Konference om handicappedes retssikkerhed
Programmet byder på oplæg fra Holger Kallehauge, formand for Landsforeningen af Polio-, Trafik- og Ulykkesskadede, Jesper Fisker, formand for Foreningen af Socialchefer, Advokat Birgit Lindø fra Advokatfirmaet Kleberg, Lund og partnere samt Forskningsadjunkt på Syddansk Universitet, Roger Buch Jensen. Oplæggene efterfølges af en paneldiskussion med politikere fra Folketingets socialudvalg og formændene for socialudvalgene i henholdsvis Kommunernes Landsforening og Amtsrådsforeningen. Det Centrale Handicapråds formand Palle Simonsen er ordstyrer.
Målgruppen for konferencen er kommuner, amter, Kommunernes Landsforening, Amtsrådsforeningen, Folketingets socialudvalg, de sociale nævn, diverse videnscentre og handicaporganisationer, DSI, Socialrådgiverforeningen, Rådets medlemmer, medarbejdere i "Center for Ligebehandling af Handicappede" og andre interesserede. Invitationer er blevet sendt ud.
I anledning af konferencen udgiver Rådet en pamflet: "Handicappede
og retssikkerhed", som bliver sendt ud til konferencens deltagere samt
til amter, kommuner, DSI og diverse handicaporganisationer. Desuden vil
pamfletten blive lagt ud på Rådets hjemmeside www.dch.dk
Det Centrale Handicapråd Version 1 den 18. oktober 2000
Denne publikation findes på adressen: http://www.dch.dk/nyhed/hcraad42000
Copyright (c) Det Centrale Handicapråd