HandicapR�d nr. 4 oktober 2000

 

Overskrift niveau 1:
 Kolofon og indholdsfortegnelse fra trykt udgave:
 

 HandicapR�d udgives af Det Centrale Handicapr�d 
 Bredgade 25, Sankt Ann� Passage, opg. F, 4.sal, 1260 K�benhavn K 
 Telefon: 33 11 10 44 Teksttelefon: 33 11 10 81 Telefax: 33 11 10 82 
 Hjemmeside: www.dch.dk E-mail: dch@dch.dk 
 HandicapR�d udkommer 4 gange om �ret, og udgives ogs� p� b�nd og diskette 
 Redaktion: Lene Kann-Rasmussen, Mogens Wiederholt (ansv.) Casper Hollerup 
 Tryk: Scanprint Oplag 1200 ISSN 1385-8062 
 
Socialministeren lagde vejen forbi 1 
Psykisk syge og distriktspsykiatri 3 
Voksne p� b�rneinstitutioner 4 
Trafikministeriets arbejde for tilg�ngelighed 5 
Vejledning til kommunerne om tilg�ngeligt byggeri 5 
Konference om handicappedes retssikkerhed 6 
Behov for landsd�kkende ledsageordning 7 
Ventelister til specialdaginstitutioner 7 
Korte meddelelser 8 
Bilag 10 
 
 

Overskrift niveau 1:
 Socialministeren lagde vejen forbi
 Socialminister Henrik Dam Kristensen (S) bes�gte den 20. september Det Centrale Handicapr�d midt i en hektisk periode som kampagneleder for Socialdemokratiets �MU-valgkamp. I stedet for EU, �MU, kroner og euro handlede det i en times tid om f�rtidspension, retssikkerhed, brugerinddragelse, botilbud og handicapredeg�relser. 
Socialministeren mener, at Det Centrale Handicapr�d spiller en stor rolle i de overordnede og principielle sp�rgsm�l inden for handicappolitik: "Vi har brug for et organ, der kan se tingene oppefra. Det er en vigtig funktion, I ud�ver." 
Ministeren regner med at frems�tte et f�rtidspensionslovforslag inden jul og formodede, at det bliver vedtaget af et meget bredt flertal i Folketinget. I �jeblikket er reformen af f�rtidspension genstand for politiske forhandlinger, men ministerens m�l er, at reformen skal f�res ud i livet fra 2003, hvilket skulle kunne lade sig g�re, da der er meget stor velvilje i forligskredsen, hvor alle ordf�rerne er optagede af at n� et resultat. 
Det indholdsm�ssige m�l er at komme v�k fra "elendighedskriteriet". Hermed mener ministeren, at "systemet" skaber en naturlig drift til at blive s� elendig som muligt, hvilket er dr�bende for alt. Der skal t�nkes anderledes, s� vi �bner mulighed for, at mennesker med nedsat arbejdsevne kan deltage og bidrage med de personlige ressourcer, de har at byde p�. Det er fx vigtigt at undg� arbejdsulykker, s� folk ikke sendes p� f�rtidspension. Og s�vel arbejdsgiver som kollega har ansvar for at hj�lpe dem, der ikke l�ngere har en 100 % arbejdsevne, s� de kan blive p� arbejdspladsen. 
Der er ikke noget i reformen, som vil forringe nogens forhold, og det allermeste vil forbedre forholdene for de fleste. F�rtidspensionen kommer til at svare til dagpengeniveauet, og den m� kunne suppleres af en till�gspension eller opsparingsmuligheder, for ikke at f� et a- og b-hold af pensionister. 
Henrik Dam Kristensen l�gger v�gt p�, at der er brug for efteruddannelse af sagsbehandlerne for at f� f�rtidspensionsreformen p� skinner: "Frontmedarbejderen i Brovst skal ogs� forst� tankerne bag vore reformer." Ministeren vil gerne v�re med til, at der tilf�res flere midler til kommunerne til efteruddannelse i forbindelse med f�rtidspensionsreformen. Men han understreger, at det er kommunernes ansvar at sikre, at medarbejderne har de rigtige kvalifikationer. 
Det Centrale Handicapr�d mener, at der er et stort behov for efteruddannelse, og har noteret sig ministerens vilje til, at der skal afs�ttes flere midler til at betale for den slags. 
Kommunale forskelle og retssikkerhed 
Uddannelse af frontmedarbejderen i Brovst har ogs� at g�re med retssikkerhed for borgerne. Henrik Dam Kristensen siger, at kvaliteten i sagsbehandlingen skal styrkes, og borgeren skal inddrages fra begyndelsen. 
Det Centrale Handicapr�d har l�nge v�ret bekymret for, at der mellem kommuner hersker stor forskellighed med hensyn til sagsbehandlingstider og serviceniveau. Dette risikerer at g� ud over handicappedes retssikkerhed, som ikke nyder helt den samme opm�rksomhed, som b�rnefamilier og �ldre g�r. R�det gjorde i den forbindelse ministeren opm�rksom p� konferencen: "Kommunale forskelle - et retssikkerhedsproblem for handicappede?", som R�det holder den 10. november. 

