Psykisk syge og distriktspsykiatrien

Det Centrale Handicapråd drøftede psykisk syge og distriktspsykiatrien på septembermødet. Det er et kompliceret område at diskutere, blandt andet når det handler om de organisatoriske rammer og den nuværende puljestyring af området.
Rådet fokuserede også på de problemfyldte kulturforskelle mellem de professionelle systemer - social- og sundhedssektoren - og den generelle holdning i befolkningen over for sindslidende. Selv om der er sket store forbedringer i de seneste 20 år på psykiatriområdet, er der stadigvæk tale om en udbredt marginalisering af psykisk syge i Danmark, og man har langtfra opnået, at denne befolkningsgruppe har de samme muligheder som andre i samfundet.

Psykiatriområdet har længe været præget af omlægningen fra hospitalspsykiatri til distriktspsykiatri, og der har siden begyndelsen af 90'erne været afsat betragtelige økonomiske ressourcer til området, blandt andet i form af store puljer til udvikling og udbygning. I dag dækker distriktspsykiatrien hele Danmarks geografi.

Amterne har siden 1976 haft ansvaret for hospitals- og disktriktspsykiatrien. Man har valgt at gribe organiseringen af området an på forskellige måder. Nogle har valgt at opbygge indsatsen op om et antal distriktsenheder, som har ansvaret for behandlingsbehovet i et geografisk område. Andre har valgt at placere det distriktspsykiatriske center i tilknytning til et sygehus, hvor de distriktspsykiatriske teams udgår fra. Når det gælder det sociale område, er indsatsen over for sindslidende pålagt både amter og kommuner.

Distriktspsykiatrien kan blive bedre
De seneste 20-30 års store organisatoriske omstruktureringer har i nogle perioder betydet manglende sengepladser på hospitaler og manglende alternative tilbud i distriktspsykiatrien. Omvendt har omvæltningerne betydet nye, gode tiltag såsom opsøgende psykoseteams, hvor et tværfagligt team opsøger sindslidende i deres egen bolig.

Indsatsen over for psykisk syge er blevet kritiseret for at være hospitalspsykiatri ført ud i lokalsamfundet. Og der er behov for et større samarbejde og en større forståelse mellem social- og sundhedssystemet, for at distriktspsykiatrien kan blive en stor succes. Et andet problematisk forhold er, at distriktspsykiatrien ikke kan nå de mest psykisk syge, så hvad gør vi med den gruppe?

Puljestyring og langsigtede strategier
Som nævnt spiller puljemidlerne i dag en stor rolle på det psykiatriske område, men er det på længere sigt et hensigtsmæssigt styringsredskab i indsatsen over for sindslidende? Det er især de såkaldte satspuljemidler og særlige puljer til sindslidende, der et langt stykke ad vejen har finansieret tilbudene. I 90'erne er der tilført mere end 2 mia. kroner til det psykiatriske område via disse puljemidler. Puljebevillingerne er konkret blevet kritiseret for at skabe uklarhed om fordelingsprincipperne, at være ufleksible og kortsigtede, samt at de kræver for megen administration og giver for få resultater.

Handicaporganisationer på området er også opmærksomme på styringen via puljer og efterlyser nytænkning og klare prioriteringer i forhold til, hvilke områder der ønskes styrket via puljemidler, og Det Centrale Handicapråd pointerer, at der også er brug for mere langsigtede strategier. Men puljerne har været nødvendige og tjent et afgørende formål i skiftet fra hospitalspsykiatri til distriktspsykiatri.

Fokus på psykisk syge
Det Centrale Handicapråd har med temadrøftelsen om psykisk syge og distriktspsykiatri givet et signal om, at der nu for alvor sættes fokus på psykisk handicappede i Rådets arbejde. Det klare mål i Rådets arbejde er at gøre op med det forældede sygdoms- og patientsyn på psykisk syge, der trives i forskellige dele af samfundet, og i stedet fremme det positive syn på psykisk syge som samfundsborgere, der skal bo imellem os. Septembermødet bød på en god og konstruktiv debat, der kan danne grundlag for Rådets videre drøftelser om dette vigtige område.

Det Centrale Handicapråd Version 1 den 18. oktober 2000
Denne publikation findes på adressen: http://www.dch.dk/nyhed/hcraad42000
Copyright (c) Det Centrale Handicapråd