Det er klargjort, at der ikke længere er hjemmel til magtanvendelse ved gennemførsel af omsorgspligten efter § 67 a.
Kommunerne skal i fremtiden sørge for, at en 3. person, f.eks. en pårørende eller en værge, varetager den psykisk handicappedes interesser, når omsorgen fastlægges.
Det sociale nævn skal ikke kunne godkende fortsat brug af magtanvendelse, bortset fra tilfælde hvor en person forhindres i at forlade boligen og ved brug af fiksering i behandlingsøjemed.
På mange områder har Rådets høringssvar over det først fremsatte lovudkast vundet gehør,
men der er stadig forslag med, som Rådet havde håbet ville udgå. Det drejer sig især om
forslaget om at udvide reglerne om magtanvendelse, så de gælder alle boformer, herunder
eget hjem. I dag er området for lovlig magtanvendelse begrænset til de særlige §
112-institutioner.
Det Centrale Handicapråd Version 1 den 7. august 1998
Denne publikation findes på adressen: http://www.dch.dk/nyhed/hcraad398
Copyright (c) Det Centrale Handicapråd