Undersøgelsen viser, at voksne, der har opholdt sig på en institution for børn og unge med handicap, er faldet fra 111 personer i 1999 til 83 personer i 2000. Det svarer til et fald på godt 25 %.
Undersøgelsen beskæftiger sig også med baggrunden for, at handicappede voksne bor på børneinstitutioner, og her nævnes 4 begrundelser: Mangel på kommunale bofællesskaber, ønsker om at flytte ud med en samlet gruppe, eller ønske om en bolig nær pårørende eller med bestemte fysiske rammer. Desuden tjener det ofte som begrundelse, at institutionen har vurderet, at det har været det bedste tilbud for den voksne at blive boende på børneinstitutionen.
Botilbud til unge handicappede
Folketinget har vedtaget en ændring af serviceloven, som tilsyneladende
betyder, at der efter den 1. januar ikke længere vil være et
formelt retligt problem i, at unge mellem 20 og 23 år opholder sig
på en insititution for børn og unge. Rådet håber,
at denne ændring vil kunne bruges til at etablere specielle botilbud
for de unge, der har brug for længere tid, før de flytter
til en boform for voksne.
Rådet mener, at det er vigtigt at fortsætte fokuseringen
på udbygningen af boligområdet, så der kan blive etableret
et tilstrækkeligt antal boliger til voksne med handicap.
Det Centrale Handicapråd Version 1 den 18. oktober 2000
Denne publikation findes på adressen: http://www.dch.dk/nyhed/hcraad42000
Copyright (c) Det Centrale Handicapråd