HandicapRd nr. 3 juni 1999 Overskrift niveau 1: Principdrftelse af handicappedes adgang til arbejdsmarkedet Det Centrale Handicaprd peger p de manglende efter- og videreuddannelsesmuligheder, som et af de strste arbejdsmarkedsproblemer, handicappede str overfor. Det fremgik af Rdets principdrftelse om arbejdsmarkedet. Det Centrale Handicaprd har lbende diskuteret handicappedes adgang til arbejdsmarkedet. Senest p septembermdet 1998 havde Rdet en omfattende drftelse af handicappedes beskftigelsessituation med udgangspunkt i revalideringspolitikken og en forestende reform af frtidspensionssystemet. Rdet har i forlngelse heraf besluttet, at arbejdsmarkedstemaet skal indg p Rdets arbejdsplan for 1999. Derfor var arbejdsmarkedet igen et centralt tema p Rdets juni mde. Gennem de seneste r er der lbende sket forbedringer i den relevante arbejdsmarkeds- og sociallovgivning. Kompensationsprincippet er dryp for dryp blevet forbedret og udbygget. Og netop kompensationsprincippet er en hovedhjrnesten i indsatsen for handicappede p arbejdsmarkedet: At skabe konkurrencelighed p arbejdsmarkedet gennem kompensation til mennesker med funktionsnedsttelse. Et udbygget kompensationsprincip er og har vret det danske svar p andre modeller som f.eks. kvotaordninger eller ikke-diskriminationslovgivning p arbejdsmarkedsomrdet. Frivillighedsprincippet forudstter veludbyggede og generse kompensationsordninger. Rdet konstaterede, at der p regelsiden er flere konkrete eksempler p, at lovgivningen og kompensationsmulighederne er blevet vsentligt forbedret over de seneste 4-5 r. Reglerne om personlig assistance til handicappede i erhverv er blevet forbedret betydeligt og gjort mere fleksible. Reglerne om fortrinsadgang er ligeledes forsgt strammet op og gjort lettere administrerbare. Og med vedtagelsen af Lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v. blev der indfjet to nye forsgsordninger, som hver isr fokuserer p helt centrale problemstillinger i relation til handicappedes beskftigelsesmuligheder. Det drejer sig dels om Isbryderordningen, som giver nyuddannede handicappede mulighed for at opn ansttelse i en form for praktik p lempelige konomiske vilkr for arbejdsgiveren. Og det drejer sig om personlig assistance til handicappede under efter- og videreuddannelse, som udvider handicappedes mulighed til ogs at f personlig assistance i forbindelse med efter- og videreuddannelse. Disse ordningers finansiering udlber med udgangen af 1999 og de blev drftet indgende p mdet (se neden for). Tilsvarende er der sket mindre - men vsentlige - justeringer i positiv retning inden for sociallovgivningens omrde. Meget vsentligt er det, at reglerne om bevilling af arbejdsredskaber og arbejdspladsndringer ikke lngere er afhngig af, at man er under revalidering. Samtidig har man afskaffet indkomstafhngigheden ved bevilling af arbejdsredskaber. Blandt de positive nyskabelser er ogs den nye lovgivning om virksomhedsrevalidering. Sidst, men bestemt ikke mindst, skal nvnes etableringen af srlige handicapkonsulenter i AF-regionerne. Efter nu snart fem rs virke er det klart opfattelsen, at konsulentordningen har haft en srdeles positiv effekt. Det glder den konkrete jobformidling, det glder AF's generelle opmrksomhed p handicappede som mlgruppe - og det glder ikke mindst som forankringspunkt for en rkke nye initiativer, som havde vret utnkelige, hvis ikke AF-konsulenterne havde eksisteret som institution. Overskrift niveau 2: Isbryderordningen Blandt de positive initiativer, der er taget for at styrke kompensationsprincippet, er etableringen af isbryderordningen. Ordningen er etableret med det forml at give nyuddannede handicappede, som ikke har erhvervet arbejdspladserfaring i lbet af uddannelsen, en form for praktikmulighed som kompensation