen. Det best�r af en rapport om barrierer for handicappedes inddragelse i samfundslivet, og s� en oversigt over handicappedes praktiske adgang til bygninger. Oversigten er et udtryk for, at Ministerudvalget i f�rste omgang prioriterer opf�lgningen p� det hidtidige arbejde med den fysiske tilg�ngelighed. Opl�gget skulle have v�ret fremlagt til dr�ftelse i regeringen i maj, men er alts� blevet forsinket. Ministerudvalget er i �vrigt indstillet p� at tage tilg�ngelighed til information op som et prioriteret tema parallelt med den fysiske tilg�ngelighed. 
Ministerudvalget vil rapportere til Folketinget hvert andet �r i forl�ngelse af socialministerens redeg�relse om handicapomr�det. Rapporteringen f�lges op af en dr�ftelse i Folketinget af rapporteringen. 
Udgivelse af engelsksproget pjece 
P� april-m�det mellem R�dets formandskab og formand for Det Tv�rg�ende Ministerudvalget, by- og boligminister Jytte Andersen, blev det aftalt, at man i f�llesskab skal udgive en engelsksproget pjece om dansk handicappolitik. Pjecen udarbejdes af Center for Ligebehandling af Handicappede og finansieres af By- og Boligministeriet. Den forventes at v�re f�rdig til By- og Boligministeriets internationale konference i november 2000. 
 
 

Overskrift niveau 1:
 Antidiskrimination p� arbejdsmarkedet
 EU-kommissionen arbejder fortsat p� et direktivudkast om forbud mod diskrimination ved besk�ftigelse af blandt andet handicappede. Udkastet til dette s�kaldte horisontale direktiv hedder "Generelle rammebestemmelser om ligebehandling med hensyn til besk�ftigelse og erhverv.". 
Direktivet er en del af den Antidiskriminationspakke, som er Kommissionens opf�lgning p� Amsterdamtraktatens artikel 13, der gav mulighed for regler om forbud mod diskrimination p� grund af bl.a. handicap. I Danmark havde man ikke hidtil haft regler om diskrimination p� grund af alder eller handicap, og Det Centrale Handicapr�d er generelt skeptiske over for s�danne regler, idet man foretr�kker dialog frem for lovgivning. Pakken best�r desuden af udkast til et vertikalt direktiv, der generelt forbyder forskelsbehandling p� grund af race eller etnisk tilh�rsforhold. Planen best�r ogs� af en handlingsplan, der vil gennemf�re et europ�isk Handlingsprogram for 2001 - 2006 til bek�mpelse af diskrimination. 
At direktivet er horisontalt indicerer, at det beskytter mod diskrimination p� arbejdsmarkedet p� grund af handicap, alder, race, religion eller seksuel orientering. K�n er ikke medtaget, fordi det allerede er d�kket af tilsvarende beskyttelsesregler. 
Forskelsbehandling d�kker b�de direkte og indirekte diskrimination samt chikane. Indirekte diskrimination foreligger, n�r en bestemmelse, et kriterium eller en praksis, der tilsyneladende er neutral, stiller folk fra de beskyttede grupper ringere, medmindre forskelsbehandlingen er hensigtsm�ssig eller kan begrundes i objektive faktorer. 
De n�rmere omst�ndigheder 
Der skal s�rges for passende faciliteter for at give handicappede mulighed for at v�re i besk�ftigelse, medmindre dette vil medf�re "uforholdsm�ssigt store ulemper". 
Direktivet indf�rer delt bevisbyrde, idet den, der f�ler sig kr�nket, skal sandsynligg�re, at der har v�ret tale om diskrimination, hvorefter den indklagede, dvs. arbejdsgiveren, skal bevise, at princippet om ligebehandling ikke er blevet kr�nket. 
Direktivet er et minimumsdirektiv, hvilket indeb�rer, at medlemslandene, n�r de skal gennemf�re reglerne lokalt, kan g� videre, end direktivet kr�ver. Medlemslandene skal tage initiativer til at sikre, at enhver lovgivning, regler, kollektive aftaler m.v., der er i strid med direktivet, annulleres eller �ndres. Direktivet skal implementeres senest 2 �r efter vedtagelsen i EU. 
Den endelige r�kkevidde af direktivet vil f�rst kunne afg�res, n�r EU-domstolen efterh�nden med sin dynamiske fortolkning af EU-retten sl�r fast, hvad der menes med ord som handicap, forskelsbehandling, besk�ftigelse og erhverv m.m. 
 
