Brugerbetaling indført ad bagvejen
Kørestolsbrugere, hvis kørestole er særligt personligt tilpassede, får nu frit leverandørvalg. Det skyldes, at denne type kørestole overføres til reglerne om særligt personlige hjælpemidler. Hvis prisen på stolen hos den valgte leverandør er højere end prisen hos kommunens leverandør, må brugeren selv betale differencen. Da kørestolene ofte er dyre hjælpemidler, skal bevillingen nu betragtes som et udlån, således at stolene leveres tilbage efter endt brug. Reglerne om særligt personlige hjælpemidler tages op til revision i folketingsåret 2003-2004. Rådet er ikke blevet hørt i sagen og er utilfreds med den indførte brugerbetaling.
Mindre uventet, men lige så dårlig, var en tilsvarende ændring af reglerne om høreapparater, der blev vedtaget i maj. Her indføres en egenbetaling for købsprisen ud over 3000 kr for høreapparatbrugere over 18 år, der vælger en anden leverandør, end den amtskommunen anviser.
Rådet blev i 99 hørt over et forslag hertil, og anførte
at det var et knæsat princip, benævnt kompensationsprincippet,
at handicapkompenserende foranstaltninger skal være gratis for brugerne.
Rådet kunne derfor ikke tilslutte sig brugerbetaling. Men det kunne
Folketinget, og loven træder i kraft 1. juli 2000.
![[Linie]](streg1.gif)
Det Centrale Handicapråd Version 1. version den 28. juli 2000
Denne publikation findes på adressen: www.dch.dk/nyhed/hcraad32000
Copyright (c) Det Centrale Handicapråd