for den manglende arbejdspladserfaring. Ordningen er en forsgsordning, som udlber med udgangen af 1999. Selvom ordningen endnu kun anvendes i meget begrnset omfang - kun 12 ansttelser - s konstaterede Rdet, at ideen med ordningen er rigtig. Der er ikke grund til at antage, at der ikke er et behov for ordningen. Tilbagemeldingerne fra AF-konsulenterne siger samstemmende, at de oplever ordningen som et nyttigt redskab, hvis anvendelse er i vkst. Og de regionale arbejdsmarkedsrd finder forsgsordningen endog meget perspektivrig. Der har imidlertid vret informeret alt for drligt om ordningen. Ordningen er naturligvis kendt blandt AF-konsulenterne, hvoraf nogle ogs har udgivet eget informationsmateriale om ordningen. Men blandt potentielle brugere af ordningen og blandt professionelle erhvervsvejledere og andre rdgivere om erhvervsvalg - for slet ikke at tale om virksomhederne (offenrlige svel som private) - er ordningen formentlig stadig s godt som ukendt. Det Centrale Handicaprd vil derfor over for arbejdsministeren anbefale, at ordningen gres permanent, nr forsgsperioden udlber til januar 2000. Overskrift niveau 2: Personlig assistance til efter- og videreuddannelse Ordningen med personlig assistance til handicappede under efter- og videreuddannelse blev - ligesom Isbryderordningen - indfjet som forsgsordning i Lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v. i 1998. Ordningen kom til i erkendelse af, at der er store huller i de eksisterende regler om sttte til handicappede, som nsker at efter- og videreuddanne sig. Huller, hvor hverken sociallovgivningen eller reglerne for de enkelte uddannelser dkker handicappede ind. Intentionen med bestemmelsen er rigtig. Der er behov for sttte til handicappedes efter- og videreuddannelse. Men ordningen synes ikke at have fet nogen strre betydning indtil videre. Kun i fire tilflde er ordningen blevet anvendt. Der er flere problemstillinger, som kan forklare ordningens manglende succes: - Informationen om denne ordning har ikke her vret den bedste. - AF-konsulenterne finder generelt ordningen vanskelig at administrere. - Handicappede, som er i beskftigelse, vil typisk ikke g via Arbejdsformidlingen i forbindelse med efter- eller videreuddannelse. Mange hrer derfor aldrig om ordningen. - Personlig assistance er kun n af de kompensationsforanstaltninger, handicappede har behov for for at deltage i efter- eller videreuddannelse. Undervisningsmaterialer i relevant medie og hjlpemidler er ofte lige s afgrende. Og den form for sttte mangler stadig. Selvom ordningen endnu ikke er blevet den ventede succes, s vil Rdet alligevel anbefale arbejdsministeren, at ordningen viderefres. For det frste er det Rdets opfattelse, at det er alt for tidligt at dmme ordningen ude. Den har stort ikke haft tid til at vise sin berettigelse. For der andet lagde Rdet vgt p, at ordningen udfylder et hul, som ikke dkkes af anden lovgivning. Det vil derfor vre urimeligt at afskaffe ordningen, s lnge noget bedre ikke kan sttes i stedet. Overskrift niveau 2: Mere om efter- og videreuddannelse Ser man p, hvilke temaer der generelt prger diskussionen om tendenser p arbejdsmarkedet, s er der ingen tvivl om, at netop efter- og videreuddannelse spiller en helt central rolle. Ndvendigheden af en hjt kvalificeret arbejdsstyrke, som lbende er under uddannelse og opkvalificering, er et af de karakteristika, som kendetegner arbejdsmarkedet i informationsteknologiens tidsalder. En ndvendighed, som opstr bl.a. fordi den teknologiske udvikling i sig selv stiller store krav til den enkeltes kompetence, og fordi informationsteknologien har speedet omstningshastigheden for information og ny viden op til en hidtil uset hastighed. Ser man derimod p handicapomrdet, s m man nok konstatere, at efter- og