 

Overskrift niveau 1:
 Fra delt finansiering til grundtakstfinansiering
 Den vidtg�ende specialundervisning finansieres via en grundtakstmodel. P� det sociale omr�de er der nu ogs� bestr�belser p� at erstatte den delte finansiering med en grundtakstfinansiering. 
Ved de kommunale �konomiaftaler i 99 blev staten enig med Amtsr�dsforeningen og Kommunernes Landsforening om, at den g�ldende delte finansiering for voksen- og b�rneomr�det i serviceloven skulle �ndres til en grundtakstfinansiering. 
Delt finansiering best�r i, at amter og kommuner inden for den sociale lovgivning deler udgifterne til bl.a. botilbud til handicappede og specialb�rnehaver lige over, mens grundtakstfinansiering betyder, at kommunen fuldt ud betaler udgiften op til en vis gr�nse (grundtaksten), mens amtet betaler, hvad der ligger derudover. 
En grundtakstmodel har allerede eksisteret l�nge for specialundervisning af b�rn, og der har l�bende v�ret bestr�belser p� at h�ve takstbel�bet samtidig med en �ndret opgavefordeling med st�rre kompetence for kommunerne. I 96 anbefaledes det af Landsudvalget om den vidtg�ende specialundervisning i folkeskolen, og i 98 anbefalede Opgavekommissionen det. Den vedtagne �ndring af folkeskoleloven i maj fik da ogs� givet kommunerne et st�rre ansvar for den vidtg�ende specialundervisning; bl.a. er det nu kommunerne, der skal visitere til al specialundervisning. 
Samtidig bliver den grundtakst, kommunen skal betale amtet for den vidtg�ende specialundervisning, h�vet til n�sten 3 gange den g�ldende takst. Loven tr�der i kraft 1. august i �r. Bekymringerne g�r her p�, om kommunen s� vil v�lge "discounttilbud" hos sig selv frem for at v�lge de relativt dyrere amtskommunale tilbud. I sit h�ringssvar advarede R�det dengang mod, at det skulle blive �konomiske, og ikke faglige overvejelser i kommunerne, der fik forrang. Som et fors�g p� at sikre sig mod den risiko er der ved loven oprettet et Klagen�vn for den vidtg�ende specialundervisning. Undervisningsministeriet vil derudover iv�rks�tte et udviklingsprogram for kvaliteten i undervisning og r�dgivning, der etableres samarbejdsfora b�de lokalt/regionalt og centralt, og lovens virkninger skal vurderes ved revisionen om senest 5 �r. 
Processen gik i st� 
P� det sociale omr�de gik processen i st�, inden man n�ede at frems�tte lovforslag. Et udvalg under Socialministeriet skulle analysere den delte finansiering, og udvalget afgav rapport i maj 99, som s� dannede grundlag for de omtalte �konomiaftaler. 
En r�kke interesseorganisationer, herunder Socialp�dagogernes Landsforbund, kritiserede imidlertid s� kraftigt den totale mangel p� socialfaglige overvejelser i disse forslag, at socialministeren nedsatte et nyt udvalg, denne gang med brugerrepr�sentanter, herunder ogs� De Samvirkende Invalideorganisationer. Udvalget skal vurdere konsekvenserne af overgangen fra delt finansiering til grundtakstfinansiering og analysere forslagets virkninger p� omfanget og kvaliteten af de ber�rte sociale serviceydelser. N�r udvalget har afgivet rapport, og det forventes at ske til august, vil regeringen tage endelig stilling til, om der skal frems�ttes lovforslag om grundtakstfinansiering inden for det sociale omr�de. 
 
