HandicapRåd nr. 3 juni 1999

Friere valg i den kommunale sektor
 
[Forside] [Indholdsfortegnelse] [Gå til bund] [Forrige dokument] [Næste dokument] 

Friere valg i den kommunale sektor

I oktober 1998 bad et udvalg under Finansministeriet brugere af den kommunale sektor, herunder også Det Centrale Handicapråd om at komme med forslag til, hvordan man kunne styrke mulighederne for et friere valg af offentlige ydelser i det kommunale område.

Rådet gjorde i den forbindelse opmærksom på, at i arbejdet for at skabe flere muligheder for et friere valg, er det vigtigt at være opmærksom på, at det ikke må føre til et lavere serviceniveau, eller en svækkelse af retssikkerheden. Rådet henviste også til, at hvis man skal arbejde for et reelt friere valg, så er den fysiske tilgængelighed og informationstilgængeligheden.To vigtige parametre, der skal være i orden, for at der kan blive tale om et frit valg for handicappede.

Nu har Finansministeriets udvalg så afgivet sin rapport. Rapporten konkluderer, at der ikke er fundet barrierer, som udgør uoverstigelige forhindringer for at udbrede det friere valg. Udvalget anbefaler derfor, at erfaringer fra kommuner, der i høj grad tilbyder valgmuligheder, bliver udbredt til andre kommuner som inspiration. Udvalget har opstillet forskellige modeller for udvidelse af brugernes valgmuligheder, men ikke på handicapområdet. Det skyldes blandt andet, at udvalget mener, der allerede er gode muligheder for frit valg på dette område. Det er vigtigt at koncentrere sig om eksempelvis at informere brugerne om de muligheder der findes. Se bilag 44/1999.

[Forside] [Indholdsfortegnelse] [Top] [Forrige dokument] [Næste dokument] 

Det Centrale Handicapråd Version 1 den 27. juli 1999
Denne publikation findes på adressen: http://www.dch.dk/nyhed/hcraad399
Copyright (c) Det Centrale Handicapråd