videreuddannelsesomrdet er et af de omrder, som har vre strkt underprioriteret. Handicappedes mulighed for at konkurrere p arbejdsmarkedet p det parameter, der hedder lbende uddannelse, lader meget tilbage at nske. Handicappede er ikke ligestillede i forhold til efter- og videreuddannelse. Handicappede er generelt meget drligt stillet i forhold til efter- og videruddannelse, fordi udbyderne af efter- og videruddannelse i meget ringe grad kan imdekomme de srlige behov, som handicappede kan have i uddannelsessystemet. Samtidig har vi en lang og skbnesvanger tradition for, at handicappedes sttte- og hjlpebehov i forbindelse med uddannelse er et socialpolitisk anliggende. Da sociallovgivningen jo grundlggende er en forsrgelseslovgivning - ikke en uddannelseslovgivning, s er sociallovgivningen ganske uegnet til at lse handicappedes efter- og vidreuddannelsesbehov. Sociallovgivningen sttter uddannelse med det forml at sikre handicappede et forsrgelsesgrundlag - det vil typisk sige til det niveau, hvor den enkelte har en kompetencegivende uddannelse. Hvordan den enkelte vedligeholder og udbygger sine kompetencer udover den grundlggende forsrgelsesgivende uddannelse bekymrer groft sagt ikke sociallovgivningen. Denne "forsrgelseslogik" er bl.a. baggrunden for, at vi flere gange har set helt absurde ankeafgrelser, som giver kommunerne medhold i, at det er lovligt at stoppe revalideringshjlpen til uddannelse efter en bachelorgrad, med henvisning til at en bacheloruddannelse giver et forsrgelsesgrundlag. Der ligger derfor en meget stor udfordring i at sikre handicappede lige adgang til efter- og videreuddannelse. Det m generelt ske ved at sikre, at handicappedes behov for f.eks. srligt tilrettelagte undervisningsmidler, personlig assistance, fysisk tilgngelighed og andre kompenserende foranstaltninger integreres i al uddannelseslovgivning og gres til den enkelte uddannelses ansvar. Det vil sige gennemfrelse af sektoransvarlighedsprincipppet. Men Rdet diskuterede ogs, om der var basis for at foresl et initiativ, som gr p tvrs af de forskellige sektorer, som udbyder efter- og videreuddannelse. En mulighed er at foresl ny lovgivning - en Lov om kompensation til handicappede under efter- og videreuddannelse. Den mulighed lod Rdet st ben til en kommende drftelse med arbejdsministeren, som forhbentlig vil deltage i Rdets decembermde. Overskrift niveau 1: Tekstning af TV Tekstning af TV for dve og hrehmmede er et problem, som Rdet har drftet mange gange. Men nu er der sket nyt i sagen. For det frste har Videnscenter for dvblevne, dve og hrehmmede foretaget en grundig registrering af omfanget af tekstninger p de danske programmer DR1, DR2 og TV2, med henblik p at sammenligne tallene med tv-stationernes egne tal. Undersgelsen viste, at hvis man tller alle danske programmer med fuldt ud, s tekster DR TV ca. 22% af deres programmer, og TV2 tekster 26% af alle deres udsendelser. Undersgelsens tal viser en langt lavere tekstningsgrad, end de to tv-stationer selv havde opgivet. Begge TV-stationer oplyste i den forbindelse, at direkte udsendelser er dyre og besvrlige at tekste. Andre lande som Finland, Sverige, Island og England er langt foran os, og her har man ogs fundet ud af at have en tolk p nogle af udsendelserne, der figurerer i en boble i et hjrne af skrmen. Hvis viljen er der, er det mske ikke s besvrligt endda. Overskrift niveau 2: Islandsk dom rykker mske ved vijlen? 