 

Overskrift niveau 1:
 Handicappolitik skal p� kommunernes dagsorden
 Formandskabet i Det Centrale Handicapr�d holdt i april et m�de med formand for Kommunernes Landsforening, Anker Boye. M�det var foranlediget af R�det, der �nsker en t�ttere dialog med KL og kommunerne om, hvordan man udvikler den kommunale handicappolitik med udgangspunkt i FNs Standardregler om Lige Muligheder for Handicappede. 
M�det var meget konstruktivt og har bl.a. udm�ntet sig i, at KL i maj sendte en s�kaldt politisk information til alle kommuner. KL opfordrer i brevet kommunerne til at sikre, at ansvaret for kommunens indsats p� handicapomr�det placeres organisatorisk. Med udgangspunkt i sektoransvarlighedsprincippet understreger KL, at ansvaret for den kommunale handicappolitik ikke blot er et socialforvaltningsanliggende. B�de det politiske niveau og alle dele dele af forvaltningsniveauet m� v�re sit ansvar bevidst. 
Anker Boye og R�dets formand Palle Simonsen udsender efter sommerferien et f�lles brev til kommunerne. Heri opfordres kommunerne til at s�tte handicappolitikken p� dagsordenen med organisering af handicapomr�det i kommunen, fysisk tilg�ngelighed og informationstilg�ngelighed som s�rlige fokusomr�der. R�dets pjece "V�rkt�jskasse til FNs Standardregler" sendes sammen med brevet. Pjecen kan l�ses p� R�dets hjemmeside: www.dch.dk. 
 

Overskrift niveau 1:
 R�det utilfreds med nye love
 Folketinget havde op til sommerferien en intens afslutning med vedtagelser af et utal nye love. Det Centrale Handicapr�d kunne i flere sager konstatere, at der ikke var blevet lyttet nok til R�dets h�ringssvar. Det drejer sig bl.a. om handicaps�rreglen i abortloven og de tidsubestemte domme i straffeloven. Lovene omtales kort nedenfor og er tr�dt i kraft d. 1. juli i �r. 
R�det beklager, at �ndring af lov om svangerskabsafbrydelse (sene provokerede aborter) blev vedtaget med handicaps�rreglen. Loven betyder, at det generelt ikke er tilladt at foretage provokeret abort p� levedygtige fostre efter tolv ugers svangerskab. Men man kan f� tilladelse til at f� foretaget en sen provokeret abort p� et levedygtigt foster, hvis det formodes at have "en alvorlig legemlig eller sj�lelig lidelse". R�det anf�gter den mulighed for frasortering af mennesker, som handicaps�rreglen g�r mulig. 
Stadigv�k tidsubestemte domme 
Til R�dets store fortrydelse lykkedes det ikke at f� fjernet straffelovens tidsubestemte foranstaltninger over for udviklingsh�mmede lovovertr�dere. Justitsministeren fremsatte i december et forslag, der indeholdt �ndringer af straffeloven, hvad ang�r de tidsubestemte retsf�lger. Tidsubestemt retsf�lge er det juridiske udtryk for det, der i folkemunde kaldes en behandlingsdom. En person, som f�r en behandlingsdom, bliver lovteknisk set fritaget for straf. Baggrunden er, at dommeren sk�nner, at den anklagede har beg�et kriminaliteten, fordi vedkommende er psykisk afvigende og derfor ikke skal straffes, men behandles. 
R�det har ofte behandlet de tidsubestemte retsf�lger, og man mener, at det er uligebehandling, at udviklingsh�mmede lovovertr�dere kan f� l�ngere sanktioner end andre. 
 
