HandicapRåd nr. 3 august 1998

TeleDanmark fastholder maksimalpriser
 
[Forside] [Indholdsfortegnelse] [Gå til bund] [Forrige dokument] [Næste dokument] 

TeleDanmark fastholder maksimalpriser

På trods af protester fra Dansk Blindesamfund, De Samvirkende Invalideorganisationer, Danske Døves Landsforbund, Ligebehandlingscentret og Det Centrale Handicapråd har Telestyrelsen fastholdt, at maksimalpriserne for handicappedes brug af skrive-/teksttelefontjenesten ikke ændres. Selv om TeleDanmark kun i begrænset omfang har kunnet efterleve Telestyrelsens dokumentationskrav, har Telestyrelsen accepteret, at den gennemsnitlige handicapforbrugers forbrug af skrive/teksttelefontjenesten ikke overstiger den gennemsnitlige privatforbrugers samlede teleregning for brug af forsyningspligtydelser..". Konsekvensen er, at mennesker, der kun bruger skrive-/teksttelefontjenesten i begrænset omfang, kommer til at betale forholdsmæssigt meget mere end det, den leverede ydelse berettiger til. Mads Nielsen (Telestyrelsen) oplyste på junimødet, at Telestyrelsen har været bundet stramt af Forskningsministeriets bekendtgørelse vedrørende den forestående revision af forsyningspligtbekendtgørelsen. Så TeleDanmarks forslag kan der efter bekendtgørelsen ikke stilles yderligere krav til. Men man har over for Forskningsministeriet gjort rede for problemerne, herunder at forbruget af skrivetelefoner ikke kan opgøres isoleret. Knud Søndergaard (Danske Døves Landsforbund) oplyste, at Telestyrelsen har indbudt til nye møder bl.a. om forsyningspligtydelserne.

[Forside] [Indholdsfortegnelse] [Top] [Forrige dokument] [Næste dokument] 

Det Centrale Handicapråd Version 1 den 7. august 1998
Denne publikation findes på adressen: http://www.dch.dk/nyhed/hcraad398
Copyright (c) Det Centrale Handicapråd