6. maj i r vandt det islandske dveforbund en sag ved Islands Hjesteret om direkte tegnsprogstolkning af den afsluttende partilederrunde til valget af det islandske parlament. Dommen lagde vgt p Den Europiske Menneskerettighedskonventions artikel 5, protokol 1,som vedrrer retten til at stemme. Dommen blevet sendt til DR og TV2, og der blev fra Danske Dves Landsforbund og en folketingspolitikers side arbejdet intenst for at denne dom skulle f konsekvenser for tekstningen af det netop afholdte EU-valg d. 10.6.99. Det forelbige resultat er, at TV2 og DR tekstede alle ikke-direkte optaktsprogrammer, men ikke den afsluttende partilederdebat. Rdet nsker at flge op p denne udvikling og har nu besluttet sig for, at sende et brev til DR og TV2s bestyrelser, for at f dem til at gre noget ved tekstningsproblemet. Rdet vil sende en kopi af brevet til kulturministeren. Se bilag 45, 46 samt 46a/1999. Overskrift niveau 1: Brev til Thorkild Simonsen Hvis du som udlnding med et handicap nsker at deltage i de kommunale aktiveringstilbud, s er det langfra sikkert, at du fr tilbuddet. Det Centrale Handicaprd og De Samvirkende Invalideorganisationer har erfaret, at kommunalbestyrelsen kan undg at give udlndinge tilbud om aktivering, hvis den pgldende ikke er i stand til at deltage i aktiveringen p grund af et handicap. Indenrigsministeriet har fastsat en bestemmelse i integrationslovgivningen om, at kommunerne ikke er forpligtiget til at tilbyde udlndinge med sdanne handicap aktivering. Denne forskelsbehandling er ikke acceptabel. Rdet og De Samvirkende Invalideorganisationer har derfor i fllesskab i et brev den 21. maj 1999 skrevet til indenrigsminister Thorkild Simonsen for gre opmrksom p problemet og opfordre til, at der sker en revurdering i reglerne om aktivering m.v. af udlndinge med handicap. Rdet og DSI afventer svar fra indenrigsministeren. Se bilag 48/1999. Overskrift niveau 1: Kommunerne fr nu en vrktjskasse Alle landets kommuner og amter fr efter sommerferien en vrktjskasse af Det Centrale Handicaprd. Vrktjskassen indeholder en lang rkke gode redskaber og ideer til, hvordan kommunerne kan arbejde med FNs Standardregler om Lige Muligheder for Handicappede p det lokale plan. Pjecen er blevet udarbejdet i anledning af, at FNs Standardregler har fejret 5 rs fdselsdag. Det Centrale Handicaprd, som af Folketinget er udnvnt til at vre det nationale koordinationsudvalg i arbejdet for Standardreglerne, har bedt Center for Ligebehandling af Handicappede om at udarbejde denne pjece. Pjecen vil vre et rigtig godt vrktj, nr man i kommunerne beslutter sig for at efterleve Standardreglerne. Der er hjlp til, hvordan man fr lbet arbejdet i gang. En grundig gennemgang af, hvordan man kan forankre arbejdet i sin kommune, og hvordan man kan organisere arbejdet. I Kolding kommune er man net langt med at efterleve FNs Standardregler. I pjecen er der derfor et interview med 3 forvaltningsdirektrer fra Kolding, som fortller, hvordan de gjorde, bde p det overordnede plan og i virkeligheden. I den mere praktiske del af vrkstjskassen er der s en gennemgang af de enkelte standardregler, sat i et kommunalt/amtskommunalt perspektiv. Der er gode ideer til, hvordan man kan opfylde de enkelte regler, og hvilke overvejelser man br gre sig, nr man gerne vil gre en indsats. Inden for hvert omrde er der et tip til et srligt initiativ, som det er nemt at igangstte. S med dette redskab i hnden er kommunerne nu endnu bedre rustet til at lse den udfordring, det er at gre deres lokalsamfund egnet for alle. Pjecen vil blive sendt til alle landets kommuner og amter. Den vil bliv sendt ud til borgmestre og kommunalbestyrelser ligesom bde kommunaldirektrer og de forskellige forvaltningschefer vil modtage den. Er du en ildsjl, der gerne vil vre med til at lbe dette arbejde i gang, s er du meget velkommen til at rekvirere pjecen. Pjecen, som udkommer efter sommerferien, kan ogs fs p bnd og p diskette i ascii-format. Materialet kan rekvireres ved at henvende sig til Rdet p tlf: 33 11 10 44. Se bilag 54/1999. rets temamde bliver om "Den sammenhngende rejse" Det rlige opflgningsmde p ministeriernes