Billede: Socialminister Henrik Dam Kristensen
 
Retssikkerhed er et emne, som ligger ministeren meget p� sinde, og i den sammenh�ng fastslog han, at det for ham er afg�rende at fastholde det kommunale ansvar. Det kommunale selvstyre betyder, at det er den enkelte kommune, der fastl�gger serviceniveauet ud fra en lokalpolitisk prioritering inden for lovgivningens rammer. Kommuner og amter skal stilles til ansvar over borgerne, i hvert fald hver 4. �r. Det Centrale Handicapr�d mener, at det er vigtigt, at der rettes op p�, at sagsbehandlingen ikke er s� ligev�rdig, som den b�r v�re, og med konferencen den 10. november vil R�det ogs� fremme diskussionen om minimumskrav til kommunerne. 
Handicappedes botilbud 
Ministeren er bekymret ved, at der bor handicappede voksne p� b�rneinstitutioner og handicappede voksne i �ldreboliger og p� plejehjem: "Der ligger nok nogle af mine d�rligste oplevelser, n�r jeg h�rer om handicappede, der bor p� plejehjem med demente uden relevante tilbud og underholdning. Dette problemfelt kom med i kommuneaftalerne, og jeg �nsker det prioriteret i satspuljeforhandlingerne. Vi kan ganske enkelt ikke v�re bekendt, hvis tilbudet ikke intellektuelt eller p� anden m�de matcher den handicappedes behov, og det er vigtigt, at kommunerne g�r ind i et tv�rkommunalt samarbejde om at l�se problemerne." 
Bredere debat om handicappolitik 
R�det �nsker en handicappolitisk debat i Folketingssalen hvert �r - med udgangspunkt i �rsberetningen fra "Center for Ligebehandling af Handicappede". Efter socialministerens mening m� der meget gerne komme en bredere samfundsdebat om handicappolitik - ogs� i Folketinget - og han lovede at bidrage til, at debatten bliver fremmet. 
R�dets formand Palle Simonsen sagde, at alle var venlige ved den seneste handicapredeg�relse i Folketinget i 98, men at der ikke er sket s� meget siden, og s� sluttede han R�dets m�de med socialministeren med en direkte appel: "I de �rlige redeg�relser har vi ikke noget imod en registrering af, hvad der er sket, men der m� ogs� v�re et m�l for, hvad vi vil, og hvad der skal til. Kan du f� det med i en politisk debat i Folketinget, vil vi n� langt." 
 
 

