Principdrøftelse af handicappedes adgang til arbejdsmarkedet

Det Centrale Handicapråd peger på de manglende efter- og videreuddannelsesmuligheder, som et af de største arbejdsmarkedsproblemer, handicappede står overfor. Det fremgik af Rådets principdrøftelse om arbejdsmarkedet.

Det Centrale Handicapråd har løbende diskuteret handicappedes adgang til arbejdsmarkedet. Senest på septembermødet 1998 havde Rådet en omfattende drøftelse af handicappedes beskæftigelsessituation med udgangspunkt i revalideringspolitikken og en forestående reform af førtidspensionssystemet.

Rådet har i forlængelse heraf besluttet, at arbejdsmarkedstemaet skal indgå på Rådets arbejdsplan for 1999. Derfor var arbejdsmarkedet igen et centralt tema på Rådets juni møde.

Gennem de seneste år er der løbende sket forbedringer i den relevante arbejdsmarkeds- og sociallovgivning. Kompensationsprincippet er dryp for dryp blevet forbedret og udbygget. Og netop kompensationsprincippet er en hovedhjørnesten i indsatsen for handicappede på arbejdsmarkedet: At skabe konkurrencelighed på arbejdsmarkedet gennem kompensation til mennesker med funktionsnedsættelse. Et udbygget kompensationsprincip er og har været det danske svar på andre modeller som f.eks. kvotaordninger eller ikke-diskriminationslovgivning på arbejdsmarkedsområdet. Frivillighedsprincippet forudsætter veludbyggede og generøse kompensationsordninger.

Rådet konstaterede, at der på regelsiden er flere konkrete eksempler på, at lovgivningen og kompensationsmulighederne er blevet væsentligt forbedret over de seneste 4-5 år.

Reglerne om personlig assistance til handicappede i erhverv er blevet forbedret betydeligt og gjort mere fleksible. Reglerne om fortrinsadgang er ligeledes forsøgt strammet op og gjort lettere administrerbare. Og med vedtagelsen af Lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v. blev der indføjet to nye forsøgsordninger, som hver især fokuserer på helt centrale problemstillinger i relation til handicappedes beskæftigelsesmuligheder.

Det drejer sig dels om Isbryderordningen, som giver nyuddannede handicappede mulighed for at opnå ansættelse i en form for praktik på lempelige økonomiske vilkår for arbejdsgiveren. Og det drejer sig om personlig assistance til handicappede under efter- og videreuddannelse, som udvider handicappedes mulighed til også at få personlig assistance i forbindelse med efter- og videreuddannelse. Disse ordningers finansiering udløber med udgangen af 1999 og de blev drøftet indgående på mødet (se neden for).

Tilsvarende er der sket mindre - men væsentlige - justeringer i positiv retning inden for sociallovgivningens område. Meget væsentligt er det, at reglerne om bevilling af arbejdsredskaber og arbejdspladsændringer ikke længere er afhængig af, at man er under revalidering. Samtidig har man afskaffet indkomstafhængigheden ved bevilling af arbejdsredskaber. Blandt de positive nyskabelser er også den nye lovgivning om virksomhedsrevalidering.

Sidst, men bestemt ikke mindst, skal nævnes etableringen af særlige handicapkonsulenter i AF-regionerne. Efter nu snart fem års virke er det klart opfattelsen, at konsulentordningen har haft en særdeles positiv effekt. Det gælder den konkrete jobformidling, det gælder AF's generelle opmærksomhed på handicappede som målgruppe - og det gælder ikke mindst som forankringspunkt for en række nye initiativer, som havde været utænkelige, hvis ikke AF-konsulenterne havde eksisteret som institution.

Isbryderordningen

Blandt de positive initiativer, der er taget for at styrke kompensationsprincippet, er etableringen af isbryderordningen. Ordningen er etableret med det formål at give nyuddannede handicappede, som ikke har erhvervet arbejdspladserfaring i løbet af uddannelsen, en form for praktikmulighed som kompensation for den manglende arbejdspladserfaring. Ordningen er en forsøgsordning, som udløber med udgangen af 1999.

Selvom ordningen endnu kun anvendes i meget begrænset omfang - kun 12 ansættelser - så konstaterede Rådet, at ideen med ordningen er rigtig. Der er ikke grund til at antage, at der ikke er et behov for ordningen. Tilbagemeldingerne fra AF-konsulenterne siger samstemmende, at de oplever ordningen som et nyttigt redskab, hvis anvendelse er i vækst. Og de regionale arbejdsmarkedsråd finder forsøgsordningen endog meget perspektivrig.

Der har imidlertid været informeret alt for dårligt om ordningen. Ordningen er naturligvis kendt blandt AF-konsulenterne, hvoraf nogle også har udgivet eget informationsmateriale om ordningen. Men blandt potentielle brugere af ordningen og blandt professionelle erhvervsvejledere og andre rådgivere om erhvervsvalg - for slet ikke at tale om virksomhederne (offenrlige såvel som private) - er ordningen formentlig stadig så godt som ukendt.

Det Centrale Handicapråd vil derfor over for arbejdsministeren anbefale, at ordningen gøres permanent, når forsøgsperioden udløber til januar 2000.

Personlig assistance til efter- og videreuddannelse

Ordningen med personlig assistance til handicappede under efter- og videreuddannelse blev - ligesom Isbryderordningen - indføjet som forsøgsordning i Lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v. i 1998. Ordningen kom til i erkendelse af, at der er store huller i de eksisterende regler om støtte til handicappede, som ønsker at efter- og videreuddanne sig. Huller, hvor hverken sociallovgivningen eller reglerne for de enkelte uddannelser dækker handicappede ind.

Intentionen med bestemmelsen er rigtig. Der er behov for støtte til handicappedes efter- og videreuddannelse. Men ordningen synes ikke at have fået nogen større betydning indtil videre. Kun i fire tilfælde er ordningen blevet anvendt.

Der er flere problemstillinger, som kan forklare ordningens manglende succes:

Informationen om denne ordning har ikke her været den bedste.
AF-konsulenterne finder generelt ordningen vanskelig at administrere.
Handicappede, som er i beskæftigelse, vil typisk ikke gå via Arbejdsformidlingen i forbindelse med efter- eller videreuddannelse. Mange hører derfor aldrig om ordningen.
Personlig assistance er kun én af de kompensationsforanstaltninger, handicappede har behov for for at deltage i efter- eller videreuddannelse. Undervisningsmaterialer i relevant medie og hjælpemidler er ofte lige så afgørende. Og den form for støtte mangler stadig.

Selvom ordningen endnu ikke er blevet den ventede succes, så vil Rådet alligevel anbefale arbejdsministeren, at ordningen videreføres. For det første er det Rådets opfattelse, at det er alt for tidligt at dømme ordningen ude. Den har stort ikke haft tid til at vise sin berettigelse. For der andet lagde Rådet vægt på, at ordningen udfylder et hul, som ikke dækkes af anden lovgivning. Det vil derfor være urimeligt at afskaffe ordningen, så længe noget bedre ikke kan sættes i stedet.

Det Centrale Handicapråd Version 1 den 27. juli 1999
Denne publikation findes på adressen: http://www.dch.dk/nyhed/hcraad399
Copyright (c) Det Centrale Handicapråd