 

Overskrift niveau 1:
 Brugerbetaling indf�rt ad bagvejen
 �ndringer i Serviceloven betyder i realiteten, at k�restolsbrugere og brugere af h�reapparater risikerer at skulle betale et vist bel�b for deres hj�lpemidler. Det er et brud p� kompensationsprincippet, der betyder, at handicapkompenserende foranstaltninger skal v�re gratis for brugerne. 
K�restolsbrugere, hvis k�restole er s�rligt personligt tilpassede, f�r nu frit leverand�rvalg. Det skyldes, at denne type k�restole overf�res til reglerne om s�rligt personlige hj�lpemidler. Hvis prisen p� stolen hos den valgte leverand�r er h�jere end prisen hos kommunens leverand�r, m� brugeren selv betale differencen. Da k�restolene ofte er dyre hj�lpemidler, skal bevillingen nu betragtes som et udl�n, s�ledes at stolene leveres tilbage efter endt brug. Reglerne om s�rligt personlige hj�lpemidler tages op til revision i folketings�ret 2003-2004. R�det er ikke blevet h�rt i sagen og er utilfreds med den indf�rte brugerbetaling. 
Mindre uventet, men lige s� d�rlig, var en tilsvarende �ndring af reglerne om h�reapparater, der blev vedtaget i maj. Her indf�res en egenbetaling for k�bsprisen ud over 3000 kr for h�reapparatbrugere over 18 �r, der v�lger en anden leverand�r, end den amtskommunen anviser. 
R�det blev i 99 h�rt over et forslag hertil, og anf�rte at det var et kn�sat princip, ben�vnt kompensationsprincippet, at handicapkompenserende foranstaltninger skal v�re gratis for brugerne. R�det kunne derfor ikke tilslutte sig brugerbetaling. Men det kunne Folketinget, og loven tr�der i kraft 1. juli 2000. 
 
 

Overskrift niveau 1:
 Godt nyt for handicappede i beskyttet besk�ftigelse
 Arbejdsminister Ove Hygum bes�gte R�det i december sidste �r. Dengang lovede han at kigge p� problemet med, at handicappede i beskyttet besk�ftigelse og p� beskyttede v�rksteder ikke er d�kket af arbejdsmilj�reglerne. 
Ministeren har i et brev til R�det sl�et fast, at den omtalte gruppe af besk�ftigede handicappede er omfattet af arbejdsmilj�reglerne p� linie med andre, der arbejder for en arbejdsgiver. 
Oph�r af diskriminerende praksis 
Center for Ligebehandling af Handicappede har i samarbejde med LEV og Udviklingsh�mmedes Landsforbund arbejdet p� at f� fjernet en dispensation fra 1983, om at brugere af beskyttede v�rksteder ikke skulle v�lge en sikkerhedsrepr�sentant. Arbejdsministeriet har meddelt Ligebehandlingscentret, at man har anmodet Arbejdstilsynet om at oph�ve denne dispensationspraksis. Nu skal fysisk og psykisk handicappede kunne v�lge en sikkerhedsrepr�sentant. 
Der vil ikke blive oprettet en s�rlig arbejdsmilj�uddannelse for disse nye sikkerhedsrepr�sentanter. Ligebehandlingscentret har i stedet opfordret til, at den eksisterende uddannelsesordning tilpasses, s� den ogs� kan f�lges af udviklingsh�mmede. Arbejdsministeriet har bedt Arbejdstilsynet om at udarbejde en vejledning til brug for de relevante institutioner og brugerne. 

Overskrift niveau 1:
 Korte meddelelser:
 

Overskrift niveau 2:
 Pamflet om uddannelse og handicap
 Det Centrale Handicapr�ds politikpapir om uddannelse og handicap er nu f�rdigt og udkommet som en pamflet. Dette uddannelsespolitiske papir tog R�det stilling til p� det f�rste R�dsm�de i 2000. Papiret indeholder R�dets holdning til handicappedes adgang til uddannelse: p�tegninger p� eksamensbeviser, kompensation, sektoransvar p� de videreg�ende uddannelser etc. Disse anbefalinger fra R�det suppleres af en beskrivelse af den samfundssituation, anbefalingerne er udformet p� baggrund af. 
Pamfletten er sendt ud til bl.a. handicaporganisationerne og kan rekvireres af andre interesserede ved henvendelse til Det Centrale Handicapr�d. Den ligger ogs� p� R�dets hjemmeside: www.dch.dk. 
 