handlingsplan for handicappedes adgang til det fysiske milj foregr i r d. 10. september 1999 i rhus. Temaet for dette rs konference er transport under titlen "Den sammenhngende rejse". Transport skal dermed forsts bredt, og der sttes fokus p hele rejsen fra hjemmet til rejsemlet. Der vil ogs blive mulighed for at diskutere byens rum med blandt andet fortov, kantsten, fodgngerfelt. Man vil i r forsge sig med en lidt mere dialogprget model for konferencen, da man tidligere i forbindelse med konferencen Caf Accessus havde gode erfaringer med denne konferenceform. Overskrift niveau 1: Handicapforskning p Socialforskningsinstituttet. Rdet har lnge efterlyst en styrkelse af forskningen p handicapomrdet. I 1998 satte Socialministeriet skub i denne proces ved at anmode Socialforskningsinstituttet (SFI) om at opruste deres kompetence p handicapomrdet. Til denne opgave har Socialministeriet afsat 10 mio kr. i perioden 1999-2001. Som start p til dette projekt afholdt SFI i januar et seminar om socialpolitik og handicap. Rdet deltog i dette seminar. Det er blevet besluttet, at handicapforskning udgr et tvrgende udviklingsomrde for flere forskellige eksisterende programomrder som er: Socialpolitik, Komparativ velfrdsforskning, Brn, unge og familier, Social integration og marginalisering samt Arbejdsmarkedets rummelighed. Inden for disse programomrder har SFI besluttet sig for at igangstte flgende projekter: - Brn med handicap og dagtilbud og klub-fritidstilbud - Forldre til handicappede brn og systemet - Evaluering af rdgivningsfunktionerne i Fyns Amt - Befolkningens viden om og holdninger til handicappede - Mling af virksomhedernes sociale engagement. Denne undersgelse er allerede sat i gang, og handicapaspektet vil blive belyst gennem udviklingen af virksomhedernes beskftigelse af svel fysisk og psykisk handicappede og belysning af, hvor p arbejdsmarkedet ansatte med handicap er beskftiget Senere, i r 2000, bliver flgende projekter igangsat: - overgangen mellem barn og voksen for den handicappede - brugerinddragelses omfang og former - den sociale dkning af handicappede i forhold til nutidens levevilkr Rdet er srdeles tilfreds med dette lft og er isr begejstret for undersgelsen af befolkningens viden og holdninger til handicappede, som er et gammelt nske fra Rdet. Det ville vre positivt, hvis de andre ministerier p samme vis ogs fokuserede p handicap i deres forskningsinitiativer. Overskrift niveau 1: Friere valg i den kommunale sektor I oktober 1998 bad et udvalg under Finansministeriet brugere af den kommunale sektor, herunder ogs Det Centrale Handicaprd om at komme med forslag til, hvordan man kunne styrke mulighederne for et friere valg af offentlige ydelser i det kommunale omrde. Rdet gjorde i den forbindelse opmrksom p, at i arbejdet for at skabe flere muligheder for et friere valg, er det vigtigt at vre opmrksom p, at det ikke m fre til et lavere serviceniveau, eller en svkkelse af retssikkerheden. Rdet henviste ogs til, at hvis man skal arbejde for et reelt friere valg, s er den fysiske tilgngelighed og informationstilgngeligheden.To vigtige parametre, der skal vre i orden, for at der kan blive tale om et frit valg for handicappede. Nu har Finansministeriets udvalg s afgivet sin rapport. Rapporten konkluderer, at der ikke er fundet barrierer, som udgr uoverstigelige forhindringer for at udbrede det friere valg. Udvalget anbefaler derfor, at erfaringer fra kommuner, der i hj grad tilbyder valgmuligheder, bliver udbredt til andre kommuner som inspiration. Udvalget har opstillet forskellige modeller for udvidelse af brugernes valgmuligheder, men ikke p handicapomrdet. Det skyldes blandt andet, at udvalget mener, der allerede er gode muligheder for frit valg p dette omrde. Det er vigtigt at