Overskrift niveau 1:
 Psykisk syge og distriktspsykiatrien
 Det Centrale Handicapr�d dr�ftede psykisk syge og distriktspsykiatrien p� septemberm�det. Det er et kompliceret omr�de at diskutere, blandt andet n�r det handler om de organisatoriske rammer og den nuv�rende puljestyring af omr�det. 
R�det fokuserede ogs� p� de problemfyldte kulturforskelle mellem de professionelle systemer - social- og sundhedssektoren - og den generelle holdning i befolkningen over for sindslidende. Selv om der er sket store forbedringer i de seneste 20 �r p� psykiatriomr�det, er der stadigv�k tale om en udbredt marginalisering af psykisk syge i Danmark, og man har langtfra opn�et, at denne befolkningsgruppe har de samme muligheder som andre i samfundet. 
Psykiatriomr�det har l�nge v�ret pr�get af oml�gningen fra hospitalspsykiatri til distriktspsykiatri, og der har siden begyndelsen af 90'erne v�ret afsat betragtelige �konomiske ressourcer til omr�det, blandt andet i form af store puljer til udvikling og udbygning. I dag d�kker distriktspsykiatrien hele Danmarks geografi. 
Amterne har siden 1976 haft ansvaret for hospitals- og disktriktspsykiatrien. Man har valgt at gribe organiseringen af omr�det an p� forskellige m�der. Nogle har valgt at opbygge indsatsen op om et antal distriktsenheder, som har ansvaret for behandlingsbehovet i et geografisk omr�de. Andre har valgt at placere det distriktspsykiatriske center i tilknytning til et sygehus, hvor de distriktspsykiatriske teams udg�r fra. N�r det g�lder det sociale omr�de, er indsatsen over for sindslidende p�lagt b�de amter og kommuner. 
Distriktspsykiatrien kan blive bedre 
De seneste 20-30 �rs store organisatoriske omstruktureringer har i nogle perioder betydet manglende sengepladser p� hospitaler og manglende alternative tilbud i distriktspsykiatrien. Omvendt har omv�ltningerne betydet nye, gode tiltag s�som ops�gende psykoseteams, hvor et tv�rfagligt team ops�ger sindslidende i deres egen bolig. 
Indsatsen over for psykisk syge er blevet kritiseret for at v�re hospitalspsykiatri f�rt ud i lokalsamfundet. Og der er behov for et st�rre samarbejde og en st�rre forst�else mellem social- og sundhedssystemet, for at distriktspsykiatrien kan blive en stor succes. Et andet problematisk forhold er, at distriktspsykiatrien ikke kan n� de mest psykisk syge, s� hvad g�r vi med den gruppe? 
Puljestyring og langsigtede strategier 
Som n�vnt spiller puljemidlerne i dag en stor rolle p� det psykiatriske omr�de, men er det p� l�ngere sigt et hensigtsm�ssigt styringsredskab i indsatsen over for sindslidende? Det er is�r de s�kaldte satspuljemidler og s�rlige puljer til sindslidende, der et langt stykke ad vejen har finansieret tilbudene. I 90'erne er der tilf�rt mere end 2 mia. kroner til det psykiatriske omr�de via disse puljemidler. Puljebevillingerne er konkret blevet kritiseret for at skabe uklarhed om fordelingsprincipperne, at v�re ufleksible og kortsigtede, samt at de kr�ver for megen administration og giver for f� resultater. 
Handicaporganisationer p� omr�det er ogs� opm�rksomme p� styringen via puljer og efterlyser nyt�nkning og klare prioriteringer i forhold til, hvilke omr�der der �nskes styrket via puljemidler, og Det Centrale Handicapr�d pointerer, at der ogs� er brug for mere langsigtede strategier. Men puljerne har v�ret n�dvendige og tjent et afg�rende form�l i skiftet fra hospitalspsykiatri til distriktspsykiatri. 
Fokus p� psykisk syge 
Det Centrale Handicapr�d har med temadr�ftelsen om psykisk syge og distriktspsykiatri givet et signal om, at der nu for alvor s�ttes fokus p� psykisk handicappede i R�dets arbejde. Det klare m�l i R�dets arbejde er at g�re op med det for�ldede sygdoms- og patientsyn p� psykisk syge, der trives i forskellige dele af samfundet, og i stedet fremme det positive syn p� psykisk syge som samfundsborgere, der skal bo imellem os. Septemberm�det b�d p� en god og konstruktiv debat, der kan danne grundlag for R�dets videre dr�ftelser om dette vigtige omr�de. 
 

Overskrift niveau 1:
 Voksne p� b�rneinstitutioner
 Amtsr�dsforeningens nye tal om voksne p� b�rneinstitutioner viser en nedgang i antallet af handicappede voksne, der opholder sig p� en institution for b�rn og unge med handicap. Amtsr�dsforeningen konkluderer, at amterne er blevet bedre til at tilbyde plads p� en boform for voksne. Det Centrale Handicapr�d noterer sig fremgangen og eftersp�rger samtidig en ny unders�gelse til n�ste �r. 
Unders�gelsen viser, at voksne, der har opholdt sig p� en institution for b�rn og unge med handicap, er faldet fra 111 personer i 1999 til 83 personer i 2000. Det svarer til et fald p� godt 25 %. 
Unders�gelsen besk�ftiger sig ogs� med baggrunden for, at handicappede voksne bor p� b�rneinstitutioner, og her n�vnes 4 begrundelser: Mangel p� kommunale bof�llesskaber, �nsker om at flytte ud med en samlet gruppe, eller �nske om en bolig n�r p�r�rende eller med bestemte fysiske rammer. Desuden tjener det ofte som begrundelse, at institutionen har vurderet, at det har v�ret det bedste tilbud for den voksne at blive boende p� b�rneinstitutionen. 
Botilbud til unge handicappede 
Folketinget har vedtaget en �ndring af serviceloven, som tilsyneladende betyder, at der efter den 1. januar ikke l�ngere vil v�re et formelt retligt problem i, at unge mellem 20 og 23 �r opholder sig p� en insititution for b�rn og unge. R�det h�ber, at denne �ndring vil kunne bruges til at etablere specielle botilbud for de unge, der har brug for l�ngere tid, f�r de flytter til en boform for voksne. 
R�det mener, at det er vigtigt at forts�tte fokuseringen p� udbygningen af boligomr�det, s� der kan blive etableret et tilstr�kkeligt antal boliger til voksne med handicap. 
 

