HandicapRåd nr. 3 august 1998
Bilag udsendt siden sidst
Bilag udsendt siden sidst
Brevveksling mellem Rådet og myndighederne
- Rådet henvender sig d. 7.5.98 til statsministeren og opfordrer til, at der udarbejdes en
overordnet handleplan og særskilte handleplaner for ministerområderne for at fremme
Standardreglerne. Se artikel side 2. (Bilag 14a/1998)
- Udviklingsminister Poul Nielson opfordres d. 15.5.98 til at støtte Bengt Lindqvists arbejde
med et bidrag uden for budgettet. (Bilag 14b/1998)
- Rådet henvender sig d.6.4.98 til socialministeren med henblik på at sikre en grundig
belysning af de problemer, som Rådet påpegede i sit høringssvar over rapporten fra
udvalget om psykisk handicappedes retssikkerhed samt udkast til ændringer i lov om
social service (Bilag 18e/1998)
- Centerleder Mogens Wiederholt orienterer d.3.4.98 Rådet om, at sekretariatet har valgt
ikke at benytte Rådets bemyndigelse til at klage til Telenævnet over Telestyrelsens
fastsættelse af maksimalpriser for handicapydelser. Se artikel s. 5 (Bilag 23/1998)
Høringssvar fra Rådet
- Rådet har d.2.4.98 svaret færdselsstyrelsen over direktivforslag om bussers indretning.
(Bilag 5c/1998)
- Rådets høringssvar af 8/6-98 om Socialministeriets 2. udkast til lovforslag om
omsorgspligt og retssikkerhed for psykisk handicappede. Se artikel s.5. (Bilag 18f/1998)
- Rådet anmoder d.29.5.98 Trafikministeriet om at kontakte Amtsrådsforeningen for at få
de problemer, rapporten om de individuelle kørselsordninger redegør for, bragt i
overensstemmelse med lovgivningen. (Bilag 19b/1998).
- I forbindelse med høring over Europa-Kommissionens forslag til direktiv om
harmonisering af ophavsret og beslægtede rettigheder, henleder Rådet d.31.3.98
Kulturministeriets opmærksomhed på slutakten i Amsterdamtraktaten og FN's
Standardregler om Lige Muligheder. (Bilag 24/1998)
- Rådet anbefaler d.31.3.98, at Forskningsministeriet inddrager handicapaspektet, når nye
standarder for mobil og trådløs kommunikation i Europa fastsættes i EU. (Bilag 25/1998)
- Rådet blev hørt over Kommissionens meddelelse om globalisering og
informationssamfundet og opfordrer d. 31.3.98 til, at Forskningsministeriet i samarbejde
med Rådet og Ligebehandlingscentret gør en indsats for at sikre tilgængeligheden for
handicappede til informationssamfundet. (Bilag 26/1998)
- Justitsministeriet svares d.15.4.98 over Danmarks 2. rapport om FN-konventionen om
Barnets Rettigheder. (Bilag 27/1998)
- Forskningsministeriet hørte Rådet over udkast til lovforslag om digital signatur m.v. og
Rådet har i svar d.21.4.98 påpeget, at mennesker med funktionsnedsættelse skal have
adgang til at benytte de teknologier, som bruges i forbindelse med afgivelse og kontrol af
digital signatur m.v. (Bilag 28/1998)
- Arbejdsministeriets lovforslag og bekendtgørelsesudkast om kompensation til
handicappede i erhverv bifaldes i Rådetshøringssvar d.6.5.98. (Bilag 29 & 29a/1998)
- I høring over udkast til lovforslag om ændring af folkeskolen gør Rådet d.25.5.98
Undervisningsministeriet opmærksom på, at et handicap aldrig må forhindre en elev i at
deltage i ekskursioner m.m. (Bilag 36/1998)
Notater og andet sagsmateriale
- Korrespondance mellem Telestyrelsen, TeleDanmark og Danske Døves Landsforbund
vedrørende fastsættelse af maksimalpriser for handicapydelser. (Bilag 23a & 23 b/1998)
- Rapport fra FNs Economic and Social Council vedr. forebyggelse af diskrimination af
mindretal, herunder spørgsmålet om handicappedes menneskerettigheder. Se artikel på
forsiden. (Bilag 30/1998)
- Notat om evaluering af handicappuljen til forbedring af den kollektive bustrafik. Se artikel
s.3. (Bilag 31/1998)
- Lov om kompensation til handicappede i erhverv. (Bilag 33/1998)
- Notat fra Bolig- og byministeriet vedrørende ministeriets opfølgende aktiviteter i
forbindelse med handlingsplanen om tilgængelighed for alle. (Bilag 34/1998)
- Det danske bidrag og afrapportering vedrørende Europarådets arbejdsgruppe om
lovgivning mod diskrimination af handicappede, hvor centerleder Mogens Wiederholt har
været dansk repræsentant. (Bilag 38 & 38a/1998)
Andre bilag
- Socialministeriets vejledning af 10.3.98 om Sociale tilbud til voksne med handicap. (Bilag
3h/1998)
- Socialministeriets vejledninger til de nye sociale love 1998. (Bilag 3i/1998)
- Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber fremsender evaluering af Fællesskabets
tredje handlingsprogram til fordel for handicappede. (Bilag 22/1998)
- Sociale Tendenser 1998. (Bilag 32/1998).
- Ligebehandlingscentrets pjece Uddannelse for alle - også for mennesker med en
funktionsnedsættelse. (Bilag 35/1998)
- Nordiska samarbetsorganet för handikappfrågor sender sit første arbejdsprogram og sit
første nyhedsbrev (Bilag 37 & 37a/1998)
- Fra Kulturministeriet kommer oversigt over ansøgere til Tipshandicappuljen, præsentation
af prisopgave om Adgang til Kulturen samt Nordisk Ministerråds invitation til Nordisk
Handicappolitisk Råds konference om design for tilgængelighed. (Bilag 39, 39a &
39b/1997)
- Orientering om og fra Vidensenheden for den amtskommunale specialrådgivning på
handicap-området (Bilag 40, 39a & 39b/1997)
Det Centrale Handicapråd Version 1 den 7. august 1998
Denne publikation findes på adressen: http://www.dch.dk/nyhed/hcraad398
Copyright (c) Det Centrale Handicapråd