Overskrift niveau 2:
 Begreberne handicap og ligebehandling
 P� R�dsm�det i marts havde R�det en temadr�ftelse om begreberne handicap og ligebehandling. Dr�ftelsen er omtalt i Handicapr�d nr. 2. P� det seneste R�dsm�de i juni blev temaet genoptaget p� baggrund af et revideret opl�g, der har taget h�jde for bem�rkningerne fra temadr�ftelsen i marts. En helt n�jagtig definition af handicap og ligebehandling er vanskelig, da de er relative og dynamiske begreber. 
R�det besluttede, at papiret skal udbygges med et overbliksskabende resume. Derudover arbejder sekretariatet i Det Centrale Handicapr�d videre med sm� justeringer i papiret. R�dets formandskab vil herefter godkende papiret og sende det til Det Tv�rg�ende Ministerudvalg som et r�dgivningsredskab. 
N�r papiret er godkendt, vil det blive lagt ud p� R�dets hjemmeside: www.dch.dk. 
 

Overskrift niveau 2:
 Lov indeholder ikke fors�rgelsesdel
 Folketinget har vedtaget undervisningsministerens lovforslag om specialp�dagogisk st�tte ved videreg�ende uddannelser. R�det er blevet h�rt i sagen. I Folketinget var der bred tilfredshed under lovforslagets 1. behandling. Dog beklagede flere partier, at lovforslaget ikke omfatter en fors�rgelsesdel, ligesom man savnede klare udmeldinger vedr�rende forslagets finansiering. Undervisningsministeren lovede, at man arbejder videre p� at finde en l�sning p� fors�rgelsesdelen. Lovforslaget blev vedtaget, inden Folketinget drog p� sommerferie, og virker fra 1. januar 2001. 
 

Overskrift niveau 2:
 Nye ansigter i R�det
 Stig Langvad, formand for DSI, er ny repr�sentant i R�det. Han afl�ser den tidligere DSI-formand John M�ller, som bliver personligt medlem af R�det for resten af valgperioden, dvs. til den 30. juni 2002. 
Desuden er J�rgen Lenger ny repr�sentant for DSI i R�det i stedet for Henny Jacobsen. 
 

Overskrift niveau 2:
 Farvel og tak
 P� R�dsm�det i juni blev der taget afsked med en s�rligt sagkyndig for Kulturministeriet, Lene Witte. Hun skal fra september v�re direkt�r i Gigtforeningen. 
J�rgen Hansen, Undervisningsministeriet, g�r p� pension og udtr�der som medlem af R�det. J�rgen Hansen har v�ret medlem i 20 �r og dermed v�ret en del af R�det n�sten fra begyndelsen af. 
Det er endnu uvist, hvem der afl�ser Lene Witte og J�rgen Hansen. 
 
 
 

Overskrift niveau 1:
 Bilag
 

Overskrift niveau 3:
 Brevveksling mellem R�det og myndighederne:
 46/2000: R�dets brev af 10. april 2000 til undervisningsminister Margrethe Vestager med tak for deltagelse i R�dsm�de 1/2000. 
46a/2000: Undervisningsminister Margrethe Vestagers svar af 13. april p� R�dets brev af 10. april 2000. 
50/2000: Arbejdsministerens svar af 27. april 2000 om en st�ttepersonordning og om arbejdsmilj�reglerne p� DCHs brev af 30. marts 2000(bilag 40/2000). Se ogs� artiklen s. 8. 
51/2000: Undervisningsminister Margrethe Vestagers brev af 4. maj 2000 til R�det vedr. voksenuddannelsesreformen. 
64/2000: Indenrigsminister Karen Jespersens brev af 10/5-2000 til R�det om beredskab i forbindelse med katastrofe-og krigssituationer, som svar p� R�dets brev af 29. marts ( bilag 38/2000). 
64a/2000: Amtsr�dsforeningens brev af 15/5-2000 til R�det vedr. samme emne, som svar p� R�dets brev af 29. marts (bilag 38a/2000). 
64b/2000: Kommunernes Landsforenings brev af 17/5-2000 til R�det vedr. samme emne, som svar p� R�dets brev af 29. marts (bilag 38b/2000). 
64c/2000: Kommunernes Landsforenings brev af 17/2000 til Beredskabsstyrelsen vedr. samme emne. 
66/2000: By  Boligminister Jytte Andersens brev af 29. maj 2000 til Det Centrale Handicapr�d vedr. samarbejdet med Det Tv�rg�ende Ministerudvalg. Se ogs� artiklen s. 4. 

