Socialministeren lagde vejen forbi
 
     

Socialministeren lagde vejen forbi

Socialministeren mener, at Det Centrale Handicapråd spiller en stor rolle i de overordnede og principielle spørgsmål inden for handicappolitik: "Vi har brug for et organ, der kan se tingene oppefra. Det er en vigtig funktion, I udøver."

Ministeren regner med at fremsætte et førtidspensionslovforslag inden jul og formodede, at det bliver vedtaget af et meget bredt flertal i Folketinget. I øjeblikket er reformen af førtidspension genstand for politiske forhandlinger, men ministerens mål er, at reformen skal føres ud i livet fra 2003, hvilket skulle kunne lade sig gøre, da der er meget stor velvilje i forligskredsen, hvor alle ordførerne er optagede af at nå et resultat.

Det indholdsmæssige mål er at komme væk fra "elendighedskriteriet". Hermed mener ministeren, at „systemet" skaber en naturlig drift til at blive så elendig som muligt, hvilket er dræbende for alt. Der skal tænkes anderledes, så vi åbner mulighed for, at mennesker med nedsat arbejdsevne kan deltage og bidrage med de personlige ressourcer, de har at byde på. Det er fx vigtigt at undgå arbejdsulykker, så folk ikke sendes på førtidspension. Og såvel arbejdsgiver som kollega har ansvar for at hjælpe dem, der ikke længere har en 100 % arbejdsevne, så de kan blive på arbejdspladsen.

Der er ikke noget i reformen, som vil forringe nogens forhold, og det allermeste vil forbedre forholdene for de fleste. Førtidspensionen kommer til at svare til dagpengeniveauet, og den må kunne suppleres af en tillægspension eller opsparingsmuligheder, for ikke at få et a- og b-hold af pensionister.

Henrik Dam Kristensen lægger vægt på, at der er brug for efteruddannelse af sagsbehandlerne for at få førtidspensionsreformen på skinner: "Frontmedarbejderen i Brovst skal også forstå tankerne bag vore reformer." Ministeren vil gerne være med til, at der tilføres flere midler til kommunerne til efteruddannelse i forbindelse med førtidspensionsreformen. Men han understreger, at det er kommunernes ansvar at sikre, at medarbejderne har de rigtige kvalifikationer.

Det Centrale Handicapråd mener, at der er et stort behov for efteruddannelse, og har noteret sig ministerens vilje til, at der skal afsættes flere midler til at betale for den slags.

Kommunale forskelle og retssikkerhed
Uddannelse af frontmedarbejderen i Brovst har også at gøre med retssikkerhed for borgerne. Henrik Dam Kristensen siger, at kvaliteten i sagsbehandlingen skal styrkes, og borgeren skal inddrages fra begyndelsen.

Det Centrale Handicapråd har længe været bekymret for, at der mellem kommuner hersker stor forskellighed med hensyn til sagsbehandlingstider og serviceniveau. Dette risikerer at gå ud over handicappedes retssikkerhed, som ikke nyder helt den samme opmærksomhed, som børnefamilier og ældre gør. Rådet gjorde i den forbindelse ministeren opmærksom på konferencen: "Kommunale forskelle - et retssikkerhedsproblem for handicappede?", som Rådet holder den 10. november.

Retssikkerhed er et emne, som ligger ministeren meget på sinde, og i den sammenhæng fastslog han, at det for ham er afgørende at fastholde det kommunale ansvar. Det kommunale selvstyre betyder, at det er den enkelte kommune, der fastlægger serviceniveauet ud fra en lokalpolitisk prioritering inden for lovgivningens rammer. Kommuner og amter skal stilles til ansvar over borgerne, i hvert fald hver 4. år. Det Centrale Handicapråd mener, at det er vigtigt, at der rettes op på, at sagsbehandlingen ikke er så ligeværdig, som den bør være, og med konferencen den 10. november vil Rådet også fremme diskussionen om minimumskrav til kommunerne.

Handicappedes botilbud
Ministeren er bekymret ved, at der bor handicappede voksne på børneinstitutioner og handicappede voksne i ældreboliger og på plejehjem: "Der ligger nok nogle af mine dårligste oplevelser, når jeg hører om handicappede, der bor på plejehjem med demente uden relevante tilbud og underholdning. Dette problemfelt kom med i kommuneaftalerne, og jeg ønsker det prioriteret i satspuljeforhandlingerne. Vi kan ganske enkelt ikke være bekendt, hvis tilbudet ikke intellektuelt eller på anden måde matcher den handicappedes behov, og det er vigtigt, at kommunerne går ind i et tværkommunalt samarbejde om at løse problemerne."

Bredere debat om handicappolitik
Rådet ønsker en handicappolitisk debat i Folketingssalen hvert år - med udgangspunkt i årsberetningen fra „Center for Ligebehandling af Handicappede". Efter socialministerens mening må der meget gerne komme en bredere samfundsdebat om handicappolitik - også i Folketinget - og han lovede at bidrage til, at debatten bliver fremmet.

Rådets formand Palle Simonsen sagde, at alle var venlige ved den seneste handicapredegørelse i Folketinget i 98, men at der ikke er sket så meget siden, og så sluttede han Rådets møde med socialministeren med en direkte appel: "I de årlige redegørelser har vi ikke noget imod en registrering af, hvad der er sket, men der må også være et mål for, hvad vi vil, og hvad der skal til. Kan du få det med i en politisk debat i Folketinget, vil vi nå langt."
 
 

Det Centrale Handicapråd Version 1 den 18. oktober 2000
Denne publikation findes på adressen: http://www.dch.dk/nyhed/hcraad42000
Copyright (c) Det Centrale Handicapråd