koncentrere sig om eksempelvis at informere brugerne om de muligheder der findes. Se bilag 44/1999. Overskrift niveau 1: Retssikkerhedsloven er nu vedtaget Folketinget har vedtaget socialministerens lovforslag om omsorgspligt og retssikkerhed for psykisk handicappede, L195, som vil trde i kraft 1. januar 2000. Det har vret et langt forlb fra det frste udkast fra et udvalg under Socialministeriet til den endelige vedtagelse. Rdet har vret aktiv med at afgive hringssvar, som indeholdt en rkke forslag til forbedring af retssikkerheden. Ikke alle Rdets ndringsforslag er blevet fulgt, men Rdet mener dog samlet set, at den nye lov p mange mder er en god lov og et fremskridt. Der kan ikke lngere etableres lukkede institutioner, og der m ikke lngere fikseres. I forhold til tidligere udgaver af lovforslaget er Rdet vldig tilfreds med, at betingelserne for, hvornr man m anvende tvang, er blevet mere prcise, og isr, at de er blevet mere begrnsede. Det fremgr nu af loven, at tvang aldrig m erstatte omsorg, pleje og socialpdagogisk bistand. Derudover ser Rdet ogs med tilfredshed p, at adgangen til advokatbistand for psykisk handicappede, der udsttes for tvangstilbageholdelse eller tvangsflytning, er blevet forbedret. Det har ikke tidligere i loven vret hjemmel til, at man havde ret til advokatbistand i forbindelse med tvangsindgreb. Denne ret er nu blevet nedfldet i loven. Andre dele af loven er Rdet knap s tilfreds med. Rdet har sledes argumenteret for en langt mere restriktiv afgrnsning af de omrder, hvor magtanvendelse m benyttes. Denne indvending er ikke fulgt. Se bilag 50/1999 Overskrift niveau 1: Handlingsplanen er stadig ikke kommet En arbejdsgruppe under Kulturministeriet foreslog i 1997 en lang rkke initiativer til forbedring af handicappedes muligheder for at deltage i kulturlivet p lige vilkr. Siden da har vi ventet p kulturministerens H-plan for kulturen, se ogs sidste nummer af Handicaprd.Kulturministeriet oplyste p Rdsmdet, at de hber, den vil kunne blive udsendt i lbet af sommeren. Til gengld har Kulturministeriet travlt med andre gode initiativer. Som resultat af den konference, der blev afholdt i forret under navnet Caf Accessus (en konference mellem By- og Boligministeriet og Kulturministeriet om tilgngeligt byggeri), s vil der i fremtiden blive tilknyttet en tilgngelighedskonsulent, nr ministeriets bygninger skal ombygges eller der skal bygges nyt. Derudover forhandler man med arkitektskolerne om, at der kan blive indfrt et frdighedskrav om handicaptilgngelighed i byggeri. Der eksisterer allerede 9 andre frdighedskrav, som kommende arkitekter bliver undervist i, gennem deres uddannelse. Endelig vil kulturministeren igangstte en tilgngelighedsgennemgang af alle ministeriets 45 statsinstitutioner. Kulturministeriet oplyste ogs om et andet initiativ. Den 23. juni lancerede Nationalmuseet sin nye audioguide. Denne audioguide retter sig mod krestolsbrugere, synshandicappede, udviklingshmmede og gster med begrnsede sprogkundskaber. Denne audioguide er stttet af kulturministeriets handicappulje. Overskrift niveau 1: EU har vedtaget resolution om beskftigelse EUs Ministerrd har i nogen tid arbejdet med at formulere en resolution om integration af handicappede personer p arbejdsmarkedet. Rdet har i den forbindelse afgivet hringssvar. Rdet s blandt andet med meget skeptiske jne p, Ministerrdets oprindelige forslag om at indfre mindstestandarder. Et fnomen som mske mest af alt fr tankerne til at g i retning af kvoteordninger, dvs. at man i en virksomhed af en vis strrelse, skal have et bestemt antal mennesker med handicap ansat. Denne form for regulering ligger meget langt fra den danske handicappolitik, hvor indsatsen for at f mennesker med handicap i arbejde mere handler om integrering gennem kompensation