Overskrift niveau 1:
 Trafikministeriets arbejde for tilg�ngelighed
 Trafikministeriets statusnotat om tilg�ngelighed p� ministeriets ressortomr�de indeholder gode initiativer. Men Det Centrale Handicapr�d m� konstatere, at der stadigv�k er langt igen blandt andet mht. den fysiske tilg�ngelighed til transportmidler og terminaler - f�r transportsystemet bliver fuldt tilg�ngeligt for personer med handicap. Der efterlyses ogs� vilje til at indf�re handlingsplaner med tidsrammer. Og s� er der stadigv�k problemer med de individuelle k�rselsordninger. 
Trafikministeriet skriver i notatet, der skal ses i forl�ngelse af oversigten over indsatsen for tilg�ngeligheden fra 99, at der er skabt et overblik, b�de n�r det g�lder de gode resultater og de ul�ste problemer med tilg�ngeligheden. 
Trafikministeriets statusnotat omtaler i �vrigt, at indf�relsen af den landsd�kkende individuelle k�rselsordning har medf�rt en indskr�nkning af DSBs service over for bev�gelsesh�mmede generelt. Eksempelvis ydes der nu kun betjening af lift ved af- og p�stigning, hvis rejsen ligger inden for tidsrummet 6-24, og antallet af DSB-stationer, der kan benyttes, er blevet reduceret. R�det har nu skrevet til trafikministeren om disse problemer. 
Dav�rende trafikminister Sonja Mikkelsen lovede i efter�ret 99 R�det at dr�fte de kommende oversigter og statusopg�relser p� et �rligt m�de med handicaporganisationerne. Trafikministeriets repr�sentant p� R�dsm�det oplyste, at ministeren vil m�des med DSI omkring d. 1. november. P� m�det er trafikministeren ogs� rede til at diskutere R�dets �nske om en ny og landsd�kkende ledsageordning til kollektiv indenrigstrafik (se side 7). 
Regler bliver ikke overholdt 
R�det er meget utilfreds med, at reglerne for de individuelle k�rselsordninger ikke bliver overholdt, og at der ikke bliver rettet op p� dette. Det Centrale Handicapr�d har tidligere pr. brev gjort trafikministeren opm�rksom p� problemet, og R�det besluttede p� septemberm�det at bede "Center for Ligebehandling af Handicappede" lave en ny gennemgang af amternes administration af de individuelle k�rselsordninger. 
 

Overskrift niveau 1:
 Vejledning til kommunerne om tilg�ngeligt byggeri
 By- og Boligministeren og formanden for Kommunernes Landsforening har sendt et f�llesbrev: "Tilg�ngelighed _ Vejledning til kommunerne" til kommunalbestyrelserne og statsamterne. Vejledningen er udarbejdet af By- og Boligministeriet og KL i samarbejde med handicaporganisationerne. M�let med henvendelsen er, at kommunerne skal v�re s�rligt opm�rksomme p� de bestemmelser i byggesagsbehandlingen, der sikrer, at byggerierne bliver tilg�ngelige for alle. Det understreges, at tilg�ngelighedskravene har samme juridiske gyldighed som fx kravene til konstruktioner og brandsikkerhed, og bygherren og dennes r�dgivere er derfor forpligtede til at opfylde dem i de enkelte projekter. Der er ligeledes pligt til, at tilg�ngelighedskravene overholdes i byggesagsbehandlingen. 
 

Overskrift niveau 1:
 Konference om handicappedes retssikkerhed
 R�dets konference: "Kommunale forskelle _ et retssikkerhedsproblem for handicappede?" l�ber af stablen den 10. november kl. 9.00 _ 12.30 i K�benhavn. Konferencens tema er det kommunale selvstyre og handicappedes retssikkerhed p� det sociale omr�de. 
Programmet byder p� opl�g fra Holger Kallehauge, formand for Landsforeningen af Polio-, Trafik- og Ulykkesskadede, Jesper Fisker, formand for Foreningen af Socialchefer, Advokat Birgit Lind� fra Advokatfirmaet Kleberg, Lund og partnere samt Forskningsadjunkt p� Syddansk Universitet, Roger Buch Jensen. Opl�ggene efterf�lges af en paneldiskussion med politikere fra Folketingets socialudvalg og form�ndene for socialudvalgene i henholdsvis Kommunernes Landsforening og Amtsr�dsforeningen. Det Centrale Handicapr�ds formand Palle Simonsen er ordstyrer. 
M�lgruppen for konferencen er kommuner, amter, Kommunernes Landsforening, Amtsr�dsforeningen, Folketingets socialudvalg, de sociale n�vn, diverse videnscentre og handicaporganisationer, DSI, Socialr�dgiverforeningen, R�dets medlemmer, medarbejdere i "Center for Ligebehandling af Handicappede" og andre interesserede. Invitationer er blevet sendt ud. 
I anledning af konferencen udgiver R�det en pamflet: "Handicappede og retssikkerhed", som bliver sendt ud til konferencens deltagere samt til amter, kommuner, DSI og diverse handicaporganisationer. Desuden vil pamfletten blive lagt ud p� R�dets hjemmeside www.dch.dk 
 

