Handicapråd

"Det Sociale Danmarkskort"
 
[Forside] [Indholdsfortegnelse] [Gå til bund] [Forrige dokument] [Næste dokument] 

[Linie]

"Det Sociale Danmarkskort"

Den Sociale Ankestyrelse udgiver hvert år "Det Sociale Danmarkskort", som indeholder resultaterne af Ankestyrelsens analysekontors årlige undersøgelse af det sociale område. Det Centrale Handicapråd vil i et brev til socialministeren rose for den store fokus, der nu er kommet på handicapområdet i Danmarkskortet; men samtidig pege på de problemer og spørgsmål på handicapområdet, som Danmarkskortet blotlægger.

Gennem de senere år har handicapområdet fået en stadig mere fremtrædende rolle i Danmarkskortet, bl.a. takket være Rådets påvirkning. Årets udgivelse viser bl.a., at det på mange områder står sløjt til med handicappedes retssikkerhed. De konkrete indstillinger til socialministeren handler bl.a. om:

- at Center for Ligebehandling af Handicappedes undersøgelse af sagsbehandlingsfrister understøttes af oplysningerne i Det Sociale Danmarkskort. Dvs. at amter og kommuner fastsætter sagsbehandlingsfrister på meget forskellige måder. Kravene må præciseres, hvis det for alvor skal gavne borgeren.

- at 10 amter ikke har særlige klubtilbud til større børn og unge med væsentligt nedsat funktionsevne, hvilket er stik imod serviceloven.

- at mange amter og kommuner forventer, at udviklingen i antallet af borgere, der får ledsagelse, vil stige frem til 2003. Samtidig vil der imidlertid blive ydet færre timer.

Med inspiration fra Danmarkskortet har Rådet planlagt en diskussion i december om det rummelige arbejdsmarked. Mødet vil bl.a. fokusere på samspillet mellem de mange aktører og deres forskellige instrumenter i relation til det rummelige arbejdsmarked.
 
 

[Linie]

[Forside] [Indholdsfortegnelse] [Top] [Forrige dokument] [Næste dokument] 

Det Centrale Handicapråd Version 1. version den 28. juli 2000
Denne publikation findes på adressen: www.dch.dk/nyhed/hcraad32000
Copyright (c) Det Centrale Handicapråd