for handicappet og holdningspvirkning. Rdets nske er at skabe lige muligheder for handicappede p arbejdsmarkedet, og til dette ml egner mindstestandarder sig vldig drligt. I den vedtagne resolution str der nu ikke lngere noget om mindstestandarder. Dokumentet handler om lige muligheder for beskftigelse og lgger op til, at integrationen af handicappede sker inden for de nationale handlingsplaner for beskftigelse. Man peger p de srlige muligheder, informationssamfundet vil betyde for handicappedes beskftigelse. Derudover opfordrer dokumentet til at handicappede og deres respektive organisationer bliver inddraget. Der opfordres desuden til, at Kommisionen fremmer lige muligheder for beskftigelse af handicappede i egne institutioner - et nske Rdet har haft meget lnge. Endelig er man i dokumentet opmrksom p, at lige muligheder for beskftigelse i meget hj grad hnger sammen med den fysiske tilgngelighed til arbejdspladserne, om uddannelse og ikke mindst efter- og videreuddannelse. Overskrift niveau 1: Bilag Overskrift niveau 2: Brevveksling mellem Rdet og Myndighederne: - 36/1999: Rdets henvendelse den 3. maj 1999 til Justitsminister Frank Jensen vedr. handicappedes adgang til information, og - 36a/1999: Rdets henvendelse til Indenrigsminister Thorkild Simonsen den 14. maj 1999 ogs om samme emne. - 37/1999: Rdets brev af 3. maj 1999 til Socialminister Karen Jespersen, hvori der gres opmrksom p den problemstilling, at der i lov om social service ikke er den ndvendige hjemmel til at yde sttte til behov, som er specielt knyttet til handicappedes varetagelse af rollen som forldre. - 38/1999: Rdets brev af 3. maj 1999 til Amtsrdsforeningen med opfordring til, at Amtsrdsforeningen tager problemet op med amterne, at langt fra alle amter er i stand til at tilbyde brnehaveklasse i forbindelse med de amtskommunale specialskoler eller i tilknytning til de specialklasserkker, som oprettes p kommunale folkeskoler. Henvendelsen sker p baggrund af en undersgelse, som Center for Ligebehandling af Handicappede har gennemfrt i 1998 vedr. amternes tilbud om brnehaveklasse til de elever, som skal modtage folkeskoleundervisning i et amtskommunalt tilbud. - 38a/1999: Amtsrdsforeningens svar af 26. maj 1999 p Rdets henvendelse, hvori det oplyses, at Amtsrdsforeningen for tiden drfter en nyordning af den vidtgende specialundervisning med Undervisningsministeriet, og at man i den forbindelse vil tage sprgsmlet vedr. brnehaveklassetilbuddet op med en anbefaling om, at brnehaveklassetilbuddet i den vidtgende specialundervisning sidestilles med skoletilbuddet. - 56/1999: Trafikminister Sonja Mikkelsens brev af 8. juni 1999, vedlagt oversigt over Trafikministeriets indsats for handicappede, juni 1999. Ministeren gr i sit brev opmrksom p, at der ikke er tale om en udtmmende oversigt, som omhandler hele transportsektoren som sdan, men primrt om en oversigt over den indsats for handicappede, der pgr i Trafikministeriets institutioner og styrelser. - 57/1999: Amtsrdsforeningens brev, vedlagt notat af 28. maj 1999, om handicappede voksne med ophold p dgninstitution for brn og unge. Amtsrdsforeningen skriver i sit brev, at da Amtsrdsforeningens undersgelse synes at bekrfte, at amterne er meget opmrksomme p hele problemfeltet vedrrende voksne beboere p brn- og ungeinstitutionerne, finder Amtsrdsforeningen ikke grundlag for at foretage sig yderligere. Overskrift niveau 2: Hringssvar fra Rdet: - 30/1999: Rdets hringssvar af 12. april 1999 til Forskningsministeriet vedr. Meddelelse fra Kommissionen: Konvergens mellem sektorerne telekommunikation, audiovisuelle medier og informationsteknologi og konsekvenser for reguleringen. - 39/1999: Rdets hringssvar af 4. maj 1999 til Forskningsministeriet vedr. Grnbogen "Information i den offentlige