Overskrift niveau 3:
 R�dets h�ringssvar:
 42/2000: Handicapr�dets svar af 3. april 2000 til Telestyrelsen over h�ring i forbindelse med eventuel indf�relse af faciliteter med henblik p� varsling af dyre kald. 
43/2000: Handicapr�dets svar af 7. april 2000 til Uddannelsesstyrelsen vedr. h�ring over lovforslag om r�dgivning p� voksenuddannelsesomr�det. 
44/2000: Handicapr�dets svar af 7. april 2000 til Institutionsstyrelsen vedr. h�ring over lovforslag om statens voksenuddannelsesst�tte. 
45/2000: Handicapr�dets svar af 14. april 2000 til Undervisningsministeriet vedr. h�ring over udkast til forslag til lov om elevers og studerendes undervisningsmilj�. 
54/2000: Center for Ligebehandling af Handicappedes h�ringssvar af 4. maj 2000 til Dansk Standard vedr. standard for tilg�ngelighed for alle. 
54a/2000: Center for Ligebehandling af Handicappedes h�ringssvar af 18. maj 1999 til Dansk Standard vedr. Norm for tilg�ngelighed for alle. 
67/2000: Handicapr�dets h�ringssvar af 30. maj 2000 til Forskningsministeriet vedr. h�ring over "Kommissionens meddelelse om en handlingsplan om eEurope 2002 _ et informations samfund for alle". 
68/2000: Handicapr�dets h�ringssvar af 29. maj 2000 til F�rdselsstyrelsen vedr. lempeligere regler for s�de- og sikkerhedsforankringer indrettet til handicappede. 
70/2000: Handicapr�dets h�ringssvar af 16. juni 2000 til Socialministeriet vedr. h�ring over vejledning om k�restole som s�rligt personligt hj�lpemiddel og �ndring af bekendtg�relse om ydelse af hj�lpemidler og forbrugsgoder efter servicelovens  97 og 98. 

Overskrift niveau 3:
 Andre bilag:
 56/2000: "Tillg�nglighet for alla till h�gre utbildning", Nordiska Handiappolitiska R�dets Tillg�nglighetspris 1999. Marts 2000. 
57/2000: Aktuellt i Norden. "Handikappolitik och tillg�nglighet inom transportomr�det. Nordiska Handikappolitiska R�det". Marts 2000. 
58/2000: "M�ngfald Berikar. Exempel fr� arbetslivet i Norden." Nordiska Handikappolitiska R�det. April 2000. 
60/2000. Uddannelse og handicap _ et politikpapir. Det Centrale Handicapr�d, maj 2000, se ogs� korte meddelelser s. 9. 
61/2000: Forslag af 25/11-99 til EU R�dets direktiv om generelle rammebestemmelser om ligebehandling med hensyn til besk�ftigelse og erhverv. Se ogs� artiklen s. 5. 
63/2000: Informationsskrivelse fra Kommunernes Landsforening af 4/5-2000 "Sektoransvarlighedsprincippet p� handicapomr�det". Se ogs� artiklen s. 7. 


Version 1. version den 28. juli 2000
Denne publikation findes p� adressen www.dch.dk/nyhed/hcraad32000
Copyright (c) Det Centrale Handicapr�d