Overskrift niveau 1:
 Behov for landsd�kkende ledsageordning
 Det Centrale Handicapr�d vil sende et �nske til trafikministeren om en landsd�kkende ledsageordning til kollektiv indenrigstrafik for handicappede med ledsagebehov. Ordningen skal gennemf�res i n�rt samarbejde med De Samvirkende Invalideorganisationer. 
Trafikministeren opfordres til at tilrettel�gge ordningen med udgangspunkt i den unders�gelse, som "Center for Ligebehandling af Handicappede" har lavet, og som viser, at der savnes ensartede l�sninger p� handicappedes ledsageproblemer i den kollektive trafik. 
For nogle handicappede er ledsagebehovet knyttet specifikt til manglende tilg�ngelighed ved selve transportmidlet eller de tilst�dende omgivelser. Men for de fleste vil der v�re brug for en ledsager til rejsen som helhed, enten p� grund af de tilg�ngelighedsproblemer, der opst�r i overgangene mellem forskellige transportmidler, eller fordi ledsageren er n�dvendig under hele rejsen som personlig assistance. I de tilf�lde er det ikke muligt for den handicappede at rejse uden ledsager. �nsket er, at det skal v�re omkostningsfrit at f� ledsageren med i den nationale kollektive trafik. 
Der findes i dag forskellige ordninger, men de er afgr�nset til at d�kke enkelte udbydere. Unders�gelsen fra Ligebehandlinscentret peger p�, at der skal inddrages flere transportudbydere end trafikselskaberne og privatbanerne, hvis personer med et ledsagebehov, der er begrundet i et handicap, skal kunne ligestilles med andre. M�let er, at der kommer en landsd�kkende ledsageordning, som d�kker al rutetrafik, herunder ogs� private busruter og indenrigsflytrafik. Der skal visiteres til ordningen, og Trafikministeriet opfordres til at lade d�kningen af handicappedes ledsagebehov indg� i kontrakterne, n�r den kollektive trafik privatiseres. 
 

Overskrift niveau 1:
 Ventelister til specialdaginstitutioner
 Tal fra amterne viser, at hele 161 handicappede b�rn stod p� venteliste til et s�rligt dagtilbud i september/oktober 1999. Amterne vurderer, at ud af de 161 b�rn har 45 et akut behov for dagtilbud. 
Oversigten er lavet af Socialministeriet, og den viser, at nogle amter har haft forholdsvis store problemer med manglende pladser i specialdaginstitutioner. Socialministeren har konkluderet, at der tilbydes alternative l�sninger i ventetiden, og har oplyst at mange amter har planer om en udbygning af omr�det. 
Det Centrale Handicapr�d er opm�rksom p�, at manglen p� pladser i specialdaginstitutioner og de utilfredsstillende erstatningstilbud giver store problemer for familier med b�rn med et alvorligt handicap. R�det mener, at der b�re v�re en form for pasningsgaranti _ ogs� for disse b�rn. 
Da oversigten over de 161 handicappede b�rn p� venteliste er et �r gammel, er det vigtigt at f� en opdateret viden p� omr�det pr. oktober 2000 for at kunne vurdere, om den planlagte udbygning har haft nogen effekt. Amtsr�dsforeningen har i den seneste tid arbejdet med en ny og bedre metode til opg�relse af ventelister og ventetider, som skal omfatte b�de d�gninstitutioner for b�rn, botilbud for voksne handicappede, dagtilbud til handicappede, revalidering, stofmisbrugere mv. De nye tal skulle v�re klar til offentligg�relse i april 2001. Amtsr�dsforeningen vil f� stillet ekspertise til r�dighed af "Center for Ligebehandling af Handicappede" for at sikre, at metoden udvikles til at d�kke det samlede billede af ventelister og ventetid for handicappede. 
 

