HandicapRåd nr. 3 juni 1999
Handicapforskning på Socialforskningsinstituttet.
Handicapforskning på Socialforskningsinstituttet.
Rådet har længe efterlyst en styrkelse af forskningen på
handicapområdet. I 1998 satte Socialministeriet skub i denne proces
ved at anmode Socialforskningsinstituttet (SFI) om at opruste deres kompetence
på handicapområdet. Til denne opgave har Socialministeriet
afsat 10 mio kr. i perioden 1999-2001.
Som start på til dette projekt afholdt SFI i januar et seminar
om socialpolitik og handicap. Rådet deltog i dette seminar. Det er
blevet besluttet, at handicapforskning udgør et tværgående
udviklingsområde for flere forskellige eksisterende programområder
som er: Socialpolitik, Komparativ velfærdsforskning, Børn,
unge og familier, Social integration og marginalisering samt Arbejdsmarkedets
rummelighed.
Inden for disse programområder har SFI besluttet sig for at igangsætte
følgende projekter:
-
Børn med handicap og dagtilbud og klub-fritidstilbud
-
Forældre til handicappede børn og systemet
-
Evaluering af rådgivningsfunktionerne i Fyns Amt
-
Befolkningens viden om og holdninger til handicappede
-
Måling af virksomhedernes sociale engagement. Denne undersøgelse
er allerede sat i gang, og handicapaspektet vil blive belyst gennem udviklingen
af virksomhedernes beskæftigelse af såvel fysisk og psykisk
handicappede og belysning af, hvor på arbejdsmarkedet ansatte med
handicap er beskæftiget
Senere, i år 2000, bliver følgende projekter igangsat:
-
overgangen mellem barn og voksen for den handicappede
-
brugerinddragelses omfang og former
-
den sociale dækning af handicappede i forhold til nutidens levevilkår
Rådet er særdeles tilfreds med dette løft og er især
begejstret for undersøgelsen af befolkningens viden og holdninger
til handicappede, som er et gammelt ønske fra Rådet. Det ville
være positivt, hvis de andre ministerier på samme vis også
fokuserede på handicap i deres forskningsinitiativer.
Det Centrale Handicapråd Version 1 den 27. juli 1999
Denne publikation findes på adressen: http://www.dch.dk/nyhed/hcraad399
Copyright (c) Det Centrale Handicapråd