sektor: En vigtig ressource for Europa". Grnbogen er isr rettet mod mindre virksomheder, men problemstillingen er den samme i mindst lige s hj grad for personer, der har en fysisk og/eller psykisk funktionsnedsttelse. - 40/1999: Rdets hringssvar af 28. april 1999 til Arbejdsmarkedsstyrelsen vedr. udkast til revideret bekendtgrelse om kompensation til handicappede i erhverv m.v., og - 40a/1999: den reviderede bekendtgrelse om kompensation til handicappede i erhverv, der er trdt i kraft den 17. maj 1999. - 40b/1999: Arbejdsministeriets lovforslag nr. L 200 om ndring af lov om kompensa tion til handicappede i erhverv, der blev vedtaget den 4. maj 1999 med ikrafttrden 17. maj 1999. - 49/1999: Rdets hringssvar af 27. maj 1999 til Frdselsstyrelsen vedr. hring over udkast til ny taxibekendtgrelse. Overskrift niveau 2: Notater og andet sagsmateriale: - 42/1999: Fra rapporten: "Amternes Specialrdgivning p Handicapomrdet - status, tendenser og anbefalinger". Udviklingscenter for Amternes Specialrdgivning p Handicapomrdet, april 1999. - 42a/1999: Nyhedsbrev nr. 1, maj 1999, fra Udviklingscenter for Specialrdgivning. - 43/1999: Center for Ligebehandling af Handicappedes undersgelse: "Tilgngelighed til folkebibliotekerne". April 1999. - 47/1999: Notat om antal skne-og fleksjob 1999. Udarbejdet af Center for Ligebehandling af Handicappede, maj 1999. Oversigten viser udviklingen i tallene fra 1998 til 1999. Som generel tendens viser tallene, at der er sket en voldsom stigning i antallet af fleksjob, mens antallet af sknejob er stagneret. Stigningen i antallet af fleksjob har sledes vret p 82%, mens stigningen i sknejob har vret p 5%. - 52/1999: Telestyrelsens brev af 26. maj 1999 til Tele Danmark om faststtelse af ndrede maksimalpriser for 1999 for s vidt angr handicappedes brug af nummeroplysningstjenesten. - 53/1999: Notat om nogle handicapperspektiver i relation til udvalgsarbejdet om Det Digitale Danmark. Udarbejdet af Center for Ligebehandling af Handicappede januar 1999. Overskrift niveau 2: Andre bilag: - 31/1999: Publikation: "Politik, sektoransvar, brukarinflytande. Nordiskt handikapp politiskt samarbete 1998-1999". Udarbejdet af Nordiska Handikapp Politiska Rdet, januar 1999. - 32/1999: Publikation: "Sektorversikt. Aktuellt i Norden - funktionshindrade och utbildning". Udarbejdet af Nordiska Handikapp Politiska Rdet, januar 1999. - 33/1999: Resum af det 3.mde den 20. januar 1999 i By-og Boligministeriets opflgningsgruppe vedr. tilgngelighed. Vedlagt By-og Boligministeriets aktionsplan 1999 - 2000 om tilgngelighed, der indeholder en oversigt over gennemfrte og igangvrende aktiviteter p By-og Boligministeriets omrde. - 34/1999: "Statusnotat om Kulturministeriets tiltag mht tilgngelighed" af 19. april 1999 til flgegruppen vedr. handlingsplan om tilgngelighed. - 41/1999: Resum af mde den 21. april 1999 i By-og Boligministeriets flgegruppe vedr. handlingsplan om tilgngelighed. - 50a/1999: er Socialministeriets skrivelse den 31. maj 1999 til samtlige kommuner og amtskommuner, de sociale nvn, Den Sociale Sikringsstyrelse og Den Sociale Ankestyrelse om lov om ndring af lov om social service og lov om retssikkerhed og administration p det sociale omrde. - 55/1999: Fra "Sociale Tendenser 1999": forside, indholdsfortegnelse, kap.3.5: Flere p fleksjob, kap. 4.3: Sigtelinier i handicappolitikken, kap. 4.4: Ledsageordningerne godt fra start, kap. 4,5: Projekt KUBI - kvalitetsudvikling gennem brugerindflydelse, kap. 4.6: Analyseprojekt om boligen som rum for social udvikling, kap. 4.8: Nye regler om magtanvendelse, og fra kap. 5.5: Projekt "Flles Sprog - p ldre og handicapomrdet. Version 1 den 27. juli 1999 Denne publikation findes p adressen http://www.dch.dk/nyhed/hcraad399 Copyright (c) Det Centrale Handicaprd