Overskrift niveau 1:
 Korte meddelelser
 

Overskrift niveau 2:
 Dansk standard om tilg�ngelighed
 I boligministerens handlingsplan "Tilg�ngelighed for alle - handlingsplan for handicappedes adgang til det fysiske milj�" lovede ministeren at f� udarbejdet "en tilg�ngelighedsstandard, som g�res bindende gennem den g�ldende lovgivning". Dansk Standard har sendt et udkast til h�ring fra en arbejdsgruppe, hvori handicaporganisationerne har deltaget. 
"Center for Ligebehandling af Handicappede" har afgivet h�ringssvar og er positiv over for den kommende standard, og tror p�, at den bliver et godt redskab at arbejde med, og at den vil v�re en garant for, at kommende byggeri bliver sikret en st�rre grad af tilg�ngelighed, end det tidligere har v�ret tilf�ldet. Centret mener dog, at det er et problem, hvis kun en del af Standarden till�gges retsvirkning, s�ledes at f.eks. plejeboliger til handicappede og �ldre ikke er omfattet af kravene. Det er et problem, fordi standarden s� ikke fuldt ud f�r samme status som de �vrige krav, der er i bygningsreglementerne, det vil sige krav, som bygherrerne skal opfylde p� linje med fx brandkrav. Det Centrale Handicapr�d har nu skrevet til by- og boligministeren med en indtr�ngende opfordring til, at hele den nye standard "Tilg�ngelighed for alle" till�gges bindende virkning. 
 

Overskrift niveau 2:
 Seksualvejledning
 Det Centrale Handicapr�d udtrykker tilfredshed med Socialministeriets nye seksualvejledning: "Vejledning om seksualitet _ uanset handicap". Men R�det efterlyser, at der fasts�ttes klare regler om samtykkebegrebet, s�rligt i forhold til personer, der mangler evnen til at handle fornuftsm�ssigt. Der b�r navnlig fasts�ttes klare regler om, i hvilke tilf�lde der skal udarbejdes en skriftlig plan for seksualopl�ring og -hj�lp. R�det mener ogs�, at alene straffeloven b�r s�tte gr�nserne for handicappedes seksualitet, p� samme m�de som hos andre. 
 

Overskrift niveau 2:
 Sj�ldne handicap
 Sundhedsstyrelsen nedsatte i 1996 en arbejdsgruppe, der skulle udarbejde forslag til organisationen af hhv. unders�gelse, behandling og kontrol af patienter med sj�ldne handicap. Arbejdsgruppen foresl�r nu, at 2 landsd�kkende h�jt specialiserede centre sammen med en r�kke amtslige og landsdelsafdelinger skal have ansvaret for sygehusv�senets opgaver vedr�rende sj�ldne handicap. Centrene skal blandt andet lave protokoller for ansvarsfordelingen og det generelle sygedomsforl�b for hvert enkelt type sj�ldent handicap. Derudover skal der udarbejdes en behandlingsplan for den enkelte patients forl�b fra unders�gelse over behandling til kontrol. 
Arbejdsgruppen foresl�r, at der etableres en f�lgegruppe, som skal overv�ge implementeringen af anbefalingerne. Det Centrale Handicapr�d finder det vigtigt at gennemf�re disse forslag, og at de f�lges t�t af en f�lgegruppe, hvor de relevante handicaporganisationer og Center for Sm� Handicapgrupper er repr�senteret. 
 

Overskrift niveau 2:
 Regeringens handicapudvalg
 Papiret fra regeringens handicapudvalg (tidligere ben�vnt Det Tv�rg�ende Ministerudvalg) er ved at v�re f�rdigt, men det er endnu ikke behandlet i regeringen. Papiret vil indeholde en r�kke forslag til nye indsatser og initiativer, som g�r p� tv�rs af de deltagende ministeromr�der. Desuden vil papirets bilag indeholde en plan for etablering af tilg�ngelighed til centraladministrationens bygninger. N�r papiret er f�rdigt, vil man samtidig tage stilling til, hvordan papiret skal behandles af Folketinget. 
 

Overskrift niveau 2:
 Tilg�ngelighed og arkitektur
 "Tilg�ngelighed og Arkitektur _ en eksempelsamling" er en nyudgivelse fra By- og Boligministeriet, som henvender sig til arkitekter og andre, der er involveret i planl�gning og projektering af byggeri. Bogen viser dels 25 eksempler p� tilg�ngelige l�sninger inden for boligbyggeri, enkelthuse, ombygninger samt by- og haverum, dels handler bogen om, hvordan man kan indt�nke et byggeris tilg�ngelighed ved at tage udgangspunkt i menneskets evne til at komme omkring, se, h�re og forst�. Bogen er veltilrettelagt og m� kunne blive et vigtigt instrument i planl�gningen af tilg�ngeligt byggeri. Bogen er skrevet af Center for Tilg�ngelighed sammen med Statens Byggeforskningsinstitut og Dansk Arkitektur Center. 

Overskrift niveau 2:
 God ledsagerordning til kulturlivet
 Kulturminister Elsebeth Gerner Nielsen (R) har i et brev til Kulturministeriets institutioner opfordret til, at personer med handicap i fremtiden gratis kan tage en ledsager med, n�r de bes�ger institutionerne eller deltager i deres arrangementer. Det foruds�tter, at den handicappede har et stamkort fra enten Dansk Blindesamfund eller et ledsagerbevis fra Invalideorganisationernes Brugerservice. S�danne ledsagerordninger er allerede etableret p� flere af institutionerne, og ministeren opfordrer nu de �vrige statsinstitutioner til at f�lge trop. Kulturministeren opfordrer institutionerne til at g�re opm�rksom p� ordningen i deres informationsmateriale og hjemmeside. Institutionerne har ikke pligt til at f�lge kulturministerens henstilling, men i ministeriet har man en klar forventning om, at det vil ske. 

Overskrift niveau 1:
 Bilag
 

Overskrift niveau 2:
 Brevveksling mellem R�det og myndighederne
 71/2000: Socialministerens svar af 21. juni p� R�dets brev af 30. marts (bilag 39/2000) vedr. pr�cisering over for amter og kommuner af retssikkerhedslovens bestemmelser og tidsfrister. 
78/2000, 78a/2000 og 78b/2000: R�dets breve af 10. juli til hhv. Anker Boye, formand for KL, og Kresten Philipsen, formand for Amtsr�dsforeningen vedr. Formidlingscenter �st's unders�gelse "Et liv i venteposition" med opfordring til at g�re noget ved de problemer, som unders�gelsen peger p� ang�ende yngre fysisk handicappede, der bor p� plejehjem. Vedlagt R�dets brev af 10. juli til socialministeren om samme emne til orientering. 
86/2000 og 86a/2000: Svar af 14. august fra formand Anker Boye, KL, og svar af 18. august fra formand Kresten Philipsen, Amtsr�dsforeningen (78a/2000) vedr. Formidlingscenter �st's unders�gelse "Et liv i venteposition". 
79/2000: R�dets brev af 10. juli til socialministeren vedr. Det Sociale Danmarkskort 2000. Brevet omtaler Danmarkskortets oplysninger om sagsbehandlingsfrister, udviklingen i ledsageordningen og amternes s�rlige klubtilbud. 
92/2000: Socialministeriets svar af 23. august p� R�dets brev af 10. juli 2000 (79/2000) vedr. Det Sociale Danmarkskort. 
87/2000: Trafikministeriets brev af 17. august med ministeriets statusnotat af 16. august 2000 over indsatsen til forbedring af tilg�ngeligheden inden for Trafikministeriets omr�de. Trafikministeren har i brev af 15. marts (97/2000) til styrelser og institutioner under Trafikministeriet understreget, at tilg�ngelighed skal tages alvorligt i arbejdet med Trafikministeriets udfordringer. Se ogs� artiklen side 5. 

Overskrift niveau 2:
 R�dets h�ringssvar
 72/2000: R�dets h�ringssvar af 22. juni til Undervisningsministeriet vedr. bekendtg�relse om optagelse i de gymnasiale uddannelser. 
74/2000: R�dets h�ringssvar af 20. juni til Socialministeriet over vejledning om tilskud til h�reapparater samt �ndring af Socialministeriets bekendtg�relse om ydelse af hj�lpemidler og forbrugsgoder efter servicelovens 97 og 98. 
75/2000: R�dets h�ringssvar af 30. juni til Socialministeriet vedr. bekendtg�relse om godkendelse af private leverand�rer af h�reapparater. 
80/2000: R�dets h�ringssvar af 19. juli til Milj�- og Energiministeriet om udkast til lokalplanvejledning: Landsby med jordbrugsparceller. 
83/2000: R�dets h�ringssvar af 9. august til Undervisningsministeriet over udkast til bekendtg�relse om folkeskolens specialundervisning og anden specialp�dagogisk indsats. 
84/2000: R�dets h�ringssvar af 9. august til Forskningsministeriet vedr. h�ring over bekendtg�relse om forsyningspligtsydelser. R�det peger p� behovet for en ny vurdering af organiseringen af handicappedes forsyning med telekommunikationsydelser. 
89/2000: R�dets h�ringssvar af 21. august til Undervisningsministeriet vedr. udkast til bekendtg�relse om brobygningsforl�b til ungdomsuddannelse. 
100/2000: R�dets h�ringssvar af 30. august til Socialministeriet over udkast til vejledning om seksualitet - uanset handicap. Se ogs� artiklen side 8. 
94/2000: R�dets h�ringssvar af 4. september til Sundhedsstyrelsen vedr. redeg�relsen Sj�ldne 
handicap - den fremtidige tilrettel�ggelse af indsatsen i sygehusv�senet. Se ogs� artiklen side 8. 
93/2000: R�dets h�ringssvar af 25. august til Trafikministeriet vedr. Europa-Kommissionens forslag til yderligere �bning af F�llesskabets marked for posttjenester, og 93a/2000 er kopi af Dansk Blindesamfunds h�ringssvar af 24. august vedr. samme til Trafikministeriet. 
103/2000: R�dets h�ringssvar af 13. september til By- og Boligministeriet vedr. forslag til lov om �ndring af byggeloven. R�det konstaterer med gl�de, at det medtages i byggelovens form�lsbestemmelse, at et af form�lene er at fremme handicaptilg�ngeligheden. 

Overskrift niveau 2:
 Notater og andet sagsmateriale
 81/2000: DR TVs brev af 4. juli til kulturminister Elsebeth Gerner Nielsen med den f�lles redeg�relse af 4. juli 2000 (bilag 81a/2000) fra det f�lles udvalgsarbejde mellem Danske D�ves Landsforbund, Landsforeningen for Bedre H�relse, Videnscenter for d�vblevne, d�ve og h�reh�mmede, TV 2 og DR TV vedr. tekstning af danske tv-udsendelser. 
90/2000: Center for Ligebehandling af Handicappedes unders�gelse, august 2000: Transport og ledsagelse. Se ogs� artiklen side 7. 
91/2000: Kulturministeriets brev af 10. august til statslige institutioner med henstilling om, at institutionerne indf�rer en ledsagerordning for handicappede. Se ogs� artiklen side 9. 
95/2000: Sp�rgsm�l nr. S 3173 af 10. september 1999 fra Villy S�vndal til socialministeren og socialministerens svar af hhv. 20. september 1999 og 21. juli 2000 vedr. venteliste til specialdaginstitutioner. Se ogs� artiklen side 7. 
96/2000: Amtsr�dsforeningens statusnotat af 29. august om omfanget af handicappede voksne p� d�gninstitutioner for b�rn og unge. Se ogs� artiklen side 4. 
98/2000: R�dets baggrundsnotat af september til temadr�ftelse p� R�dsm�de 3/2000 om sindslidende og distriktspsykiatri mv. Se ogs� artiklen side 3. 
101/2000: Pressemeddelelse af 6. september fra Kulturministeriet vedr. uddeling fra handicappulje, og kulturminister Elsebeth Gerner Nielsens tale den 7. september 2000 ved konferencen: "Adgang til kulturen". 
102/2000: Udenrigsminister Niels Helveg Petersens brev af 14. juli til DSI om �nsket om en handicapkonvention. Brevet er vedlagt DSIs brev af 3. juli til udenrigsministeren om dette. 
104/2000: Center for Ligebehandling af Handicappedes h�ringssvar af 13. september til Dansk Standard vedr. standard for tilg�ngelighed. Se ogs� artiklen side 8. 
104a/2000: Kopi af DSI's brev af 12. september til By- og boligminister Jytte Andersen vedr. standard for tilg�ngelighed. Brevet er vedlagt DSIs h�ringssvar af 12. september til Dansk Standard. Se ogs� artiklen side 8. 
105/2000: Notat af 19. september fra Udviklingscenter for Specialr�dgivning med status vedr�rende arbejdsopgaver i Udviklingscenter for Specialr�dgivning vedr. s�rlige indsatsomr�der i �r 2000 samt den forel�bige arbejdsplan for 2001. 

Overskrift niveau 2:
 Andre bilag
 76/2000, 76a/2000, 76b/2000, 82/2000 og 82a/2000: 5 publikationer udarbejdet i forbindelse med Arbejdsmarkedsstyrelsens informationskampagne p� handicapomr�det. 
73/2000: Meddelelse fra Kommissionen til R�det, Europa-Parlamentet, Det �konomiske og Sociale Udvalg og Regionaludvalget: "P� vej mod et Europa uden barrierer for handicappede". 
 
 


Version 1 den 18. oktober 2000
Denne publikation findes p� adressen http://www.dch.dk/nyhed/hcraad42000
Copyright (c) Det Centrale Handicapr�d